Et lille skridt

[Magdalene Abbey]

Maggie vidste udmærket, at Brody var den besidderiske type. Hun var på sin vis selv det samme, men hun kunne ikke sige det højt, for det kunne alt for let lede et negativt sted hen og hun gjorde virkelig alt hun kunne for at glemme, hvorfor de havde slået op.

"Altså, jeg synes jo bare, at det er en fordel at kunne gå på badeværelset uden at være fuldt påklædt," sagde hun derfor og, netop fordi de var alene, tilføjede hun: "... For eksempel, hvis man har brug for at vaske resterne af noget af."

[Brody Blance]

Brodys smil voksede igen og en let knurren forlod ham instinktivt. Han åbnede døren for hende, men på vej ind af den, klappede han hende også bagi.

"Du er så fræk," konstaterede han begejstret. "En af de mange ting jeg elsker ved dig."

[Magdalene Abbey]

Maggie lo og sendte ham et selvtilfreds smil, men blev distraheret fra sit umiddelbare svar. "Hellere for det end for min madlavning," konstaterede hun i stedet, som hun trådte ind gennem døråbningen.

"For det lugter som om, at jeg måske har brændt kyllingen på..."

[Brody Blance]

Brody sniffede lidt ind og kom så til at grine. "Årh. Maggie," svarede han og kyssede hende i tindingen, før han skyndte sig ud i køkkenet, hvor latteren tog til.

"Det er ikke kun dragerne, der forkuller ting herude," pointerede han muntert. "Skal vi tage til Godricdalen og købe en pizza?"

[Magdalene Abbey]

Maggie prustede ud, da hun kom ud i køkkenet efter Brody og satte hænderne i siderne, som hun så på det brændte makværk, han hev ud af ovnen. Så kom hun selv til at le.

"Og her prøvede jeg så hårdt på ikke at komme i problemer med din træner," sagde hun opgivende, men latteren var ikke helt væk. Hun sukkede. "Pizza lyder godt."

[Brody Blance]

Brody stod med fadet i hænderne, hævede begge bryn og så på Maggie med et skælmsk smil, der på alle måder nåede de lyse øjne.

"Du kan sikkert blive på den gode side af min træner, hvis du bare hjælper mig med at brænde den af bagefter," svarede han forudsigeligt, men kækt.

[Magdalene Abbey]

Maggie blev endnu lidt blød i knæene nogle gange og nu var ingen undtagelse, men Brody havde vist også været kandidat til supercharmesmilet før. Det hindrede hende ikke at fnyse muntert af ham.

"Så må jeg jo ofre mig," sagde hun martyragtigt, men blikket spillede. "Alt for at sørge for, at Ballycastle har en angriber i sin bedste form."

[Brody Blance]

Brody grinede lettere fjoget af Maggie og trak på skuldrene. "Det er godt Ballycastle har så opofrende Quidditch-wives," konstaterede han og satte kyllingen fra sig på komfuret.

"Kom, skat. Jeg kender det bedste sted."

Han lagde armene omkring hende igen og nudhede hende mod pejsen i stuen og vejen til Godricdalen.

[Magdalene Abbey]

Maggies smil blev også en smule fjoget over omtalen og hun kunne ikke lade være med at få en lille summen i maven over ordet, selvom det var sagt i spøg.

Hun kommenterede dog ikke, men lod sig genne ind i stuen. Hun undgik helst susepulver helt, men gjorde undtagelser og nu var en af dem. Hun så op på ham med sitrende mundvige, mens hun trak kappen på.

"Nå, men så ved du da allerede nu, at du nok ikke skal forvente at komme hjem til et varmt måltid hver dag. Hvis du var i tvivl."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt, imens han trak en kappe over sin hættetrøje. Hans tøj var en eklektisk og meget moderne blanding af muggler og magiker, tilsat uendelige mængder sportstøj. Det stak lidt i flere retninger.

"Skat, jeg har aldrig tænkt på dig som en husmor," erklærede han. "I øvrigt ved du jo godt, at Ballycastle oftest fodrer mig de fleste måltider..."

[Magdalene Abbey]

Maggie havde ikke været det mindste bekymret. Hun slap bare en munter lyd og tilbød ham krukken med susepulver.

"Nej, det er mere dig end mig," svarede hun med et drillende blik, selvom det heller ikke passede helt. Han var bare den bedre kok.

"Men ingen har fodret mig i dag, så den pizza lyder bedre og bedre. Skal vi?"

[Brody Blance]

Brody nikkede og tog en håndfuld susepulver. "Sig efter mig," opfordrede han, før han trådte først ind i ilden.

Snart havde han sagt navnet på stedet og var forsvundet i smaragdgrønne flammer.

[Magdalene Abbey]

Maggie skulle bruge lidt mere tilløb til at træde ind i flammerne. Hun formåede det dog og fik gentaget slutdestinationen og kort efter kunne hun lyksageligvis træde ud af en anden kamin. Lidt hurtigt.

Hun åndede ud og så efter Brody, en lille smule rystet, som altid, men kun forbipasserende.

[Brody Blance]

Brody kendte Maggies historie og stod lige ved kaminen, klar til at lægge en beroligende arm omkring hende og kysse hende i håret.

"Kom så, lamselår," opfordrede han drillende og viste vej ud af kroen og ud på Godricdalens gader.

[Magdalene Abbey]

Al spændingen gled ud af Maggies krop og det var øjeblikke som det, der understregede, at der havde været noget rigtigt i at tilgive ham. Hun slap en munter lyd, men foldede selv en arm om ham og lod den blive der, da de kom ud på gaden.

"Jeg savner også lidt at bo her, nogle gange," bemærkede hun, da de gik ad den velkendte gade. Hun var vokset op der og havde boet der kort, mellem Rumænien og Wales.