Fejring

[Agnes Tweedy]

Terrance Tweedy

d. 28. februar, 2110

Det var efterhånden blevet lørdag aften og Agnes følte allerede, at hun havde haft en forfærdelig begivenhedsrig dag. Det var hendes fireogtyveårs fødselsdag, men alligevel var de fleste af dagens hidtidige timer ikke blevet brugt på en fejring. Det havde hun dog alle planer om nu og hun pakkede pænt alle andre tanker væk i en mental kasse, som hun så til stegen i ovnen.

Med et lille, tilfreds smil rettede hun sig op igen og tog et par skridt til siden, skoenes hæle klikkende lidt mod stengulvet. Agnes tørrede hænderne i det lille forklæde og gav sig til at lukke den flaske vin op, som hun havde alle ambitioner om at drikke halvdelen af. Nu manglede hun bare selskab.

[Terrance Tweedy]

Terrance rettede lidt på slipset, imens han så sig selv i spejlet. Åbentstående rober over et af de pressefoldede sæt han havde båret dengang han arbejdede i ministeriet og var en mand på vej op i verden. Det virkede lidt gammelt, men det havde klasse. Der var langt fra Hogwartsprofessorens ankellange rober til dette skræddersyede udseende, men han havde lyst til at gøre et indtryk. Med en gaveæske under den ene arm, en enkelt, langstilket lilje i hånden og en ret ryg, trådte han ind i sin pejs på kontoret.

Da han bøjede sig for at træde ud af Agnes et par svimlende øjeblikke senere, børstede han diskret lidt sod af roberne og så sig rundt i det velduftende hjem.

[Agnes Tweedy]

Agnes hørte lyden inde fra stuen på trods af den magiske grammofon, der sendte lavmælte, blide toner rundt i det lille hus. Hun smilede med det samme og satte vinflasken fra sig for at løsne forklædet og hurtigt hænge det på plads. Hun glattede den midnatsblå, let funklende kjole en anelse, rettede på en enkelt af de krøller, der ikke var med i den opsatte frisure og vendte sig så mod gangen, der gav et direkte syn ind i en lille del af stuen.

Læberne trak op, da Terrance dukkede op der og et ganske kort øjeblik efter, måtte hendes øjenbryn også hæve sig en anelse over at se, at han ikke var i de samme, sædvanlige rober, som ellers også var ganske nydelige. Det her var dog noget helt andet og Agnes var... Imponeret. Hendes blik vandrede tilbage op til hans ansigt og tænderne kom til syne i et underfundigt smil. "Jeg kunne næsten ikke genkende dig."

[Terrance Tweedy]

Terry tog en dyb indånding da hans blik faldt på Agnes. Han smilede varmt og som altid imponeret over hendes aften-kreationer. Denne gang havde han også gjort en ekstra indsats og hans mellemgulv trak sig en anelse sammen over hendes bemærkning. "Godt eller dårligt?"

Han så lettere drillende på hende og rakte blomsten frem som det første. "Tillykke med fødselsdagen, Agnes."

[Agnes Tweedy]

Agnes' blik gled vurderende ned en enkelt gang igen, før hun spidsede læberne i et underfundigt smil og tog det sidste skridt hen til ham. "Bestemt godt," konkluderede hun. "Det klæder dig."

Hun blottede tænderne, før blikket faldt til blomsten. Hun lukkede fingrene om stilken og duftede en enkelt gang til den, før hun lod hovedet falde lidt tilbage, så hun kunne se ham i øjnene igen. "Jeg er glad for, at du ville fejre den med mig," svarede hun mildt og måske en anelse uudgrundeligt, men det var væk igen øjeblikket efter.

Til gengæld rettede hun sig lidt op og tog et skridt tilbage. "Jeg skal se til maden, men der går lidt endnu før det er færdigt. Skænk dig selv noget at drikke og sid ned?"

[Terrance Tweedy]

Terrance slap blomsten og nikkede let til beskeden. Han fulgte med ud i køkkenet og hældte vin op i to glas. Det ene tog han selv, som han satte sig ned ved bordet og betragtede Agnes tulle rundt ved kødgryderne.

Han havde sat æsken fra sig på bordet og så kort på den med en enkelt sommerfugl i maven.

[Agnes Tweedy]

Agnes tog sig tiden til at sætte blomsten i vand, smilende lidt for sig selv, før hun tjekkede til de forskellige gryder og sikrede sig at alt gik som det skulle. Det tog ikke forfærdeligt længe og da hun var færdig vendte hun sig mod Terrance igen.

I stedet for at sætte sig på stolen overfor ham, smøg hun sig dog ganske adræt ned at sidde på skødet af ham i stedet. Mest af alt for at kunne stjæle et flygtigt kys. "Jeg fik aldrig sagt ordentligt hej," konstaterede hun, med læber der trak op i et lille smil. "Har du haft en god dag?"

