This is bad

[Kevin Maddox]

Kevin så afventende på Azalea, da hun vendte sig om, men da han bemærkede tårerne på hendes kinder, og hun begyndte at hulke, trak han øjenbrynene sammen. Havde han virkelig været skyldt i alt det her?

Uden at sige mere tog han et skridt frem og lagde armene om heksen. Hvorfor havde han ikke gjort det her noget før? Azalea havde tydeligvis ikke været glad lige fra start af - forstod han nu - og han havde kun gjort det hele værre med hans dumme kommentarer. Med øjenlågene halvt lukkede i trykkede han hende ind til sig.

[Azalea Holmwood]

Azalea lod sig villigt indhylde i Kevins stærke arme. Det var netop det her, hun hele tiden havde haft brug for. Hun havde bare ikke vist det, fordi hun var så vant til at klare sig selv.

Hun lagde selv armene om ryggen på ham, og trykkede blot sin krop endnu nærmere hans, mens hendes ansigt hvilede mod hans brystkasse. Hun havde lyst til at give los for følelserne, men holdt igen. Det beroligede hende, at mærke ham så tæt på. "Jeg er en idiot..." Mumlede hun lavt og undskyldende.

[Kevin Maddox]

Kevin rystede på hovedet ved Azaleas kommentar og gav hende et lille klem. "Nej, du er ej," sagde han og var meget opmærksom på den trykkende følelse i hans mellemgulv, som endnu ikke var forsvundet. Hun havde indrømmet, at hun var forelsket i ham, og han havde endnu ikke gengældt de ord.

Lige i dette øjeblik forsøgte han dog at glemme det. Azalea var i hans arme, og det var det vigtigste. Han ville ikke lade hende forsvinde nu - det havde han været for tæt på én gang, og det var én gang for meget.

[Azalea Holmwood]

Azalea følte sig i hvert fald som en idiot. Hun havde sagt, at hun var forelsket, men Kevin havde ikke gengældt disse ord. Til hans forsvar, var de måske også blevet sagt det forkerte sted, og på det forkerte tidspunkt. Men nu havde hun sagt det, og det kunne ikke tages tilbage.

Hun puttede sig ind i hans varme, da hun faktisk frøs. Hun havde ikke fået sin kappe med fra Tarantallegra. Men det var lige meget nu. Hun havde bare lyst til at tage hjem, og glemme dette optrin.

[Kevin Maddox]

Kevin stod lidt med Azalea i favnen lidt endnu, før han trak sig lidt væk, så han kunne se hende i øjnene. "Lad os se at få dig hjem," sagde han og forsøgte at smile, mens han tørrede en tåre væk fra hendes kind.

"Hvis du venter her, kan jeg hente vores kapper," tilføjede han og mærkede et stik i brystet ved synet af de store, fugtige øjne.

[Azalea Holmwood]

Azalea ville ikke give slip på Kevin, men han trak sig selv væk, og hun nikkede som svar til ham. Hun ville gerne hjem nu, men hun havde tænkt sig at tage ham med, uanset hvad. Hun gengældte hans smil, mens hu endnu engang lagde armene omkring sig.

"God idé," sagde hun og gispede let af den kolde luft, der rørte hendes hud. Hun sænkede hovedet let, og forsøgte at holde varmen, mens Kevin forsvandt rundt om hjørnet og ind på Tarantallegra igen.

[Kevin Maddox]

Kevin var hurtig til at komme tilbage til natklubben og finde deres overtøj. Ubevidst lon han blikket glide søgende rundt efter den heks, han havde danset med tidligere, før han var ude igen. Det var ikke helt lige til at finde rundt i sit hoved.

Da Azalea igen var foran ham, kastede han hendes kappe over de nøgne arme, før han selv tog sin egen på. "Lad os komme afsted," sagde han, og selvom det ville have været en fin gåtur hjem, transfererede han Azalea og sig selv hjem til hende.

Da de stod i stuen, trykkede stilheden mod Kevins ører, og han vidste først ikke, hvad han skulle sige. "Jeg kan komme tilbage i morgen, så vi kan . . . snakke," foreslog han og gjorde ikke sats til at tage sin kappe af.

[Azalea Holmwood]

Azalea tog taknemmeligt i mod sin kappe, og knappede den foran, så hun kunne få varmen, selv om der ikke var særlig lang vej, når man transfererede. Hun nikkede til ham, og holdt fast i ham, mens de skiftede sceneriet ud med hendes stue.

Hun tog en dyb indånding, og skulle lige klare hovedet, inden hun svarede ham. Han havde nok ret i, at de lige skulle have et pusterum fra hinanden i nat. "Det tror jeg, er en god idé," svarede hun, og knappede sin kappe op, som hun efterfølgende kastede hen på en af lænestolene.

