Fejring

[Terrance Tweedy]

Terrance betragtede Agnes uudgrundeligt i et kort øjeblik, før han slap en hørlig udånding og løftede den ene hånd for at klø sig lidt på halsen. "Tre," svarede han simpelt og uden at behøve at tænke meget over det. "Men været forelsket i?" Han rynkede panden en anelse. "Flere. Nogen mere end andre. Jeg har været i tre, længerevarende forhold."

Han tog en dyb indånding. "Elisa i starten af tyverne, Nigella efter hende og Manon indtil jeg var enogtredive. Vi nåede at flytte sammen." Hans blik gled over Agnes' ansigt med et alvorligt glimt gemt i de lyse øjne. "Elisa var muggler. Jeg havde en periode... Jeg var meget fascineret af den verden."

[Agnes Tweedy]

Agnes lyttede opmærksomt til Terrances gennemgang. Nogle gange mærkede hun ikke aldersforskellen, men pludselig var den tydelig. Han havde ikke ligefrem levet en livstid mere end hende, men forskellen var alligevel slående...

Tanken nåede ikke længere og Agnes' øjenbryn gled lidt overrasket op. "Muggler?" gentog hun forundret og kom til at smile. "Jeg går ikke ud fra, at det burde komme som nogen overraskelse." Et eller andet sted, så var hun glad for at høre det. Hun troede selv fast på samspillet mellem den verden hun var født i og den verden hun var opvokset i. Mange magikere tog tydeligt afstand til mugglernes verden. Terrance gjorde ikke.

Hun så lidt underfundigt frem for sig i et øjeblik, før hun flyttede lidt på sig i sofaen og hvilede hovedet mod den frie hånd. Armen lå på ryglænet. "Jeg har også haft en mugglerkæreste," indrømmede hun, men med et muntert spillende blik. "Jeg var godt nok kun elleve..."

[Terrance Tweedy]

Terrance hævede et enkelt bryn og betragtede Agnes lettere uudgrundeligt. "Hm," brummede han tænksomt. "Det føles ærlig talt også som en livstid siden. Jeg fortalte hende aldrig om den magiske verden." Han slap hendes hånd, for at række frem og stryge hende over kinden. "Din mugglerkæreste... Inden Hogwarts, går jeg ud fra?"

Han smilede svagt og så på hende, selvom hans tanker var en anelse fjerne i et øjeblik. Han tænkte sjældent på de tre kvinder han havde nævnt.

[Agnes Tweedy]

Agnes hvilede instinktivt kinden lidt ind mod Terrances fingre. Hendes blik hvilede opmærksomt på Terrances ansigt, men hun havde ikke så meget imod, at han så ud til at svælge lidt i gamle minder i et øjeblik.

"Ganske kort før," svarede hun og trak benene lidt op til sig i sofaen. Hun havde dog stadig sko på og ingen intention om at lade dem røre hynderne. I et øjeblik så hun lidt frem for sig, før hun fnøs lavmælt, men varmt. "Da han fik at vide, at jeg skulle på kostskole, lovede han at han ville komme og stjæle mig tilbage." Hun blinkede en enkelt gang og så tilbage på Terrance og smilede muntert. "Ingen af os vidste selvfølgelig, at det ikke kunne lade sig gøre."

[Terrance Tweedy]

Terrance trak på smilebåndet. "Jeg ville også planlægge, at stjæle dig tilbage, hvis du blev taget et andet sted hen," konstaterede han, halvt spøgefuldt, imens hans fingre dvælede lidt ved et kærtegn over hendes bløde hud.

"Så din sidste kæreste var en elleveårig? Jeg tror godt jeg kan leve op til det pres." Hans blik spillede muntert. "Mmh?"

[Agnes Tweedy]

Agnes lo og løftede ubevidst den ene hånd, for at stryge fingrene lidt over hånden mod sin kind. "Det skulle man mene," konstaterede hun, uden at pointere, at hun trods alt havde haft andre, medrivende affærer siden. Flere af dem havde slået benene væk under hende en tid, men ingen af dem havde nogensinde været så alvorlige, som Terrances tidligere forhold eller det hun havde med ham nu.

Hun så lettere uudgrundeligt på ham i nogle øjeblikke, smilende lidt for sig selv. Der var stadig meget hun gerne ville vide om ham og hun havde alle planer om at gøre det til en realitet. Først måtte hun dog lige læne sig frem og stjæle et impulsivt, men blidt kys. Hendes hånd hvilede mod hans hals og hun smilede, da hun trak sig en anelse tilbage. "Skal jeg lave en kande te?"

[Terrance Tweedy]

Terrance lukkede øjnene kortvarigt, som Agnes kyssede ham. Han var tilpas forelsket til, at tanken om at vippe hende ned i sofaen slog ham som en flygtig mulighed, men han var også stadig temmelig mæt og tilfreds med at lade hende undslippe.

