Fejring

[Terrance Tweedy]

Terrance holdt vejret, uden at have opdaget det. Først da Agnes sagde ja, gik det op for ham og ham tog en hastig og hørlig indånding. Han troede knapt, at han havde hørt rigtigt, men så svaret i hendes smil og i de brune øjne, som han fandt med sit blik. Smilet, der spredte sig på hans egne læber, var et af de lykkeligste, der nogensinde havde lyst hans ansigt op.

Han stod og stirrede på hende i adskillige øjeblikke, før han tog sig sammen og trådte tæt nok på til at kunne kysse hende forsvarligt, lettere rystet over, at han rent faktisk havde spurgt - og fået et ja.

[Agnes Tweedy]

Agnes var overvældet og særdeles overrasket. Det afslørede den impulsive latter, der gled ud mellem hendes læber, øjeblikket før Terrance kyssede hende. Hendes hjerte hamrede, men hun trak ham tæt på sig, stadig med den lille trææske knuget i den ene hånd. Hun var ikke helt sikker på, at det var sunket ind, hvad hun lige havde sagt ja til, men følelsen der gennemstrømmede hende var bestemt en lykkelig en.

Da hun brød væk fra hans læber, var smilet ikke forsvundet. Til gengæld måtte hun til sin egen overraskelse blinke hastigt et par gange og af samme grund så hun ned på ringen. Hun var åndeløs og hendes stemme var kun lige over en hvisken. "Det er en fantastisk smuk ring, Terrance."

[Terrance Tweedy]

Terrances fingre strøg flygtigt over Agnes' hals, før han lod hånden falde og så ned på ringen med slet skjult stolthed over fundet. Han smilede skævt og rømmede sig. "Det håbede jeg, at du ville synes," svarede han dæmpet, før han forsigtigt tog ringen fra æsken og så hende kortvarigt i øjnene. Han greb blidt fat i hendes hånd og hjalp ringe på hendes finger, selv med svagt rystende hænder.

"Jeg ville have sørget for andre omgivelser, men... Det var det rigtige tidspunkt, var det ikke?" Han rynkede panden en anelse. Det føltes sådan. Blikket fæstnede sig på hendes hånd beklædt med ringen og et tilfredst smil spredte sig på hans læber igen.

[Agnes Tweedy]

Agnes var ikke klar over, at hun holdt vejret igen og lettere intenst så til, som ringen gled på hendes finger. Da den sad der, trak hun vejret ind og løftede sin hånd en anelse, betragtende synet. Kun ganske kort, før blikket vendte sig mod Terrance.

Smilet var strålende og overskyggede alle de bekymringer, hun havde været så optaget af kort forinden. "Du kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt," konstaterede hun lettere følelsesladet og for en gangs skyld vidste Agnes, der ellers altid havde styr på tingene, ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Det fik hende til at le. "Omend jeg er en anelse overvældet og uden forestilling om, hvad i alverden jeg skal sige... Det var meget uventet."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede sorgløst over Agnes' latter. Han havde rigeligt med bekymringer, men hans kærlighed var reel og at se hende sådan, tummelumsk og uden ord, fik hans hjerte til at slå hurtigere og alt andet til at glide i baggrunden. Han tog en dyb indånding.

"Du har allerede sagt alt hvad du skulle," konstaterede han. "Du elsker mig og du vil gerne giftes med mig." Hans ene arm sneg sig omkring hende igen og han lænede sig lidt frem, så han kunne hvile panden imod hendes. "Nu kan du sig noget om at drikke teen op," foreslog han lavmælt. "Eller kysse mig igen."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede med uendelig varme, som hun også lod armene glide omkring sin kæreste. Forlovede. Det var jo, hvad han var nu. Selv kun nævnt i hendes tanker, fik det hele hendes mave til at flagre af sommerfugle.

"Du har altid en løsning," konstaterede hun smilende og så uudgrundeligt på ham, før hun tog imod hans sidste forslag og strakte halsen. Agnes pressede læberne mod hans, blidt, men dvælende og trak sig ikke langt tilbage, da hun endelig gav slip. Til gengæld sprang et drillende glimt til live i de mørke øjne og uden hun vidste, hvor det kom fra, dukkede et emne op, de havde diskuteret tidligere på aftenen. "Jeg går ud fra, at du er klar over, at du nu ikke slipper for at møde mine forældre."

[Terrance Tweedy]

Terrance gav sig selv til kysset og glemte et øjeblik det meste andet. Han blinkede langsomt, da hun trak sig væk og så et øjeblik forbløffet, og dernæst temmelig nervøst ind i øjnene på sin forlovede. Han rømmede sig og sank en klump.

"Der er en bagside til enhver medalje," bemærkede han tørt, men med et svagt smil. "Og du slipper ikke for at møde mine."

[Agnes Tweedy]

Agnes blottede tænderne, men hendes blik mindede overraskende meget om Terrances i et splitsekund. Kun et kort flig af nervøsitet nåede at melde sig. "Mon ikke vi begge overlever," drillede hun og strøg hånden over hans ryg. I virkeligheden anede hun ikke det fjerneste om Terrances forældre og især ikke, hvad de ville sige til den betragtelige aldersforskel.

