Et lille skridt

[Magdalene Abbey]

Maggies kinder blev en lille smule røde og hun pressede læberne sammen om et smil. Hun rømmede sig og sendte ham et irettesættende blik, temmelig halvhjertet.

"Hm," lød det fra hende og hun skottede op på ham og det rykkede ved læberne. "Hvis det er et løfte..."

[Brody Blance]

Brody hævede et enkelt bryn let og så på Maggie i et langt øjeblik. Så smilede han tilfreds.

"Mmh. Det kan du tro jeg lover." Han blinkede til hende. "Så. Pizza!"

Han rejste sig op, da deres ordre var blevet kaldt ud.

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede skævt og ret tilfreds og med tilpas mange sommerfugle i maven. Måske var hun lidt nyforelsket igen.

"Endelig," nøjedes hun dog med at svare, ganske som maven rumlede og heldigvis var der ikke langt hjem med susepulver.

[Brody Blance]

Brody sank mæt og veltilfreds tilbage i stolen og skjulte et bøvs bag hånden. Han rømmede sig let. Der var ikke noget af hans pizza tilbage.

"Sikke en god tradition," konstaterede han. "Katastrofepizza. Det må vi gøre igen."

[Magdalene Abbey]

Maggie sad og tyggede på det sidste af en skorpe, endnu med en halv pizza i bakken, som hun på ingen måde kunne spise. Hun slap en munter lyd over Brody og skyllede brødet ned med en tår vand.

"God, siger du," svarede hun muntert. "Det føles lidt selvmodsigende, når katastrofe indgår i ordet."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og så på Maggie med et let hævet bryn.

"Katastrofen skete i køkkenet," konstaterede han. "Så kom pizzaen. Fortæl mig, at det ikke bliver en tradition?"

[Magdalene Abbey]

Maggie fnøs muntert og himlede med øjnene. "Du er godt klar over, at jeg er en omvandrende katastrofe, ikke?" spurgte hun, selvom hun nok mest af alt var lidt ekstra klodset - og decideret talentløs i et køkken.

"Vi kommer til at leve af pizza."

[Brody Blance]

Brody fnøs let og rystede på hovedet. "Vel er du ej," svarede han og rejste sig med en lille lyd. Han trådte om bag hende og lagde begge hænder på hendes skuldre.

"Du er... Så dejlig," brummede han. "Og mild... Og blød..."

[Magdalene Abbey]

Maggie så spørgende på ham, men smeltede snart lidt. Hun smilede helt fjoget og måtte presse læberne lidt sammen om det.

"Det ene udelukker vel ikke det andet," mumlede hun, men det var ikke en indvending og hun var lidt blød over ham.

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og brummede medgivende. "Klog også," tilføjede han og strøg hænderne ned over hendes overarme.

"Lækker..."

[Magdalene Abbey]

Maggies mundvige sitrede og hun tillod øjnene at glide i. Det var bare en uge siden, de havde fundet sammen igen, havde kun set hinanden fire af de dage, og alt summede lidt.

"Smiger," svarede hun, men det lød mere varmt end anklagende. "Jeg kunne næsten tro, at du var ude på noget."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og drenget og kyssede Maggie på toppen af hovedet.

"Du kan sige at jeg prøver at få dig med i seng, men vi bor jo sammen nu, så vi skal i seng hver nat..."

[Magdalene Abbey]

Maggie lænede nakken tilbage, da han havde rettet sig op igen, så hun kunne se op på ham. Det mørke blik spillede lidt.

"Tror du, at det betyder, at du ikke behøver at forføre mig længere?" udfordrede hun.

Som om det var en udfordring.

[Brody Blance]

Brody smilede så hans tænder blev synlige. "Nej," svarede han drillende.

"Men jeg har jo sagt til dig, at jeg vil hælde chokoladesauce på dig og slikke det hele af igen. Hvis det ikke er forførende..."

[Magdalene Abbey]

Maggie kom til at le, men hendes kinder blev også lidt varme og hun måtte klare halsen en enkelt gang.

"Nej, det... Kan du selvfølgelig have ret i," medgav hun, ikke helt upåvirket af hans direkthed.