En katte-date

[Kevin Maddox]

Kevin nikkede tavs til det, Azalea sagde, og betragtede Gråmus, som hun opmærksomt holdt øje med Dax. Da hankatten bevægede sig fremad, trådte hun elegant ned fra armlænet i troldmandens skød. Forsigtigt stak hun snuden frem for at snuse til den anden, men pludselig sprang hun op og susede henad gulvet ind på Kevins soveværelse.

Af ren forskrækkelse spildte han halvdelen af glasset ned af sin olivengrønne vest. "Ved Merlins-" udbrød han, men afsluttede ikke sætningen, da han kom i tanke om selskabet, og rettede sig op i sofaen. I et forsøg på at redde vesten, kørte han en hånd ned ad brystet, men det forværrede kun hele situationen, og han sendte Azalea et hjælpeløst blik.

[Azalea Holmwood]

Azalea ventede spændt, mens Gråmus så Dax an. Hendes kat var ikke ligefrem nogen flot fyr, hvis man så på ham med katte-øjne. Men han var hendes øjesten, og hun elskede ham, heldigvis. Hun havde dog ikke forudset, at Gråmus ville stikke af, og efterlade rødvin over det hele. Hun blev selv forskrækket, mens Dax roligt trådte ned fra sofaen og i et roligt tempo fulgte efter Gråmus.

Hendes blik fandt Kevin, hvis vest ikke længere var olivengrøn. Den var våd. Hun lod sig ikke mærke med, at han var ved at bande overfor hende. Hun havde hørt værre ting. Med en hurtig bevægelse, trak hun sin tryllestav frem fra kjoleærmet. "Tergeo." Sagde hun, og pegede på vesten.

[Kevin Maddox]

Azalea tænkte hurtigere end Kevin, og snart var hans vest så god som ny - og tør. "Tak," sagde han og lo lavmælt. Det gik overhovedet ikke som planlagt, og han mærkede, at han var ved at rødme. Men med nok selvkontrol kom det ikke til syne, og han lænede sig tilbage i sofaen igen.

"Det gik jo . . ." begyndte han, men tøvede og kunne ikke bestemme sig for, hvordan det var gået. "Hun har altid været så utilregnelig. Men jeg tror ikke, at hun er helt uinteresseret," sagde han og så smilende på den ældre heks.

[Azalea Holmwood]

Azalea lo sammen med Kevin. "Jeg er ferm til rengørings besværgelser." Forklarede hun, og satte sig ned i sofaen igen. Hun havde slet ikke lagt mærke til, at hun havde rejst sig op, for at bruge sin tryllestav.

"Dax er en stor mundfuld. Bogstavelig talt. Og det ser ikke ud til, at han er særlig berørt af situationen. Han fulgte da efter hende." Heksen kiggede kort i retningen af sin tykke kat, der havde lagt sig på dørkarmen ind til Kevins soveværelse. Ikke at hun vidste det var hans soveværelse. Hun havde jo aldrig været der.

[Kevin Maddox]

Kevin lo indvendigt over, at Azalea havde rejst sig. Hun mindede om hans søster på det punkt - moderlig og hurtig til at tage sig af ham. Det kunne han godt lide.

"Det er kun godt. Gråmus har brug for lidt modspil - jeg tror, at hun har lidt for høje tanker om sig selv," sagde ham med et skævt smil og løftede vinglasset op til sine læber for at sluge det sidste - resten havde han jo spildt ned ad sig selv. "Mere vin?" spurgte han venligt og gjorde ansats til at rejse sig alligevel. Han var kommet i tanke om, at han også skulle tjekke til maden.

[Azalea Holmwood]

"Med andre ord, hun trænger til en mand." Sagde Azalea og smilede over det faktum. Katten var ikke den eneste, der nok trængte til selskab af det andet køn. Hun følte det selv sådan, i hvert fald nogle gange.

"Åh, ja tak. Den er ret god." Sagde hun og tømte de få dråber der var tilbage. Så rakte hun glasset til Kevin, der så ud til at være på vej ud i køkkenet. Efter næste glas, ville hun nok overveje at få sig et glas vand. Bare for at vinen ikke steg hende alt for meget til hovedet for hurtigt. Der var ikke nogen grund til, at Kevin skulle opleve hende i beruset tilstand allerede nu.

[Kevin Maddox]

Kevin nikkede istemmende og skævede over til Dax. Umiddelbart regnede han ikke med, at han var hendes type, men som sagt - hun var utilregnelig, og måske blev de overraskede.

Troldmanden rejste sig og tog imod vinglasset. Hans krop var blevet behageligt varm efter det første glas. "Jeg tjekker også lige til maden. Du føler dig bare som hjemme, ikke?" sagde han og kastede et enkelt blik over skulderen, da han satte kursen mod køkkenet. Selvom det var hendes første besøg i lejligheden, behøvede det ikke at være så formelt - men det var kun fordi, det var Azalea.

[Azalea Holmwood]

Azalea rejste sig sammen med Kevin. Hun ville da kigge lidt omkring i stuen, og se, hvordan han havde indrettet sig. "Det skal jeg nok. Det indbyder din lejlighed til." Sagde hun og sendte ham et bredt smil. Hendes skuldre var begyndt at løsne sig, efterhånden som vinen gjorde sin indvirkning på hendes slanke skikkelse. Den gulvlange velourkjole smøg sig om livet på hende, og sølvbæltet skinnede i lyset fra de levende lys. "Hvor længe har du boet her?"

