Mellem to verdner

[Agnes Tweedy]

Terrance Tweedy

Det var nu lidt over fire dage siden, at en ny lov blev vedtaget i Højmagiratet og det hvilede over Agnes som en skygge. Hendes ellers sprudlende person havde på det seneste været alvorlig og hun var ved at nå til et punkt, hvor hun ikke var sikker på, at magikerne på egen hånd ville indse, hvad der var rigtigt og hvad der var forkert.

Tankerne opslugte hende og hun var fjern, som hun draperede sort, skinnende stof over en mannequin, med en stigende bevidsthed om, at hun ville blive nødt til at tage et par dage fri og komme lang væk fra magikerverden. Det blev sværere og sværere at se de gode sider og Agnes havde i den grad brug for en påmindelse om hvorfor hun også elskede den verden hun levede i.

[Terrance Tweedy]

Terrance havde tænkt meget på Agnes og nu hvor han endelig havde lidt tid om eftermiddagen, løsrev han sig fra sit arbejde, forlod kontoret og fandt det skab, hvor der stod koste til lærerbrug. Det var lidt af en gåtur til Hogsmeade hvis han skulle nå tilbage inden aftensmadstid og han svang sig derfor op på kosten, godt pakket ind, før han satte kurs imod byen.

Noget tid efter, bremsede han op og dalede ned uden den ynde, som Quidditchspillere kunne udvise. Han tog kosten med sig og trådte indenfor hos Madam Malkins et par minutter senere.

[Agnes Tweedy]

Agnes så op da lyden af klokken over døren lød og på et øjeblik glattede den lille rynke mellem hendes øjenbryn sig ud. Hun smilede svagt og rettede sig en anelse op ved gensynet med den ældre troldmand, som hun ikke havde set siden han havde fulgt hende hjem efter en aften på De Tre Koste.

"Terrance," hilste hun, ikke med samme sprudlende entusiasme som hun ellers ofte var indhyllet i, men heller ikke uden tegn på, at hun rent faktisk var glad for at se ham.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede en anelse nervøst og satte forsigtigt kosten fra sig, før han tog hatten af og nikkede let til skrædderen. "Agnes," hilste han med varme i blikket - og en anelse i ørerne, der dog kunne påskrives kulden udenfor.

"Jeg håbede du ville være her." Han rømmede sig lidt og gik lidt nærmere, imens han bestræbte sig på ikke at klø sig nervøst i skægget. "Har du travlt?"

[Agnes Tweedy]

Agnes skuldre faldt en anelse og for første gang i et par dage glemte hun midlertidigt det kaos, der efterhånden var ved at blive til det magiske samfund. Hun spidsede læberne i et underfundigt smil over Terrances indrømmelse og glattede stoffet en anelse, før hun lod det være hvad det var.

"Ikke endnu," svarede hun og så svagt nysgerrigt på ham. Hun ville til gengæld uden tvivl få travlt i løbet af den næste måned, når alle skulle have tøj til juleballet på Hogwarts. "Er der et problem med roberne?" spurgte hun indledende, men med et blik der afslørede, at hun svagt håbede på, at det ikke var derfor han var kommet.

[Terrance Tweedy]

Terrance holdt sin hat i hånden og smilede skævt, før han rystede på hovedet. "Roberne er helt som de skal være. Tak." Han rømmede sig lidt og fugtede sine læber, før han tog en dyb indånding.

"Jeg er kommet for at spørge om du vil ledsage mig til juleballet på Hogwarts?" Hans mave slog en kolbøtte. "Og måske spille et spil skak eller to inden da."

[Agnes Tweedy]

Agnes' øjenbryn gled op og hendes overraskelse var tydelig. Det var et fuldkommen uventet tilbud og der gik et øjeblik, før et impulsivt smil brød frem over hendes læber. "Hold da op," udbrød hun lettere overrumplet og tog sig lidt til den ene tinding med fingerspidserne. En bevægelse der blev til at hun skubbede en krøllet hårlok om bag øret. "Det var jeg ikke lige forberedt på."

