|
Post by Azalea Holmwood on Feb 7, 2015 3:14:39 GMT 1
Azalea tog imod hans kys, og trykkede sig dernæst ind til hans krop. Hun hvilede hovedet mod hans brystkasse, hvor hun også kunne høre hans hjerte slå. Hun lukkede øjnene, og nød duften af ham. Duften af Kevin. Hun trak vejret tungt, det føltes som om, at hun havde været ude at flyve på en kost i flere timer. Hun var nærmest forpustet.
Der var ikke på noget tidspunkt i løbet af aftenen, hvor hun havde tænkt på alders forskellen i mellem. Det var få år, men lige nu følte hun det som om, at hun var en ung skolepige, der havde forelsket sig i en ældre fyr. "Dit hoved og din krop har hver sin mening lige nu, ikke?" Spurgte hun og løftede hovedet op for at se på hans ansigt.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 7, 2015 3:31:39 GMT 1
Da Azalea lagde sit hoved på hans bryst, gled hans hånd fra hendes hals og om i nakken. Han hvilede kinden mod hendes mørke hår og nød fornemmelsen af hende sammen musikken i inde fra stuen.
Spørgsmålet fik den røde farve frem i Kevins kinder, og det gik op for ham, at de stod ganske tæt - Azalea kendte måske allerede svaret selv. Han rømmede sig en anelse nervøst og trak sig væk, så der var lidt luft imellem dem. Hvis han skulle lægge sin lyst på køl, var det nødvendigt.
"Jo," svarede han og lo lavmælt. Hånden, der før havde ligget i heksens nakke, fløj op til hans egen. Han kløede sig i nakkehårene. "Men sådan er det jo." Han klemte blidt hendes hofte med sin modsatte hånd. "Hvis det er, findes der noget dessert, der kan få os på andre tanker," tilføjede han med et glimt i øjet og smilede skævt.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 7, 2015 11:54:30 GMT 1
Azalea kunne ikke påstå, at hun ikke fandt afstanden mellem dem god. Hun havde brug for at trække vejret, og få samlet sine tanker. Hun smilede bredt af ham, da han fortalte om desserten. Man skulle næsten tro, at han kendte hende ud og ind. Hun elskede dessert, og blev som et lille barn, når det blev nævnt.
"Jeg er ret glad for dessert." Sagde hun, og gav ham et let kys på læberne, inden hun tog ham i hånden og førte ham ud i køkkenet, hvor opvasken stadigvæk var i gang med at blive taget. Hun nikkede hen imod opvasken og sendte ham et drillende blik.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 7, 2015 15:49:49 GMT 1
Det kildede i Kevins læber, da Azalea kyssede dem, og han lod sig villigt trækkes ud i køkkenet. Han havde allerede glemt alt om opvasken, der endnu ikke var klar. "Jeg ville kunne have gjort det hurtigere selv," mumlede han og slap hendes hånd for at gribe sin tryllestav, der lå på køkkenbænken. Derefter fik han det resterende opvask til at lægge sig og fjernede den dæmpende besværgelse.
Med fornemmelsen af Azalea i rummet fandt han to små skåle med chokolademousse frem, som havde stået på køl. "Kunne du tænke dig kaffe eller te? Jeg har også en sød vin til, hvis det er," tilføjede han, men havde selv mere lyst til noget varmt end mere vin. Ellers kunne han også bare risikere, at det blev sværere for ham at holde sine følelser nede. Han så op fra de to skeer, han havde taget, på heksen.
|
|
|
Post by Azalea Holmwood on Feb 7, 2015 16:04:16 GMT 1
Azalea lo hjerteligt af det, som Kevin mumlede,og hun nikkede for at give ham ret. Hun kunne også selv have gjort det hurtigere. Men det gjorde bare det hele endnu mere sødt. Og hendes følelser boblede lidt ekstra.
"Åh, det var et svært dilemma. Men jeg hopper på teen. Det må være nogenlunde omkring te-tid." Azalea var vokset op med, at man holdte fast i traditionerne omkring te-tid. Og Merlin trøste dig, hvis du kom for sent eller skippede teen. Hendes øjne hvilede nysgerrigt på skålene, mens hun ubevidst bed sig i underlæben. Hun var spændt på, hvad han havde brygget af dessert.
|
|
Kevin Maddox
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Aurorlærling |
|
Post by Kevin Maddox on Feb 7, 2015 19:44:41 GMT 1
Kevin nikkede og greb en kedel, der stod på komfuret. Da teen var klar, serverede han desserten med hindbær på toppen. Han kunne ikke lade være med at smile, hver gang de fik øjenkontakt, og bare fordi han kunne, lod han sin fod strejfe hendes læg under bordet. "Hov," sagde han lavmælt og så på Azalea med et glimt i øjet. Tråd afsluttet
|
|