En katte-date

[Azalea Holmwood]

Kevin Maddox
5. december 2109

Azalea var nervøs. For at sige det mildt. Hun var ufattelig meget nervøs. Og for at gøre det hele værre, vidste hun jo godt at der ikke var noget at være nervøs for. Hun skulle jo bare hjem til Kevin. Bare og bare. Hvad var det hun forsøgte at bilde sig selv ind? Hun rystede på hovedet af sig selv, da hun stod foran hans dør. Ved hendes fødder stod Dax, der ikke anede, hvad i alverden der foregik. Og hun kunne mærke, at hun var begyndt at blive ret irriteret over hans jamren. "Ti stille Dax. Du skal nok få din tun." Mumlede hun, og tjekkede i sin taske, at hun havde fået hans madskål og en dåse tun med sig. Heldigvis var begeg ting der. Til sidst, efter at have stået foran hoveddøren i flere minutter, trak hun vejret dybt, og bankede på døren.

[Kevin Maddox]

Kevin var egentlig ikke et rodehovede, men han havde alligevel brugt nogle effektive timer efter at have fået fri fra arbejdet for at gøre rent i lejligheden. Den var lille, men hyggelig - især efter en omgang rengøring (det havde han aftalt med sig selv at gøre lidt oftere) og nogle levende lys på det runde spisebord. Han var ikke nervøs. Maden stod og simrede, bordet var dækket, og han var nyvasket - alt var under kontrol.

Troede han. Da han hørte det banke på døren, blev han pludselig grebet af en nervøsitet. Havde han nu glemt noget? Troldmanden tøvede, hvorefter det gik op for ham, at han ikke kunne lade sin gæst vente. Med hastige skridt var han henne ved døren.

"Azalea," hilste han varmt, da den mørkhårede heks kom til syne. "Kom endelig indenfo- hov!" udbrød han, da noget nede på gulvet jamrede. "Så det er Dax," sagde han og så kort op på hende, før han satte sig på hug for at stryge katten over hovedet et par gange. "Vi har begge glædet os," sagde han, da han igen havde rettet sig op og hentydede selvfølgelig til sit eget husdyr, Gråmus.

[Azalea Holmwood]

Azalea strøg hænderne over kjolen, for at glatte en usynlig krølle ud. Det føles som om, at det tog en uendelig hed, før hun så Kevin i døråbningen. Hendes hjerte sprang et slag over, og sommerfuglene begyndte at bevæge sig i hendes mave. Hun smilede varmt igen til ham.

"Tak fordi vi måt- Dax!" Hun så efter sin kat, der bevægede sig indenfor med lynets fart. "Tak fordi vi måtte komme. Vi har skam også glædet os meget." Hun trådte ind ad døren, og en liflig madduft mødte hende med det samme. Hun tog en dyb indånding, og kom med et tilfreds suk. "Det dufter godt Kevin. Jeg ser frem til at bedømme dine evner i et køkken." Det sidste blev sagt som en spøg. Hun var ikke i tvivl om, at han kunne trylle i et køkken. Det kunne hun jo dufte.

Azalea hægtede kæden på sin kappe op, og tog den af sine skuldre. Så sendte hun Kevin et spørgende blik. "Overtøj?"

[Kevin Maddox]

Kevin nåede ikke at se efter katten, der løb indenfor, og fandt derfor Azaleas ansigt med blikket. Nu, hvor han havde åbnet døren, og de stod her og talte, var han pludselig ikke så nervøs mere. Og da hun kommenterede hans madlavning, blev han kun mere selvsikker. "Det ser jeg frem til at høre," svarede han, lukkede døren og rakte armen ud.

"Det tager jeg. Du kan bare gå ind i stuen," sagde han, tog imod kappen og hang den op, hvorefter han fulgte efter den ældre heks ind i lejligheden. "Kunne du tænkte dig noget at drikke? Vin? Øl? Vand?"

[Azalea Holmwood]

Efter at sagt de første ord til Kevin, så var det som om, at nervøsiteten forsvandt, og i stedet blev erstattet med en spændt følelse af, hvordan aftenen mon ville udvikle sig. Hun var glad for, at han virkede rolig. Det smittede af på hende.

Azalea rakte ham sin kappe, nikkede, og trådte ind i stuen. Herinde så hun de levende lys på bordet, og sommerfuglene rørte endnu engang på sig. Ved hans spørgsmål om drikkevarer, tænkte hun sig om et øjeblik. "Vin ville være dejligt." Sagde hun med et smil. Hun synes, at det passede mere til stemningen end øl eller vand.

[Kevin Maddox]

Kevin nikkede og sendte hende et smil, før han bevægede sig ud i det lille køkken, der åbnede ind til stuen. Herinde greb han en vinflaske, der var købt til denne aften, og to vinglas, han havde arvet fra sin mor. "Jeg håber ikke, du er meget træt," sagde han ude fra køkkenet, åbnede vinen og skænkede op. "Man skal altid nå så meget en fredag i Ministeriet, synes jeg," tilføjede han halvt mumlende, egentlig mest til sig selv.

Troldmanden trådte ind i stuen igen, denne gang med et glas blodrød vin i hver hånd. Smilende - han kunne simpelthen ikke lade være - rakte han hende den ene og nikkede hen mod sofaen, der stod i samme rum.

[Azalea Holmwood]

Mens Kevin gik ude i køkkenet, så Azalea sig nysgerrig omkring i lejligheden. "Heldigvis ikke. Det er ganske vidste ugens mest travle dag, men også den korteste." Hun mødte sent om fredagen og gik tidligt. Dejligt med et kontor arbejde.

