JULEBALLET

[Pearl Dragomirov]

Et sted ud af øjenkrogen, bemærkede Pearl veninden skuffelse, ved at Pearl allerede blev fanget her ved sovesalen. Om det blot var idéen om at veninden nu skulle gå alene mod storsalen, eller om det faktisk var et strejf af misundelse, vidste Pearl ikke, men hun gav venindens arm et blidt klem, som blev besvaret af samme handling, uden at de to piger så på hinanden. Herefter slap Pearl den andens arm, vel nærmest for at sætte den anden fri, og holdte i stedet om sit modsatte håndled. Ved Jake’s ord, sænkede hun for et sekund blikket, inden hun påtvang sig selv modet til at se op og møde hans øjne, med et lettere forlegent smil. ”Mange tak”

Efter den korte udveksling af hilsner mellem Jake og veninden ved Pearl’s side, undskyldte den sidst nævnte sig, med et løfte om at se dem begge i storsalen, inden hun forsvandt væk fra parret, for i stedet at møde sin egen partner. Pearl nikkede med et smil, og et stille ”vi ses”. Da veninden havde vendt dem ryggen, så Pearl mod Jake igen, og hun blev noget overrasket, da han løftede en pakke frem mod hende. For et øjeblik så hun skiftevis fra gaven, og mod hans øjne, inden hun tog imod den. Hun havde nær bemærket, at han ikke havde behøvet give hende en gave, men før ordene forlod hendes læber, gik det op for hende, at Jake garanteret netop havde behøvet det. Hans gentleman facon, ville nok forbyde ham andet. Så i stedet tog hun imod gaven med forsigtige hænder, og et nok lige så forsigtigt tak. Efter at have kastet et enkelt blik på hans ansigt og det forventningsfulde blik hun anede i hans øjne, vidste hun, at han helst så hende åbne gaven med det samme, så hun sænkede blikket på ny, inden hun løftede låget af æsken.

Det føltes nærmest som om, at blomstens ånd sprang ud af sit bur, i form af en sød duft, som kort strejfede og forkælede Pearl’s sind. Et øjeblik stod hun så bare stille og betragtede blomsten med et betaget blik. Pigerne på sovesalen havde ivrigt talt om de gaver, som de håbede på at modtage, selvom mange nok måtte drømme forgæves. De fleste drømme omhandlede dyre smykker, og en enkel pige havde endda stolt vist den halskæde frem som hun havde modtaget allerede ved invitationen, og mange piger havde sukket dybt og inderligt. Pearl’s veninde havde også hvisket, at pigens kavaler nok regnede med at få noget tilbage, og Pearl havde undsluppet en rødmende latter, da hun uden tvivl vidste, hvad veninden hentydede til. Og da Pearl havde set æsken, havde hun nok regnet med at modtage noget prangende, som hun mente ville komme fra en som Jake. Men for Pearl, var synet af den lyserøde, tydeligt feminine rose langt mere velkomment end selv de fineste smykker. Der var noget der levede og åndede i denne gave på en anden måde.

Da et øjeblik var gået, hævede Pearl stort smilende blikket mod Jake, og der var ingen tvivl om, at gaven var faldet i god jord hos den unge pige. ”Den er perfekt” Stemmen var ikke høj, men tydeligt præget af den positive følelse, som havde sat sig i Pearl efter at have modtaget gaven.

yours dearly
Pearl Dragomirov

what she looked like, on this special night

[/right]

[Imogen Ivory]

can you dance,

like a hippogriff?

outfit


Imogen følte sig ærligt talt lidt slået tilbage af, alt det der foregik om ørerne på hende. Hun kunne ikke helt forstå Stuarts meget dystre udstråling, og ærligt talt gav det hende en seriøs trang til at stikke ham en for god ordens skyld. Men igen, det var nok også bare hende der havde et lidt for løst bånd imellem sine meninger og fysikken. Og det havde det, med at gå ud over andre – det kunne Charles i hvert fald bekræfte, det var helt sikkert. Hun nøjedes dog med at skule lidt frem foran sig, da Pandora vendte tilbage, og gjorde alt hvad hun kunne for at fjerne det halvirriterede ansigtsudtryk. Bare fordi Stuart af en eller anden uransagelig årsag opførte sig som en røv, ville Imogen ikke lade det spolere hendes eller Pandoras aften. Hun kunne allerede mærke at Charles var godt oppe at ringe, så hvor meget der var at gøre der, tvivlede hun stærkt på.
Hun smilede i stedet indforstået op til Charles.

