Før eller efter

[Alastair Ó Catháin]

"Hvis du vil?" Svarede Alastair med et grin. Han kunne egentlig godt lide at sende breve, men af en eller anden grund havde han en fornemmelse af at det ikke være helt det samme at skulle sende et brev til Alana. Han gav hendes hånd et klem og nød bare at være i kontakten de sidste par meter af deres udflugt. Han var ikke helt sikker på hvor han havde fået den idé fra men det var som om at i det de trådte tilbage ind i balsalen var den del af aftenen slut. Det havde lykkedes dem at finde noget der fungerede; en lille fredelig stund for sig selv men nu var tiden startet igen - og deres liv fortsatte.

Modvilligt slap Alastair hendes hånd og i det deres fingerspidser mistede forbindelsen,forlod et lille suk ham.
"Jeg kommer til at savne dig.." Mumlede han lavt, før det gik op for ham at han muligvis lige havde sat ord på en del af det der hidtil havde været usagt mellem dem.

[Alana Maverick-Bones]

Alana nikkede forsigtigt, begejstret over bekræftelsen fra hans side. Storsalen var nu kun et par meter fra hende og Alastair. Den var kommet til syne alt for tidligt, og hun følte sig ikke rigtigt klar til at give slip på hans hånd og den skrøbelige følelse af boblende glæde, han havde givet hende. Misfornøjet så hun på storsalen og vendte hurtigt blikket tilbage mod Alastair, da hun fik et glimt af Keiran. Der var ikke plads til andre mennesker i deres lille boble.

De blå øjne hvilede på deres fingre, da de skiltes, og det gav et lille, ubehageligt sug i maven på hende ved deres fingerspidsers sidste berøring, før de skiltes helt. Alastairs ord fik hendes hjerte til at gøre kolbøtter, og hun trådte forsigtigt ind til ham, lagde hænderne mod hans arme. Prøvende lænede Alana sig fremover og strøg blidt læberne over hans kind. Straks føltes hendes ansigt brændende, da blodet strømmede op. "Og jeg dig." Forsigtigt hav hun hans arm et klem, før hun trak sig tilbage igen og vandrede ind mod storsalen.

out