Fejring

[Agnes Tweedy]

Agnes så lettere skeptisk, men smilende på Terrance og endte bare med at ryste på hovedet af ham. Til gengæld var hun mere end villig til at gribe endnu en undskyldning for at betragte ringen og endnu engang flagrede sommerfuglene i hendes mellemgulv.

"Jeg er helt sikker. Den er lige mig," svarede hun og så kærligt på ham. "Den er virkelig, virkelig smuk. Har du selv valgt den?"

[Terrance Tweedy]

Terrances tænder blev synlige for et kort øjeblik og han nikkede. "Det var den jeg tænkte du bedst ville kunne lide." Han tog en tår mere af kruset og forsøgte at lade være med at smile som en forelsket teenager, uden meget held.

"Den ser godt ud på dig." Han rømmede sig lidt. "Kan du huske, da du lovede at sige til, hvis det blev for meget? Det gælder stadig."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt med blikket rettet mod ringen og kunne kun nikke. Hun var ganske enig i at ringen klædte hendes finger, og hun kunne ikke lade være med at føle, at det var på mere end en måde. Hun havde en følelse af, at det ville blive meget svært at fokusere på sytøjet det næste stykke tid. Agnes løsrev dog blikket nu og så i stedet Terry i øjnene.

"Terrance," begyndte hun og så indtrængende på ham. Hun løftede den ene hånd og hvilede den mod hans kind. "Jeg har lige sagt ja til at gifte mig med dig. Hvor meget mere skal jeg gøre for at forsikre dig om, hvor meget jeg vil dig?" Hendes blik spillede mildt, men der var ingen tvivl om, at hun også mente, hvad hun sagde. "Løftet står endnu. Jeg vil ikke lade som om, at det ikke er overvældende, men jeg er ikke i tvivl."

[Terrance Tweedy]

Terrance tog en dyb indånding og smilede mildt, men også svagt drillende. "Jeg tror ikke, at du er i tvivl," svarede han dæmpet, før han lænede sig nok til siden til at kunne sætte sin kop fra sig og lukke begge arme omkring Agnes. "Og jeg er ikke i tvivl. Selvom tanken om at møde dine forældre ér temmelig nervepirrende."

Han stjal endnu et kys mod hendes hals og trak hende lidt ind til sig. "Jeg er bare klar over, at det er et stort skridt. For os begge to. Jeg har heller aldrig været gift. Men det føles rigtigt. Lige nu."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt og strøg fortsat tommelfingeren over Terrances kind. Hun nikkede og slog kortvarigt blikket ned, men fandt dog inden længe hans igen. "Vi tager det, som det kommer," forsikrede hun ham og der var ingen tvivl om, at hun mente det alvorligt. For nu ville hun dog gerne nyde tanken om at kunne tilbringe resten af sine dage i fred og fordragelighed.

Hvor længe det ville vare, kunne ingen sige. Af samme grund greb Agnes øjeblikket og satte alle, uvelkomne tanker til side for resten af den aften og temmelig lange nat.

Tråd afsluttet