Et mildt smil hvilede på hans læber over spørgsmålet. "Det lyder som en glimrende idé," svarede han, som han gav hendes arm et let klem. "Gerne."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede og nikkede, før hun skubbede sig på benene og glattede skørtet lidt med fingrene. Da først hun gav sig til at pusle ude i køkkenet faldt hun dog lidt hen i svag eftertænksomhed. Hun anede ikke, hvordan hun skulle holde aftalen med Magnolia og Casimir skjult for Terrance, men hun vidste samtidig også, hvor vigtigt det var. Alligevel gnavede det lidt i hendes mellemgulv og hun lukkede øjnene med et lavmælt suk, mens hun ventede på at vandet kogte.

Da tepotten var fyldt og hun fik en bakke med den og et par tekopper til at svæve foran sig ind i stuen, var smilet dog tilbage på hendes læber. "Jeg ville også tilbyde fødselsdagskage, men personligt kan jeg ikke få en bid mere ned," konstaterede hun muntert og lod blikket finde Terrance.

[Terrance Tweedy]

Terrance faldt hen i tavs eftertænksomhed, da han sad alene i stuen, imens Agnes puslede i køkkenet. Han lukkede øjnene kortvarigt og åbnede dem først igen, da hun vendte tilbage. Et behageligt smil trak op på hans læber, før han fnøs muntert.

"Nej, jeg kæmper også med mætheden," konstaterede han tørt. "Måske senere?"

[Agnes Tweedy]

Agnes vippede tryllestaven lidt og fik sat bakken på bordet i en elegant, glidende bevægelse. Teen skulle trække i et øjeblik, så hun ventede med at hælde op. I stedet lagde hun staven fra sig på bordet og gled ned at sidde på sofaen.

"Senere," erklærede hun sig enig og lænede sig med siden tilbage mod ryglænet. Hendes smil spillede muntert og den alvor hun havde bakset med i køkkenet var skubbet til side. "Hvis jeg propper mig for meget, er det jo ikke sikkert, at jeg kan passe ned i fødselsdagsgaven," pointerede hun uskyldigt, uden rigtigt at være det. Det blev spoleret af det muntre smil. "Og det ville være lidt af en katastrofe."

[Terrance Tweedy]

Terrances blik var pludselig helt anderledes vågent og han rettede sig umærkeligt op ved det indledende lidt komiske billede, der hurtigt blev noget andet. Han rømmede sig og løsnede kraven en anelse ved tanken.

"I aften?" Han så hende i øjnene med større pupiller end for et øjeblik siden. Det var ikke nu - det skulle ikke være nu - men Agnes gjorde ham lettere tør i munden på de bedste tidspunkter. Tanken om hende iført fødselsdagsgaven var ikke ny. Det gjorde den dog ikke mindre tillokkende.

[Agnes Tweedy]

Agnes' læber trak sig langsomt tilbage over tænderne og hun smilede et næsten ulveagtigt smil, dybt tilfreds med Terrances reaktion. "Et godt tidspunkt, synes du ikke?" Hun hævede øjenbrynene let og lod hovedet falde lidt til siden.

"Det ville være en skam bare at lade det blive i æsken..." drævede hun og spidsede læberne lidt i et underfundigt, men lettere smørret smil.

[Terrance Tweedy]

Terrance rømmede sig og lod blikket glide over Agnes' ansigt, ned til de spidsede læber og op til hendes mørke øjne igen. Han tog en dyb indånding. "Kan du huske da jeg sagde, at du får mig til at have det som en femtenårig, der ikke kan styre sig?"

Han rynkede panden en anelse og løftede den ene hånd, for at lægge den på det nederste af hendes lår. "Det passede ikke rigtig. Sagen er blot den, at du er kvindelig så meget ud til spidserne, at jeg til tider har svært ved at følge med." Han gav hendes lår et blidt klem, før han skiftede tonefald. "Te?"

[Agnes Tweedy]

Terrance havde en tendens til at overraske hende og nu var ikke nogen undtagelse. Øjenbrynene gled en anelse op og i et øjeblik så hun lidt forundret på ham, før hun kortvarigt slog blikket ned og smilede et lille smil, der næsten var forlegent. "Te," gentog hun og så kortvarigt undersøgende på ham, før hun skubbede sig ud til kanten af sofaen og løftede tepotten ned fra lyset, der holdt teen varm.

Hun holdt blikket mod kopperne mens hun hældte, men skævede alligevel flygtigt mod ham, som hun gik fra den ene til den anden. "Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad du mener," indrømmede hun mildt, men lettere nysgerrigt.

[Terrance Tweedy]

Terrance fulgte Agnes med blikket og kom til at smile over hendes indrømmelse. Han tog en dyb indånding og rakte ud for at tage den ene kop te fra bordet. "Jeg er ikke vandt til kvinder, der er så åbne om hvad de gerne vil have," uddybede han.

Han pustede lidt på indholdet, før han kom med en tilføjelse og skævede lidt til hende hen over koppen. "Jeg kan virkelig godt lide det."