”Det gjorde du nemlig – og med verdens bedste timing,” hun så indtrængende på ham, og sendte ham et lettere strengt blik, der tydeligt viste at hun ikke ligefrem bifaldte hans tidspunkt at fortælle hende det på, så hun ikke kunne pumpe ham for oplysninger. Hun smilede bredt over til Pan, med et meget hemmelighedsfuldt smill. På trods af det, havde hun ingenlunde tænkt sig at sladre om hvad han lige havde sagt. Charlie var immervæk også hendes bedste ven, og hun ville ikke sige et ord, medmindre hun fik besked på det. Regnede hun ikke i hvert fald ikke med.

”Hvor blev du af før ballet?” hun daskede slapt til Pandoras overarm, og smilede lumsk til hende.

”Vi manglede dig ellers,” sagde hun lethjertet. Hende og Julie havde gjort sig klar sammen, men Pandora havde ikke været der. Det var også på den måde Imogen havde fået et par under vesten… eller kjolen, var det vel nærmere.

Hun tav dog brat da Charles spurgte om Pandora ville danse, og smilede lidt for sig selv. Selv havde ingen spurgt hende endnu, og hun regnede sådan set heller ikke med det.

tag; folkz

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake lagde ligeså tydeligt mærke til venindens skuffelse. Det var tydeligt at mærke på hende at hun var blevet skuffet ved synet af Jake. Han vidste selvfølgelig ikke hvad det var der havde skuffet hende, for hvorfra skulle han dog også vide det? Han sagde pænt farvel til veninden som satte kursen imod storsalen, dog fjernede han på intet tidspunkt blikket fra Pearl. Hun så virkelig fantastisk ud, så fantastisk at han ikke ville byde sig selv at se væk.
Da hun tog imod hans gave lod han hans arme for en kort stund glide ned langs hans side, selvom han vidste at han lige om lidt ville få brug for dem igen. Han betragtede hendes ansigt imens hun løftede låget af æsken og det skæve smil var ikke til at fjerne fra hans læber. Hendes udtryk havde været uvurderligt da hun havde åbnet æsken og det havde fået smilet på Jakes læber til at brede sig en smule. De klare øjne hvilede på hendes ansigt imens hun betragtede gaven. ” Det er ikke meget, men jeg synes du skulle have den. ” Sagde han lavt, uden at rive hende helt ud af hendes beundring af gaven.
Hendes ord fik ham til kort at lukke øjnene og smilet blev, om muligt, en smule bredere. Han var glad for at have ramt rigtigt med hans gave. Forsigtigt rakte han ud efter æsken imens han lavt sagde: ” Her, lad mig. ” Han tog armbåndet ud ad æsken og placerede æsken imellem hans lår så han kunne holde den imens han brugte begge sine hænder. Han tog forsigtigt fat i hver side af elastikken som skulle rundt om håndleddet og strakte den en smule ud så Pearl kunne få hendes højre hånd igennem.
Nej Jake regnede bestemt ikke med at få dette noget tilbage fra Pearl. Det havde trods alt været Jakes ønske om at give Pearl noget som havde været grundlag til denne lille gave og der havde ingen lumske bagtanker været. Hvis det derimod skete, så var det jo bare at tage den derfra, men hvis ikke, så ville Jake skam ikke føle at det var spildt eller hvad fyre som ham selv nu ellers kunne finde på at tænke når sådanne planer mislykkedes.
Da Pearl havde fået armbåndet på betragtede han let hendes arm, han havde taget hendes højre hånd i hans for at betragte blomsten i et kort øjeblik. Han smilede skævt ned til hende inden han kort lod hans læber strejfe hendes håndryg imens han bukkede let. Han havde roligt givet slip på hendes hånd og taget æsken som var imellem hans ben og puttet i hans inderlomme. Der var ingen grund til at den skulle være til gene for hverken Pearl eller ham selv. Han rakte sin højre arm imod hende til indbydelse om hendes. ” Skal vi? “ Spurgte han hende så med et skævt smil spillende over hans læber.

485 WORDS
for who? Juleballets deltagende
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Ved den andens ord, så Pearl hurtigt op fra gaven. ”Det er alt for meget” rettede hun, først med et seriøst og svagt overrasket blik, men der bredte sig hurtigt et smil over hendes læber på ny, inden hun sænkede blikket mod gaven. Hun lod ham, uden indvendinger, tage æsken fra hendes hænder, og i stedet betragtede hun ham nu løfte armbåndet, og sprede elastikken, så hun uden problemer kunne fører hånden igennem. Hun gjorde så i en langsom, forsigtig bevægelse netop dette, uden så meget som at strejfe elastikken eller Jake, inden han lod sin hånd samledes om hendes, og oprettede kontakten.

