|
Post by Terrance Tweedy on Dec 18, 2014 21:30:23 GMT 1
Terrance tog en dyb indånding og strammede sig an, for ikke blot at kysse Agnes igen, denne gang væsentligt mindre blidt. Hans fingre strøg flygtigt hen over hendes hals, før det sitrede lidt i hans mundvige. "Lad være med at se sådan på mig," sagde han uden at svare. I stedet bøjede han sig lidt for alligevel at trykke læberne imod hendes, lettere frustreret, men uden noget at stå imod med.
Hans frie hånd fandt hendes side og krummede sig lidt sammen om kjolens glatte stof, før han trak sig væk igen og grinede opgivende. "Det her gør intet godt for min frustration," mumlede han ærligt.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 18, 2014 21:42:48 GMT 1
Denne gang blev Agnes overrasket. Ganske positivt, og hun trykkede sig af samme grund en anelse mere ind mod Terrance, da han kyssede hende igen. Da han brød væk blottedes hendes tænder i et smil og hun hævede øjenbrynene den mindste smule. "Det kan jeg mærke," svarede hun drillende, men med et blik der afslørede, at hun bestemt kendte følelsen.
"Det er farligt at være alene," kommenterede hun med et sigende smil og rankede sig lidt, uden at trække sig synderligt væk. "Det var derfor, jeg ville vide, hvornår din næste runde var. Om du havde muligheden for at tage mig med ned til offentligheden igen og danse en af de danse, jeg mindes du har lovet." Hun hævede et enkelt øjenbryn den mindste smule.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 19, 2014 0:02:18 GMT 1
Terrance sukkede en anelse, før han lyste lidt op i et smil og nikkede en enkelt gang. "Du gemmer dig på mit kontor for at spørge om jeg vil tage dig med ned og danse?" Han hævede et enkelt øjenbryn og betragtede Agnes med et drillende blik.
"Det lyder umiddelbart ikke helt gennemtænkt," konkluderede han, imens han fulgte hendes kæbelinje med pegefingeren.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 19, 2014 0:12:33 GMT 1
Agnes betragtede Terrance underholdt. Hans konklusion var fejlagtig, men hun påpegede det ikke med det samme. I stedet strakte hun nakken en anelse og kyssede ham dvælende, inden hun relativt hurtigt tvang sig selv væk igen. "Jeg kom herop for at gøre dét. Væk fra nysgerrige blikke," forklarede hun roligt, med smilet lurende i mundvigene.
"Nu beder jeg dig om at følge med tilbage, før min tålmodighed slipper op og vi ikke kommer væk herfra." Hun så sigende på ham og det faktum at hun ikke havde sluppet ham, talte tydeligt for at den grænse nær var nået. Det var i hvert fald fristende at blive og fordybe sig i endnu flere kys og hvad der nu end måtte følge. Det blev i hvert fald lettere og lettere at glemme, at hun lige havde påpeget, at hun ikke havde så travlt.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 19, 2014 0:27:45 GMT 1
Terrance ville have protesteret, da Agnes lagde an til at kysse ham igen, men der var grænser for hvor meget rygrad han havde efter en hel måneds kispus og det blev i stedet da hun trak sig væk, at en dæmpet, utilfreds lyd undslap ham, før han smilede skævt.
Smilet gik dog hurtigt i sig selv og han så hende uudgrundeligt i øjnene, før han trodsede hendes opfordring - og sin egen sunde fornuft - og trykkede læberne insisterende imod hendes, imens han trak hende tættere på sig selv igen.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 19, 2014 0:32:57 GMT 1
Agnes vidste ikke, hvad hun havde forventet. Hun glemte det under alle omstændigheder, da Terrance gjorde det modsatte af, hvad hun havde bedt ham om og hun kunne ikke ærligt sige, at hun havde noget imod det.
Tværtimod løsnede hun denne gang sine arme for i stedet at lægge dem om hans nakke. Følelsen af hans krop så tæt på hendes egen var ganske ukendt, men kom med en helt speciel form for spænding, som fik de små hår i hendes nakke til at rejse sig. Hun glemte alt om juleballet og dansegulvet. Alt andet end Terrance og den varme hud under hendes fingre, som hun krummede dem let sammen om hans nakke.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 19, 2014 0:39:40 GMT 1
Terrances fornuft pippede irriterende op, imens han kyssede Agnes. Den mindede ham om vagter, gæster, passende opførsel, døren der kun var låst, hvis ikke man havde adgangsordet, Georgina Gimpwinkle...
Ved det sidste, løsrev han sig en anelse brat. Han var lidt stakåndet, som han kneb øjnene sammen og løftede den ene hånd for at gnubbe sig i panden. "Merlins skæg," mumlede han, før han slap Agnes helt, kørte hånden igennem håret og trådte et forsvarligt skridt væk.
"Vi skal ud herfra lige nu," konstaterede han. "Teenagedreng," tilføjede han for sig selv i en lavere tone, før han rettede på sin krave, som bare endte med at sidde endnu mere skævt. Han gik i mellemtiden over til døren og holdt den åben for sin ledsagerske, som han sendte et dybt beklagende blik.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 19, 2014 0:51:12 GMT 1
Agnes var ikke forberedt på Terrances bratte tilbagetræden og hun svajede en anelse uelegant med et overrasket - og i et splitsekund lettere utilfreds - ansigtsudtryk. Hun fik dog hurtigt rettet sig op og lod armene falde tungt ned langs siderne, glattende lidt på skørtet på vejen.
Hun tog en tung, hørlig indånding, før hun nikkede, rettede en anelse på det opsatte hår (der heldigvis altid var en anelse viltert på grund af de mange krøller) og trådte så over til Terrance. I stedet for at gå ud med det samme rettede hun dog - med en passende afstand - på hans krave.