Hun tog imod vinglasset, der var fyldt med en blodrød væske, der svagt duftede af bær, og satte sig efterfølgende ned i sofaen. "Jeg er ved at have ren skrevet alle rapporter fra november, så nu kan jeg snart koncentrere mig om årsafslutningen." Sagde hun og løftede den røde væske op til sine læber. Den smagte lige så godt, som den duftede.

[Kevin Maddox]

Kevin fulgte efter den ældre heks og satte sig ligeså i sofaen med et passende mellemrum til den anden. Han tog en tår af vinglasset og nikkede derefter til hans ord. "Så det går fremad," sagde han og fugtede hurtigt sine læber for at opsamle en enkelt dråbe vin fra underlæben.

"Det er blevet en dårlig vane for min lærermester at holde mig hen om fredagen," sagde han med smilet i den ene mundvig, men let hævede øjenbryn. Det gik pludselig op for ham, hvad han havde sagt. "Det bliver selvfølgelig mellem os," skyndte han sig at tilføje og så på hende. Malfoy var en god lærermester ingen tvivl om det, men han havde også sine dårlige sider.

[Azalea Holmwood]

Azalea smilede, da Kevin satte sig ned. De opret holdt dog en passende mængde luft imellem dem. "Ja, det gør det." Svarede hun, og mente ikke, at der var så meget andet at sige til det. De skulle have en god aften, uden alt for meget snak om arbejde.

"Selvfølgelig. Jeg har tavshedspligt, så intet kommer udover disse læber." Sagde hun og lod som om hun låste sine læber. Eftersom hun vidste alt om alle, følsomme oplysninger og ikke følsomme oplysninger, så havde hun skrevet under på en fortrolighedserlæring. "Men det lyder som en dårlig vane. Og ikke en, som jeg er fan af." Det virkede uretfærdig, at Kevin skulle have så lange fredage.

[Kevin Maddox]

Kevin løftede vinglasset op til sine læber og trak på den ene skulder. "Min teori er, at han vil have mig til at bevise mit værd - om jeg er udholden nok," sagde han og så tænkende ud i stuen. "Og indtil videre har jeg gjort alt, han har bedt mig om."

Han fandt Azalea med blikket og trak på mundvigene. Det var forfriskende med andet besøg end venner. Hun var selvfølgelig også en ven, men det var noget andet. Det mente han i hvert fald.

[Azalea Holmwood]

Azalea lyttede intenst til det, som han fortalte hende. Og ind imellem gav hun et nik fra sig, som for at sige, at hun havde forstået det han sagde. "Det lyder meget som Malfoy." Kommenterede hun, og tog endnu en tår af den røde væske.

Hun kunne godt lide, at se ham ind i øjnene, og smilet der spillede på hans læber. Det fik hende til at slappe af i hans selskab. "Kan det være, at han også vil se, hvor langt du er villig til at gå? Måske prøver dine grænser af?" Spurgte hun, og mærkede i det samme noget stryge sig op ad hendes ben. Hun brød øjenkontakten med Kevin for at skæve ned. Og der stod en tyk hvid kat og kiggede bebrejdende op på hende.

[Kevin Maddox]

Kevin så ned, da Azaleas kat gned sig op ad hendes ben. Han tænkte et øjeblik over det, hun sagde, og tog samtidig en tår af vinglasset. Han havde tænkt tanken, men brød sig ikke om den. Malfoy virkede som en mand, der var villig til at gå langt.

"Muligvis," sagde han og fandt heksen med blikket igen. "Og så keder han sig nok lidt," tilføjede han med en trækning i mundvigen og rørte vinet rundt i glasset et par gange. Kevin kendte grænserne indenfor auroruddannelsen - ligeså gjorde hans lærermester - og selv havde han i hvert fald ingen planer om at krydse dem.

[Azalea Holmwood]

Azalea kunne ikke lade være med at le, da Kevin kom med en udtalelse om, at Malfoy nok kedede sig. "Det ville da ikke undre mig. Han virker som typen, der nemt bliver rastløs." Hun vidste det naturligvis ikke. Hun undgik helst at have for meget med manden at gøre. Han virkede så brysk.

Til sidst kunne Azalea ikke holde ud af se Dax' våde øjne. Så hun endte med at tage ham op på skødet og strøg ham langs ryggen. "Forkælede dreng..." Mumlede hun kærligt til katten. Så drejede hun sin overkrop mod Kevin, og mødte hans blik.

[Kevin Maddox]

Kevin kunne ikke lade være med at le lavmælt, da Azalea gjorde ligeså. Han nikkede istemmende til hendes ord, før hans blik gled ned på katten igen. "Gad vide hvor Gråmus er," mumlede han og lod Dax lugte til hans pegefinger.

Han behøvede dog ikke at rejse sig, før en lys mjaven lød under sofaen. "Ah," sukkede han, "det burde jeg have vidst." Og da hoppede en slank, sort- og gråstribet kat op på armlænet. Kevin reagerede ikke rigtig, det var tydeligt, at han var vant til det. Katten så nysgerrigt fra Azalea til den fremmede kat. "Sandhedens time," mumlede han med et skævt smil og så derefter tavs til.

[Azalea Holmwood]

En lav, men dog velkendt spinden, kom fra Dax og den unge heks sukkede tilfreds. Hun havde godt selskab, en kælen kat på skødet og et glas rødvind i den ene hånd. Hun kunne ikke ønske sig meget mere. "Ja, jeg har... Åh! Der var hun!" Sagde hun, da en gråstribet kat kom ud fra gemmerne under sofaen.

Azalea kiggede årvågent på Dax, der havde sat sig rank op. Et lavt miav kom ud af ham, da han opdagede den anden kat. Hun var lettet over, at han ikke begyndte at rejse børster og hvæse. Tværtimod bevægede den tykke hankat sig hen mod Gråmus. "Jeg tror, at han godt kan lide hende."