Handlekraft (R)

[Terrance Tweedy]

Terrance trådte bagud med et betaget blik på Agnes. Hans mundvige sitrede over hendes insisterende hiven ham med sig og han fulgte villigt op af trappen til hendes soveværelse. En munter lyd forlod ham over bemærkningen deroppe og han nikkede langsomt, som han hævede sin ene hånd til hendes kind og strøg en hårlok om bag hendes øre.

"Aftale," mumlede han, før han lænede sig frem og kyssede hende insisterende. Hans fingre fandt hendes lænd og trykkede hende ind imod sig, før han begyndte at famle forsigtigt efter kjolens knapper.

[Agnes Tweedy]

Agnes lod sig trække tilbage ind mod Terrance med stor tilfredshed. Knapperne i kjolen fortsatte hele vejen ned langs ryggen til lænden og det var ganske naturligt, at de var fortryllede. De var nemlig ganske umulige at manøvrere selv, så da hans fingre først havde åbnet den første knap, reagerede resten af sig selv og gled op.

Hun tænkte naturligvis ikke meget over det - det var Agnes selv der havde foretaget fortryllelsen - men til gengæld havde hun ingen intention om bare at lade det hårde stykke arbejde hun havde udført falde skødesløst til gulvet. Af samme grund brød hun væk fra Terrances læber, men formåede dog ikke at træde tilbage med det samme. I stedet begav hendes fingre sig ud i at åbne hans rober, mens læberne trak sig op i et svagt smil. Ord var overflødige. Det intense blik talte tydeligt for sig selv.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede for sig selv ind imod Agnes' læber, da knapperne gik op som dominobrikker, der faldt på stribe. En lille fiks besværgelse af hendes, uden tvivl. Han måtte for sig selv konstatere, at hun var en fænomenal skrædder, selv imens hun brød væk fra kysset og gav sig til at løsne hans rober ved hægterne i den ene side.

Hans blik hvilede opslugt på hendes ansigt og hans vejtrækning føltes overfladisk. I hvert fald var han temmelig let og ør i hovedet. Hans læber trak op i et smil, som fingerspidserne fulgte hendes hals og strøg over hendes nøgne skuldre. Ord var i den grad ikke nødvendige. Han havde alt han havde brug for.

[Agnes Tweedy]

Agnes vidste glimrende, hvor lukningen sad i Terrances gevandter og det var med kyndige fingre, at hun løsnede hægterne. Hun følte sig overraskende rolig, samtidig med at hele hendes krop sitrede svagt af forventning. Det var en underlig splittet følelse mellem overhovedet ikke at have travlt, og så samtidig mærke utålmodigheden vokse.

For nu nøjedes hun dog med de rolige bevægelser og trådte et halvt skridt frem for at kysse Terrance igen, da hun trak hans rober ud over skuldrene. Dem lod hun heller ikke bare falde på gulvet, men brød væk fra ham igen for at tage et enkelt skridt bagud og lægge dem fra sig i den lænestol, der stod i soveværelsets ene krog.

I stedet for at træde frem igen med det samme, lod hun også sin egen kjole glide ud over skuldrene og bøjede sig for at efterlade den samme sted. Hun undlod at skille sig af med skoene og de lårhøje strømper (der blev holdt på plads af et bælte om livet) lidt endnu, men spidsede blot læberne i et underfundigt smil, som hun trådte frem mod Terrance igen og lod armene glide over hans skuldre.

[Terrance Tweedy]

Terrance stod tilbage i lang skjorte og underbukser - begge dele i en skrap syregrøn med røde striber. Det var ikke det kønneste, men han havde heller ikke helt gennemtænkt muligheden for rent faktisk at ende hvor han var med Agnes. Nogen ville mene, at det var dumt.

Til gengæld kunne han slet ikke koncentrere sig om eget knapt så flatterende undertøj. Hans opmærksomhed var godt og grundigt indfanget af den unge heks i strømper og høje hæle, som på magisk vis rent faktisk trådte frem og lagde armene omkring ham. Et øjeblik følte han sig som e en bøvet dreng på femten. Så tog han sig sammen og lod sine hænder finde hendes hofter, før den ene gled op over hendes ryg og han bøjede sig for at kysse hendes hals igen. Fingrene fandt lukningen på hendes overdel og han tog en dyb indånding, før han fik den op.

