Valentinsdag

[Magdalene Abbey]

Problemet med det var, at mere ville have mere. Sådan havde Maggie det i hvert fald og hun slap en lille lyd i ren reaktion på hans hænder mod sin hud, pludselig helt desperat efter kontakten. Hun fik flyttet på sig, så hun havde et ben på hver side af ham i stedet og alt sammen nærmest uden at bryde kysset.

Der var ingen bevidsthed om ydre faktorer - i hvert fald ikke før en dør blev åbnet og en intetanende Oliver trådte ud, i den tro, at han bare skulle tømme sin blære og tilbage i seng. I stedet blev han mødt af lys og derefter et alt for intimt syn, som fik ham til at holde en hånd op ud for ansigtet med et lettere skandaliseret: "Woahhh, hey, hey, hey. Fællesområde."

[Brody Blance]

Brody kunne ikke svare for hvad der ville være sket på den sofa, hvis ikke hans lillebror var dukket op. Han trak hastigt hånden op fra Maggies trusser og lænede sig væk.

"Kedelen kalder gryden sort," svarede han instinktivt, men hans blik var stadig på Maggie. Pis. Det var så vanvittig dumt.

[Magdalene Abbey]

Maggies reaktionsevne var en my langsommere end Brodys, men til gengæld var hun ikke fuld nok til ikke at blive forlegen. Instinktivt hev hun Brodys dyne til sig for at skjule lidt af den relativt store mængde bar hud.

"Maggie," lød det til gengæld forbløffet fra Oliver, der havde fået et glimt fra bag sin hånd og selv samme faldt et stykke, som han et øjeblik så dumt på de to. Der var spørgsmål, men det var nok ikke tiden, så han rystede overraskelsen af sig. "Jeg går ud og pisser og så kunne det være brandfint, hvis I havde taget det der et andet sted hen, inden jeg kommer tilbage."

Og med det gik han på toilet. Maggie var i mellemtid ret varm i kinderne og i sin fuldskab kunne hun ikke lade være med at se ironien i, at det var endnu en valentinsdag, hvor nogen havde overrasket dem i et... Privat øjeblik. Først da huskede hun rigtigt Brody og så på ham. Og indså også, hvordan hun sad på ham. "Øhm," lød det dumt.

[Brody Blance]

Brody fnøs let af Ollie, men så snart han var gået var opmærksomhed igen på Maggie og han rynkede panden let, før han tøvende strøg hende over kinden.

"Jeg fatter ikke at jeg selv siger det her, men måske er det bedst, hvis du går i seng igen..."

Hans stemme var hæs og visse dele af ham gav tydeligt udtryk for en anden holdning. "Jeg... Selvfølgelig ville jeg gerne med, men..."

[Magdalene Abbey]

Maggies puls var stadig forhøjet og mens hendes egen fysiske reaktion var væsentligt mindre åbenlys end Brodys, betød det ikke, at den ikke var der. Det slørede hendes tanker.

"Men," gentog hun og blikket flakkede lidt mellem hans. Hun fugtede sine læber, kunne stadig fornemme aftrykket fra hans. "Det er ikke en god idé?"

Det lød som et spørgsmål.

[Brody Blance]

Brodys mellemgulv tumlede en tur over blikket Maggie sendte ham. Ved alle guder, han prøvede at sige nej eller bare fortælle hende det åbenlyse; at hun ville fortryde om et par timer. Men ordene kom ikke til ham.

I stedet trak han hende ned til sig og kyssede hende igen, før han fik begge hænder under hendes bagdel og rejste sig med hende i armene, dyne og det hele med. Han bar hende ind på soveværelset, smækkede døren i og fortabte sig i en stund med hende trykket ind mod døren og kys, der vandrede ned over hendes kæbe.

[Magdalene Abbey]

Maggie ville nok være gået alene ind på værelset igen, hvis han havde svaret ja. Det gjorde han imidlertid ikke og hun protesterede ikke. Det sugede i hendes mellemgulv og hun tøvede ikke med at folde benene om ham, som hun havde gjort et hav af gange før.

