Valentinsdag

[Brody Blance]

Brody var endt med at sidde foroverbøjet over sine egne ben. Da hun åbnede døren, løftede han hovedet og så på hende. Måske var der noget andet hun manglede?

T-shirt. Bare ben. Hans t-shirt. Bare ben. Fuld, huskede han sig selv på. Eks.

Han rømmede sig let. "Er din fod okay? Det lød som om du bankede den ret hårdt ind i sofaen?"

[Magdalene Abbey]

Maggies mave vred sig lidt ved synet af ham. Hun havde ikke besluttet sig for præcis, hvad hun havde tænkt sig at sige. Brody kom hende i forkøbet og hun så ned på sin bare fod.

"Jeg kan ikke rigtigt mærke den," svarede hun. Det ville hun nok komme til. Blikket gled tilbage op til ham og hun stod stadig med den ene hånd om døren, som vidste hun ikke, om hun var på vej ind eller ud.

[Brody Blance]

Brodys mundvige sitrede svagt, men det blev ikke et rigtigt smil. Han rømmede sig let.

"Hvis du sætter dig her, kan jeg godt se på den," tilbød han, selvom han nok virkelig ikke burde.

[Magdalene Abbey]

Maggie vidste ikke, hvad hun ville, udover at det nok involverede Brody. Så hun tog den åbning, han gav. "Okay. Tak," svarede hun og forlod værelset.

Et sekund senere satte hun sig i sofaen med siden til ryglænet og plads nok mellem dem til, at hun kunne trække benene op. "Sådan her?" spurgte hun og skubbede sit uglede hår om bag ørerne med begge hænder.

[Brody Blance]

Brody rykkede sig for Maggie og drejede sig en smule, så han kunne løfte hendes ene fod op på sit lår med venstre hånd og betragte tæerne, en let brummen som svar på hendes spørgsmål.

Et par var røde og lilletåen lidt blå. Han rynkede panden, før han tog tryllestaven frem og pegede den mod hver tå på tur med et tydeligt "episkey" hver gang. Til sidst sad han der med hendes fod i hånden og hvilende på låret og kom fraværende til at stryge en finger blidt over ryggen på den. "Så god som ny," konstaterede han, uden at have sluppet endnu. I stedet gled hans blik fraværende over hendes nøgne ben, som de lå der på sofaen.

[Magdalene Abbey]

Maggie gav sig kun lidt, da tæerne blev helbredt og kom i overvejende grad til at betragte Brody mere end det han lavede. Hun var stadig ikke ædru, men heller ikke fuld nok til ikke at være pinagtigt bevidst om hans hånd mod sin hud, selv hvis det bare var foden.

"Tak," mumlede hun, men trak ikke benet til sig. Hun fugtede sine læber og blikket flakkede over hans ansigt, selvom han ikke så på hende. Hjertet slog vist lidt hurtigere.

[Brody Blance]

Fandens, tænkte Brody et sted i baghovedet, imens hans fingre strøg blidt fra foden til anklen og op over det nederste af hendes ben. Han sendte hende et stjålent blik og sank, da han så hvordan hun så på ham, imens hun sad der i hans t-shirt, uden noget mellem den og hendes bare hud på det meste af kroppen.

Han trak vejret dybt, før han tog fat i hendes anden fod og hev hende et enkelt stykke tættere på, uden ord.

[Magdalene Abbey]

Maggies evne til at konsekvensberegne var begrænset og hun var særligt svag for den omsorgsfulde side af Brody. Af samme grund protesterede hun ikke, da han trak hende nærmere. Hun så ikke engang overrasket ud.

Til gengæld hamrede hendes hjerte. Hun fugtede læberne og løftede en hånd, så hun kunne stryge en lys hårlok væk fra hans pande i et enkelt, blidt kærtegn.

[Brody Blance]

Brody så Maggie i øjnene, da hendes fingre strøg over hans pande. Han sank igen. Så løftede han hende i et snuptag mere op på sit skød og lagde den ene hånd fladt mod hendes lår.

Hun så lidt rodet ud med sit uglede hår, men hun var Maggie og han var umanerligt svag for hende. Han skubbede noget af det rodede hår om bag hendes øre og lod hånden glide videre om i hendes nakke, imens han så på hende.

[Magdalene Abbey]

Det var uden tvivl ikke tiden eller stedet, men Maggie tænkte ikke på det. Hun tænkte i stedet på nærheden med Brody og hvordan det fik hendes indre til at summe.

Hun sank tydeligt og strøg en hånd op over hans skulder, før den nåede til hans hals. Det var den sidste dråbe, før hun lænede sig frem og kyssede ham.

[Brody Blance]

Brody ville have kysset hende, hvis ikke hun kom ham i forkøbet. Som det var, krummede hans fingre sig i hendes nakke og han lænede sig selv imod hende. Hun kunne have brugt en tandbørste, men det var ikke slemt. Faktisk smagte hun lidt af mynte, registrerede han fjernt.

Hans hånd på hendes lår klemte blidt sammen og han kunne ikke tænke, at det var forkert. Han elskede hende og hans mellemgulv var fyldt med sommerfugle.

[Magdalene Abbey]

Det var mere ømt end noget andet og Maggie havde længtes efter ham lige så meget, som hun havde grædt over ham. Lige nu var det det første, der dominerede og hun lænede sig helt ind til ham.

Først efter lidt tid brød hun væk og ikke mere end at panden hvilede ind mod hans. Hendes puls var høj, men de begyndende tømmermænd sekundære.

[Brody Blance]

Brody tog en dyb indånding, da Maggie brød væk. Han lod sin hånd glide ned langs hendes ryg i t-shirten, imens de begge sad der.

Så tiltede han hovedet lidt og fangede hendes læber igen, en smule mindre blidt. Hans hånd på hendes lår var gledet lidt op og havde krummet sig sammen igen.

[Magdalene Abbey]

Der var ikke tid til at nå at gennemtænke noget som helst, før Brody kyssede hende igen og hun overgav sig til det uden tøven og, lige nu, uden nogen forbehold.

Hans hænder føltes brandvarme, måske især gennem tshirtens tynde stof og hun vred sig ubevidst lidt. Imens forvildede hendes fingre sig ind i hans hår og denne gang havde hun ingen motivation til at bryde væk.

[Brody Blance]

Det var ren idioti, for når Maggie ikke længere var beruset, ville hun utvivlsomt støde ham væk og så ville det være endnu værre end før, med friske minder om hendes bløde hud under hans hænder og hendes læber, der skilte sig for hans tunge.

Intet af den slags fornuft fik dog stoppet Brody. Hans ene hånd gled ned over hendes ryg igen og forvildede sig ind under t-shirten og opad, fingre mod hendes tydelige rygsøjle, før hånden dristede sig længere ned og gled ind under kanten på hendes trusser, for at krumme sig om hendes bagdel.