Fejring

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede prøvende, da Agnes så tilbage på ham og strøg sig over nakken med sin frie hånd. "Jeg... Der var noget særligt over... Maskeballet. Var der ikke?" Han rømmede sig diskret. "Og du sagde... Undertøj."

På trods af hans tydelige nervøsitet, flakkede hans blik ikke. "Det er muligvis mest en gave til mig. Men den kan også godt returneres, hvis det er. Det ved jeg, at mugglere gør..."

[Agnes Tweedy]

Agnes' øjenbryn hævede sig lidt overrasket over Terrances svar, men til gengæld gled et tenderende smørret smil frem over hendes læber ganske kort efter. Et lavmælt, forstående "aah," lød fra hende, som hun for en kort bemærkning så tilbage på masken. Så lagde hun den forsigtigt fra sig ved siden af æsken og så tilbage på ham. "Jeg er glad for, at det gjorde et indtryk," afbrød hun ham blot med et temmelig sigende blik, ignorerende resten af hans rablen.

Hun var jo ikke engang nået til det, der havde ligget under masken. Det gjorde hun til gengæld nu og hendes ansigtsudtryk afslørede tydeligt, at han havde ramt rigtigt, før hun overhovedet nåede at sige noget. Hun beundrede særligt broderiarbejdet på overdelen i et langt, fascineret øjeblik, før hun så tilbage mod nervevraget under sig. Tænderne kom langsomt til syne i et fuldt smil, der nåede op i de mørke øjne. "Det er helt perfekt, Terrance. Tak."

[Terrance Tweedy]

Der faldt en sten. Eller flere. Terrances skuldre sank lidt og han lyste op i et lettet smil. "Min fornøjelse," svarede han, langt mere afslappet. "Der er også en lille ting mere, men det må vente." Han kløede sig på halsen og forsøgte at lade være med at bruge alt for meget af sin tankevirksomhed på at forestille sig Agnes i fødselsdagsgaven. Det gik dog ikke så frygtelig godt for ham.

"Men den prøve, som du sagde det ikke var. Kan jeg betragte den som bestået alligevel?"

[Agnes Tweedy]

Agnes var rigeligt tilfreds. Hun havde måske nok givet Terrance et bud at gå ud fra, men han havde trods alt klaret forarbejdet selv. Formodentlig med hjælp fra en anden skrædder, men hun forventede ikke andet. Hun så svagt nysgerrigt på ham, halvvejs ved at pointere, at det ellers virkede som rigeligt både med den nuværende gave og blomsten.

Han stillede dog et spørgsmål inden hun nåede det og trak en munter latter fra hende. "Det var ikke en prøve," gentog hun med eftertryk og så sigende på ham, nogenlunde samtidig med at hendes læber krøllede sig op i et tilfredsstillet smil. "Men jeg går ud fra, at hvis det havde været en prøve, så ja. Bestemt bestået. Velbestået, endda." Hun rystede lidt på hovedet af ham, stadig smilende, men kunne ikke helt kontrollere sin nysgerrighed. "Hvad er den anden ting?"

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede tilfreds og lænede sig en anelse tilbage. Hans øjne spillede noget over Agnes' nysgerrighed. "Det er ikke noget stort, men jeg viser dig det ikke nu. Senere." Han betragtede hende med et drillende blik, før det gled lidt i baggrunden.

"Jeg har savnet dig." Han tog en dyb indånding og så sigende på hende. "Jeg ville ønske jeg kunne se dig hver dag.

[Agnes Tweedy]

Agnes var stadig nysgerrig, men til gengæld ikke vedholdende. Hun resignerede sig ganske udmærket med at vente, stadig af den opfattelse, at han allerede var dukket op med rigeligt. Mere end hvad hun havde forventet. Alle overvejelser omkring det gled dog lige så let i baggrunden, som hun i stedet kom til at smile over Terrances næste ord.

Et lille, mere eller mindre tilfreds suk gled ud mellem hendes læber og hun lænede sig lidt ind mod ham. "Var det ikke for arbejdet, så kunne det lade sig gøre," mindede hun ham om, men ikke bebrejdende. Til gengæld overraskende mildt. Hun var ikke altid begejstret omkring hans nattevagter, men hun forstod at det var nødvendigt. Uanset hvor meget hun gerne ville tilbringe nætterne og morgenerne med ham også. Hendes fingre strøg let over hans kind. "Jeg savner også dig, når du ikke er her. En hel del. Eftermiddags- og aftentimerne forsvinder for hurtigt."

[Terrance Tweedy]

Terrance sank lidt sammen i stolen og så ærgerligt på Agnes. Han smilede dog over hendes kærtegn og nikkede en anelse vemodigt. "Alt for hurtigt," medgav han, imens hans fingre strøg over hendes ryg. "Der er langt til sommerferien."

