Et lille skridt

[Brody Blance]

Brody brummede let. "Ja? Det er... Barndommens kvarter på mange måder," musede han, selvom hans liv var startet i London, hvor begge hans forældre boede, hver for sig. De var rykket hertil, da hemmelighedsdekretet blev løftet.

"Kunne du bo her?"

[Magdalene Abbey]

Maggie trak let på den ene skulder. "Jeg var glad for det sidst og det var rart at være tæt på mine forældre og Katie efter så mange år i udlandet," musede hun.

"Og her er lidt mindre travlt end i Hogsmeade. Roligere."

[Brody Blance]

Brodys mundvige sitrede let.

"Et mellemsted mellem Wales og Hogsmeade," musede han drillende.

Men han kunne se det. Her kunne han se det. Et kompromis.

[Magdalene Abbey]

De vidste begge, hvad de talte om, selvom ingen sagde det direkte. Blikket gled op til ham og det rykkede let ved hendes læber.

"Noget i den stil," medgav hun. "Og lettere at hente mad udefra, når jeg uundgåeligt brænder det hele på igen."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og tog Maggies hånd, som de gik ned af gaden. "En klar fordel, sådan en omvandrende lille katastrofe som du er," mumlede han drillende.

Tanken spirede i ham. Varmede mellemgulvet lidt.

[Magdalene Abbey]

Maggie lo, men det passede. Hun havde altid været klodset og en smule uheldig. "Præcis," svarede hun.

"Der er selvfølgelig ingen drager til at holde dit følge af fotografer på afstand, men man kan vel ikke få det hele."

[Brody Blance]

Brody fnøs let og trak på skuldrene. "Heller ingen drager til at forhindre en sund løbetur... For os begge," drillede han. Hun hadede at løbe, vidste han.

"Jeg er forfalden til det," kommenterede han dæmpet, før han åbnede døren til pizzastedet.

[Magdalene Abbey]

"Forfalden til vrangforestillinger," svarede hun med et sigende blik ved truslen om en løbetur, selvom hun vidste, at det ikke var, hvad han havde ment med de sidste ord. Den egentlige mening gav hende lidt sommerfugle i maven og hun gav hans hånd et klem.

"Hvad skal vi have?"

[Brody Blance]

Brody fnøs let, men lod det ligge. Han snusede dybt ind.

"Jeg har planer om pepperoni," musede han. "Hvad skal du have, snut?"

[Magdalene Abbey]

Maggie overvejede lidt og valgte så også og inden længe var bestillingen lagt og maden under tilberedning.

"Vil du spise her eller skal vi tage det med hjem?"

[Brody Blance]

Brody smilede svagt over ordvalget. Han trak på skuldrene. "Nu var jeg kommet hele vejen til Wales. Skal vi så ikke tage derhen og fedte vores fingre til?"

Hans blik spillede drilsk.

[Magdalene Abbey]

Maggie prøvede til med ordet, men det føltes stadig lidt underligt. Brody omtalte det også som Wales, men han havde også kun boet der omtrent en time. Det talte næppe.

Hun smilede skævt. "Mh, jo. Jeg har hørt, at det også er mugglernes foretrukne flyttemåltid..."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt. "Det er sandt nok," medgav han. Han havde efterhånden set sin del af flyttepizza."

"Kan spises uden bestik og tallerkener. Lækkert. Nemt. Næsten lige så godt som chokoladesauce."

[Magdalene Abbey]

Maggie lo af ham og himlede med øjnene.

"Jeg skulle aldrig have bragt den på banen," svarede hun, men med et spillende blik, der afslørede, at hun ikke mente det.

[Brody Blance]

Brodys blik spillede vågent og han vrikkede let med brynene. "Jo, det er skønt at du gjorde," svarede han muntert.

"Og du kommer ikke til at fortryde det, når du ligger og vrider dig under mig," tilføjede han mere dæmpet.