Et lille skridt

[Magdalene Abbey]

På et øde sted i de walisiske bjerge, lå en lillebitte bebyggelse. Den var ejet af Ministeriet for Magi og havde det ene formål at huse drageopdrættere, dragetæmmere og, fra tid til anden, drageforskere. Maggie hørte til sidstnævnte kategori og hun var indlogeret simpelt, ret kedeligt, men funktionelt.

Der var lidt socialt liv med de andre, få beboere, som holdt til i de andre bygninger, men hovedparten af tiden var hun alene. Måske netop derfor ville det blive en stor omvæltning for hende, at Brody Blance flyttede ind, mens den socialt anlagte quidditchstjerne nok skulle vænne sig til afsondretheden. Ikke desto mindre glædede hun sig til at se ham, efter et par dages adskillelse og hun gik og flyttede lidt formålsløst rundt på ting, mens hun ventede.

[Brody Blance]

Brody havde pakket det mest nødvendige i en stor sportstaske, som var slynget over ryggen på ham. Ikke mindst en solid portion susepulver, som skulle bruges på turene til og fra træning hver dag.

Han var helt vildt uforberedt på det, der skulle til at ske, men han var også impulsiv, så han havde ingen frygt, da han trådte ind i pejsen og snart ud af hendes.

[Magdalene Abbey]

Det kunne vel dårligt betegnes at flytte ind sammen, når Brody i virkeligheden bare var der med en taske, men Maggie havde accepteret vilkårene og smilede, da hun så ham. Lod være med at kommentere på tasken.

"Hej," hilste hun og smed den bog fra sig, som hun havde flyttet ligegyldigt rundt på.

[Brody Blance]

Brody havde såmænd ikke vanvittig meget at flytte, men selvfølgelig mere end indholdet i en sportstaske. Ærlig talt kunne han dog heller ikke rigtig huske hvad der var plads til i hytten.

Måske ville han have set sig grundigt rundt, men det nåede han ikke, for snart var Maggie alt han havde øje for og han smilede dumt, da han smed tasken på gulvet og gik frem for at omfavne hende.

[Magdalene Abbey]

Maggies smil voksede, da Brody kom helt ud af kaminen og hun tøvede ikke med at gå ham i møde. Før hun vidste af det var både arme og ben viklet om ham og hun så yderst tilfreds ud, da hun lidt efter så ned på ham.

"Jeg har savnet dig," konstaterede hun uden tøven og kyssede ham, før han kunne nå at svare. Det var måske kun et par dage siden sidst, men det var ovenpå flere måneder, hvor de ikke havde været sammen.

[Brody Blance]

Brody var ikke utilfreds med koala-Maggie. Han holdt hende gerne oppe, ikke mindst fordi det krævede en hånd på hendes runde lille bagdel. Han besvarede hendes kys længselsfuldt og tankerne vandrede allerede lidt i en retning.

"Jeg har også savnet dig," mumlede han, da han fik lov.

[Magdalene Abbey]

Maggies tænder kom til syne over svaret og hun stjal et kys mere, før hun løsnede sit greb om ham og lod benene glide ned på gulvet igen. Ikke fordi, hun ikke havde haft det helt glimrende der.

"Og velkommen til. Eller hjem?" Det lød lidt tosset at sige og hun slap en munter lyd. "Sådan noget i den stil."

[Brody Blance]

Brody fnøs muntert og kyssede Maggie på panden, da hun var gledet ned igen. Han klemte lidt om hendes skulder.

"Hjem lyder... Godt." Han skulle lige vænne sig til det og kastede endelig et blik rundt. "Her er mindre end jeg huskede."

[Magdalene Abbey]

Det lød lidt underligt, for han var der jo bare med sin taske, men det var nok et spørgsmål om tilvænning. Det var måske heller ikke så meget et hjem for hende, som der hun var kommet til at bo.

Hun kastede et blik rundt. "Ja... Det er ikke så imponerende," sagde hun med en skuldertrækning. "Men jeg har jo bare været mig."

[Brody Blance]

Brodys mundvige gled lidt op. "Du er til gengæld imponerende," forsikrede han dæmpet.

"Men det har jeg jo aldrig tvivlet på. Kan du ikke... Give mig den store rundvisning? Undlad ingenting..."

[Magdalene Abbey]

Maggie nikkede og tog ham med rundt. De startede i den lille stue, hvis primære dekoration bestod af hendes bøger, en kort sofa og et spisebord, der lige passede til to. Derfra ud på badeværelset, hvor hun havde ryddet en skuffe til Brody.

Køkkenet var, som resten, småt, men der duftede af den kylling, hun havde puttet i ovnen og det var funktionelt nok for Maggie, der ikke var den store kok. Til sidst det enlige værelse, hvor der lige akkurat kunne stå en seng med plads til to. Værelset indeholdt også en kommode, der var magisk udvidet og som derfor rummede plads til både hendes tøj og hvad end, Brody havde med sig.

"Det er vist omtrent det hele," sagde hun og stak hænderne i sine baglommer. "Vi kan bare rykke rundt, hvis der ikke er plads nok til dine ting eller noget er bedre på en anden måde." Hun trak på skuldrene. "Jeg vil også gerne vise dig området udenfor, før det bliver helt mørkt, men det kan godt vente lidt, hvis du vil... Pakke ud?"

[Brody Blance]

Brody fulgte troligt med rundt og undlod at kommentere på pladsen. Han kunne godt have ønsket sig mere. Han kunne, for sine penge, få en hel del mere, men han gav Wales en chance og trykkede blot læberne lidt sammen og nikkede.

"Jeg kan bare pakke ud bagefter. Jeg har ikke det hele med denne her gang. Bare noget tøj og en tandbørste og et... Lasagnefad..."

[Magdalene Abbey]

Maggie havde intet sentimentalt forhold til boligen i Wales, tværtimod, men det var Brody, der havde foreslået, at de flyttede sammen der. Det var vel også den eneste ægte løsning, der ikke var at finde et helt nyt sted. Ikke just optimalt, når det kun var på prøvebasis.

Hun blev distraheret fra tanken af Brodys opremsning og kom til at le. "Jeg ville sige, at dine forventninger til indholdet af mit køkken er for lave, men det er overhovedet ikke sandt." Måske burde hun have sagt vores køkken.

"Men så lad os gå ud."

[Brody Blance]

Brody hævede et bryn let over Maggie. "Der er mange ting jeg elsker dig for, men dine evner i et køkken er ikke på listen," pointerede han og blinkede til hende.

"Vis vej," opfordrede han dernæst og så afventende på hende.

[Magdalene Abbey]

Maggie lo og viste vej. Det blæste udenfor og der var ikke meget læ fra andet end de andre par huse. Der var ikke meget have, der var værd at tale om, for undergrunden var primært sten.

"Der er en beskyttelsesbesværgelse på området omkring husene, for dragerne lever i bjergene her og nogle gange kommer de tæt på, men vi er sikre herinde," forklarede hun.

"Besværgelsen strækker sig til indhegningen derude og et par meter over husene, så jeg ville ikke flyve her."