Endelig

[Agnes Tweedy]

Det havde været den mest chokerende dag i årevis. Terrance Tweedy var dukket op på Agnes' dørtrin efter to års adskillelse og betydningen af det var endnu kun ved at vise sig. Hun kunne have muret sig inde med ham i dagevis, mens de lærte at kende hinanden på ny, men virkeligheden var mere praktisk orienteret.

Derfor havde hun om eftermiddagen forladt ham for en stund for at hente datteren. Selvsamme sad på hoften af hende, da hun låste døren til lejligheden op og gemte ansigtet ind mod sin mor, allerede varskoet om, at der var kommet en særlig gæst.

[Terrance Tweedy]

Terry havde haft en lille stund alene. Han havde taget et bad, redt sit hår og taget det mest rene tøj han havde på. .

Mentalt havde han forberedt sig på, at hans datter ikke ville ane hvem han var. Det ville tage tid. En dag, måske, ville hun kalde ham far. I dag var han bare Terry.

Han sad i stuen i en lænestol, da han hørte døren gå. Hans ører var på stilke.

[Agnes Tweedy]

Agnes fik overtøjet af dem begge, før hun tog Calluna i hånden og gik ind. Blikket faldt på Terry i lænestolen og hun smilede mildt. Pigen var lidt mere tilbageholdende, halvt skjult i sin mors skørter.

"Har du lyst til at sige hej, Callie?" inviterede hun mildt, blikket splittet mellem de to. Hun lød rolig, men hjertet hamrede.

[Terrance Tweedy]

Terry havde ikke været forberedt. Aldrig havde han været mindre forberedt på noget i sit liv. Men han havde fundet et stykke legetøj af hendes inde på værelset og sad og drejede det let mellem fingrene, da de to kom ind.

"Hej," hilste han, en smule åndeløs. Han kunne se sig selv i hende og hans hjerte hamrede over mødet. "Jeg fandt denne her, men jeg kan ikke finde ud af hvad det er... Ved du det?"

[Agnes Tweedy]

Calluna tittede frem og da hun spættede legetøjet, var det som om, at hun glemte genertheden lidt.

"En mus," pippede en fin, lille stemme og hun kom lidt mere frem, tøvende, som overvejede hun at krydse afstanden. Agnes så det og lagde en blid hånd på datterens ryg.

"Kan du vise, hvordan den virker?" opfordrede hun. Snart efter stod hun lige foran Terry.

[Terrance Tweedy]

Terrys hjerte imploderede og voksede på en eller anden måde på samme tid og selvom han måske virkede fattet, så var hans blik på Agnes et virvar af følelser. Han rømmede sig let og rakte forsigtigt hånden med musen frem.

"Det vil jeg meget gerne se," spillede han med.

[Agnes Tweedy]

Agnes pressede læberne sammen om et smil og tog sig ubevidst lidt til brystet, som Calluna tog musen fra ham og straks gav sig til at dreje på den. En purpurfarvet røgsky stod ud og snart satte hun den på gulvet, hvor den tøffede rundt.

I mellemtiden gik Agnes over til lænestolen og gled ned at sidde på armlænet, den ene hånd blidt på Terrances skulder.

[Terrance Tweedy]

Terry gispede let over røgskyen og udbrød et imponeret "wow," som øjeblikket efter blev gentaget af den lille størrelse med de musebrune krøller. Han kunne være smeltet om til en pøl i det øjeblik og måtte rømme sig let og blinke hurtigt en enkelt gang. Hans hånd lagde sig let over Agnes' og han smilede til Calluna.

"Har du andet imponerende legetøj jeg må se?"

[Agnes Tweedy]

Calluna så på den fremmede mand med et kritisk blik, før hun susede ind efter et nyt stykke legetøj. Agnes pressede læberne sammen om et lidt rørstrømsk smil og klemte fingrene sammen om Terrys skulder.

I mellemtiden kom pigen tilbage med en snurretop. "Den er orange," erklærede hun stolt og stillede sig op ad Terrys ben, som hun viste den frem i sine hænder.

[Terrance Tweedy]

Terry havde kun lige et enkelt øjeblik til at se op på Agnes, før Calluna kom tilbage igen. Det øjeblik var han tydeligt rørt, men han fattede sig hurtigt igen og klarede halsen lidt.

"Det er den sørme også," medgav han. "Den er flot. Kan du godt lide orange?"

[Agnes Tweedy]

"Ja," svarede pigen med sikker stemme og blikket på snurretoppen, som hun snart efter satte på gulvet, hvor den ved hjælp af magi gav sig til at snurre i snirklede mønstre.

I nogen tid fortsatte demonstrationen af forskellige stykker legetøj og med den, tøede Calluna mere eller mindre helt op og snakkede som et vandfald til både sin mor og manden.

[Terrance Tweedy]

Terry endte på gulvet, omgivet af legetøj og med hjertet helt og aldeles fyldt op.

Han længtes efter at tage pigen i sine arme, men hun anede ikke hvem han var og han ville ikke bryde nogen grænser. I stedet lod han hende bare fortælle og slugte det hele med en tålmodighed han aldrig havde haft til sine elever.

[Agnes Tweedy]

Agnes kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde været så lykkelig. I lang tid sad hun sammen med de to, før hun lod dem alene en lille stund, så hun kunne forberede en simpel aftensmad - og det glædede hende, at Calluna ikke protesterede.

Da hun nogen tid efter lænede sig ind mod dørkarmen, med armene foldet løst under brystet, var det med et hjerte fyldt helt op af varme. Så meget, så det strålede ud gennem blikket.

"Det er spisetid, Callie," sagde hun mildt, efter at have betragtet de to på gulvet en lille stund uden at kunne få sig selv til at afbryde. "Hvis I er klar."

[Terrance Tweedy]

Terry så op, da Agnes afbrød en meget intens køren rundt med et futtog. Han slugte hende med blikket og smilede selv over hvad han så.

"Jeg er i hvert fald sulten," erklærede han og slog sig lidt på maven.

[Agnes Tweedy]

Agnes' tænder kom til syne i et bredt smil og hun skubbede sig fri af dørkarmen. "Godt," sagde hun med varme i stemmen og holdt så en hånd frem mod Calluna. "Kom, skat, lad os få vasket hænder."

Snart efter sad de alle tre ved bordet, maden serveret og det første indtaget. Med den værste sult stillet, var Calluna klar til at snakke igen og efter lidt frem og tilbage om alt og intet, spurgte Agnes hende:

"Kan du huske, at vi har talt om, hvem det er, der hedder Terry?" spurgte hun mildt, et enkelt sideblik over på selvsamme. Calluna stoppede pasta i munden og selvom hun helt klart ikke forstod betydningen af det, kom det indstuderet gennem en mundfuld af mad: "Min far."