[Agnes Tweedy]

Agnes trak kun svagt på smilebåndet over Terrances underbeklædning. Det var muligvis ikke det mest flatterende, men det var alligevel svagt forundrende, hvordan det absolut ikke betød det mindste. Tværtimod var hun stadig lige så opsat, som hun havde været hele tiden. Så meget var hun klar over, da hun lod armene glide om nakken på ham.

Øjenlågene gled i og hun sukkede velbehageligt, som hendes egne arme smøg sig vejen ned. Overdelen havde hun til gengæld ingen skrupler med at lade glide ned på gulvet og efterlade, hvor den var. Til gengæld trak hun sig en anelse tilbage, kun for at fange Terrances læber igen. Det gav hende nemlig mere bevægelsesfrihed til at finde kanten på den temmelig kiksede skjorte og trække den opefter. Hun var overbevist om, at den ville se langt bedre ud på gulvet.

[Terrance Tweedy]

Terrance rettede sig lidt op og strakte armene i vejret, så Agnes kunne trække skjorten over hovedet på ham. Så snart den faldt på gulvet lagde han armene omkring hende igen og trykkede sine læber imod hendes. Fingrene forsvandt ind i håret på hende, imens han lidt akavet forsøgte at komme af med sine sokker.

Det lykkedes med den ene og en enkelt, munter lyd forlod ham, før han trak sig lidt væk og så smilende ned på den unge skrædderske. "Seng?" Hans fingre fulgte hendes rygrad opefter, imens han så hende i øjnene.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede varmt da han trak sig tilbage og hun strøg fingerspidserne flygtigt over Terrances ene kind, før hun nikkede svagt. "Bestemt," svarede hun lavmælt, med et svagt smørret smil. Et eller andet sted i baghovedet spøgte samtalen med Kenna og Agnes kunne ikke lade være med at føle sig temmelig godt tilpas, i begyndende overbevisning om, at der ikke var noget at... Bekymre sig om.

Det var dog ikke ligefrem noget hun blev hængende ved. I stedet trådte hun væk fra Terrance. Hun fortrød halvt, at hun havde efterladt sin tryllestav nede på kommoden i gangen. Det havde været en væsentlig hurtigere måde at fjerne patchworksengetæppet i silke, som hun (som så meget andet) selv havde lavet. Det var der dog ikke meget at gøre ved og hun startede da også med bare at sætte sig på kanten, for at løsne remmene i skoene. Blikket vandrede op mod Terrance, som hun skubbede den ene af og det trak lidt drillende op i hendes ene mundvig. "Det er en interessant farvekombination," bemærkede hun, med et halvt, sigende blik mod Terrances underbenklæder.

[Terrance Tweedy]

Terrance stod på et ben og fik bugt med den anden sok, imens Agnes satte sig på sengen. Hans blik fulgte hende nysgerrigt, før han så ned på sine egne, lange underbenklæder og løftede en hånd for at klø sig på den nybarberede kind med en rømmen. "Jeg havde ikke regnet med, at andre skulle se dem," mumlede han en anelse flovt, selvom det trak afslørende i hans mundvige.

Han dumpede ned på sengen ved siden af hende og løftede hånden for at stryge tre fingre over hendes skulder, inden han lænede sig lidt til siden og kyssede hende der. "Du er smuk," bemærkede han lavmælt, som han så hende i øjnene med et lille smil.

[Agnes Tweedy]

Agnes' tænder kom til syne i et lettere underholdt smil, som hun også skubbede den anden sko ned på gulvet og fulgte Terrance med blikket, da han satte sig på sengen ved siden af hende. Hun smilede underfundigt over hans kompliment og gjorde intet forsøg på at modstå fristelsen til at læne sig lidt til siden og kysse ham.

