Mellem to verdner

[Terrance Tweedy]

Terrances tænder blev også synlige i et skævt smil og han satte hatten på plads på hovedet igen. "Et spil skak," gentog han, før han nikkede let og vendte sig om. Han kastede et blik over skulderen på Agnes, som han tog sin kost igen og åbnede døren. "Vi ses om lidt."

- - - - - - - - - - - - -

Da professoren dukkede op ved det lille hus i Tudselommen, havde han et spil skak med sig. Han bar det under den ene arm og havde kosten i den anden. Sidstnævnte stillede han dog fra sig op af muren for at banke på døren. Den nervøse kriblen i mellemgulvet var ikke til at slå bort.

[Agnes Tweedy]

Agnes rørte grydeskeen med spidsen af sin tryllestav og den satte med det samme i gang med at røre rundt i suppen. Hun stak tryllestaven i forlommen på blomstrede forklæde, der dækkede hendes underkrop ned til knæet og lod gryden passe sig selv, som hun med en lettere spændt følelse i mellemgulvet gik ud i den lille gang for at kaste endnu et flygtigt blik i det lille spejl.

I samme øjeblik bankede det på døren og Agnes tog en indånding, før hun drejede sig og åbnede trædøren. Smilet voksede frem med det samme. "Kom indenfor," tøvede hun ikke med at sige og trådte til side, så det også var muligt. Huset var ikke meget værd i sig selv. Der var lavt til loftet og murene var af sten, men Agnes havde alligevel gjort det hjemligt med bløde møbler og bøger stakket på hylder fra gulv til loft. Der var ingen døre mellem køkken, gang og stue, så så meget var tydeligt med det samme.

[Terrance Tweedy]

Terrances nervøsitet toppede, da dørhåndtaget blev trykket ned. Så lyste hans ansigt automatisk op i et varmt smil og hans blik flakkede lidt ned over Agnes. "Tak." Han samlede kosten op, tog den med ind med et undskyldende blik og satte den fra sig i gangen, før han tog hatten af og så sig nysgerrigt rundt.

"Her bor du jo helt hyggeligt," kommenterede han, imens han så efter et sted at hænge hat og kappe. Der var ganske køligt udenfor, men absolut det modsatte da først døren var lukket bag ham.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede over Terrances kompliment og glattede ubevidst forklædet en anelse. "Jeg gør mit bedste," svarede hun muntert og rankede sig lidt. "Du kan hænge din kappe der," tilføjede hun og nikkede i retning af en stumtjener, der stod halvt skjult bag et hjørne.

Hun spidsede læberne i et lille smil og trådte et skridt tilbage. Der var ikke meget plads i gangen. "Jeg ser til suppen," undskyldte hun sig af samme grund og løsnede forklædet det øjeblik hun hun havde taget de tre skridt ud i køkkenet. Det blev efterladt over en stoleryg.

[Terrance Tweedy]

Terrance hang hatten op og løsnede spænderne på kappen, før også den røg på stumtjeneren. Han glattede sit hår en anelse, gjorde det samme med vesten, der nu var synlig, og fulgte efter Agnes de få skridt ind i køkkenet, hvor han stoppede op.

En munter lyd forlod ham, som han så sig rundt. "Jeg var smigret over, at du havde læst mine bøger, men jeg ser, at jeg blot var en ud af mange." Hans blik gled over væggene og titlerne. "En ægte Ravenclaw, frøken Atterberry."

[Agnes Tweedy]

Agnes tittede ned i gryden, men så snart efter op på Terrance igen. Et lettere forundret smil spillede over hendes læber. "Agnes," mindede hun ham om og drejede sig for at følge retningen af hans blik.

Hun smilede underfundigt og foldede armene let over kors. "Så åbenlyst, er det?" spurgte hun muntert og overvejede i et øjeblik, med blikket rettet mod de mange, farverige titler. Så så hun tilbage på Terrance med et underfundigt smil. "Mange bøger gør ikke nødvendigvis den enkelte mindre interessant."

[Terrance Tweedy]

Terrance løftede en hånd og kløede sig i nakken. "Vældig åbenlyst," konstaterede han, uden at indrømme, at han havde nævnt den unge kvinde for en kollega, der havde undervist hende i sin tid. Det virkede alligevel som om det var... Lidt for meget.

Han smilede skævt og så Agnes i øjnene, frem for at stirre sig blind på hendes mange bøger. "Nej, bestemt. En enkelt bog kan i sig selv næsten forekomme mere interessant, fordi man har læst andre, der var væsentligt mindre spændende."