Hun bed en temmelig upassende kommentar i sig og forsøgte sig i stedet med et afklaret smil. Det blev kun en anelse spoleret af udtrykket i de mørke øjne. "Jeg håber ikke, at det slutter her," konstaterede hun lavmælt, men slap dog hans krave og forlod som opfordret kontoret.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 19, 2014 0:54:38 GMT 1
Terrance smilede dumt, da Agnes rettede på hans krave. En ting var at hendes kjole og opførsel gav ham en overvældende lyst til at gøre ting, der ikke burde ske nu eller her, men en helt anden var, at hendes opførsel, smil og hele væsen fik sommerfuglene til at røre på sig, selvom de ikke kyssede længere.
Han rømmede sig lidt, men da hun gik forbi ham, kunne han alligevel ikke modstå fristelsen - nu han havde set gangen var tom, til at give hendes bagdel et let klem, før han mønstrede et uskyldigt udseende smil og selv trådte ud og lukkede døren efter sig.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 19, 2014 1:04:07 GMT 1
Agnes gav sig en anelse og slap en lavmælt lyd over den meget uventede handling fra Terrances side. Hun så tilbage på ham med et overrasket blik, før hun ikke kunne lade være med at le. Det punkterede da også effektivt den meget anspændte stemning og hun sendte ham et irettesættende blik, der blev godt og grundigt spoleret af et smørret smil.
"Professor Tweedy," lød den drillende protest, som hun rakte ud og listede sin arm under hans. Det virkede mere uskyldigt end at fange hans hånd (og hvad der var mere upassende end det). Hun sukkede tilpas, omend stadig en anelse frustreret og hankede let op i skørtet med den ene hånd. "Det må være på tide at genlæse Hogwarts' Historie," musede hun henkastet. "Jeg må have overset afsnittet om den fortryllelse, der gør slottets mørke kroge så interessante."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 19, 2014 1:08:40 GMT 1
Terrances uskyldige mine krakelerede og han grinede lidt, før han kastede et kort blik ned på sin arm hvor Agnes havde den og et varmt smil fandt hans læber. Han rømmede sig endnu engang, før han gav sig til at gå ned af gangen imod trapperne.
En halvt tænksom og halvt munter lyd forlod ham, som han så på Agnes. "Giv mig endelig ikke nogen gode idéer, Frøken Atterberry," mumlede han underholdt, men alligevel ganske alvorligt. "Det ender med at en af mine kollegaer finder os ude bag en busk og så falder der for alvor brænde ned. Tanken om en eftersidning med dig er dog ikke så slem igen."
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 19, 2014 1:21:42 GMT 1
Agnes blottede tænderne, dog stadig med blikket rettet mod trappen. Det var ikke svært at huske, hvordan de havde tendens til at flytte sig uventet og det var en dårlig plan at være helt uopmærksom. Især fordi hun var i høje sko og hun ikke præcis kunne huske hvilke trin, der var falske.
"Men vi ville blive meget upopulære hos de andre Ravenclawelever," pointerede hun muntert. "Det er godt, at det er juleferie om ganske få timer," tilføjede hun med et påtaget uskyldigt smil.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 19, 2014 2:00:41 GMT 1
Terrance fnøs muntert og gav Agnes ret, før han førte hende ned af en af trapperne, væsentligt mere sikker og hjemmevandt end hun efterhånden måtte være. Da først de dukkede op i salen, stod den på en enkelt dans, inden et sigende blik fra rektor fik ham jaget ud og patruljere efter elever, der sneg sig rundt på gangene - præcis som han lige havde sneget sig rundt med sin ledsager.
Aftenen gik dog efterhånden på hæld og eleverne blev sendt i seng i god tid inden klokken blev tolv. Nogen skulle blive på skolen i ferien, men størstedelen skulle rejse dagen efter og havde brug for en god nats søvn. Terrance endte med at trække point fra to elever, der havde glemt tiden i hinandens arme, før han vendte tilbage til en sal, der var ved at blive tømt for mennesker. Han så sig om efter Agnes og rynkede panden lidt, svagt nervøs for at hun var taget hjem.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Dec 19, 2014 2:08:42 GMT 1
Agnes fandt sig i endnu engang at blive forladt. Der var andre at danse med og adskillige at føre samtaler med, og hun kedede sig ikke. Til gengæld var hun dog også en anelse distraheret, som hendes tanker blev ved med at vandre tilbage til kontoret på femte sal og hun tog sig selv i at smile smørret op til flere gange.
Selvom hun ikke havde set forfærdeligt meget til sin ledsager i det store og hele, havde det alligevel været en god aften og hun havde intet behov for at afslutte den foreløbig. Med det sagt, var hun dog efterhånden klar til at forlade storsalen, som de fleste af hendes bekendtskaber gjorde det samme. Hun takkede dog nej til flere tilbud om selskab på hjemturen og havde i stedet fundet sig en plads ved et af de små borde, med sin kappe foldet over den ene arm.
Hun sad der i løbet af endnu et par musiknumre og netop som kunstnerne begyndte at runde af, vendte Terrance tilbage til festen. Agnes kom smidigt på benene og hvilede flygtigt en hånd mod hans arm, for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. "Det ser ud til, at aftenen nærmer sig enden."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Dec 19, 2014 2:12:28 GMT 1
Terrance vendte sig overrasket, før et varmt smil trak frem på hans læber. Han nikkede og så en anelse søgende på hende, før han tog sig selv i atter engang at betvivle sig selv og i stedet rømmede sig lidt. "Ja, klokken er snart tolv."
Han tøvede et øjeblik mere, rettede sig så en smule op og smilede til hende, selvom hans blik flakkede en anelse. "Må jeg tilbyde dig, at følge dig hjem?"
|
|