Da han betragtede blomsten om Pearl’s håndled, fandt hun sig selv i at betragte ham grundigere endnu engang. Hun lod langsomt øjnene glide hen over ham, hvor hun noterede hans ubeklagelige valg af beklædning, og den typiske frisure, som hun trods den pjuskede stil, følte at hun kunne udpege selv det mindste vildfarende strå, hvis et sådan skulle turde prøve på noget. Da han så mod hende i stedet, mødte hun dog hurtigt hans øjne i stedet, og dette var med et svagt smil. Da hans læber så mødte hendes håndryg, blev hendes smil ligeså forlegent, som ved de første ord, han havde mødt hende med, men inderst inde, blev hun fyldt af en varm fornemmelse, som spredte sig helt ud til det yderste i hendes fingerspidser under de lakerede negle.

I tiden af et åndedrag, lod Pearl sig undre ved denne følelse. Det var sjældent, at hun modtog selv de simpleste kærtegn, og derfor var det ganske ukendt for hende. Alligevel så troede hun ikke på, at det kun kunne være handlingen som udløste varmen. Selvom hun nok ikke ville sige det højt, ville hun næsten tro, at det var Jake som plantede netop den følelse i hende. Men det var en idé, hun helst undlod at hvile længe ved.

Pearl smilte da hun blev tilbudt en arm, og med et grin på læben, nejede hun kort overfor ham, inden hun tog imod denne, de tidligere tanker allerede på vej til en anden verden – I hvert fald for en tid. ”Gerne” Præcis som sidst, lagde hun sin frie, højre hånd om hans underarm, i en forsigtig bevægelse for at skåne rosen om sit håndled. Hver gang hun lod armen glide igennem luften, var det som om der blev efterladt et sødligt spor af rosen duft. Herefter lod hun ham blot føre mod storsalen.

yours dearly
Pearl Dragomirov

what she looked like, on this special night

[/right]

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake rystede kort på hovedet af hendes rettelse og svarede tilbage: “ Det er hvad der hører sig til. Og desuden er den velfortjent. ” De klare blågrå øjne hvilede uden tøven i hendes og han sendte hende et kort smil. Han mente skam at det var velfortjent, hvilket også havde været grunden til at han ikke havde været til at stikke i ved hendes ord, for han vidste at det på ingen måde var for meget. Desuden var han ret sikker på, på trods af hendes ord, at hun godt kunne lide at blive forkælet en smule engang imellem.
Ved den genoptagede øjenkontakt sendte han hende blot et skævt smil og lod de klare øjne glide ned over hendes ansigt. ” Perfekt. “ sagde han med en varm stemme og betragtede hendes øjne imens han lod sine læber møde hendes håndryg i et kort kys. Han smilede blot varmt til hende ved det forlegne smil der prydede hendes læber. Der var noget over Pearl som han fandt utrolig tiltalende, det havde højst sandsynligt noget at gøre med at de var blevet ældre og klogere, for dengang hun blot var Claires veninde havde hun ikke været andet end det.
Han smilede varmt til hende da hun tog imod hans arm og han lagde kærligt hans hånd ovenpå hendes inden han med rolige skridt begyndte at gå imod storsalen. Han havde ikke travlt med at komme derned, nu var han trods alt i godt selskab. Dog var slangerne så privilegerede at der ikke var så langt til storsalen for dem som f.eks. for ravnene og løverne. De skulle ikke nær så mange etager før at de var der. Han spurgte lidt til om hun ellers havde haft en god dag, om der havde været kaos inde på sovesalen hos pigerne.. Han kunne nemlig ikke forestille sig andet.
Han førte hende roligt op ad trapperne op imod stueetagen. De skulle blot op fra krypten og så ville de være der, ja man kunne sågar allerede høre musikken som spillede i storsalen. Da de nåede storsalens åbenstående døre lod Jake blikket glide ind i storsalen med beundring, der var blevet pyntet flot op i dagens anledning og han gav sig selv et øjeblik til at betragte det hele. Hans blik gled dog til sidst ned til Pearl og han så på hende med et svagt smil spillende over læberne. ” Kunne man byde på noget at drikke? ” Spurgte han så med blikket fæstnet i hendes. En ting var sikkert, hun pyntede på hans arm.

422 WORDS
for who? Juleballets deltagende
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Da Jake stod fast ved sine ord, skulle Pearl netop til at protestere, inden hun mødte hans blik og forstummede så i stedet. Selv om hun ikke altid stolede på sine evner til at aflæse den anden, sporede hun ingen usikkerhed eller løgne i den andens øjne, og valgte så, ikke at komme med yderligere indvendinger. Selv om hun efterhånden ville regne med, at han havde fået nok af taknemmelighed, udstødte hun et lille tak og et oprigtigt smil, som vidnede om, at det ikke blot var et tak for blomsten om hendes hånd.