Han strakte halsen en smule og kyssede hende på kinden. "Næsten to måneder, hvor jeg selv strukturerer min tid. Året skal selvfølgelig planlægges, men det kan ske mange steder..." Han rømmede sig dæmpet. "For eksempel i udlandet," tilføjede han uskyldigt.

[Agnes Tweedy]

Agnes brummede sin enighed, lettere utilfreds, men samtidig uden helt at kunne lade være med at smile. Et enkelt øjenbryn gled op over Terrances overvejelse og hun så drillende på ham. "Overvejer du at stikke helt af?"

Hun var jo godt klar over, at det næppe var meningen. Ærligt talt var tanken om at rejse væk med Terrance i et stykke tid, bare de to alene, lidt skræmmende, men også vældig tiltalende. Agnes skubbede sig på benene, ikke længere i stand til at ignorere gryderne, der trængte til eftersyn. Hun kastede et blik over skulderen. "Har du noget bestemt land i tankerne?"

[Terrance Tweedy]

Terrance fnøs dæmpet og hævede et øjenbryn over Agnes, uden at svare. Han betragede hende uudgrundeligt, som hun gav sig til at rode med madlavningen igen. Der var noget voldsomt tiltalende ved hendes små husmoderlige sider og han smilede for sig selv.

"Noget varmt," konstaterede han overvejende. "Har du nogensinde været i Portugal?"

[Agnes Tweedy]

Agnes rørte lidt rundt i en af gryderne, lidt forsigtigere end tidligere, fordi hun havde skilt sig af med forklædet. Hun så tilbage på Terrance over skulderen i et kort øjeblik, inden hun lagde låget tilbage på plads.

"En enkelt gang, da jeg var barn. Jeg kan dårligt huske det," svarede hun og stak lidt i en kartoffel med en gaffel, vurderende at de var færdige ganske snart.

[Terrance Tweedy]

Terrance vippede lidt med hovedet og smilede så. Han tog en dyb indånding og kløede sig lidt på siden af halsen. "Der er et blomstrende magikermiljø i Castelo Mendo," brummede han overvejende. "En helt særlig kultur med en lang historie og mange spændende historier - har jeg læst. Jeg har aldrig selv været der, men jeg kunne godt tænke mig det."

Han så lettere spørgende på Agnes. Der var selvfølgelig en risiko for at hun blev fornærmet over at han foretrak et magikersted, men han havde ikke tænkt sig at lyve. Ferie på en solbeskinnet strand med alt for letpåklædte mugglere var ikke en rigtig ferie. Det var nærmere en prøvelse - og ikke en han havde tænkt sig at udsætte sig selv for.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede lidt for sig selv over Terrances overvejelser. I virkeligheden havde de ikke været sammen så længe, men alligevel virkede det ikke underligt at overveje fælles sommerferieplaner så tidligt. Hun nikkede lidt bekræftende. Hun havde også læst om stedet på et tidspunkt, men ikke så grundigt. "Det lyder herligt," konstaterede hun og drejede sig mod ham igen.

En svag tanke om, at der kunne nå at ske så meget inden da meldte sig, men hun skubbede det til side. Det skadede ikke noget at drømme, selvom der var en risiko for, at det aldrig ville blive en realitet. I hvert fald ikke, hvis nogen fandt ud af, hvad hun i virkeligheden havde brugt eftermiddagen på. "Jeg kan dog ikke helt forvente så lang en sommerferie. Madam Malkins holder ikke lukket sommeren over, men måske en uge eller to kunne arrangeres..."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede antydningsvist og betragtede Agnes. Smilet voksede en anelse over hendes overvejelser og han gav sig til at pille ved en søm i sin jakke med en lidt for tilfreds mine. "To uger? Alene med dig? Jeg ved ikke om jeg tør," svarede han drillende.

Han tog en tår af glasset med vin, der ellers nær var glemt. "Men måske...?"

[Agnes Tweedy]

Agnes blottede tænderne i et smil og rystede lidt på hovedet af Terrance. "Der er stadig længe til sommerferien. Du kan nå at fortryde i lang tid endnu," bemærkede hun med et sigende blik, dog velvidende at intet i teorien var planlagt i det hele taget.

"Men måske. Jeg vil se, om jeg kan få rykket det rundt, så det kunne passe..." Hun så tilfreds ud ved den tanke, før hun drejede sig halvt igen og gav sig til at varme sovsen op. Det krævede omrøring og hun så tilbage på Terrance, nikkende let mod gryden med kartofler. "Hæld vandet fra, vil du?"

[Terrance Tweedy]

Terrance krydsede det ene ben over det andet og lænede sig tilbage i sofaen med et veltilfredst suk og en temmelig fuld mave. Hans smil var mildt, som han vendte hovedet imod Agnes og rakte den ene hånd frem i et tilbud.

"Det var dejligt. Jeg er temmelig imponeret over dine evner i et køkken. Er der noget du ikke kan finde ud af?" Han lagde hovedet en anelse på skrå.