|
Post by Azalea Holmwood on Mar 3, 2015 21:47:37 GMT 1
Azalea stoppede op lidt fra Kevin, da hun så at han lænede sig op ad ruden i hendes stue. Han så meget alvorlig ud, og det fik hende til at rynke panden. Teen var fuldt efter hende ud af køkkenet, og hun satte den ned på sofabordet.
"Kevin?" Hun gik hen til ham, og lagde en hånd på hans skulder, mens hun gav ham et klem. En knude begyndte at danne sig i hendes mave. Den her stilhed brød hun sig bestemt ikke om. Og heller ikke den måde han så ud af vinduet på.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Mar 4, 2015 20:44:39 GMT 1
Da Kevin mærkede en blid hånd på sin skulder, rettede han sig op og fandt Azalea med blikket. Han fnøs et lille smil frem på læberne, der ikke just var muntert. "Undskyld," mumlede han og lagde fingrene om hendes håndled, så han kunne fjerne hendes hånd fra skulderen og i stedet hvile den i sin egen. De blågrå øjne hvilede på deres hænder.
"Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal sige tingene. Jeg vil så gerne gøre det rigtigt," tilføjede han, tøvede, men fandt derefter hendes ansigt med sit blik.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Mar 4, 2015 20:51:31 GMT 1
Azalea lod ham flytte sin hånd, og lod den hvile i hans med et fast tag. Hun havde ikke tænkt sig at give slip. Det føltes lidt som om, at hun var blevet utrolig moden siden hun havde fundet Kevin.
"Så lad mig stille spørgsmål, som du kan svare på," foreslog hun. Han havde tidligere sagt, at hun kunne sige de ting, som han havde lyst til og tænkte på. Det kunne være, at hun også kunne ramme plet her.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Mar 4, 2015 21:00:43 GMT 1
Kevin granskede hendes ansigt lidt, før hans blik faldt på deres hænder endnu en gang. Ubevidst fnøs han igen og fik et mere fortrydende ansigtsudtryk denne gang. På et eller andet tidspunkt skulle han jo sige, hvad han følte.
"Okay," svarede han blot og forholdt sig derefter tavs. Denne gang løftede han ikke blikket igen, men stirrede formålsløst nedad.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Mar 4, 2015 21:06:10 GMT 1
Azalea følte modløsheden lægge sig omkring hende, da hun så hvordan Kevin reagerede på hende. hendes ansigt der før havde været blidt, fik et såret udtryk, og hun sænkede blikket. "Lad os sætte os hen ved sofabordet," mumlede hun, og forsøgte at lyde ligeglad med, hvordan han påvirkede hende.
Hun slap hans hånd, og gik hen til sofabordet, hvor hun satte sig i lænestolen. Hun forventede, at han fulgte med, men hvis han gerne ville stå op, skulle han være velkommen til det. "Du er bange," sagde hun nøgternt og uden omsvøb. Hun kiggede granskende på ham, dog uden at afsløre hvad hun selv følte i det givende øjeblik.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Mar 4, 2015 21:13:34 GMT 1
Kevin fulgte automatisk med, da Azalea satte sig hen i lænestolen. Forsigtigt placerede han sig selv i den anden stol og så på hende. Ved hendes ord sænkede han dog blikket igen og mærkede ufrivilligt, hvordan hans hals snørrede sig sammen.
Tavs nikkede han og rømmede sig i et forsøg på at klare stemmen. Han måtte vente nogle lange sekunder, før han turde åbne munden. "Ja, det er jeg," svarede han blot og flettede fingrene sammen og skilte dem ad igen. Dette gentog han et par gange.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Mar 4, 2015 21:29:31 GMT 1
Azalea kneb øjnene sammen og rynkede panden, da Kevin bekræftede det, som hun lige havde sagt. Hvad havde hun egentlig forventet, hun vidste, hvad han havde gennemgået for et par måneder siden. Og havde lært lidt om, hvad det kan gøre ved mennesker.
"Hmm..." mumlede hun for sig selv, mens hun skænkede te op til dem begge to. Nu gjaldt det om at forblive objektiv, for han havde tydeligvis svært ved at tale om det. "Du er bange, fordi du ikke kan finde ud af, hvad du føler inden i. Om os," hun så op på ham, for at få det bekræftet.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Mar 4, 2015 22:29:31 GMT 1
"Ja," svarede Kevin og løftede tøvende blikket. "Det er som om, at tanken om at være forelsket skræmmer mig . . . og jeg forstår det ikke." Han mærkede, hvordan hans hals truede med at snørre sig fuldstændig sammen, og han rømmede sig igen lavmælt og lænede sig frem for at gribe den fyldte tekop.