Perfekt? Havde hun lyst til at gentage, men undlod det. I stedet indlod hun Jake i nogle af hemmelighederne fra pigernes sovesal – Hvordan hun havde været vidner til piger, panisk løb frem og tilbage for at finde netop de rigtige øreringe, eller den manglende halskæde. Dette fortalt hun med en latter i stemmen, men det kærlige smil var altid på Pearl’s læber, som netop vidnede om, at der intet ondt var i hendes ord. Samtidig bød hun også Jake ind i sin egen dag, der havde foregået noget roligere end de tidligere nævnte pigers, og af interesse spurgte hun også ind til hans dag.

Da Jake og Pearl nåede storsalen, lod Pearl straks blikket vendes mod loftet, hvor sneen dalede og alligevel aldrig så ud til at lande, og det var med stor beundring i blikket. Hvor Pearl kom fra, så de aldrig sne, og det havde først været på hendes første år på Beauxbatons, at hun havde haft sit første møde med disse smukke, sarte krystaller fra himlen. Og lige siden, havde hun næret en stor kærlighed til den kolde dyne, som lagde sig over skolen hun gik på. Efter at have ladet blikket glide rundt i salen, for rigtigt at nyde og indånde alle de smukke vidundere som netop befandt sig derinde, lod hun igen blikket vende med loftet, for at se om sneen virkelig aldrig nåede jorden, så hun kunne trække Jake igennem en sådan hvid, kold dyne af forfrosne dråber. Dette var dog ikke tilfældet, måtte hun hurtigt indse, men ærgrede sig ikke over dette. I stedet planlagde hun i sit indre, at tilbringe nogle flere timer udendørs de næste dage, inden hun måtte rejse hjem for at fejre julen.

Følelsen af at blive betragtet trak Pearl tilbage til virkeligheden, og hun mødte så i stedet den andens blik. ”Jo tak” Hun nikkede en enkelt gang ”Det lyder fristende” indrømmede hun med et smil.

yours dearly
Pearl Dragomirov

what she looked like, on this special night

[/right]

[Pandora Jean Evans]

let's dance ,
kjole foran · kjole bagpå · håret · tilbehøret

Pandora var... ovenud lykkelig for den henrykthed Stuart syntes at udvise for drinken, og følte sig noget lettet. Hun nippede selv til drinken, stod et øjeblik og tænkte over den hemmelighedsfulde kommentar Imogen var kommet med og kiggede hen hende da hun daskede til Pan.
"Åh..." sagde hun med en typisk 'o'-formet mund. "Jo altså, jeg gjorde mig klar med Ana fra klassen. Min kjole var lidt svær at tage på med alle de bånd, men det gik." lo hun let, og smilede af venindens anden kommentar, "jeg manglede også jer! Men i det mindste blev I skånet for at binde verdens længste korset," svarede hun kækt, og grinede ned i glasset, netop som hun ville tømme det for det lyserøde stads. Det smagte pragtfuldt. Hun måtte hente noget mere senere. Desuden var hun meget oprigtig i sin kommentar om at hun havde manglet Imogen og Julie, - de var trods alt hendes bedste veninder. Hendes øjne faldt på Charles da han bød hende op til dans, hendes øjne temmelig store og målløse. Mente han det? Pandoras første tanke var at det var umuligt! Men så på den anden side. Hun mærkede en rødmen skyde op i kinderne, og diskret stillede hun sit glas fra sig, og da hun var ude af stand til at sige noget, nikkede hun var mundlamt til Charles.
"Ja," lykkedes det hende at mime frem med en meget lille stemme, og gik med elegante skridt hen for at sno sin tynde arm om Charles'. De gik sammen ud mod dansegulvet, hvor Pandoras øjne faldt noget nervøst på de dansende, og netop som de gjorde det, skiftede musikken.

(OOC: Jeg valgte bevidst ikke at skrive hvilken slags musik, så du kunne beslutte det for os :b)

