Handlekraft (R)

[Agnes Tweedy]

Der var det igen. Det der ved Terrance, som hun ikke helt kunne gennemskue. Et par timer forinden havde han kysset hende og kommet med spøgefulde kommentarer. Nu var der et eller andet i hans blik, der ikke helt var formalitet, men noget andet hun ikke kunne sætte fingeren på.

Et eller andet sted, var det en behagelig - omend lettere frustrerende - følelse, ikke at kunne læse ham som en åben bog og hun sendte ham et underfundigt smil. "Hjertens gerne," svarede hun uden tøven.

Inden længe hvilede Agnes' arm igen i Terrances, som de forlod slottet og krydsede plænerne, der i dagens anledning var smykket med dansende elverfigurer og store, prægtige rosenbuske. Agnes' sko var ikke ligefrem ideelle til den kolde, svagt glatte jord og hun gik det første stykke i koncentreret tavshed. Da de nåede forbi statuerne med de bevingede vildsvin, var underlaget dog så sikkert, at hun kunne se op på professoren. Hun smilede mildt. "Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde har nydt et julebal så meget som i aften."

[Terrance Tweedy]

Det var en temmelig god gåtur til Hogsmeade, men Terrance havde tid og hans pejs var åben for aftenen, hvis man havde det rette kodeord. Han havde det derfor ikke skidt med at forlade slottet og gå kappeklædt arm i arm med Agnes i det kolde, småfugtige vejr.

Da hun brød tavsheden, smilede han skævt. "Ditto," medgav han, en anelse forbløffet. "Men jeg har heller aldrig haft en så charmerende ledsagerske."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt over Terrances svar og gav hans arm et lille klem. I stille sind kunne hun ikke lade være med at overveje, om det også var sidste gang, hun ville deltage i et. Med den måde tingene udviklede sig på i ministeriet og samarbejdet med Hogwarts, kunne hun ikke ærligt sige, at hun ville have lyst til at vende tilbage.

Kidnapningen af børn var dog bestemt ikke noget hun havde lyst til at fortabe sig i nu og hun skubbede den kortvarige eftertænksomhed bort. Så godt som muligt. Det lykkedes ikke helt. "Jeg mindes dog ikke et julebal, hvor Hogwarts' rektor har været ledsaget af Ministeren for Magi."

[Terrance Tweedy]

Terrances smil falmede kort, før han trak svagt på skuldrene. "Nydeligt par, ellers," bemærkede han neutralt, imens de gik. Hans tanker blev ubehjælpeligt optaget af overvejelser omkring den mærkelige stemning, der dog ikke ødelagde hans fornøjelse over at have fulgtes med Agnes.

Han faldt lidt hen i tavshed igen og da de nærmede sig byen, var han overrasket over hvor tiden blev af. Han rømmede sig lidt. "Jeg vil gerne have lov til at sige, at jeg ikke tilbød at følge dig hjem, bare fordi dit hjem ville være et bedre sted at..." Han tog en enkelt, hørlig indånding. "Det ville være temmelig ensporet af mig."

[Agnes Tweedy]

Agnes følte sig ikke utilpas i den eftertænksomme tavshed. Det var altid et godt tegn og hun smilede, da hun så op idet Terrance talte igen. Hvad han sagde, fik hende til at spidse læberne en anelse i et underholdt smil og hun så kortvarigt ned i et forsøg på at skjule det.

Det lykkedes naturligvis ikke fantastisk, men Agnes kunne ærligt talt ikke tage sig meget af det. I stedet tiltede hun hovedet en anelse i Terrances retning og så underfundigt på ham. "Det troede jeg ikke," svarede hun og mente det ganske oprigtigt. Hogsmeade smøg sig snart omkring dem og Agnes så frem for sig, som hun fortsatte. "Med det sagt, vil jeg dog gerne invitere dig med ind." Hun så op på ham, en anelse undersøgende. "Medmindre du har yderligere pligter på slottet."

[Terrance Tweedy]

Terrance mente hvad han sagde, men kunne dog ikke lade være med at smile skævt over tilbuddet - hvad det end måtte ende med at indebære. "Og med det sagt..." Han så frem for sig, men skævede alligevel nysgerrigt til hende. "... Vil jeg gerne acceptere invitationen."

Han var stille et øjeblik, før han kom i tanke om noget. "Men selvfølgelig kun fordi jeg ved, at du har en hæderlig whiskey."

I virkeligheden havde han nok ikke brug for mere at drikke den aften. Ikke fordi han var beruset. Det havde han bare heller intet behov for at blive, så længe han stadig i al ret og rimelighed forsøgte at imponere Agnes - med svingende resultater.

[Agnes Tweedy]

Agnes lo lavmælt over Terrances svar og så op på ham med et muntert glimt i de mørke øjne. "Naturligvis," medgav hun og spidsede læberne en anelse, som de bevægede sig ind i den den del af Hogsmeade, hvor Agnes' altid blev en smule anspændt af at befinde sig. Især efter at størstedelen af byens troldmænd havde været på slottet og drukket rigeligt. Det var ikke urimeligt at være bare en anelse på vagt, og Agnes var taknemmelig for at hun ikke skulle gå vejen alene.

Det fik igen stilheden til at sænke sig, men dog kun ganske kort, før Agnes kunne åbne lågen ind til den meget beskedne forhave, der hørte til det lettere forfaldne hus. Hun smilede da Terrance fulgte efter, låste døren op og holdt den åben for ham efter selv at have trådt ind. Han havde nu været der nok gange til, at hun ikke behøvede at opfordre til at han skulle hænge kappen fra sig. I stedet slog hun let på en olielampe i entreen med sin tryllestav, som blussede op og kastede et dæmpet lys over stenvæggene, før hun selv gav sig til at løsne sin kappe og kastede et stjålent blik tilbage på troldmanden.

