Endelig

[Terrance Tweedy]

Terry spiste i observant tavshed. Da Agnes stillede den lille pige et spørgsmål, holdt han dog ubevidst vejret et øjeblik. Han tog en hørlig indånding over svaret og rømmede sig så let.

"Ved du hvad jeg hedder, Calluna?"

Hans hals var lidt tør, men han foregav at være rolig.

[Agnes Tweedy]

Agnes så også ganske rolig ud udadtil, men hendes hjerte slog lidt hårdere. Hun smilede mildt, som datteren så ud til at overveje spørgsmålet nøje.

"Det errrrr..." sagde hun og gentog det et øjeblik efter, tydeligvis uden at have svaret. Agnes lænede sig lidt ind mod hende og hviskede et dæmpet: "Terry."

"Terry!" gentog Calluna, som om hun selv var kommet frem til svaret.

[Terrance Tweedy]

Terry kunne ikke andet end at trække lidt på smilebåndet over den kønne sufflør. Han spiddede et stykke kartoffel og nikkede af Callunas rigtige svar.

"Mmh. Netop. Jeg hedder Terry og jeg... Er din far, Calluna." Han rømmede sig let.

[Agnes Tweedy]

Calluna var en alder, hvor hun som udgangspunkt accepterede, hvad hun fik fortalt om verden. Den fulde betydning forstod hun ikke endnu, men det skulle tidsnok komme.

"Far," gentog hun, blikket på pastaen, som blev flyttet rundt, mens hun vrikkede tilfreds på sin stol.

Agnes smilede og mødte Terrys blik over bordet, før hun talte igen. "Din far er kommet for at blive sammen med os," konstaterede hun. "Og han skal bo sammen med os."

[Terrance Tweedy]

Far. Et simpelt ord, men nok til at det blomstrede ud i Terrys brystkasse. Hans blik gled til Agnes, før det drev tilbage til datteren. Et svagt smil trak i hans mundvige.

"Som en far plejer at gøre," tilføjede han dæmpet.

[Agnes Tweedy]

Øjeblikket betød helt klart mere for de to voksne, men det var ikke uvæsentligt. Agnes smilede og sank en enkelt gang, nikkede, da Calluna kort så på hende.

Så var datteren ganske optaget af sin aftensmad igen og Agnes tog en dyb indånding, mens hun mærkede en varm, behagelig tyngde dybt i maven. Hun strøg Calluna over håret, før hun rettede sig lidt op og klarede halsen.

"Mere pasta?" spurgte hun, blikket på Terry igen.

[Terrance Tweedy]

Terry så op og mødte Agnes' blik. Han tog en dyb indånding og nikkede. Snart spiste de videre i behagelig tavshed, kun afbrudt af kortvarige talestrømme fra Calluna.

Så var maden spist, Terry i færd med at vaske op og Calluna i gang med at få nattøj på og børste tænder. Han hørte dem fra køkkenet og han lagrede minderne fra denne aften.

[Agnes Tweedy]

Calluna dukkede kortvarigt op med et syngende "godnat," til Terry, før hun for en tid forsvandt ind på værelset med sin mor. Sidstnævnte kom ud en lille tid senere og hun smilede, da hun fik øje på sin mand.

"Så sover hun," konstaterede hun mildt og sænkede selv skuldrene lidt.

[Terrance Tweedy]

Terry havde både vasket op, brygget en frisk kande te og drukket den første halvdel af en kop, da Agnes kom ud til ham. Han smilede svagt og rejste sig op for at trække hende ind i en omfavnelse.

"Hvor har du gjort det godt," mumlede han ned i hendes hår. "Jeg hader, at jeg ikke har set hende som helt lille. Aldrig har holdt hende i mine arme som spæd."

[Agnes Tweedy]

Agnes sank velvilligt ind i hans favn, der endnu ikke føltes helt så velkendt, som den engang havde gjort, men som alligevel gav hende en følelse af tryghed.

"Jeg ved det," svarede hun mildt, kunne kun forestille sig, hvordan han måtte have det. "Men du har så mange år med hende i vente. Hun er så lille stadig, at hun aldrig kommer til at huske, at du ikke var her."

[Terrance Tweedy]

Terry kyssede Agnes på hovedet og tog en dyb indånding mere, før han brummede dæmpet. "Mm. Det håber jeg. Jeg håber... Jeg håber hun kommer til at kunne lide mig."

Han rømmede sig dæmpet.

[Agnes Tweedy]

Agnes strøg en hånd ned over hans ryg, vænnede sig til følelsen. Ved hans ord, lænede hun hovedet nok tilbage til at kunne se på ham.

"Det er jeg sikker på," svarede hun, da hun sandt hans blik. "Helt sikker."

[Terrance Tweedy]

Terry lod sig forsikre og lænede panden ned mod Agnes'. Han strøg hende over håret.

"Merlin, det har været... Den mest fantastiske dag. Jeg håber jeg gjorde rigtigt i at komme med det samme og ikke give dig tid først, et brev... Jeg kunne ikke vente. Jeg fik ikke engang barberet mig."

[Agnes Tweedy]

Agnes tog nærheden ind og smilede over hans ord, en smule overvældet af alting selv. "Selvfølgelig gjorde du det," svarede hun med det samme. "Vi har ventet alt, alt for længe på at finde hinanden allerede."

Hun frigjorde den ene arm, så hun kunne stryge ham over den ene kind. "Skægget er kun en fordel. Så er jeg sikker på, at jeg ikke hallucinerer. Det tror jeg ikke, at min fantasi havde fundet på."

[Terrance Tweedy]

Terry kom til at le over svaret fra Agnes og lænede sig instinktivt ind for at kysse hende flygtigt.

Han dvælede lidt længere i det end først tænkt, men trak sig så væk.

"Har jeg fortalt dig hvor ufatteligt smuk du er?"