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake var en udmærket løgner, det vidste han udmærket at han var, men på trods af dette var det ikke en løgn han sendte i hovedet på Pearl. Jake var ikke typen der løj uden grund, en grund som f.eks. at han ville få noget ud af det ved at lyve.. Og hvad ville han få ud af at lyve overfor Pearl omkring gaven? Da hun endnu engang takkede sendte Jake et skævt smil i hendes retning. Han lukkede kort øjnene og nikkede med hovedet som et velbekomme.
Jake lyttede interesseret til hvad Pearl havde at fortælle. Nogle af disse historie fremtvang smil på hans læber og latter kunne en gang imellem også høres fra ham. Han kom med genkendende lyde engang imellem, mest af alt for at fortælle hende at han lyttede efter, hvilket hans latter vel egentlig ligeså var et tegn på. Jake kunne ikke rigtigt fortælle de samme historie som Pearl kunne. Det hele havde foregået i et lidt lavere tempo på drengenes sovesal, men dette var helt sikkert ikke noget nyt. Pigerne havde det med oftere at lave et kæmpe scenarie ud af det at skulle gøre sig klar til noget, hvor drengene plejede at tage det en smule mere roligt og som det kom. Jakes egen dag havde været, ligesom de fleste andre drenges, stille og rolig. Han havde ikke ladet sig stresse, eftersom han var velforberedt og havde forberedt sig på aftenen så der ikke var for mange ting der pludselig hobede sig op.
De klare øjne søgte rundt i storsalen, flakkede imellem de mange mennesker som allerede befandt sig til ballet. Der var mange velkendte ansigter, nogle han var gladere for at se end andre, og så selvfølgelig var der dem som han ikke engang ville overveje at se i retningen af. Han måtte erfare at der var flere skuffelser ved folks valg af partnere, nogle han bestemt havde håbet ville vælge anderledes, men det var trods alt ikke op til ham at bestemme hvem folk ville følges med eller ej. Da hun sagde ja til noget at drikke smilede han skævt til hende og førte hende forsigtigt med sig ind i storsalen i stedet for at stå i døren. Han slap kort taget om hendes arm og ville for en kort stund forlade hende så han kunne hente noget at drikke til dem. Han kyssede hende kort på siden af hovedet omkring hendes tinding inden han trak sig væk fra hende og gik op imod bordet med drinks linet op.

418 WORDS
for who? Juleballets deltagende
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Ved den andens fortællinger om den rolige dag, som havde gået på drengenes sovesal, og det var med et stille smil, at Pearl nikkede og bemærkede, at hun lyttede. Sommetider kunne hun nærmest misunde drengenes lette måde, at komme om disse slags forberedelser – Og alligevel formåede, de fleste i hvert fald, at træde ind i storsalen og virke præcis så ufejlbare som pigerne ville. Men ved tanken om, hvordan dagen ellers havde forløbet sig for Pearl, når man glemte at håret måske ikke ville præcis som hun, så blev smilet om hendes læber, nærmest helt saligt. Hun huskede tilbage på den latter, som var blevet delt imellem pigerne. Hvordan den havde lænet sig ind imod hinanden, og delt deres drømme og forhåbninger indbyrdes. Noget fortalte Pearl, at drengene nok ikke havde disse oplevelser, når de klar gjorde sig til den store aften. Så hun blev enig med sig selv om, at hun ikke ville have undværet stresset og jaget, inden hun så op på Jake igen, og fortsatte med at lytte.

Da Jake havde vendt Pearl ryggen, tog hun sig forsigtigt til hovedet, hvor hans læber knap havde forladt hendes hud, i det hun betragtede ham forsvinde ind mellem folk, for at hente den drink, han netop havde tilbudt hende. Langsomt sænkede hun hånden, og så kort rundt omkring sig. Der var mange mere eller mindre velkendte ansigter, og når hun mødte et smil, hilste hun det tilbage med samme svar. Et par latterfulde elever krydsede hende tæt, og Pearl trådte et par skridt til siden, så elever på vej mod dansegulvet havde fri passage, i stedet for at hun stod lige i stimen. Men længere end et par skridt, tøvede hun alligevel med at rykke sig, med idéen om at hun kunne forsvinde i mængden fra Jake.

Netop som Pearl overvejede, om Jake kunne være faldet i snak, dukkede han pludselig op foran hende. Med forsigtige hænder tog hun imod sin drink, som hun dog ventede, med at fører læberne imod. ”Skal vi ikke sætte os?” foreslog hun, inden hun kastede et blik mod de runde borde, som var stillet op som erstatning for de sædvanlige, lange der fyldte storsalen. Inden hun så mod Jake på ny, for at vente hans svar, blev hendes blik kortvarigt optaget af dansegulvet, for adskillige par allerede havde fundet deres vej. Pearl måtte indrømme, at der var noget dragende ved synet, men hun tvivlede faktisk på, at Jake ville danse med hende. Tvivlen var der til gengæld ikke, når hun tænkte på, at hans invitation til ballet havde været med en venskabelig hensigt. Måske endda af medlidenhed, da hun havde afvist tanken om at deltage ved ballet. Der var sikkert utallige piger, som han kunne tænke sig, at byde ud på dansegulvet. Alt dette fratvang Pearl dog fra sit sind, i hvert fald for at øjeblik, inden hun i stedet så tilbage på Jake, for at se, om han ville følge hende til bords.

yours dearly
Pearl Dragomirov

what she looked like, on this special night

[/right]