[Terrance Tweedy]

Terrance vågnede lidt op, da Agnes satte sig på skødet af ham. Han lagde en arm omkring hende og fulgte med et stykke, da hun trak sig væk fra hans læber. Et svagt smil trak i hans mundvige. "Hej," mumlede han varmt, inden han nikkede. "Produktiv. Yderst. Var det dejligt at se dine forældre?"

Han strøg hånden lidt over hendes ryg og skottede til gaven igen. "Det dufter forresten godt," tilføjede han, mildt distraheret.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt og lod fingerspidserne glide blidt over Terrances nakke. Der var selvfølgelig en udmærket stol lige på den anden side af bordet, men hun mente ikke helt, at det var nødvendigt at benytte sig af den endnu. "Jeg håber, at det smager lige så godt," konstaterede hun.

"Og ja. Det var godt at være hjemme, omend min far tydeligt udtrykte sin utilfredshed med ikke at have set mig siden juledagene." Hun smilede muntert, tydeligt afslørende, at det ikke var så alvorligt. Hun trak nonchalant på skuldrene. "Så måtte jeg jo fortælle, at der havde været noget andet, der havde taget min tid."

[Terrance Tweedy]

Terrance så op i øjnene på Agnes, som hans hjerte tilsyneladende slog et slag over. Han følte sig lettere tør i munden pludselig. "Du fortalte dem...?" Han sank en klump og rømmede sig kort. "Hvordan...?" Blikket stillede hele spørgsmålet for ham.

Et øjeblik havde han glemt gaven. Det var ikke så tit han tænkte på, at Agnes var nogens datter.

[Agnes Tweedy]

Der var ikke langt mellem smil og denne gang var det ganske kærligt og en lille smule underholdt. Hovedet faldt lidt til siden, som tommelfingeren strøg endnu engang over hans nakke. "Jeg fortalte dem, at jeg havde mødt en mand, som jeg er blevet forfærdeligt glad for," begyndte hun, spidsende læberne lidt.

Hendes svagt drillende ansigtsudtryk formildedes dog lidt og skuldrene sank en anelse. "De var glade på mine vegne. Og nysgerrige, må jeg hellere tilføje." Hendes blik var en lille smule undersøgende. "De vil gerne møde dig."

[Terrance Tweedy]

Terrance blev en anelse bleg, før han tog sig nok sammen til at rømme sig og smile prøvende, men nervøst. "Og du vil også gerne have mig til at møde dem?" Hans hånd lå stille imod hendes ryg og han holdt vejret, uden at opdage det før han manglede luft.

Han rømmede sig kort igen og genfandt smilet. Der var noget voldsomt skræmmende ved tanken om, at møde Agnes' forældre. Af flere årsager.

[Agnes Tweedy]

Terrances reaktion var interessant. Agnes fulgte nøje med i den og hun var stille i et øjeblik, før hun flyttede hånden fra hans nakke og i stedet hvilede to fingre let under hans hage. Hun så ham i øjnene og selvom hun smilede, var der et gran af alvor i hendes blik. "En eller anden dag, ja," svarede hun ærligt.

Hun bøjede nakken og trykkede et enkelt, blidt kys mod hans læber, før hun rettede sig op igen og lod hånden falde. Smilet var mildt og en anelse beroligende. "Men det haster ikke det mindste. Jeg vil hellere vente til den dag, hvor du gerne vil."

[Terrance Tweedy]

Terrance var ikke en skræmt knægt på tyve, men han var nervøs og han havde flere gode grunde til det. Svagt beroliget af Agnes' forsikring, nikkede han dog let og tog en dyb indånding. "I dag vil jeg bare gerne fejre din fødselsdag, Agnes. Og overstå det øjeblik, hvor du åbner din gave."

Han skottede til æsken igen og rømmede sig.

[Agnes Tweedy]

Agnes var tydeligvis tilfredsstillet af svaret. Når hun sagde at det ikke hastede, så mente hun det. I øvrigt var hun også temmelig nysgerrig over, hvad han havde fundet på. "Udmærket," svarede hun med et svagt drillende smil. Hun drejede sig lidt, men hoppede ikke af Terrances skød. Til gengæld trak hun gaveæsken til sig og gav sig tålmodigt til at pakke den op.

Da hun fjernede låget, gled hendes øjenbryn dog op i tydelig forundring. For en heks, hvis levevej var som skrædder, var det ikke svært at genkende indholdet af gaven som underbeklæder. Hvad der dog ikke havde så åbenlyst et formål, var masken der lå øverst og hun løftede den op, undersøgende, før hun så tilbage på Terrance med et spørgende blik.