Valentinsdag

[Brody Blance]

Brody fnøs let. "Nej," konstaterede han. "Det er der ikke."

Han strammede sit greb let i hende. "Du kan sove i min seng. Jeg tager sofaen."

[Magdalene Abbey]

Hvis Maggie havde været ædru, ville hun havde afslået. Det at hun ikke var, var selvfølgelig hele årsagen til, at de var havnet i den suppedas. Nu kunne hun endnu mindre overskue susepulver end hun kunne overskue en nat i sin ekskærestes seng.

"Det behøver du ikke..." havde hun dog alligevel anstændigheden til at sige, men det var ikke en afvisning.

[Brody Blance]

Brody pustede lidt ud, rystede på hovedet og gav hende et lille klem.

"Selvfølgelig gør jeg det. Jeg kan ikke efterlade dig her. Kom så, fyldebøtte."

[Magdalene Abbey]

Det gav et lille sug i Maggies mave, men hun var for fuld til at overtænke situationen - kun, at det var frygteligt rart at gå sammen med Brody og at hun virkelig var alt for fuld.

"Jeg tror måske bare, at jeg skal lade være med at tage med til den her fest fremover," røg det ud af hende, da de var kommet ud og havde gået et lille stykke. Hendes hoved summede lidt.

"Sidst skulle du også følge mig hjem..."

[Brody Blance]

Brody brummede let og prøvede ihærdigt på ikke at tænke alt for meget på den aften Maggie talte om.

"Det er altid en dårlig idé at drikke hele årets forbrug af champagne på en aften," pointerede han.

"Især når man er et lille nips, der bliver fuld af to glas..."

[Magdalene Abbey]

Maggie var fuld nok til at le selvironisk. "Nåja, det er måske også rigtigt," svarede hun. Utvivlsomt ville hun ikke være lige så munter omkring det den efterfølgende dag.

Hun strammede sit greb lidt om ham, da benene føltes lidt usikre. "Et eller andet skulle jeg jo lave..."

[Brody Blance]

Brody strammede også sit greb om Maggie i respons. Heldigvis var der ikke langt hjem. Han så ned på hende og rynkede panden let.

"Danse? Tale? Generel morskab og fornøjelse?"

[Magdalene Abbey]

Maggie slap et lille fnys over hans ord. "To venstre fødder," mindede hun ham om og kom så igen til at tænke på sidste fest, hvor han havde overtalt hende til at danse - og hvordan det var endt. Kinderne blussede lidt i februarkulden.

"Jeg følte mig nok bare ikke i et særligt socialt humør."

[Brody Blance]

Brody åndede lavt ud. Han var ikke i tvivl om hvor det dårlige humør kom fra, men han havde ikke lyst til at tale om det lige nu. Hun kunne jo finde på at sige, at hun havde besluttet sig for, at det ikke gik. Så ville hans håb være knust. Det gik ikke lige nu.

Han brummede. "Måske burde du øve dig lidt på din tilgang til fester... Man kan godt deltage i dem uden at drikke, du ved..."

[Magdalene Abbey]

Maggie lo lidt igen, hvilket utvivlsomt kun lod sig gøre på grund af alkoholen. "Ja, ja," affejede hun ham, men med et nærmest muntert smil.

"Du er ædru til et par af årets fester og straks er du moralsk overlegen..."

Smilet faldt lidt igen og hun blinkede et par gange, blikket rettet lige frem. "Alkohol får vel alle til at tage dårlige beslutninger ind i mellem," sagde hun dæmpet og der var ikke megen tvivl om, hvor tankerne var vandret hen.

[Brody Blance]

Brody fnøs muntert for første gang og brummede let. "Godt ord igen," indskød han, før hun fortsatte og fik ham til at rømme sig.

"Bare rolig. Der bliver ikke flere dårlige beslutninger her. Du skal bare under dynen og sove denne her rus ud. Så kan du transferere dig i morgen."

[Magdalene Abbey]

Det var ikke et tankespor, som Maggie havde lyst til at fortabe sig i. Heldigvis var hun tilpas fuld til at ingen tanker blev hængende særligt længe og Brodys ord distraherede hende.

"Tak," svarede hun, helt mindeligt og med ægte taknemmelighed, netop som de nåede til huset. "Jeg sætter pris på det, Brody."

[Brody Blance]

Brody brummede let, låste op og hjalp fulde Maggie op af trappen. Heldigvis var der ingen hjemme til at bevidne det. Han fulgte hende ind på værelset, tændte et lys og slap hende først, da hun sad i sengen. Så gik han ud, hentede en spand og placerede den prompte på gulvet ved siden af sengen.

"Sov godt, fulde allike," sagde han ud i rummet.

[Magdalene Abbey]

Var det hendes fineste øjeblik? Absolut ikke, men hun ville først grønnes, når hun engang var ædru og tømmermændsramt. Lige nu blev hun bare træt i det sekund, hun kom ned at sidde på sengen.

Hun blinkede sløvt og endte med at lægge sig, endnu fuldt påklædt. Hun kunne ikke så godt komme ud af kjolen selv, men havde dog åndsnærvær nok til ikke at bede om hjælp med det.

"Jeg tror, at jeg foretrækker Magpie," svarede hun blot på hans ord, uden at indse, at øjnene var gledet i.

[Brody Blance]

Brody fnøs let, lænede sig mod dørkarmen og betragtede hende et øjeblik, ramt af mange følelser på en gang. Han skubbede sin egen maske op i panden.

"Sov godt... Magpie," svarede han blidt, før han gik og lukkede døren efter sig. Så redte han op på sofaen, børstede sine hænder og klædte sig af til underbukser, før han selv gik i seng, selvom han ikke var træt.