[Julie Aderyn Young]

eve of the year
everyone

Julie tippede hovedet på skrå, da Pedias nævnte, at hun var glad for at høre det. Hun åbnede munden for at svare, men da Pedias ikke var færdig med at tale holdt hun inde. Hendes kommentar om, at Julie og Adam passede sammen, fik Julie til at grine en enkelt gang, og hun lod hovedet falde forover på en teatralsk måde. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle sige til det.
"Der er bare noget over de der Ivory's..." sagde hun og kiggede sigende på Pedias. Hun var ikke helt klar over, om slangen kendte til Julies små udflugter med Adams fætter Jacob, for de havde været gode til at være lidt diskrete. Det ledte hendes tanker hen på det, der næsten var sket mellem hende og Adam, og et bekymret glimt var at spore et sted i hendes blik.
Julie vendte hovedet mod parret på dansegulvet.
"Jo det er det da!" udbrød hun begejstret men blev pludselig overvældet af umådeligt dårlig samvittighed. Smilet svandt væk fra hendes læber, og pludselig lød Pedias' ord i hendes øre, lavmælt og uvelkommen.
"Altså ikke bedste veninder..." mumlede Julie utydeligt i et forsøg på at forsvare sine handlinger - med et havde hun glemt alle de grunde, der var, til at gå med Adam til ballet uden at have dårlig samvittighed. Med ét vendte Julie sig tilbage mod Pedias, og hun skjulte ikke sin uro så godt, som hun havde håbet.
"Lily sagde faktisk, at det var ok med hende, at jeg gik med ham til ballet." forklarede hun i et hjælpeløst forsøg på at forklare Pedias, at hun ikke havde gjort noget forkert. Som den snedige pige hun var, måtte hun efterhånden have regnet ud, at der lå mere i det en bare date-delen, men det slog ikke Julie.
"Jeg skal lige snakke med Lily..." sagde Julie fraværende og kiggede på Pedias med et blik, der skulle have været undskyldende men så mere forvirret ud end noget andet.

out

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Hvad angår udvekslinger af drømme og ønsker for aftenen var det helt sikkert to forskellige verdener at træde fra pigernes til drengenes sovesal. På drengenes sovesal blev der mere udvekslet kommentarer om hvorfor fyrene havde inviteret de forskellige piger og hvad de håbede på at få ud af den invitation fra pigens side, og ikke alle tingene var lige stuerene, specielt ikke for sarte øre. Men latter var der blevet delt, oftest latter der omhandlede kommentarer om hvad håbet for disse drenge var som efterfølgende blev kommenteret på eller sågar high-fivet hvis det gik helt over gevind, hvilket det til tider gjorde.
Jake forlod hende med et skævt smil spillende over hans læber. Han møvede sig ind imellem de forskellige mennesker som var i hans vej på vej over imod bordet med drinks. De steder hvor han ikke kunne komme forbi uden at enten skubbe lidt til folk eller spørge om de ville flytte sig, foregik oftest med en hånd på enten lænden eller skulderen og så et blidt skub så han kunne bane sig vej. Da han nåede bordet stødte han ind i en kollegiekammerat fra hans egen årgang som han kort udvekslede et par ord med. Mest af alt hvem de begge var kommet med og at det var et godt valg. Jake sluttede af med at sige at Pearl ventede på ham og trådte væk fra kammeraten ved kort at klappe ham på skulderen med den ledige hånd. Han havde bevidst taget begge drinks i hans højre hånd så han endnu engang kunne bane sig vej med sin venstre, hvis han igen ville have problemer med at komme igennem. Det ville være noget mere besværligt at bane sig vej, hvis han havde drinks i begge hænder. Da Jake nåede Pearl delte han de drinks han havde i sin ene hånd imellem begge sine hænder så han kunne række Pearl den ene. ” Jeg mødte lige (NAVN) ” sagde han så med et skævt smil til hende inden han nikkede til hendes forslag.
Han tog sin drink i hans venstre hånd og lagde hans højre imod hendes lænd hvor han lagde et blidt pres for at få hende til at gå fremad. Han styrede hende over imod et af bordene med rolige skridt og lod de klare øjne glide frem og tilbage imellem de mennesker de passerede på deres vej derover. Da de nåede et af de runde borde satte han sin drink på bordet inden han lagde begge hænder om stolryggen og rak stolen ud for Pearl. Galant blev han stående bag stolen og ventede på at Pearl var klar inden han langsomt skubbede stolen ind imod bordet i takt med at hun satte sig ned, så det passede i tempo. Han satte sig på stolen ved siden af hende og hævede efterfølgende glasset imod hende. ” Skål, for en fantastisk aften. ” De klare øjne hvilede på hende og han smilede skævt til hende inden han hævede glasset og tog en tår af væsken. Jake stillede efterfølgende glasset fra sig og så kort ud imod dansegulvet. Danse skulle de også, det var i Jakes øjne en tradition at man startede med at danse med sin date og Jake havde tænkt sig at holde ved denne tradition, blot ikke endnu. Lige nu ville han egentlig gerne bare sidde her og snakke lidt med Pearl.