[Kevin Maddox]

Azaleas stilhed føltes meget længere, end hvad den egentlig var, og Kevin led under den. Det, der før havde været en behagelig berusethed, var blevet udskiftet med en træthed, der gjorde hans hoved ligeså tungt som bly.

Da hun endelig svarede, nikkede han mod gulvet og tøvede et øjeblik, før han trådte hen til hende og gav hendes kind et let kys. "Vi ses i morgen, ikke?" sagde han med et tamt smil og ventede på hendes svar, før han med et let flakkende blik på hendes ansigt vendte sig om og forlod lejligheden for at gå hjem til sig selv. Han havde troet, at den mærkelige følelse i hans mellemgulv ville gøre det svært at falde i søvn, men så snart han havde lagt sig i sengen, gik han ud som et lys. Følelsen havde til gengæld ikke forsvundet, da han stod op næste formiddag og skulle hjem til Azalea igen.

[Azalea Holmwood]

Da Kevin havde forladt hendes stue aftenen forinden, havde hun lavet sig selv en god omgang te, inden hun var gået i seng. Og nu var hun lige stået op, uden helt at vide hvornår Kevin ville lægge turen forbi.

Hun havde sat kedlen over til vand, sat morgenmaden i gang med at lave sig selv, mens hun sad og læste i dagens udgave af profettidende. Hun havde endnu ikke klædt sig om, men sad ude i køkkenet i hendes natkjole.

[Kevin Maddox]

Kevin var nervøs. Han havde tænkt og tænkt på, hvad han skulle sige til Azalea, og ikke kommet frem til noget. Han vidste ikke engang, hvad han skulle sige, når hun ville åbne døren. Det her skulle nok blive godt.

Troldmanden tøvede, da han stod foran døren til lejligheden. Sidste gang, han havde stået her, havde han overvejet bare at gå ind, da det føltes trygt nok, men denne gang føltes den tanke helt forkert. Han løftede hånden for at banke på, og nervøsiteten gjorde ham nærmest ilde til mode.

[Azalea Holmwood]

Azalea sad fordybet i sin læsning, da det bankede på døren. Hun rettede sig op med et ryk, og hun rynkede panden i forundring. Hun ventede... Jo! Det gjorde hun. Kevin skulle jo komme forbi. Selv om de var skiltes på en ret uheldig måde, så var den unge heks ikke længere i det dårlige humør, hun havde været igår aftes.

Hun rejste sig fra køkkenbordet, og gik ud i gangen, selvom det virkede meget underligt, at han bankede på. Det havde hun ikke helt forventet af ham. Inden hun åbnede døren, trak hun et par fingre igennem håret, der endnu ikke havde set en børste endnu. DA hun fandt sig nogenlunde præsentabel, åbnede hun døren. "Hej Kevin;" sagde hun med et blidt smil.

[Kevin Maddox]

Kevin holdt vejret, da han hørte det skramle på den anden side af døren. Da Azaleas kønne ansigt dukkede op, blev han kun mere nervøs, selvom han ikke havde troet, det var muligt. Det var nok mest på grund af hendes påklædning.

"Hej Azalea," svarede han, og de blågrå øjne flakkede lidt over hendes ansigt. Han var i tvivl om, hvad han måtte, og nøjedes derfor bare med at kysse hende let på kinden. Da han måtte komme ind, tog han sin kappe af i tavshed, hvorefter han begravede hænderne i bukselommerne og fortsatte ind i stuen. Uden at vide, hvad han skulle gøre, gik han lidt længere ind i stuen og vendte sig mod Azalea.

[Azalea Holmwood]

Azalea lukkede døren efter Kevin, og fulgte efter ham ind i stuen. Hun smilede til ham, da han vendte sig mod hende, og hun vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun rødmede genert og glattede nogle usynlige rynker ud på sin natkjole, inden lyden af vandkedlen nåede hendes ører.

"Vil du have en kop te med? Har du fået noget at spise?" Spurgte hun, inden hun drejede om på hælen og gik ud i køkkenet, for at tage den larmende vandkedel af varmen. Hun bandede indvendigt af sig selv, mens hun stod derude. Hun kunne tydeligt se, at Kevin var helt ved siden af sig selv, og det var på grund af hende.

Azalea fik teen til at klare sig selv, inden hun med hurtige skridt igen kom ind i stuen og gik målrettet hen mod Kevin.

[Kevin Maddox]

"Jeg har fået lidt at spise, men en kop te lyder lækkert," svarede han og trippede lidt på fødderme. Kunne han ikke bare få sagt, hvad der skulle siges? Uden at føre tanken ud i livet trådte han hen til vinduet og pillede lidt ved dets karm.

Uden at bemærke Azaleas tilstedeværelse i stuen igen lænede han panden mod den kølige rude. Det hjalp lidt på tankerne, men han forholdt sig stadig tavs.