Lige nu var der dog dårligt noget der oprigtigt kunne bekymre hende. Til gengæld kunne hun ikke lade være med at trække den ene arm til sig og hvile hånden mod Terrances brystkasse i stedet. Naturligvis gjorde hun ingen forsøg på at skjule, at hun igen beundrede ringen. "Forlovede," musede hun en anelse overvældet, men med et blik der udstrålede kærlighed, da hun så op på ham igen.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede lettere idiotisk og virkede for en gangs skyld ikke som en mand på mere end tres. Han så derimod ganske ungdommelig ud, som han betragtede Agnes, der beundrede ringen. Han strakte hals og kyssede hende på næsetippen.

"Forlovede," gentog han hende varmt. "Hvad siger du til det, for en eskalering?" Han strøg den ene hånd op over hendes ryg, imens han overvejede ordet - betydningen. Det kunne være mere eller mindre seriøst, men han spurgte ikke en kvinde, om hun ville gifte sig med ham, uden at have intentionen om at gennemføre det. Denne gang ville det lykkes.

[Agnes Tweedy]

En lavmælt, underfundig lyd undslap Agnes og hun pustede ud, lettere mundlam i et øjeblik. "Jeg siger, at jeg ikke tror, at jeg nogensinde har været så lykkelig i mit liv," mumlede hun, med et halvforlegent smil til efterfølge, der afslørede at hun tydeligt kunne høre, hvor pladderromantisk det lød. Hun var dog ligeglad. Hun havde aldrig før elsket en mand og nu hvor hun havde fundet en, ville han tilmed giftes med hende.

Agnes strakte sig og stjal endnu et kys. Hun løftede hånden fra hans bryst og hvilede den i stedet mod hans kind. Tommelfingeren strøg let over hans kindben og hun sænkede stemmen lidt. "Måske skulle vi vende tilbage til teen."

[Terrance Tweedy]

Terrance tog en dyb indånding og smilede fjoget over Agnes' smil. Han besvarede hendes kys, men fulgte ikke med, da hun trak sig væk. I stedet kyssede han hendes pande, lukkede kortvarigt øjnene og nikkede så.

"Gerne. Det var en exceptionelt god te." Han gav hendes side et let klem, før han indfangede hendes hånd og gav den et blødt kys, beundrende ringen på den ene finger. Det tog ham dog ikke mange øjeblikke, før han i stedet greb hånden i sin egen og førte hende tilbage til sofaen. Denne gang var han dog mere strategisk - og mindre overmæt. Han fik hende hevet ned på sit skød og smilede tilfredst, inden han så hende i øjnene med et nærmest gavtyveagtigt glimt i øjnene. "Te?"

[Agnes Tweedy]

Agnes fulgte efter Terry, følende sig lige dele let om hjertet og hamrende nervøs. Til gengæld havde hun ikke det fjerneste imod at blive trukket ned på skødet af ham. "Du ved, der er masser af plads i sofaen," drillede hun, uden at have ambitioner om at flytte sig. Til gengæld lænede hun sig lidt til siden, fangede sin tryllestav og slog let på kanten af hvert krus.

Snart efter dampede de begge igen og hun rakte Terrance det ene, som hun gled lidt bedre på plads. Det var som en naturkraft, den måde hendes blik ved med at glide til hånden, der holdt om koppen og den vidunderlige ring, som hun forsøgte at forstå, at hun måske skulle gå med resten af sit liv. En lille stemme pippede op i hendes baghoved, men hun slog den hurtigt ihjel. I stedet spidsede hun læberne i et underfundigt smil og så på Terrance. "Var det her den lille ting, du mente jeg skulle have senere?"

[Terrance Tweedy]

Terrance hævede et øjenbryn over Agnes, men svarede ikke. Han tog imod kruset med varm te og lænede hovedet imod hendes skulder med et tilfredst smil, efter at have trykket et flygtigt kys imod hendes hals.

"Det var det faktisk ikke," bemærkede han tænksomt. "Selvom det ville have været årets underdrivelse. Jeg havde ikke tænkt mig at fri til dig i dag." Han sendte hende et hemmelighedsfuldt og lettere drenget blik. "Det er virkelig ingenting."

[Agnes Tweedy]

Agnes' øjenbryn gled op over udtrykket på Terrances ansigt og det trak faretruende i hendes ene mundvig. Hun kneb øjnene lidt sammen. "Nysgerrighed er endnu en af mine svagheder," pointerede hun, tydeligvis funderende over, hvad det kunne være, der fik ham til at se på hende på den måde.

Til sidst sukkede hun dog resignerende og blottede tænderne i et smil. "Hemmelighedsfuld er en af dine," konstaterede hun og nippede til teen, før hun lænede sig lidt mere ind mod ham.

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs muntert og hævede et øjenbryn over hendes postulat. "Det mener du?" Han løftede hovedet og tog selv en tår af teen. "Når du ser det, vil du forstå, hvad jeg mente. Det er ikke noget særligt."

På trods af, at han sagde det, virkede han alligevel underligt selvtilfreds. Ringen på hendes finger hjalp dog gevaldigt på netop det. Hans blik faldt ned på den igen. "Du er sikker på, at den ikke skal byttes?"