557 WORDS
for who? Juleballets deltagende
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Pearl Dragomirov]

Uden protester lod Pearl sig guide mod området med borde. Her blev de begge mødt af blikke, nogle kendte og ukendte for Pearl. Hun blev ikke overrasket da Jake galant førte stolen ud, og derefter skubbede den mod bordet, da hun satte sig. Hun sendte ham et smil som tak, men fjernede stadig ikke blikket. I stedet betragtede hun ham let, da han fik sat sig, og herefter hævede glasset. ”For en fantastisk aften” anerkendte hun med et smil, inden hun førte glasset mod læberne, og nippede til indholdet. Hun kopierede hans bevægelse, og stillede glasset fra sig på bordet, men lod stadig den ene hånd lege let med foden af glasset, i det hun fulgte hans blik mod dansegulvet, med et svagt drømmende blik i øjnene.

Da sangen stoppede, fjernede Pearl blikket og så i stedet mod Jake igen, stadig med et smil på læben, hvor spor af hendes før drømmende udtryk stadig var tydeligt. ”Så hvordan går det, med den ønskeliste, du lovede mig?” spurgte hun, og huskede kort tilbage på episoden i ugleriet. Når nu hun ikke kunne tilbyde ham hendes selskab i selve juledagene, havde hun alligevel planlagt, at efterlade ham en gave. I virkeligheden havde hun allerede købt den gave, hun havde udset ham. Den lå pænt til side, men manglede stadig at blive pakket og bundet ind.

Under bordet lagde Pearl forsigtigt benene over kors, inden hun med et diskret, kort blik rettede på kjolen. Dog var hun øm med, ikke at sparke Jake over benet. For et øjeblik kunne hun netop se hans fornærmede ansigt, hvis hun skulle få den idé, at give ham et spark over benet. Så i stedet samlede hun benene parallelt, i det hun afventede hans svar, og forsigtigt hævede glasset på ny, mens hun nippede let til det søde indhold. Da hun fjernede glasset, lod hun kort tungen fugte underlæben, og fange den sidste smag fra hendes drink.

yours dearly
Pearl Dragomirov

what she looked like, on this special night

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake så ind i Pearls brune øjne da hun ligeså hævede sit glas i en skål med et skævt smil på læberne. Han tog ikke de klare øjne fra hende på et eneste tidspunkt igennem deres skål, end ikke da han drak den sødlige drik. Det skæve smil på hans læber viste tydeligt asymmetrien i Jakes ansigt, det var tydeligt at se hvordan hans venstre mundvig var højere oppe en den højre og ikke mindst hvordan hans venstre øje var mindre end det højre var noget tydeligere når der var et smil på hans læber. Omkring hans læber var der dybe fuger omkring hans læber og videre ud over hans kinder.
Da hun nævnte ønskelisten som han havde lovet hende forsvandt smilet for en kort stund fra hans læber, den havde han faktisk glemt alt om, på trods af at han sådan set havde lovet hende en ønskeseddel. De klare øjne hvilede i hendes og han lagde hovedet svagt på skrå uden at tage blikket fra hende. ” Har du virkelig brug for sådan en? ” Spurgte han med hovedet svagt på skrå. Jake havde egentlig ikke forventet at hun ville bringe det på bane endnu engang. Han var faktisk ret dårlig til at skrive ønskeseddel, mest af alt på grund af at han aldrig kunne finde på noget at skrive på den. ” Og udover det, gjorde jeg det ikke klart at det eneste jeg ønskede mig var dit gode selskab? ” De klare øjne hvilede i hendes og han havde ubevidst lænet sig en smule ind over bordet i Pearls retning som ville han hviske i hendes øre.
Jake lod kort sin ene hånd glide ned over hans kind hvor han kløede sig. Han var nybarberet i dagens anledning og der var derfor intet skæg at klø i som han engang imellem havde. Jake fulgte Pearls eksempel og førte glasset op til munden og lod indholdet glide ind imellem hans læber. De klare øjne søgte for en kort stund rundt på de forskellige personer som var inde for kort rækkevidde, betragtede de mange mennesker som var at finde uden at foretrække en mine.

