Endelig

[Agnes Tweedy]

Agnes' mave slog en kolbøtte over kysset, som hun besvarede velvilligt. Hånden gled ned til hans hals og hun smilede, da han brød væk igen. Kun mere over ordene.

"Jeg kan tåle at høre det igen," svarede hun tilfreds. Fingrene strejfede hans kind. "Jeg kan i øvrigt godt lide det."

[Terrance Tweedy]

Terry hævede et bryn let skælmsk over Agnes og han tiltede hovedet en smule til den anden side.

"Virkelig? Hm. Det er noteret. Jeg kan godt lade det stå...?"

[Agnes Tweedy]

Agnes bed ned i den ene side af sin læbe uden smilet forsvandt. "Mh," lød det fra hende, som hun strøg fingrene over hans kind en enkelt gang igen.

"Jeg tror godt, at jeg kan vænne mig til det," svarede hun, før hun sneg sig til at kysse ham igen.

[Terrance Tweedy]

Det sugede lidt i Terrys mellemgulv, da Agnes tyggede sig i underlæben og betragtede ham på den måde. Han sank, men så var hendes læber igen mod hans og pludselig var det meget simpelt.

Han krummede den ene hånd om hendes nakke, imens den anden fandt hvile mod hendes side. Snart brød han forsigtigt fri og tog en dyb indånding.

"Vi skal selvfølgelig lære hinanden at kende igen. Der er ingen hast," mumlede han forsikrende.

[Agnes Tweedy]

Agnes' hjerte slog, som hun gjorde sig bekendt med følelsen af hans læber mod sine på ny. Hendes hjerte slog hårdt, da han trak sig væk, men ved hans ord kom hun til at smile.

"Dét vækker minder," svarede hun, som hun med et var taget tilbage til deres første tid sammen og Terrances tålmodighed, der havde været en helt anden end hendes. "Du var altid den fornuftige..."

[Terrance Tweedy]

Terry lo dæmpet og krummede fingrene lidt tættere om hendes nakke. "Jeg vil hellere kalde det respekt end fornuft," rettede han lavmælt.

"Jeg kunne... Gøre mange ting ved dig lige her, lige nu, men jeg er lige kommet ind i dit liv..."

[Agnes Tweedy]

Det gav et sug i Agnes' mave og hun fugtede læberne en enkelt gang, før det sitrede i mundvigene. Hendes hånd gled ned og lagde sig mod hans bryst.

"Det samme gælder omvendt, kunne man argumentere for," svarede hun. "Jeg er også lige kommet ind i dit."

[Terrance Tweedy]

Terry sank synligt. Agnes havde altid været den mest eminent forførende kvinde, selv hvis hun ikke prøvede på det. Han havde drømt om hende i to år. Fantaseret om hende, når han tillod sig selv det. Nu stod hun der i kød og blod og det var alt han kunne gøre ikke at løfte hende op på spisebordet og gøre alvor af al den opbyggede spænding.

Han rømmede sig let. "Agnes," begyndte han dæmpet. "Jeg..." Han smilede svagt. "Kan jeg bruge dit bad? Hvis du insisterer på at være så uimodståelig..."

[Agnes Tweedy]

Det var berusende at være så tæt på ham. I to år havde han været den eneste mand, som hun havde tænkt på og længtes efter og det føltes stadig ikke helt virkeligt, at han var der i eget kød og blod. Det gjorde det svært at være fornuftig.

"Du har allerede været i bad," pointerede hun uskyldigt, velvidende, at det ikke var, hvad han havde ment. Hånden gled lidt op over hans bryst.

[Terrance Tweedy]

Terry kom til at le over hende og lænede panden let mod hendes. "Willie," mumlede han anklagende.

"Du er uimodståelig, Agnes. En mand har jo ingen chance..."

[Agnes Tweedy]

Det gav et sug i Agnes' mellemgulv, endnu engang fordi minder, som hun ikke havde tænkt på i lang tid, vendte tilbage. Hun tog en dyb indånding og sneg sig til at lægge armene om hans nakke.

"Ikke en mand," rettede hun ham med let hamrende hjerte. Smilet blev en smule bredere. "Min mand."

[Terrance Tweedy]

"Merlins skæg," brummede Terry, før han lænede sig ned og trykkede læberne mod Agnes'. Denne gang var det ikke flygtigt. Det var begærligt, som et sus gik igennem ham. Han krummede fingrene om hendes nakke og brød først fri en god stund senere.

"Vis mig dit soveværelse, Agnes," bad han dæmpet.

[Agnes Tweedy]

Der var engang, før de havde mødt hinanden, hvor Agnes havde levet et vældigt frit liv med adskillige affærer. Den lyst var ikke vendt tilbage, selvom der var gået mere end to år, men det betød også, at hans kys fik det til at føle som om, at et skud af elektricitet gik gennem hende.

Pupillerne var udvidede, da han brød væk og hun var en smule stakåndet. Hun fugtede læberne og sank en enkelt gang, før hun nikkede.

De burde måske vente, trække vejret, men Agnes var ikke så indstillet på at spilde mere tid. Så hun fangede Terrys hånd og viste ham ind i sit soveværelse. Et lille vift med tryllestaven fik et blødt lys frem fra en lampe. Staven endte på en kommode, før hun drejede sig ind mod ham igen. Blikket søgte hans og hjertet sprang endnu et slag over.

"Luk døren til," opfordrede hun blidt.

[Terrance Tweedy]

Terrance fulgte med, hans indre iver dårligt skjult nu, hvor han havde overgivet sig til sin lyst.

Blikket gled sultent over hende, før han lukkede døren stille og tog en dyb indånding. "Du er så smuk," konstaterede han dæmpet.

[Agnes Tweedy]

Blikket fik det til at krible i hende og hun følte sig underligt nervøs. Måske var det ikke så underligt. Ordene fik hende til at smile og hun trådte nærmere, lod den ene hånd glide op over hans bryst igen.

"Kys mig," bad hun dæmpet, blikket i hans. Hjertet hamrede.