|
Post by Magdalene Abbey on Feb 26, 2024 17:52:54 GMT 1
Maggie var ret kvadret og ærligt, ret taknemmelig for, at Brody ikke tog hul på nogen samtale om, hvad der var sket i løbet af de sidste tolv timer. Det var hun slet ikke mentalt i stand til at forholde sig til. Det var en del af grunden til at hun smilede mat.
"Tak, men jeg må hellere komme hjem og fortælle Katie, at jeg ikke ligger død i en grøft. Jeg vil gerne låne trøjen, dog," svarede hun. Ingen grund til at få fine fornemmelser nu.
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 26, 2024 18:39:39 GMT 1
Brody trak svagt på smilebåndet og nikkede let. "Fornuftigt," musede han, før han trådte hen og trak en trøje ud af skabet.
"Maggie, jeg..." Han rakte hende trøjen. "Måske kan vi tale sammen, når du afleverer tøjet...?"
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 26, 2024 18:49:59 GMT 1
Maggie havde rakt ud for at tage imod trøjen, da han begyndte. Blikket gled op til hans ansigt og hun stod et sekund, før hun huskede, hvad hun var ved og overtog hoodien.
"Ja..." begyndte hun og strøg fingrene en enkelt gang gennem det i forvejen komplet uglede hår. "Ja, det må vi nok hellere."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 26, 2024 18:59:17 GMT 1
Brody nikkede. Rømmede sig. "Okay," svarede han, svagt håbefuld, selvom han fortalte sig selv, at det var naivt. Han tog en dyb indånding.
"Okay. Men... Jeg må hellere gå. Du kan... God bedring."
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 26, 2024 19:05:58 GMT 1
"Selvfølgelig," svarede hun og tog et skridt tilbage, så han kunne komme forbi. Hun fugtede sine læber og han nåede at tage et skridt mod døren.
"Brody," stoppede hun ham, men kun for at sige: "Tak. For det hele, i går og i dag. Du har været... Jeg sætter pris på det."
Og det gjorde hun. Hun havde været ved at sige, at han havde været den eksemplariske kæreste, men det var de jo ikke. Hun rømmede sig. "God træning."
|
|
Brody Blance
Box-navn | Emma |
Alder | Syvogtyve |
Stilling | Anfører & angriber for Ballycastle Bats |
|
Post by Brody Blance on Feb 26, 2024 21:10:25 GMT 1
Brody stoppede brat op, drejede hovedet og blinkede en enkelt gang, før han rømmede sig let.
"Velbekomme," svarede han, før han sendte hende et lille smil. "Og tak. Jeg... Tak."
Han nikkede, inden han gik ud af døren. Merlin. Han havde nær sagt, at han elskede hende.
|
|