Og det var en lille bid af himlen. Hun krævede nærkontakten desperat og hendes lyd af værdsættelse over hans kærtegn var utilsløret og utvetydig. Fingre var tilbage i hans hår og al fornemmelse for konsekvenser var for længst forsvundet.

[Brody Blance]

Brody sugede Maggies reaktioner til sig. Han trykkede sig ublu ind imod hende og gjorde ikke noget for at skjule hvordan hun påvirkede ham. Snart tog han hende med til sengen, lagde hende ned og fulgte efter selv.

Han kyssede hende ømt, før han fortsatte ned, trak t-shirten op og plantede et væld af små kys på hendes mave, imens han fortsatte med at skubbe stoffet længere, til det var hendes små bryster han kærtegnede med sine læber.

[Magdalene Abbey]

Maggie overgav sig fuldkommen til Brody og lagde ikke skjul på, at hun var en villig deltager. Og, måske også, en kende utålmodig.

"Brody," mumlede hun dæmpet uden helt at vide, hvad det var, hun bad om. Måske var det bare ren længsel efter ham.

[Brody Blance]

Brody var ikke sen til at lystre. Han trak ikke t-shirten af hende. Den føltes lidt som at plante sit flag et sted og han nød den fornemmelse. Trusserne trak han dog af hende, før han kom ud af sine egne underbukser.

Han burde virkelig tænke på at beskytte sig selv og hende, men hans hoved var et andet sted og snart, velsignet, var han dybt begravet i hende og kyssede hende inderligt. "Maggie," mumlede han henført. Hans elskede Maggie.

[Magdalene Abbey]

Det var lidt som at komme hjem. Hun havde, uanset den smerte, han havde forvoldt hende, savnet ham forfærdeligt og hun tøvede ikke med at trække ham helt tæt ind til sig, som overvejede hun aldrig at give slip igen.

"Jeg elsker dig," røg det ud af hende som svar og hun var for fuld og opslugt af begær til at holde ordene for sig selv, uanset, at de var helt sande. Hun tænkte ikke over det nu. Tænkte ikke på andet end Brody og hans krop ind mod hendes.

[Brody Blance]

Brody kyssede Maggie, før han trak sig et lille stykke bagud, så de lå næsetip mod næsetip, da han stødte ind i hende igen.

"Elsker dig," mumlede han forsikrende i rytme med sine bevægelser ind mod hende. "Elskede Maggie. Er det godt lige her?" Han trykkede sig tæt mod hende, som hun plejede at sætte pris på.

[Magdalene Abbey]

Maggies fingre fandt ned til hans skuldre og pressede sig ind mod huden, da han gjorde lige det, han vidste, at hun var svag for. Et utvetydigt støn fulgte med og hendes stemme var halvkvalt, da hun svarede:

"Ja," lød det. "Mere," bad hun, ordknapt, men direkte og uden nogen tøven med at sige, hvad hun ville have. "Brody."

[Brody Blance]

Brodys ego blev strøget. Han havde altid været svag for hendes reaktioner. Hun vidste ofte slet ikke hvor fantastisk hun var på den konto. Altid så ærlig med sit kropssprog. Han kyssede hende flygtigt, før han gjorde som hun bad om. Det gik langsomt, men det var tæt og han havde det som om hun aldrig ville give slip, men i stedet ville trække ham helt ind i sin krop for evigt. Tanken var tillokkende. Han endte med at gemme ansigtet ved hendes hals og anstrengte sig for at kunne fortsætte, indtil hun kom med.

"Er du tæt på?"

[Magdalene Abbey]

Maggie var dybt koncentreret, lidt udfordret af sin beruselse, men ikke fuldkommen forhindret. Hendes greb var måske en smule for hårdt, men hun ænsede det ikke. Øjnene var lukket, brynene rynket i koncentration.

"Ja," svarede hun hæst, lidt desperat efter forløsningen. "Næsten..."

Og det tog noget tid endnu og i et øjeblik troede hun ikke på det, men så, til sidst, skyllede det alligevel gennem hende og hun lod ham høre det og mærke det, som hun blev til en flitsbue under ham.