Handlekraft (R)

[Terrance Tweedy]

Terrance var glad for svaret. Det ville have været djævelens svært at løsrive sig nu og han kunne ikke drømme om at gøre andet end at nikke let, da Agnes så ham i øjnene. Hans blik hvilede intenst på hendes ansigt, som han strøg fingrene ned over hendes ryg og endte med begge hænder imod hendes hofter.

Han smilede svagt, en anelse anspændt i forventning og så meget mere end klar til at komme videre i teksten. Det havde han efterhånden været noget tid.

[Agnes Tweedy]

Agnes tøvede ikke længe efter at have fået bekræftelsen, men flyttede sig i takt med at Terrances hænder gled ned mod hendes hofter. Hun rettede sig op - stadig varm nok i kroppen til at være fuldkommen ligeglad med tæppet der gled af - og løftede sig en anelse.

Øjeblikket efter gled et hørligt suk ud mellem hendes læber og hun så på Terrance med et intenst blik gennem halvmørket. Hun svajede en anelse i ryggen, som hun skubbede sig så tæt på ham som muligt og krummede fingrene sammen over hans hænder mod sine egne hofter. Hele hendes krop sitrede og i et øjeblik smilede hun et næsten mørkt smil, før hun gentog sin bevægelse.

[Terrance Tweedy]

Terrance tabte hvad han havde tilbage af kontrol og pænhed, da Agnes skubbede sig ind imod ham og en halvkvalt lyd røg over hans læber. Han krummede fingrene omkring hendes hofter og så op på hende med åbenlyst begær. Hun var stadig usandsynlig tiltrækkende og det kun mere på grund af hendes nuværende position.

Hans øjne gled dog i, da hun trykkede sig imod ham igen og et tungt suk forlod ham. Med hænderne på hendes hofter søgte han at forstærke hendes bevægelser. Et par øjeblikke efter røg en halvkvalt lyd fra ham og han åbnede øjnene igen og slugte synet af hende i halvmørket med blikket.

[Agnes Tweedy]

Agnes fulgte Terrances hænders tydelige opfordring og opgav at gøre noget forsøg på at hindre lydene af velbehag, der fandt vejen ud gennem hendes læber. Hendes blik hvilede intenst på Terry, fulgte hver en lille reaktion så godt som hun kunne og hun var bestemt ikke utilfreds med, hvad hun så.

Tværtimod fik det hende kun til at lægge en anelse mere kraft i sine bevægelser og krumme hænderne hårdere sammen om hans. Denne gang lukkede også hun øjnene, lod nakken falde en anelse tilbage og fortabte sig helt i følelsen. Hun havde det varmt og der gik ikke længe, før hendes hud skinnede en anelse og hun følte sig stakåndet på en udelukkende god måde.

[Terrance Tweedy]

Terrance havde danset rundt om den varme grød så længe med Agnes, at hans frustration til sidst havde været til at tage og føle på. Nu, med hende vuggende på skødet, gik der ikke alt for længe, før bægeret var ved at flyde over. I sidste ende blev det synet af hendes blottede hals, som hun lod nakken falde tilbage, der skubbede ham det allersidste stykke og fik ham til at give helt og aldeles slip.

Hans krop spændtes helt i et øjeblik og han krummede fingrene hårdt om hendes hofter, før han sank slapt tilbage imod madrassen med lukkede øjne og et saligt smil. Hans vejrtrækning var overfladisk og brystkassen hævede og sænkede sig hastigt, men ellers lå han helt stille, som hans øjne gled lidt op og stirrede op i loftet.

[Agnes Tweedy]

Agnes så ned på Terrance igen, da han stivnede under hende og idet han faldt sammen mod madrassen, døde hendes bevægelser også langsomt ud. Hendes ben sitrede, men hun flyttede sig alligevel ikke med det samme. Det ville betyde, at hun skulle foretage en kort tur til badeværelset, og det kunne hun godt vente i hvert fald et minut med.

Hun trak stadig vejret tungt og strøg sig diskret let over panden, som hun betragtede Terrances salige smil med stor tilfredshed. Hun lænede sig forsigtigt frem, for at plante et enkelt, blidt kys mod hans brystkasse og siden hans kæbe, før hun alligevel tvang sig selv til at skubbe sig op.

[Terrance Tweedy]

Terrance strøg sine fingre dovent op over Agnes' ryg og protesterede dæmpet, da hun skubbede sig fri af ham. Han forstod dog godt hvorfor og nøjedes selv med dovent at blive liggende, strække sig lidt og hale tæppet hen over sig, før han vendte blikket mod den dør hun var forsvundet ind af.

Velvidende at han ikke kunne blive, ville han ønske, at han ikke behøvede at forlade sengen. Han kunne så nemt gemme ansigtet ved Agnes' hals, kysse hende igen og falde i søvn tæt på hende, men overhoveder havde visse forpligtelser og Hogwarts var stadig fyldt af elever. Indtil videre nød han dog varmen under tæppet og smilede dumt over det, der lige var sket.

[Agnes Tweedy]

Agnes sendte Terrance et enkelt smil over skulderen, som hun forsvandt ud på badeværelset. Uvidende om at hendes herrebekendtskab ikke kunne blive natten over, udnyttede hun turen til også at fjerne den mørke læbestift (der var ganske upåvirket - magi var en fantastisk ting) og den diskrete mængde øjenmakeup, hun havde båret til juleballet.