[Terrance Tweedy]

Terrance havde den frie hånd lukket omkring tryllestaven i lommen og var påpasselig indtil døren var lukket bag dem og han gav sig til at løsne sit halstørklæde. Hans blik flakkede over imod Agnes, imens han hang tørklæde, hat, kappe og handsker op, før han bøjede sig og løsnede snørerne i sine støvler.

Han så stjålent op på hende, men tog sig den tid det nu tog, før han kunne sætte skoene til side og rette sig op i strømpesokker. Nervøs, men uden reel interesse i whiskey, stod han lettere ubeslutsom og kløede sig i nakken.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede underfundigt, da Terrance gengældte det stjålne blik. Hun havde snart løsnet sin kappe og lod den glide ud over armene. Handskerne fulgte med, og hun slog vanligt på det med spidsen af tryllestaven, før det som altid svævede op af den smalle trappe og fandt på plads i Agnes' magisk udvidede klædeskab.

Selv vendte heksen sig mod den anden, glattende lidt på stoffet over hofterne i lettere nervøs vane. Hun ville have spurgt om han ville have den whiskey eller om hun skulle lave en kop te i stedet, men ordene sad fast. Den anspændte stemning var tilbage nu de igen var helt alene, bag en lukket og låst dør, og Agnes var meget bevidst om det. Det var nok også det, der fik hende til at træde frem og kysse Terrance i stedet for at sige noget som helst.

[Terrance Tweedy]

Terrance tænkte meget lidt på whiskey og temmelig meget mere på om han kunne tillade sig at kysse Agnes igen med det samme. Hun tog heldigvis den beslutning direkte fra ham og han klagede ikke ligefrem.

Hans fingre gled ind i hendes hår i nakken og den anden hånd lagde sig imod hendes lænd, som han gav slip på idéen om at holde sig i skindet og trykkede hende ind mod sig. Da deres læber endelig skiltes var han lettere stakåndet og hans blik flakkede undersøgende over hendes ansigt på jagt efter en tilladelse, før han kyssede hende igen og tog et skridt frem og endnu et, indtil Agnes stod fanget mellem ham selv og væggen. Hans kys forsvandt ned over hendes kind og langs hendes kæbelinje.

[Agnes Tweedy]

Agnes' beslutning var impulsiv og en varm følelse spredte sig ned gennem hendes mellemgulv, da Terrance besvarede den. Nu, velvidende at der ikke var nogen der ville komme og forstyrre, havde hun absolut ingen forbehold ved at give slip.

Hun trak vejret hørligt ind mellem læberne, da han trykkede hende bagud mod væggen og det mærkbare skift hos den ellers meget korrekte professor, fik hendes puls til at rase afsted. Hendes arme gled omkring hans nakke og hun strakte sig en anelse op på tæerne, med et dybt, tilpas suk, som hans læber kærtegnede hendes hals. Agnes' fingre begravede sig i det mørke hår i Terrances nakke og hun lod hovedet falde en anelse tilbage.

[Terrance Tweedy]

Terrance behøvede ikke at tænke på hvem der kunne forstyrre dem eller at hans kontor og det lille kammer var et frygteligt sted at påbegynde noget, der gerne måtte vare ved. Han lod da også generelt al tankevirksomhed dreje sig om smagen, følelsen og duften af Agnes.

Hans fingre krummede sig sammen omkring håret i hendes nakke og da han løsrev sig nok til at trække sig en anelse tilbage var hans blik intenst og hans mund en smule tør. "Vil du...?" Det svagt spørgende udtryk var ikke usikkert. Han var relativt sikker på at få et ja. Alligevel var det gode manerer at sikre sig.

[Agnes Tweedy]

Agnes åbnede øjnene, da Terrance trak sig tilbage og mødte hans blik. Hendes eget var mindst lige så intenst, men det hindrede det ikke i at trække lidt i hendes ene mundvig. Gennem den sugende følelse i mellemgulvet over blikket fra professoren, slap et drillende (og lettere uovervejet) "Vil jeg...?" ud over hendes læber.

Det var sandsynligvis mængden af sød punch og den generelle distraktion der var Terrance, der fik hende til at stille spørgsmålet. Hun så dog ikke ud til at fortryde det mindste og bag det svagt flabede smil, lurede der en hvis reel, krævende del af hende, der ønskede at høre svaret sagt højt, selvom hun udmærket vidste, hvad det var.

[Terrance Tweedy]

Terrance så sigende på Agnes og fnøs dæmpet og muntert. Han tog en dyb indånding og greb sig selv i nakken, for ikke at handle demonstrativt. I stedet strakte han fingrene og kærtegnede hendes nakke, imens han ledte efter ordene.

"Har du lyst til det her, Agnes eller skal vi hellere dele en whiskey?" Han smilede svagt og fugtede sine læber.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede og i nogle øjeblikke så hun bare på Terrance, før hun spidsede læberne underfundigt og skubbede sig frem. Det tvang ham effektivt til at tage et skridt tilbage, men før han kunne nå for langt væk, havde hun fanget hans hånd i sin. Med et lille, diskret slag med hovedet, signalerede hun i retning af trappen ved siden af dem og trak ham blidt, men insisterende med sig.

Trappen førte direkte op til soveværelset, der i lige så stor grad var dekoreret med bøger langs væggene som resten af det lille hus. Ud over to rum, gemt bag lukkede døre, syntes værelset at fylde det meste af overetagen og da de nåede enden af trappen, vendte Agnes sig mod Terrance igen. Tænderne var svagt synlige i et drillende smil, som hun trådte tæt på ham igen. "Whiskeyen kan vente til senere."