Hun så undersøgende på ham i et øjeblik, før hun endelig nikkede. "Det vil jeg gerne. Begge dele," svarede hun, stadig stående et par skridt fra ham, med en underlig, summende følelse i mellemgulvet.

[Terrance Tweedy]

Terrance mærkede sit mellemgulv trække sig sammen over Agnes' smil, men han skulle alligevel til at trække tilbuddet tilbage, da hun fortsatte. Han endte stående med et dumt, nervøst smil på læberne og krummede fingrene lidt sammen om hatten.

"Jeg mener... Der er ingen tvang. Du kunne sikkert få mange, bedre tilbud," forsikrede han med let rystende stemme.

[Agnes Tweedy]

Agnes havde nær himlet med øjnene, men hun undlod at gøre det. I stedet rystede hun blot lidt på hovedet og tog sig sammen til at krydse afstanden. Hun markerede et let kys mod hans ene kind og gled ned på hælene igen med et underfundigt smil.

"Måske," svarede hun med et lille smil og lod hovedet falde let på skrå. "Men jeg vælger stadig at tage imod dit." At der i øvrigt næppe var andre tilbud på vej, det undlod hun at nævne. Det var ikke grunden til at hun havde sagt ja.

[Terrance Tweedy]

Terrances ører føltes nu distinkt varme og han bed et decideret idiotisk smil i sig, som han slap hatten med den ene hånd og kløede sig en anelse på den ene, let stubbede kind. "Udmærket," svarede han, før han nikkede en enkelt gang.

"Jeg vil ikke forstyrre dig meget i dit arbejde. Hvornår... Hvornår ville du have tid til et... Til et skakspil?" Han prøvede virkelig på ikke at smile helt tåbeligt. Han var jo en grandvoksen mand.

[Agnes Tweedy]

Agnes tog et halvt skridt tilbage og gjorde intet for at dæmpe smilet. Hun overvejede i et øjeblik, fugtede læberne og glattede ubevidst skørterne en anelse.

"I aften?" foreslog hun, velvidende om at det var kort varsel. Hun trak let på skuldrene, så perlerne på den tynde kappes frynser klikkede hørligt. "Jeg havde tænkt mig at lave suppe og der kunne være nok til to," tilføjede hun henkastet, velvidende om at det ikke var meget i forhold til den mængde af mad, der altid blev serveret på Hogwarts. Hun så dog alligevel afventende på ham, med en følelse i maven, der føltes svagt som nervøsitet. Det var ellers ikke noget hun var videre vant til.

[Terrance Tweedy]

Terrance spærrede øjnene en anelse op og følte sig straks tør i munden. Han greb ned i lommen og kastede et blik på sit ur. Der var ikke længe til at det rent faktisk var aften og hans mellemgulv trak sig nervøst sammen igen, før han nikkede og så op på Agnes med et forsigtigt smil.

"Suppe," gentog han, imens han stak lommeuret på plads. "Det vil jeg gerne. Hvornår har du fri?"

[Agnes Tweedy]

Agnes gengælte Terrances forsigtige smil med et noget mere sikkert og rankede sig en anelse. "Klokken halv seks," svarede hun og overvejede hvor lang tid hun skulle bruge, for lige at få både sig selv og hjemmet til at se præsentabelt ud.

"Så klokken seks? Kan du huske, hvor jeg bor?"

[Terrance Tweedy]

Terrance lukkede igen begge hænder om hatten og smilede svagt, før han nikkede. "Ja," svarede han, væsentligt mere roligt end han egentlig følte sig. Han havde en hvis erfaring med hvad det betød at blive inviteret indenfor i en kvindes hjem.

"Så ses vi klokken seks." Han rømmede sig. "Er der noget jeg skal tage med?"

[Agnes Tweedy]

Agnes nikkede bekræftende med et underfundigt blik på den ældre professor. Så kom tænderne til syne igen og hun vippede hovedet en anelse med let sammenknebne øjne. "Et skakspil?" foreslog hun. "Jeg har selv et sæt brikker, men ingen plade."

Hun satsede på at en mand, der foretrak at bruge sine lørdag aftener på at spille skak også måtte eje et spil selv.