Mellem to verdner

[Terrance Tweedy]

Terrance for femten år siden havde ikke været i stand til at lade være med at kysse Agnes, men han var en voksen mand med kontrol over sine egne impulser og det var kun en lille udfordring at lade hånden falde og træde et minimalt skridt bagud, før hans mundvige sitrede over hendes kompliment.

"Du er en interessant kvinde, Agnes," svarede han igen med antydningen af et drillende glimt i øjnene. "Farligt interessant, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg er nervøs for om suppen mon brænder på?" Han kastede et enkelt blik mod gryden og smilede skævt.

[Agnes Tweedy]

"Åh." Det gav et lille sæt i Agnes, da Terrance effektivt bragte hende tilbage til virkeligheden og hun gjorde omkring for at skrue ned for blusset. Skeen var heldigvis stadig påvirket af den behændige husholdningsbesvægelse, så intet var brændt fast i bunden af gryden. Til gengæld var der ikke meget mere hun kunne gøre ved den.

Så tilfreds som hun kunne blive, drejede hun sig halvt mod Terrance og så blot på ham i et øjeblik med et svagt smil. Så rystede hun let på hovedet og nikkede i retning af et af de øverste køkkenskabe. "Der er dybe tallerkener derinde," informerede hun ham og fortsatte selv med at hælde den vin op, som hun egentlig havde været i gang med.

[Terrance Tweedy]

Terrances smil voksede lidt over Agnes og hendes overraskede sæt. Han sænkede blikket og rystede en anelse på hovedet, før han rettede en anelse på sit slips.

Da hun nævnte tallerkener og satte ham i sving, lystrede han dog villigt og gik over til køkkenskabet. Han tog tallerkner ud og satte dem på køkkenbordet, skævende til hende imens han gjorde det. "Og skeer?"

[Agnes Tweedy]

Agnes betragtede Terrance ud af øjenkrogen, som han gik på jagt i køkkenskabet og smilede lidt for sig selv, som hun fyldte de farvede, atypiske vinglas og satte dem fra sig på køkkenbordet. Den kortvarige øjenkontakt fik hende endnu engang til at smile, før hun nikkede mod en hylde, der ganske atypisk ikke var fyldt med bøger.

"Den blomstrede krukke," forklarede hun. Deri stod den smule bestik hun ejede, hvoraf der tydeligvis ikke var noget af det, der stammede fra det samme stel. Agnes havde ikke den samme sans for orden som de fleste. Hun foretrak at det hele var en anelse unikt. Så meget var også tydeligt på hendes arbejde. Med et let sving med tryllestaven fik hun en suppeterrin til at glide ned fra toppen af køkkenskabene og var snart i gang med at fylde den, musende lidt for sig selv over den overraskende drejning dagen havde taget.

[Terrance Tweedy]

Terrance havde pludselig voldsomt svært ved ikke at smile og bed det kun lidt i sig, som han mødte Agnes' blik. Det svævede derefter over på krukken og han nikkede let, før han gik over til hylden og fiskede to skeer op derfra. Han lagde dem på bordet, så sig lidt rundt og trak atter en anelse i sit slips.

"Er der andet jeg kan hjælpe med?"

[Agnes Tweedy]

Agnes rystede let på hovedet, som hun hankede op i suppeterrinen og med overraskende sikkerhed satte den fra sig på bordet. "Jeg tror det var det hele," konstaterede hun og nikkede mod den ene af de tomme pladser.

Selv satte hun sig ikke med det samme, men gik i et øjeblik over for at rode i en skuffe efter et par servietter. Der var hendes oplevelse indtil videre, at der aldrig rigtig var mangel på ord sammen med Terrance og selv da hun ikke lige umiddelbart havde noget at sige, men kun smilede underfundigt til ham, virkede det ikke ukomfortabelt eller akavet. "Jeg håber, at det kan spises," tilføjede hun dog alligevel, som hun gik tilbage mod sin stol.

[Terrance Tweedy]

Terrance satte sig ned med et svagt, krøllet smil på læberne og fulgte Agnes med blikket, imens hun vimsede rundt. Han rømmede sig dæmpet og havde nok anstændighed til at se på suppen, da hun vendte sig rundt.

"Jeg er sikker på, at det smager dejligt," konstaterede han, imens han rankede sig lidt. Det var dog først, da også hun sad ned, at han tog suppeskeen og gav sig til at øse op i sin tallerken.

