Et lille skridt

[Brody Blance]

Brody grinede lavt og gav sig til at massere Maggies skuldre blidt.

"Først vil jeg pille alt tøjet af dig, stille og roligt," musede han. "Lige her. Så vil jeg lægge dig henover spisebordet, fordi du er en snack..." Han tog en dyb indånding. "Så kommer chokoladesaucen ind i billedet..."

[Magdalene Abbey]

Maggie var ikke uskyldig, men Brodys bramfri erklæring af intentioner, fik ikke desto mindre hendes kinder til at gløde. Hun rykkede den mindste smule på sig.

"Brody," sagde hun og det var ikke helt klart om det var forlegent eller opfordrende. Måske en blanding. Hun rømmede sig, men det trak også behjælpeligt i hendes mundvige.

"Hvad er det dog for en dør, jeg har åbnet..."

[Brody Blance]

Brody lo dæmpet og kyssede Maggie i håret igen.

"Hvis det er for meget kan du bare sige stop," mumlede han. "Men det ville være en fremragende dessert..."

[Magdalene Abbey]

Det var ikke kun Maggies kinder, der var varme. Hun følte sig faktisk mere eller mindre varm over det hele og hun måtte fugte sine læber. Læber, som ikke helt kunne lade være med at smile.

"Jeg ved ikke helt, om det kan være for meget med dig," indrømmede hun, lidt selvbevidst over at være så direkte.

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og tilfreds. Han slap hende, men kun det kun for at samle pizzabakkerne sammen og tage dem med ud i køkkenet.

Han kom tilbage med en klud og tørrede bordet let af. Så fremdrog han en tube med chokoladesauce og placerede den foran Maggie.

"Du har præcis tyve sekunder til at fortryde, imens jeg vrider denne her op," fortalte han dæmpet.

"Så kommer jeg og tager tøjet af dig..."

[Magdalene Abbey]

Maggie betragtede Brody gøre klar og morede sig lidt over det meget praktiske, samtidig med at hun havde lidt lyst til at vride sig, hvor hun sad.

Brynene gled et stykke op, da der rent faktisk stod en tube chokoladesauce foran hende. Den var nærmest mytisk.

"Jeg var reelt i tvivl om, hvorvidt den rent faktisk fandtes," bemærkede hun, men hun kom også til at smile et lille ulvesmil. Hjertet slog lidt hurtigere og hun rettede sig op. Løftede hagen opfordrende.

"Kom."

[Brody Blance]

Brody grinede over Maggies villighed. Han undlod rent faktisk at vride kluden om. I stedet sigtede han ind i køkkenet og smed den over i vasken. Så var han hos sin kæreste og ivrigt i færd med hende.

Det blev en ganske grisset affære, som endte ude i badet, men de lo begge to hele vejen derud...

[Magdalene Abbey]

Det var endt med at blive en ganske begivenhedsrig aften og Maggie havde stadig et dumt smil på læberne, da de endelig kunne falde omkuld på sengen.

"Så," begyndte hun og så over på Brody. "Ikke den værste start på det her med at bo sammen?"

[Brody Blance]

Brody foldede hænderne bag hovedet og tog en dyb, veltilfreds indånding. Han brummede let.

"Hvis alle dage er som denne her..." Han drejede hovedet og så på hende med et skævt smil. "Selv hvis de ikke er," rettede han eftertænksomt. "Men god start. Brænd du bare kyllingen på en anden gang."

[Magdalene Abbey]

Maggie lo. "Det tør jeg godt garantere," svarede hun og moslede sin hovedpude på plads med et veltilfreds suk. Hun lukkede øjnene, stadig smilende. Undertrykte snart et gab.

"Lige i dag ville det også passe mig virkelig godt, hvis der ikke kommer nogen og banker på om et par timer og siger, at dragerne er aktive..."

[Brody Blance]

Brody fnøs let og gjorde sig selv tilpas i sengen, uden at slippe Maggie med blikket.

"Du er overhovedet ikke aktiv om et par timer," konstaterede han drillende. "Måske i morgen tidlig..."

[Magdalene Abbey]

Maggie åbnede det ene øje igen, så hun kunne se på ham og smilede listigt.

"Måske," medgav hun. "Hvis ikke, så ved jeg godt, hvem der skal have skylden."

[Brody Blance]

Brody lo dæmpet og blinkede til Maggie.

"Jeg synes der er meget jeg skal tage skylden for, i stedet for at blive takket for en solid indsats," konstaterede han med et glimt i de lyse øjne.

[Magdalene Abbey]

Maggie klukkede muntert ned i puden og puttede sig godt ned i den. "Mh," bekræftede hun og så drillende på ham.

"Jeg tror, at jeg har lovprist dig nok for én aften," svarede hun, alt andet end uskyldigt. Hun havde vist gjort sin mening om hans indsats rigeligt klar, da det var stået på.

[Brody Blance]

Brody smilede skævt, men slog et lille smæld med tungen.

"Man kan aldrig få for meget ros," konstaterede han.