Da han trak sig tilbage, så hun svagt uudgrundeligt på ham. "Du havde i øvrigt ret," mumlede hun, uden nogen relation til noget andet. "Det var klogt at vente." Konstateringen overraskede hende en anelse, men hun mente det ikke desto mindre. Hendes fingre gled let over Terrances kind og kæbeben, før de endte med at hvile mod hans skulder.

[Terrance Tweedy]

Terrance krummede fingre let imod Agnes' ryg og smilede svagt, da hun trak sig væk fra kysset igen. Han hævede et enkelt øjenbryn over erklæringen og tog en enkelt, dyb indånding. "Men nu behøver vi ikke vente længere," bemærkede han, før han indfangede hendes hånd og kyssede hendes håndflade.

Han kom på benene igen, svagt bevidst om de fjollede underbenklæder, men bøjede sig alligevel nok til at kunne løfte hendes ene ben op og løsne den lange sok fra bæltet med kyndige fingre og et intenst blik, der flakkede op til hendes øjne.

[Agnes Tweedy]

Tænderne blev i et øjeblik blottet, men Agnes nøjedes med at ryste lidt på hovedet, så de enkelte, løse krøller dansede en anelse. Hun fulgte Terrance med blikket og det sugede en smule i hendes mellemgulv, da han rejste sig igen. Øjenbrynene gled en anelse op over intensiteten der var tilbage på et øjeblik og det faktum, at han tydeligvis ikke var ufamiliær med hendes valg af underbenklæder.

Hun havde ellers oplevet det modsatte mange andre gange, men det fik hende blot til at smile antydningsvist, som hendes blik fangede Terrances. Hun spidsede læberne lidt, før hun hævede det ene knæ lidt og løftede det andet ben bydende op imod ham, mens hun lænede sig den mindste smule tilbage. Alt om drillerier og anden snak var igen fuldkommen glemt.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede ganske svagt til Agnes og tog imod det andet ben, da først strømpen var dumpet på gulvet i en sammenrullet klump. Hans fingre strøg over hendes hud, som han løsnede den anden strømpe og rullede den ned over hendes ben. Da først de begge var væk, rakte han sin hånd ud imod den unge skrædder foran sig og hjalp hende op at stå.

Han indfangede hende og kyssede hende insisterende, imens hans fingre forvildede sig ned over hendes ryg og strøg langs hendes underbenklæder uden at snige sig ind under dem. Dermed ikke sagt, at han ikke havde lyst. Præcis hvor meget han havde lyst var tydeligt, hvis man stod så tæt på ham som Agnes gjorde og det var lige så åbenlyst i hans blik, da først han trak sig lidt tilbage.

[Agnes Tweedy]

Agnes lod sig villigt trække på benene igen og da Terrance trykkede hende ind mod sig, kunne hun ikke lade være med at smile en anelse smørret. Det var dog glemt på et øjeblik, som hun blev langt mere optaget af kysset og de varme hænder. Det fik hende til at sitre en anelse og en insisterende, rastløs, men behagelig følelse til at melde sig bestemt under hendes mellemgulv.

Da han brød væk, var smilet forsvundet. Til gengæld så hun mørkt på ham og svajede en anelse i ryggen, for at give sig selv plads til at række ind mellem dem og roligt, men beslutsomt, løsne snøren i Terrances underbenklæder. Den ellers overraskende tålmodighed var begyndt at slippe op og hun kyssede ham insisterende igen, da en hvislende lyd afslørede at endnu en beklædningsdel var faldet til gulvet.

[Terrance Tweedy]

Terrance holdt vejret, da Agnes rakte ind imellem dem. Han opdagede ikke, at han havde glemt at tage luft ind, før han begyndte at føle sig stakåndet og tog en hørlig indånding. Han trådte ud af underbenklæderne og greb bestemt fat i kanten på hendes, som han fik listet fingrene ind under, før han trak dem ned med blikket fikseret i skrædderens brune øjne.

Han hev lettere insisterende indtil også Agnes var fuldstændig befriet for sit tøj og lænede sig dernæst frem for at plante et overraskende blidt kys på hendes læber.