At han ikke helt selv vidste om han talte om bøger mere, fremgik antydningsvist af de røde ører, som han rømmede sig lidt og flyttede blikket tilbage på en af reolernes indhold.

[Agnes Tweedy]

Det underfundige smil var næsten permanent efterhånden og hun så i nogle få øjeblikke blot på ham, før hun nikkede. "Lige præcis," musede hun og drejede sig for at komme en smule krydderi i gryden, der efterhånden var begyndt at sende en behagelig duft rundt i huset. Agnes var ikke nogen stor og evnerig kok, men hun formåede da alligevel oftest at fremstille noget velsmagende.

Hun så tilbage på Terrance over skulderen, som hun overtog grydeskeens bevægelser manuelt. "Du gik også på Ravenclaw, ikke?"

[Terrance Tweedy]

Terrance rømmede sig og trak en bog ud fra en af hylderne, for at studere den. Han løftede først blikket igen, da Agnes stillede ham et spørgsmål og mødte hendes med et varmt glimt i øjnene.

"Jeg gik så meget på Ravenclaw, at jeg for nylig overtog posten som overhoved," musede han underfundigt. "Og jeg er stadig yderst tilfreds med, at du ikke er et par år yngre." Ordene undslap ham en smule uoverlagt og han valgte at se ned i bogen med stigende rødmen i ansigtet.

[Agnes Tweedy]

Agnes øjenbryn gled overrasket op og hun slap skeen igen for at vende sig imod ham. Hun nåede dog ikke at ønske ham tillykke, før han fortsatte og hun slap en lavmælt latter. Det nåede op i de brune øjne og hun spidsede læberne muntert, som armene igen gled løst ind over hinanden.

"Hvor gammel er du, Terrance?" spurgte hun nysgerrigt. Hentydninger til aldersforskel havde der været nok af og nu var det på tide endelig at få slået fast, hvordan det egentlig så ud.

[Terrance Tweedy]

Terrance virkede et øjeblik meget optaget af bogen. Så løftede han i mellemtiden blikket, let flakkende, og rømmede sig. "Jeg er tættere på fyrre end tredive," svarede han tøvende. "Hvor gammel er du, Agnes?"

Det sitrede svagt, men nervøst, i hans mundvige og han følte sig temmelig tør i munden over det uundgåelige emne.

[Agnes Tweedy]

Agnes fnøs muntert over det uklare svar, men lod ikke umiddelbart til at lade sig påvirke af informationen. Det betød ikke så meget om så han var halvtreds, det ændrede ikke på det faktum, at hendes puls var begyndt at slå en anelse hurtigere, når hun så ham.

"Jeg er treogtyve," svarede hun uden at blinke og så afventende på ham med et antydningsvist smil hvilende på de mørkmalede læber.

[Terrance Tweedy]

Terrances blik blev uklart et øjeblik, før han blinkede og sank en klump. "Tretten år," sagde han dæmpet, mest for sig selv. Tretten års aldersforskel. Ikke nok til, at han kunne være hendes far. Heller ikke til, at han reelt kunne have undervist hende. Men det var stadig tretten lange år. Og han rømmede sig en anelse ukomfortabelt.

"Det ændrer ikke på, at du er den dygtigste skrædder jeg er stødt på," konstaterede han med et svagt smil. "Eller den mest charmerende," tilføjede han med et varmt glimt i øjet.

[Agnes Tweedy]

Kun en lille snert af overraskelse var tydeligt i Agnes' blik og det var kun i et ganske kort øjeblik, før hun trak let på skuldrene og så undersøgende på Terrance, som han tydeligvis brugte lidt længere tid på at overveje situationen.

Hans endelige svar fik hendes skuldre til at falde og hun smilede varmt, som blikket kortvarigt strøg ned over gulvet. Hun så tilbage på ham op gennem sine øjenvipper. "Det er jeg glad for, at du synes," svarede hun og betragtede ham underfundigt nogle øjeblikke, før hun huskede suppen og kun modvilligt vendte sig imod den.

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede forsigtigt og sænkede blikket til bogen igen, før han rømmede sig. "Jeg vil bare ikke betragtes som... Upassende," sagde han dæmpet, nærmest beklagende. "Hvis jeg kommer til at..." Ørerne føltes gloende.

Han tog sig alligevel sammen. "Hvis jeg på et tidspunkt skulle komme til at være så heldig at kysse dig, Agnes." Han skævede op fra bogens bagside.