Forsigtigt løftede han koppen til læberne og sippede til den varme te. Det beroligede ham, ligesom den kølige rude havde gjort, og han sukkede dybt indvendigt.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Mar 4, 2015 22:42:13 GMT 1
Azalea nikkede som respons, imens Kevin snakkede til hende. Hun havde haft på fornemmelsen, at det var noget hen ad i den retning. Hun tog tekoppen op til sig, og sippede let til den, da den endnu var brandende varm.
"At være forelsket er en skræmmende følelse. Og det er ikke noget man normalt tænker over, at man er," sagde hun, og lænede sig tilbage i lænestolen, mens hun lagde de ene ben over det andet. "I går gik det op for mig, da jeg blev jaloux. Jeg havde ikke lyst til at dele dig med nogen," hun så hen på ham.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Mar 4, 2015 22:53:03 GMT 1
Teen løsnede op i Kevins hals, der havde snørret sig sammen, og det gjorde det nemmere for ham at fastholde blikket på Azalea. Hun var også virkelig smuk, som hun sad tilbagelænet i stolen i sin natkjole og ubørstede hår.
"Undskyld," sagde han og mærkede pludselig tårerne svide bag øjenlågene. Han satte tekoppen fra sig og begravede ansigtet i sine hænder. Der faldt ikke nogen tårer ned ad hans kinder, men fortrydelsen i hans maveparti var stadig stor. "Du havde brug for mig, men jeg opførte mig bare som en selvisk idiot," tilføjede han og skar en grimasse mod sine håndflader.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Mar 4, 2015 22:59:16 GMT 1
Azalea fik noget af et chok, da Kevins reaktion kom fuldstændig bag på hende. Hendes hjerte gik i stå for et øjeblik, og hun sad i lænestolen med åben mund og polypper i et kort øjeblik, inden hun sparkede sig selv bag i.
Hun stillede tekoppen fra sig, rejste sig op fra stolen, og satte sig på hug foran Kevin. Hun lagde armene omkring ham og kyssede ham i hans forfærdelig bløde hår. "Jeg vidste ikke, at jeg havde brug for dig. Men det ved jeg nu, og jeg ved, at du føler det samme. Ellers ville du ikke reagere, som du gør," sagde hun med en sjældent ømhed i hendes stemme. Hun løftede hans hoved op fra hænderne og sendte ham et svagt, men beroligende smil.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Mar 4, 2015 23:09:44 GMT 1
Azaleas arme om sig, gav Kevin en varm følelse i hele kroppen. Et eller andet sted havde han frygtet, at i går efter teaterforestillingen ville have været sidste gang, hun gjorde det. Men det var det ikke, og der gik et øjeblik, før han havde registreret det.
De blågrå øjne fandt heksen med blikket og glimtede blankt. "Du siger virkelig alt, hvad jeg tænker," sagde han, som han engang havde sagt før, og betragtede hende et stille øjeblik, før hans hænder gled op om hendes hals, og han lænede sin pande mod hendes.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Mar 4, 2015 23:15:01 GMT 1
Den reaktion Kevins krop gav på Azaleas omfavnelse, smeltede hendes hjerte endnu engang. Hun troede, at han allerede havde taget hendes hjerte, men der havde hun taget fejl. Det var lige nu og her, at han havde taget den sidste del af det med sig.
Hun gengældte hans blik med et svagt smil. "Jeg tror også, at jeg gør ting, som du tænker," sagde hun og lod sine læber dække hans i et mildt kys, inden hun trak sig tilbage. "Jeg lader dig aldrig gå ud af min dør igen," sagde hun med et spillende blik i øjnene.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Mar 5, 2015 18:09:10 GMT 1
Kevin bød Azaleas læber varmt velkommen. Da hun brød kysset, sukkede han tungt og lod øjenlågene glide i. Han følte sig stadig forvirret, men den andens ord gik ham ikke forbi.
"Godt. Lad mig blive her," sagde han og strøg sine tommelfingre over hendes hals i langsomme, blide strøg. "Jeg vil gerne være her med dig," tilføjede han i en hvisken og blev siddende. Bare lige nogle lange øjeblikke endnu. Her med Azalea.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Mar 5, 2015 19:45:55 GMT 1
Azalea var blevet fuldstændig sikker på, hvad det var hun ville. Og med tiden, så skulle Kevin nok blive lige så sikker i sin sag. Men for pokker, han var stadigvæk ung. Og fire år kunne gøre meget ved en mentalt.
Hun rejste sig op fra sin plads på gulvet foran ham, og satte sig i stedet for i skødet på ham, mens hun lagde armene om halsen på ham. "Er det et løfte?" Spurgte hun hviskende, inden hun igen kyssede ham.
|
|