[Kevin Maddox]

Kevin smilede for sig selv ved Azaleas kommentar. Det var godt, at hun syntes det - så følte han sig mere selvsikker til at invitere hende derhen igen. Hvis det altså blev aktuelt.

Troldmanden skænkede op i vinglassene, mens han tænkte sig om. "Det var lidt inden, jeg begyndte i lære som auror. Det vil sige . . . halvandet år. Sådan cirka," svarede han højt nok til, at heksen ville kunne høre det. Han greb derefter det ene vinglas og gik ind i stuen for at række det til den anden med et smil. "Hvad med dig? Hvor bor du?" spurgte han med blikket hvilende i hendes øjne, hvorefter han vendte tilbage til køkkenet for at tjekke til den langtidskogte gryderet.

[Azalea Holmwood]

Azalea gik rundt inde i stuen og kiggede på de ting, der nu stod derinde. Hun stillede sig i et vindue og kiggede ud i mørket. Stilheden derude var meget slående, men hun lagde ikke mærke til den, fordi hun befandt sig et sted, hvor hun aldrig havde troet, hun ville være.

"Så ikke særlig længe." Kommenterede hun, og drejede hovedet, da han kom ind i stuen igen. Hun tog imod vinglasset og løftede det op til læberne for at tage en tår. "Ville det virke skummelt, hvis jeg sagde lidt længere nede ad gaden?" Hun hævede lidt stemmen, da Kevin igen gik ud i køkkenet. Hun overvejede, om hun skulle følge efter ham.

[Kevin Maddox]

Kevin lo lavmælt. "Det kommer an på, om du har nogle bagtanker med det," sagde han og var glad for, at han ikke så hende i øjnene, da han sagde det. Smilende bed han sig i underlæben og rørte et par gange rundt i gryden. Tanken om, at hun stod inde i stuen, gav ham en pirrende fornemmelse i maven.

Med en stor bevægelse langede han ud efter sit eget vinglas, der stod et stykke fra ham, og stillede sig i døråbningen. Med den ene hånd i lommen, lænede han sig mod karmen og førte glasset op til læberne. Han fandt Azalea med blikket og styrede sig fra ikke at se ned af hendes gulvlange kjole.

[Azalea Holmwood]

Azalea kluklo ganske lavt for sig selv. "Det er min lille hemmelighed." Sagde hun, og smilede ned i glasset, selv om Kevin ikke kunne se hende alligevel. Hendes mave slog kolbøtter ved tanken om, at de ikke boede så langt væk fra hinanden. For pokker. Det havde taget 2 minutter fra hun låste sin hoveddør, til hun havde stået foran hans.

Hun hørte ham stille sig i døråbningen, og hun drejede hovedet for at møde hans blik. Det var som om, at deres blik låste sig fast i hinanden. Hun havde ikke lyst til at slippe øjenkontakten. Uanset hvad der skete. De levende lys gav hans øjne et skær, der var uimodståeligt.

[Kevin Maddox]

Kevin fastholdt øjenkontakten, selvom sommerfuglene i hans mave flagrede rundt. Han kunne ikke lade være med at smile. Tavs lagde han hovedet en smule på skrå. Han havde ikke noget imod at stå her resten af aftenen.

"Skal vi spise?" spurgte han roligt, selvom han egentlig ikke havde lyst til at bryde stilheden. Men maden var perfekt tilberedt på nuværende tidspunkt, og han ville ikke have, at Azalea skulle gå glip af det. Han lod dog heksen foretage den første bevægelse og slap hende ikke med blikket - takket være vinet følte han sig lidt mere modig end sædvanligt.

[Azalea Holmwood]

Azalea følte det som om, at hun burde gå hen imod ham og... Lade sig blive indhyldet i hans arme. Hun vidste, at det var en irrationel tanke. Men hun kunne ikke lade være med at tænke det.

Hun hørte Kevin sige noget. Spise. Ja. De skulle spise. "Selvfølgelig. Vi skal ikke lade din mad gå til spilde." Sagde hun og rødmede over de tanker hun havde. Det fik hende til at slå blikket, trist af at afbryde øjenkontakten. Hun trådte frem mod ham, men skiftede retning, og gik hen imod spisebordet i stedet.

[Kevin Maddox]

Kevin bemærkede ikke Azalea, der rødmede. Han var for optaget af sommerfuglene i maven, der havde spredt sig ud i hele hans krop. Hurtigt var han ude i køkkenet for at hælde retten op i en porcelænsskål - han også havde fået af sin mor - og derefter få den til at svæve med et knips, så han også kunne medbringe vinflasken og sit glas ind til bordet.

"Jeg ved jo ikke, hvad du er til," sagde han, mens han koncentreret fik placeret alle tingene på bordet. Han tog plads på stolen, før han fortsatte. "Så jeg valgte min farmors klassiske gryderet. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke kan lide den," sagde han med et smil og rakte ind over bordet for at snuppe hendes tallerken, så han kunne skænke op.