Før eller efter

[Alastair Ó Catháin]

Tag: Alana Maverick-Bones

Alastair havde ikke nogen date til juleballet.
Der havde simpelthen været så meget han skulle nå før han tog hjem at han slet ikke havde tænkt på at opsøge et eksemplar af det modsatte køn og sikre sig dettes villighed til at udstå hans selskab til hele begivenheden. Lidt pinligt, men ikke noget han tog virkelig tungt.

Han tog sig et sip af punch og gjorde en grimasse. Nogen havde hældt noget i det.. Et enkelt slag fra hans tryllestav kunne konstatere at ja, der var sveskejuice i, og Alastair skyndte sig at stille glasset fra sig så diskret som han nu kunne og fandt sig pludselig ansigt til ansigt med Alana.

"Ah. Hej, Alana." Sagde han lidt tøvende. Han havde en fornemmelse af at de var efterladt lidt på dårlig fod og han følte sig lidt forpligtet til at rette op på det - fordi de delte en mængde timer om ikke andet. "Jeg.. Hah.. Jeg havde faktisk noget jeg ville spørge dig om, hvis det er i orden?."

[Alana Maverick-Bones]

Keiran havde for en kort bemærkning forladt Alana igen for at samle op med nogle af de gamle venner fra hans tid på Hogwarts. Løvinden stod derfor nu og sippede lidt af sin græskarjuice for sig selv og vandrede lidt rundt, bemærkede ikke, hvor fødderne havde båret hende hen, før hun pludselig stod ansigt til ansigt med Alastair.

Akavetheden indtog straks den sekstenårige pige, og hendes frie hånd føltes pludselig meget tom. I et forsøg på at finde mere ro, glattede hun skørtet på den røde kjole ud. Igen føltes de røde blonder til at stramme urimeligt om hendes pludseligt eksisterende barm. Det var virkelig en tilvænningssag.

"Alastair." Alana gav ham et høfligt nik som hilsen og skulle egentlig til at finde vejen væk igen, da han stillede hende et spørgsmål. Roligt lod hun blikket glide over ham, og endte med et afmålt nik som tilladelse til, at han kunne fortsætte.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair var pludselig ret tør i munden og fortrød helt at han havde afskaffet sig punchen, sveskejuice eller ej. Han virrede lidt med hovedet og tog sig så sammen.
"Jeg har brug for et råd.." Kastede han sig endelig ud i, og måtte undre sig over hvorfor han ikke bare sagde det direkte. Undskyld. Så svært var det ikke, men her stod han alligevel og vævede: "Jeg har den her ven. En pige. Som jeg havde en.. dum misforståelse med."
Uff, det var ikke godt, men hvis han var heldigt fandt hun det underholdende. Det var ikke noget han regnede med men man kunne vel håbe.
"Og jeg har lidt ledt efter en måde at sige undskyld på.." Kom nu til sagen, "..Men synes du det ville bedst at gøre det.." stop dig selv, Alastair "før eller efter jeg spurgte om hun havde lyst til at danse."

[Alana Maverick-Bones]

Alana betragtede ham afventende, som han lod til at kæmpe med en anelse nervøsitet. Hendes indre blødsødne side havde lyst til at stoppe ham, og bare give ham et klem, så det måske blev nemmere at side, men noget stoppede hende. Din mor, tydeligvis kommenterede en tør stemme i hendes indre, som hun valgte at ignorere - fokuserede i stedet på Alastairs rundtsejlen i forklaring.

Det gik langsomt op for hende, hvor den jævnaldrende slange prøvede at navigere sig hen, og en let pink farve blomstrede frem på hendes kinder. Alligevel var det for stor en fristelse bare at se, hvor forklaringen ville trække ham hen, og hun lod ham fortsætte.

Da pointen endelig kom, sitrede et smil ved hendes venstre mundvige, og hun gav efter. "Med min indsigt i hunkønnet, ville jeg råde dig til at gøre det under en dans," svarede hun uden direkte at stille sig til rådighed og tilgive ham.