I virkeligheden var det et helt atypisk syn, der trådte ud fra badeværelset og hun var pludselig nøgen på mere end én måde. Agnes tog sig dog ikke meget af det. I stedet strøg hun fingrene en enkelt gang gennem det nu løse hår - der ellers også altid havde været sat op - som krøllede viltert hele vejen ned til starten af hendes lænd. Hun lukkede døren bag sig og vendte sig mod Terrance, uden at det lettere euforiske smil var forsvundet helt.

[Terrance Tweedy]

Terrance fik den fulde fornøjelse af synet i halvmørket, da Agnes trådte ud fra badeværelset igen. Hans blik gled hele vejen ned over hende, som hun løsnede sit hår og han var tæt på at fløjte imponeret - uden dog at nedlade sig til helt så primitive udtryksformer. Udtrykket i hans ansigt sagde da også det hele.

Han ventede lidt endnu med at sige, at han ikke kunne blive. Reelt set kunne det også være, at Agnes faktisk foretrak, at han gik, men det tvivlede han nu på. Han kunne dog ikke bære at ødelægge øjeblikket helt endnu. I stedet fulgte han hende interesseret med blikket, som hun kom hen til sengen og han til gengæld løftede tæpperne og gav plads.

[Agnes Tweedy]

Agnes tog roligt og ublufærdigt de få skridt tilbage i sengen, for at krybe tilbage under tæpperne. Hun tøvede ikke med at smyge sig helt ind til Terrance og trykke et kys mod hans læber. Da hun trak hovedet den mindste smule tilbage, var tænderne blottet i et smil og hendes fingerspidser strøg let over hans ene kind.

"En god afslutning på en god aften," bemærkede hun ganske lavmælt. Det var næsten helt underligt at tale igen. Normalt ville det her være tidspunktet, hvor hun bød sit selskab farvel og det med ganske fin tilfredshed. Nu havde hun det omvendt og det overraskede hende lidt, for hun var ikke i tvivl om, at hun var glad for at have Terrance der. Agnes sank lidt sammen igen og lod hovedet hvile mod puden, som hun sukkede veltilpas.

[Terrance Tweedy]

Terrances ene hånd fandt til hvile imod Agnes' side og han sukkede veltilfreds, da hun trak sig væk efter kysset. Til gengæld dannede der sig en enkelt rynke på hans pande over bemærkningen og han tyggede kort på sin underlæbe, før han drejede hovedet helt imod hende og sendte hende et beklagende blik.

"Overhoveder skal være på slottet om natten," svarede han langsomt, en smule tøvende. "Så jeg bliver nødt til at gå. Der er stadig mange elever i nat og der kunne ske noget."

[Agnes Tweedy]

Agnes' veltilpashed forsvandt på et øjeblik. Smilet blegnede og hun skubbede sig op på albuerne for at kunne se på Terrance, da han talte. Hvad han sagde, fik hendes blik til at flakke og som ved et trylleslag ændrede den behagelige følelse i hendes mellemgulv sig til en usikker og knugende.

Havde hun tænkt lidt mere logisk over det, ville hun nok havde indset, at det var komplet sandt, hvad han sagde. Hun havde dog netop lige tænkt tanken om, hvordan hun normalt selv håndterede tiden umiddelbart efter en intim stund og det bar slående lighed med, hvad Terrance lige havde sagt.

Det kom som så stor en overraskelse, at hun i nogle lange øjeblikke bare så på ham. Da hun endelig rev blikket bort, var det for at falde tilbage mod puden med blikket rettet intenst op i loftet. "Selvfølgelig," svarede hun tonløst - i stor kontrast til for et øjeblik siden - og uden helt at rumme den forståelse, som ordet ellers indikerede. Hun formåede ikke helt at skjule et tenderende sårbart ansigtsudtryk, mest af alt fordi, at det absolut ikke var en følelse hun var vant til.

[Terrance Tweedy]

Terrance så overrasket på Agnes, da hun stirrede op i loftet. Han løftede sig lidt og bøjede sig for at plante et kys på hendes nøgne skulder. "Jeg skal Agnes," mumlede han undskyldende, inden han famlede lidt efter hendes ene hånd og lukkede sin egen omkring den.

"I ferierne er jeg en fri mand... Mere eller mindre." Han så alvorligt ned på hende med rynket pande. "Er det... Er det et stort problem?"

[Agnes Tweedy]

Agnes drejede hovedet mod Terrance igen og rynkede den mindste lille smule på øjenbrynene. Hun så undersøgende på ham i halvmørket og hun måtte indrømme, at det ikke umiddelbart virkede til, at det bare var en dårlig undskyldning.

"Det er dit arbejde," erkendte hun og drejede sig en anelse om på siden igen. Normalt ville det have passet hende glimrende at han skulle gå nu, men fordi det lige var Terrance gav det hende i stedet en underlig følelse i maven. Det var jo ikke ligefrem fordi, at hun normalt levede en tilværelse, hvor det var uanstændigt med natlige herrebesøg, men nu følte hun sig alligevel en anelse... Agnes rystede mentalt på hovedet af sig selv.

Hendes blik gled undersøgende over hans ansigt og hun gav hans hånd et lille klem. "Hvornår ser jeg dig igen?"

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede langsomt og strøg sin tommel over hendes. Han fulgte Agnes' minespil og blev stille og roligt mindre anspændt, som det gik op for ham, at hun accepterede vilkårene. Det var ikke nogen han selv havde bedt om. Til gengæld smilede han svagt, da hun klemte om hans hånd og han tog en dyb indånding.

"Så snart du vil?" Han så svagt håbefuldt ned på hende. "Jeg har fri det meste af ferien. Et par vagter både nat og dag, julemiddagen er obligatorisk... Og der er et familiearrangement den 26. Resten af tiden står jeg gerne til rådighed for Hogsmeades dygtigste skrædder."