Endelig

[Terrance Tweedy]

Terry lænede sig ned og kyssede Agnes blidere denne gang, men til gengæld flettede hans fingre sig ind i hendes hår og den anden hånd gled ned langs ryggen på hendes kjole og åbnede knapperne i den en efter en.

"Jeg har tænkt sådan på dig," mumlede han tæt på hendes læber. "Drømt om dig."

[Agnes Tweedy]

Agnes skælvede uforvarende lidt, selvom hans fingerspidser kun lige akkurat strejfede hendes hud, som knapperne gav efter. Måske havde ordene også sin del i det og hun slap en lille lyd.

"Også mig," svarede hun dæmpet, en smule åndeløs, som kjolen gled lidt ud over skuldrene. "Jeg har savnet dig. Alt ved dig."

[Terrance Tweedy]

Terry tog en hørlig indånding og nappede ganske blidt i Agnes' underlæbe. "Jeg har savnet dig så mit hjerte gjorde så ondt, men jeg har også længtes efter dig om natten. Manglet dig i alle senge jeg har sovet i uden dig."

Han skubbede blidt hendes kjole fra hendes skuldre. "Du er... Vidunderlig."

[Agnes Tweedy]

Agnes blev blød som smør, men fik også kuldegysninger. Det var længe siden, at hun havde følt det, hun følte nu og hun måtte synke en enkelt gang.

"Du ved ikke, hvor mange gange, jeg har fantaseret om, at du lå ved siden af mig," sagde hun dæmpet og skælvede, da kjolen sank til gulvet, men ikke af kulde.

Under den var hun naturligvis lige så ulasteligt klædt, som hun havde været, da de lærte hinanden at kende. Hendes hænder fandt hans revers, skubbede jakken ud over skuldrene, uden megen tanke for, at den vist havde set bedre dage. Nu kunne den komme til at se gulvet. "Hver eneste nat."

[Terrance Tweedy]

Terry trak sig et lille bitte stykke tilbage for at sætte pris på Agnes' figur under kjolen. Han slugte hende med blikket, før han villigt trådte helt tæt igen og lod hende befri sig for jakken.

"I mine fantasier lå vi ikke ved siden af hinanden," mumlede han i hendes øre, som han bøjede sig ned til det. Snart plantede han et kys på hendes hals. "Jeg har vel nok set dig ride mig tusind gange i mine tanker..."

[Agnes Tweedy]

Da de havde lært hinanden at kende, havde han været den pæne professor, men lige nu var han ikke just pæn og Agnes' knæ blev bløde. Hun tog en hørlig indånding, mens øjnene faldt i.

"Terry," lød det åndeløst fra hende. Hænderne fandt hans skuldre, som måtte hun have noget at holde fast i. "Og du siger, at du er chanceløs..."

[Terrance Tweedy]

Terry smilede skævt ind mod Agnes' bløde hud og kyssede hende igen, lige under øret.

"Jeg prøver bare at udligne lidt. Du forstår slet ikke hvor forførende du er. Selv når du ikke prøver, er du den mest... Jeg kan ikke beskrive hvad du gør ved mig. Jeg har brug for dig. Desperat..."

[Agnes Tweedy]

Agnes strammede grebet om hans skuldre. Kærtegnet mod hendes hals alene gjorde hende nær vanvittig. Hun slap en lidt åndeløs lyd, mens mundvigene sitrede.

"Følelsen er gengældt," svarede hun og rakte ind mellem dem for at komme til knapperne i hans skjorte. "Og du gør det svært at være tålmodig..."

[Terrance Tweedy]

Terry nappede Agnes let i øreflippen og brummede dæmpet. "Hm? Hvad er tålmodighed?" Han smilede gavtyveagtigt, selvom hun ikke rigtig kunne se det.

"Hvad kunne du tænke dig...?"

[Agnes Tweedy]

Agnes kom til at le dæmpet over spørgsmålet. "Det er rigtigt, når man siger, at alle ændrer sig med tiden," bemærkede hun, glad for, at han ikke længere var tålmodigheden selv. Hun sukkede tilfreds.

"Jeg vil have dig ud af den her skjorte. Og resten. Gerne snart."

[Terrance Tweedy]

Terry skulle nok genfinde sin tålmodighed, men lige nu, efter to år, kunne han ikke vente. Han hjalp hende med resten af skjorten og begyndte at gå imod sengen.

"Nogen ting har ændret sig," medgav han. "Andre er ens..."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede et smørret smil over hans ord og lod sig lede tilbage mod sengen. Det var ikke et stort værelse og snart mærkede hun sengerammen mod sine strømpeklædte lægge.

"Enig," svarede hun. "Din effekt på mig er helt den samme." Og med de ord, kyssede hun ham igen.

[Terrance Tweedy]

Terry smilede dumt ind mod Agnes' bløde læber.

Han trak skjorten af, smed den på gulvet bag sig og greb om hendes hofter, før hans hænder begge gled om på hendes bagdel og gav den et lille klem.

[Agnes Tweedy]

Agnes var ikke vant til den form for fysisk kontakt og det var en smule overvældende, men absolut ikke på en dårlig måde. Hun svajede lidt ind mod ham og fortabte sig i kysset en stund.

En lille stund, før hendes fingre fandt lukningen i hans bukser og fik den op. "Sengen?" spurgte hun dæmpet ind mod hans læber.

[Terrance Tweedy]

Terry brummede bekræftende og tog en dyb indånding. "Bedre end gulvet," mumlede han, imens han selv trak bukserne lidt ned og trådte ud af dem, da de faldt helt.

Så fulgte han efter hende ned på sengen.