355 WORDS
for who? Juleballets deltagende
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Charles Jonathan McDonal]

I can’t,

get her off my mind

Tøjet

Da Pandora nævnte anastacia, kunne Charles ikke helt lade være med at smile svagt. Piger og deres kjoler, kunne de ikke bare finde noget hurtigt også smutte ned? De skulle bruge flere timer på at gøre dem selv klar, selvom han måtte indrømme at når de gjorde noget ud af sig selv så lagde man mærke til det. Et lavt grin gled ud over drengens læber, i det Pandora begyndte at snakke om korsetter.

Det lyserøde stads smagte utrolig godt, og man blev en smule afhængig af det. Charles kiggede hen på sit tomme glas, med et blik der sagde; Hvis jeg stirrer længe nok, fylder det sig selv op. Men velvidende at tanken var umulig, stirrede han på det et stykke tid, før han vendte blikket mod Pandora. Selvom Charles havde spurte den yderst skønne pige, foran sig om at danse kunne han ikke lade være med tænke hun nok ikke havde hørt ham. For svaret kom først efter den tanke havde slået ham. I det Pandora snoede sin spinkle arm om hans egen, mere muskuløse arm, følte han varmen stige ham til hovedet. Men hurtigt kiggede han væk, så hun ikke ville lægge mærke til det.

Efter musikken var skiftet, og flere af de dansende par, havde valgt at tage sig en pause, lagde Charles sin ene hånd om livet på Pandora. Han kunne ikke fatte at han faktisk havde bedt hende om en dans, og især når han var så elendig til det. Selvom musikken kørte en nogenlunde hurtigt tempo, valgte Charles at danse i et mere langsomt tempo, for hvis det gik alt for hurtigt ville det ende med en ung ravn liggende på gulvet. ”Jeg håber det er okay, at jeg er lidt langsom” Mumlede han, og kiggede halvt genert ned i gulvet mens hans kinder fik en lettere pink farve. Musikken tog hurtigt, en dristig vending og blev efter Charles mening meget langsommere. Mere det tempo som han havde sat. Mens de svajede svagt frem og tilbage (For Charles turde ikke helt tage nogle store skridt) Lod han blikket glide rundt på de andre dansende par, der virkede helt intime. Ingen ord kom ud over den unge drengs læber, da han følte en klump blokerede både hans hals og tanker.
.

Tag;; Fokz

.

[Pearl Dragomirov]

De to øjne, som så stødt hvilede i Pearl’s, veg end ikke en millimeter. Og for en stund, gengældte hun blot blikket, nærmest som om hun ventede at finde noget der, et sted i den andens lysende øjne. Ganske langsomt lagde hun hovedet let på skrå, og et mindre smil spredte sig over hendes læber. Et smil der nok havde rod i de fjerne tanker som i øjeblikket spredte sig i hendes sind. Selvom hun ville have forsøgt at stoppe sig selv, gled Pearl over i de øjne, som på sin vis var mere velkendte, end hendes bekendtskab til Jake. Hun kunne også se noget af Claire. For et sekund eller to, ville Pearl ønske, at den andens lillesøster havde deltaget ved ballet. Hvem havde været den yngres date? Hvilken kjole havde hun båret og ville hun kunne lide Pearl’s? For at komme på andre tanker, smilte Pearl til Jake for en kort stund, inden hun så mod dansegulvet.

Da den anden spurgte ind til, hendes brug for ønskesedlen, svarede Pearl med latter i stemmen, dog ikke uden at bemærke, den andens manglede smil; ”Jeg kender dig vist efterhånden nok til, at jeg kan klare mig uden” Måske det kunne sætte en skræk i Jake, at hun mente, at hun havde et sådan kendskab til hans person, selvom tvivlen oftest var stærk ved hende. Hendes latterivrige stemme forstummede dog, idet han langsomt kom nærmere mod hende, da han lænede sig en anelse frem. Et øjeblik troede hun virkelig, at han ville fortælle hende en hemmelighed, men ordene der forlod hans mund, fik et uskyldigt smil til at snige op på Pearl’s ansigt. ”Jeg tænkte, at jeg hellere måtte gøre op for, at jeg bare forlader dig her i juledagene” forklarede hun. ”Når det eneste du ønsker, er lidt selskab”

Ganske langsomt lænede hun sig let tilbage på stolen, stadig med hånden omkring glassets fod på hendes drink, som hun uden at skænke den videre opmærksomhed legede diskret med. Han skulle i hvert fald ikke regne med at slippe for en gave. Som sagt var den allerede købt, og manglede kun at blive pakket ind. Faktisk havde hun flere gaver liggende, som skulle pakkes ind, og hun gemte en mental note om, at se at få det gjort inden længe, så det ikke var noget hun gjorde som det sidste lige inden hun vendte snuden hjem til familien, hvor der højst sandsynligt også ville vente et par gaver på hende.

yours dearly
Pearl Dragomirov

what she looked like, on this special night