[Alastair Ó Catháin]

"Selvfølgelig, en tredje mulighed.." Mumlede Alastair men lyste alligevel en del op ved hende svar. Det var usikkerheden der havde været det værste og nu hvor den ikke rigtig var der længere, eller hun i hvert fald ikke havde fuldkommen ignoreret ham, var det lettere at være ligefrem.
"Alana, må jeg få denne dans?" spurgte han med et lille, teatralsk buk og rakte så hånden frem med et grin. Det var sgu ikke værst at få lov til at danse med en smuk pige som hende, og Alastair skrev sig bag øret at finde en lejlighed til at komplimentere hende for hendes udseende.

[Alana Maverick-Bones]

Alana gav ham endnu et forsigtigt nik og betragtede ham afventende. Det var simpelthen ikke til at gennemskue, hvad der foregik inde i knægtens hoved størstedelen af tiden. Rødmen havde efterhånden lagt sig igen, nu hun havde fået styr på sit hjerte, der frantisk havde hamret mod hendes ribben. Afventende trak hun en indbildt tot hår bag øret.

Igen sippede hun til sin græskarjuice, da Alastair spurgte hende ud til dans. Hun betragtede ham vurderende i et par lange sekunder uden reelt at være i tvivl om det, før hun gav efter og nikkede. "Så lad gå da." Selvom stemmen skulle have været modstræbende og været en fortsættelse på hendes kostbarhedsspil. Alligevel var hun lyst en anelse op og tog forsigtigt hans hånd, lod sig føre ud på dansegulvet. Prøvende lagde hun den anden hånd på hans skulder.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair åndede lettet ud da hun sagde ja, selv hvis det var et tøvende ja. Hans fingre lukkedes sig forsigtet om hendes og han førte hende ud på gulvet, velvidende over at så god var han alligevel ikke til at danse.
Men det var for sent nu, de var allerede på dansegulvet og Alastairs hånd fandt Alanas talje, pludselig enormt opmærksom at placere den korrekt og anstændigt og uden at vige til de forjættede territorier nord og syd for nederste ribben.
Musikken havde netop skiftet og Alastair forsøgte inderligt at huske sin dansetræning. Skridt, skridt, skridt, drej, skridt. Efter de første 30 sekunder med et stift rettet blik, vænte han sig endelig rytmen.
"Du må undskylde at jeg ikke udtrykte mig tydeligere." sagde han alvorligt. Han havde ofte haft konflikter som barn og hans forældre havde lært ham et undskylde-format som nu var det han præsenterede Alana for, "Det var ikke min mening at du skulle blive forskrækket eller komme i problemer, og jeg håber du kan tilgive mig."

[Alana Maverick-Bones]

Alana kunne ikke holde smilet fra at finde vej fra mundvigen og på læberne, da Alastair tydeligt åndede lettet op ved hendes ja. Selvom han virkede tøvende, og i starten var noget under den normale standard af dansepartner, hun havde været vant til gennem sin opvækst, glædede det hende, at han gik så meget op i at gøre det ordentligt.

De blå øjne havde hvilet på slangens ansigt og fangede straks hans blik, da Alastair endelig kunne holde fokus på hende og lade fødderne klare sig selv. Alana tav og lod ham undskylde. Igen lod hun ham svede lidt, før hun så gav ham et værdigt nik. "Det er jeg glad for at høre." Hun smilede varmt til ham og gav blidt hans skulder et klem. "Tak for din undskyldning, Alastair."

[Alastair Ó Catháin]

Alastair smilede og besluttede sig for at han egentlig ikke havde noget imod at danse. Han havde efterhånden luret sangen og det var egentlig bare rart at være i det øjeblik. Desværre varede øjeblikket, som den slags nu har for vane, ikke specielt længe. Sangen skiftede og Alastair faldt nærmest over sine egne fødder ved rytmeændringen. Især fordi at det efterhånden var et stykke ud af aftenen og det lod til at bandet havde besluttet at de energiske sange så småt skulle udskiftet.. Med sjælerne. Alastair skævede rundt omkring sig til de dansende par der pludselig trak sig lidt tættere sammen, og så så tilbage til Alana.
"Æhh.." Sagde han tøvende.