[Agnes Tweedy]

Agnes gled ned at sidde, foldede naturligt det ene ben ind over det andet og fordelte så de to servietter. Hun overtog suppeskeen med et smil og fyldte også op i sin egen tallerken, uden at have tænkt over før nu, hvor sulten hun efterhånden var efter en fuld arbejdsdag.

"Er det stadig det rene festmåltid på Hogwarts?" spurgte hun nysgerrigt og huskede tydeligt det meget varierede udvalg af mad, der altid havde præget langbordene. Det var ikke ligefrem noget, hun kunne leve op til på samme måde.

[Terrance Tweedy]

Terrance ventede roligt på, at Agnes havde skænket op, før han selv spiste. I mellemtiden tog han servietten, foldede den ud og lagde den i sit skød.

"Nej, det er begrænset til et par valgmuligheder i hverdagene og festmåltiderne er forbeholdt de særlige dage, som for nylig til Allehelgenes. Men hvis jeg skulle vælge mellem at sidde der eller at sidde her, ville jeg vælge her uanset måltidets størrelse."

Han smilede lidt for sig selv, skævede op til hende og tog forsigtigt den første skefuld, som han sank med nydelse. "Den er god."

[Agnes Tweedy]

Et par valgmuligheder var også mere end over standarden, men Agnes nøjedes med at nikke muntert i stedet for at påpege det. Hendes humør var allerede væsentlig bedre igen og blev bestemt ikke værre over Terrances ord.

"Tak." Tænderne kom til syne i et smil og hun så kortvarigt ned i sin suppe, før blikket alligevel gled tilbage. Uden at hun løftede hovedet. "Jeg synes også klart at det her er at foretrække, frem for at spise alene," tilføjede hun blot med et varmt smil og et underfundigt blik, før hun også selv dyppede skeen i suppen. "Jeg er glad for at du ville komme."

[Terrance Tweedy]

Terrance havde svært ved ikke bare at smile dumt og undertrykte det dårligt, som han så på Agnes og sank sin anden skefuld. Han rømmede sig lidt og nikkede. "Jeg er glad for, at du inviterede. Min sædvanlige skakpartner er ikke nær så køn eller dygtig til at lave mad."

Han smilede skævt og tog endnu en skefuld. Efterhånden var han også gået hen og blevet sulten.

[Agnes Tweedy]

Agnes gengældte Terrances smil, uden nogen bemærkelsesværdige forsøg på at dæmpe det. Hun havde efterhånden ikke længere styr på mængden af komplimenter eller hvordan hun bedst tog imod dem. Denne gang nøjedes hun med smilet og i et øjeblik sænkede stilheden sig, som de begge tog for sig af maden.

Et godt stykke tid efter, var der tyndet pænt ud i suppeterrinen og Agnes' hals føltes en anelse tør efter at have snakket mindst lige så meget, som hun havde spist. Til gengæld var hun også blevet mæt og det var med et godt tilfreds smil, at hun løftede sit glas en anelse i Terrances retning, før det blev tid til at tage af bordet.

[Terrance Tweedy]

Terrance følte sig væsentligt mere afslappet end da han først var trådt ind af døren til det lille hjem i Tudselommen. Han løftede sit glas ved den ordløse opfordring og smilede til Agnes, ganske let om hjertet efterhånden. "Skål for... Mindelig uenighed," prøvede han sig frem med et svagt muntert glimt i øjnene.

Han ventede lidt, før han tog en tår af den svundne vin og satte glasset fra sig. "Den var forresten også god," konstaterede han.

[Agnes Tweedy]

Agnes lænede sig den mindste smule frem på armene og lo lavmælt over Terrances ord. "Skål," anerkendte hun og tog selv en tår af den ganske udmærkede rødvin. Hun satte glasset fra sig, sukkede velbehageligt og kom så på benene i en langsom bevægelse.

"Det er en personlig favorit," informerede hun ham om, som hun hankede op i det tomme fad og bar det over til bordet. Samtidig med at hun forsøgte at ignorere ømheden i fødderne, der endnu engang var begyndt at melde sig efter en lang dag i hæle. Havde hun været alene ville de være røget for længst.

[Terrance Tweedy]

Terrance rejste sig da Agnes gjorde det og smilede lidt for sig selv over hendes konstatering. Han samlede de to tallerkner og skeerne op og tog dem med over til vasken, før han greb kluden der og gik tilbage til bordet.

"Tilsyneladende er der et par ting vi er enige om, i så fald," bemærkede han muntert, imens han tørrede overfladen af. Han tømte glasset og tog både det og kluden med sig tilbage. "Det er ganske godt at vide."