[Alana Maverick-Bones]

Alana besvarede hans smil med et varmt et af slagsen og nød at stå sammen med ham i dansen. Det lod til at han var mere sikker i dansen efterhånden, og Alastairs ro smittede automatisk af på løvinden. Så skiftede sangen og han stoppede. Alana gjorde det samme og så en anelse perplekst på sin dansepartner, før hun kiggede rundt på alle de andre par, der nu stod nærmest limet med kroppene op ad deres partners.

Med de blå øjne store af forskrækkelse kiggede hun på Alastair. "Punch?" Hendes stemme var en anelse skinger pludselig. Hun havde været glad for den venskabelige dans og de lette undertoner, men direkte at presse sin pludseligt meget kvindelige krop mod hans, var ikke det, Alana havde haft i tankerne.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair gav en anelse modvilligt slip på Alana, uden at vide at skuffelsen lidt stod skrevet på hans ansigt. Han fulgte efter hende væk fra dansegulvet og over til bordet med drinksudvalget hvor han skævede misbilligende til den store skål. Hans næsten fulde glas stadig stod i umiddelbar nærhed, men det var alt andet end fristende.
"Jeg mistænker den altså for at indeholde sveskejuice.." informerede han Alana, som det en forbrydelse i sig selv.

[Alana Maverick-Bones]

Alana kiggede tilbage på Alastair og så tydeligt den skuffelse, der selv lå og hvilede i hende. Alligevel var det ikke nok til at tage fat i ham og hive ham med ud igen, hvile sin tinding mod hans kind, som var det, hun ville nå til nu han ragede næsten ti centimeter over hende. Nu havde de jo også forladt gulvet. Igen rettede hun lidt på kjolen, der sad allerede sad perfekt, før hun stirrede på den store skål.

"Tror du ikke, de har noget andet?" Alana vendte blikket mod slangen. "Jeg er ikke i humør til noget med svesker i og tror heller aldrig, jeg bliver det."

[Alastair Ó Catháin]

"Jeg vil ikke undervurdere alderdommens spontane smag for svesker.." svarede Alastair leende og håbede lidt, ligesom hende, at det aldrig blev relevant for ham. Velkomstdrinksne var allerede forsvundne og ud over den store og stort set urørte skål punch så det hele faktisk en smule brugt ud alt sammen.
Alastair kløede sig tænksomt på hagen, han kunne nu engang godt lide at have et problem at løse.
"altså vi kunne tage et smut til Hogsmeade og købe ind.." foreslog han, med et grin der afslørede at det ikke var et helt seriøst forslag, "jeg kender en genvej - en tunnel."

[Alana Maverick-Bones]

En mild latter boblede op fra Alanas strube og fandt vej over de bløde læber ved Alastairs kommentar. Smilende rystede hun på hovedet. "Jeg kan se det - dig sidde og sippe sveskejuice til dine dages ende." Smilet havde fundet vej til hendes øjne, der slog gnister i hans selskab.

Forslaget fik for en kort bemærkning tørret smilet af hendes læber. "Så fem minutter efter din undskyldning for nær at have rodet mig ud i problemer, vil du snige mig med til Hogsmeade?" Hun så halvt undrende, halvt smilende på ham for at teste, om det nu var en joke. En lille del af hende, havde lyst til bare at smide det hele fra sig og tilbyde ham at tage med til Hogsmeade, men hendes forældres strenge opdragelse stoppede det.

[Alastair Ó Catháin]

Alastair kunne ikke lade være med at grine bredt men besluttede sig for at turene til Hogsmeade måtte vente. Han kunne sikkert overtale hende hvis han gav det lidt tid, men lige nu så han ikke nok grund. Derfor lod han også hendes spørgsmål forblive ubesvaret og løb en hånd igennem sine kornfarvede krøller.
"Ellers er der fornødenhedskammeret.." sagde han tænksomt, "men jeg ved ikke hvor det er eller hvordan man finder det.."
Da lyste en idé pludselig op bag Alastairs øjne.
"Nu har jeg det!" udbrød han og før Alana kunne nå at indvende greb han hendes hånd og gav sig til at føre hende ud af salen. Det faldt ham ikke ind at hun måske ikke engang var så tørstig igen, at det bare havde været for at skifte emne. Han havde sat sig for at skaffe noget til hende..