JULEBALLET

[Julie Aderyn Young]

EVE OF THE YEAR
everyone

Som håbet fik Julie lokaliseret Pedias, der allerede var på vej over mod hende. Hendes hånd var kølig mod hendes underarm, højst sandsynligt fordi Julie havde været i gang mere end hvad godt var i lidt længere tid end de fleste til ballet. Ved hendes kommentar glippede Julie lidt med øjnene for at samle sig og lod blikket glide ned ad Pedias, kun for at konstatere, at hun så intet mindre end gudeskøn ud. Som den pige Julie nu engang var, var et af hendes specialer at værdsætte et flot sæt tøj.
"I lige måde." svarede hun og smilede smørret til Pedias - det afslørede hendes tilstand, hvis hun altså ikke var blevet gennemskuet før vel og mærke - og hun var fuldstændig overbevist om, at hendes ord slet ikke kom ud i det tonefald hun havde tænkt sig på grund af ætanolet.
"Altså." begyndte hun en anelse malplaceret og boblede over med et tøset grin, inden hun kastede et blik henover skulderen for at følge Pedias synsretning. Julie troede, at hun kiggede i den retning, fordi hun havde regnet ud, hvad de havde lavet, for lige pt. havde hun glemt alt om incidenten med Adam. "Indtil videre er aftenen succesfuld." fortsatte hun og lagde an til at gå lidt væk fra punchbordet, fordi det syntes at være der, hvor folk klumpede allermest udover på dansegulvet.
Julie havde ikke gennemskuet Pedias påtagede smil, men hun var i normal tilstand meget bevidst om deres lidt... Business-agtige forhold kunne man vel kalde det. Der var en 'noget for noget'-stemning, når de var sammen, men Julie havde ikke noget imod det, netop fordi hun fik lov at lege med nogle andre tanker uden at blive dømt, når hun var i slangens selskab.

---

Julie er iklædt en gulvlang mørkeblå kjole med et smukt, draperet fald. Den har en strop og følger hendes overkrop tæt i modsætning til selv kjolens underdel, der er meget vid. Under kjolen gemmer sig et par kobberfarvede stiletter, der matcher hendes clutch og øreringe. Hendes hår er sat op i en elegant frisure, man sjældent ser hende i.

kjole · hår · øreringe

[Pedias Cromwill]

Have fun dear Mr. Christmas

- Outfit

[/blockquote]

Det var tydeligt for Pedias, at Julie var mere påvirket end man blev det af almindelig punch, - men det gjorde da kun det hele endnu bedre. Som den taktikker Pedias var, havde hun allerede vendt det til hendes fordel, for de flestes følelser blev kun tydeligere når de fik lidt at drikke. Pedias fulgte med Julie lidt væk fra punchbordet og smilede til Julie, da hun sagde at aftenen var succesfuld. - " Det er jeg glad for at høre, i passer godt sammen - Adam og dig " sagde hun og overvejede kort om Julie var fuld nok til at tage det næste. Det mente Pedias nu nok hun var og ellers var det jo bare en chance hun var nød til at tage. Skoleballerne blev alt for kedelige uden hendes indblanding. - " Er det ikke Adam der danser der med Lily? " spurgte hun med den der overraskede stemme, imens hun nikkede ud på dansegulvet hvor Lily på det tidspunkt blev snurret rundt af Adam. Blikket gled over på Julie, inden det næste hun sagde, blev sagt så kun Julie kunne høre det. - " Jeg troede i var bedsteveninder Lily og dig " . Splid var som et virus, når først det var plantet spredte det sig som ringe i vandet. Lily havde snuppet Julies date, det gjorde rigtige veninder vel ikke? At Lily så også var mudderblods, behøvede hun nok ikke krydre Julies tanker med lige nu.

Det var klart, at Julie mest var et stykke legetøj for Pedias. Alligevel var der visse kvaliteter ved pigen som Pedias faktisk godt kunne lide. Julie skulle bare lige over på den 'rigtige' side og det var så blevet Pedias' lille projekt. Hun ville have Julie over på sin side og det betød ironisk nok, at hun i første omgang måtte skubbe hende i armene på en af Ivory'erne.

[Pandora Jean Evans]

let's dance ,
kjole foran · kjole bagpå · håret · tilbehøret

Pandora syntes at få øjenkontakt med Imogen, netop som Dawn og Jake kom hen til hende, Stuart og Anastacia. Hun smilede stort, og omfavnede dem begge skiftevis.
"Heeej Dawn!" hilste hun under omfavnelsen, og smilede til hende, da hun skiftede til Jake, og omfavnede ham med ordene "Sikke flot du er, Jake!" komplimenterede hun, og kastede et blik på Dawns kjole, med et overrasket gisp.
"Årh Dawn!" hvinede hun, "Du ligner en prinsesse!" udbrød hun og hoppede entusiastisk på stedet.
"Åh ja, her er fantastisk! Jeg er næsten lige ankommet, men selvfølgelig nyder jeg ballet!" svarede hun og tog venligt fat i Stuart for at vise ham lidt frem til svar til Jake.
"Dette er Stuart Fellton!" præsenterede hun og hev også lidt fat i Anastacia for at bringe hende lidt på bane. "Og her har vi smukke Ana! Men hende ved du jo godt hvem er, Dawn! Ana fra kollegiet." plaprede hun, og blev helt varm i kinderne af alt den snak og opmærksomhed som hun tiltrak sig. Hun bakkede diskret hen til Stuart, og prøvede at få øje på Imogen igen, og da hun fangede hende, sendte hun Stuart et blik. Dernæst betragtede hun Jake og Dawn som stod hånd i hånd! Åh gud. Det måtte Dawn simpelt hen forklare senere... hun kunne ikke modstå et stort smil.
"Hvis I lige vil have Stu og jeg undskyldt, så tror jeg vi vil hilse på Charles og Imogen! Vi ses senere!" sagde hun, og da hun med et let greb tog fat i Stuart for at tage ham med hen til Imogen og Charles, blinkede hun til Dawn da hun passerede hende, og sendte Anastacia et opmuntrende og næsten undskyldende blik. Hun slap Stuart og skævede til ham på vej hen til Imogen.
"Ej, jeg synes godt nok at her er varmt," mumlede hun til ham, og fortsatte det skæve smil, hvorefter hun tog de sidste skridt hen til Imogen.

[Charles Jonathan McDonal]

I can’t,

get her off my mind

Tøjet

Imogens smil, fik straks sat et par tanker i gang hos Charles. Havde hun en eller anden plan om at få ham til at ligne en pingvin ude på dansegulvet? Eller tænkte hun bare på hvor dårlig rytme sans han nu engang havde. I det hun satte tempoet op, smilte han lykkeligt og fulgte med lethed hendes raske tempo. Det var så sandt som det var sagt at Charles ikke var meget for at gå langsomt. Da de nåede hen til fontænerne, faldt hans blik på de nært stående mennesker. Få af dem kendte han, Deriblandt: Julie, som han plejede at lave ballade med. Rachel, hans med-nisse. Og også hendes bror og fætter, ikke at han kunne huske deres navne. I det han hældte den klarer lyserøde drik op, faldt hans blik hen på Pandora. Smilet befandt sig straks på hans læber, og han strakte den ene hånd i en hilsen. I lang tid havde Charles holdt det hemmeligt for mange, at han var ved at falde for Pan. Da han så hvem der stod ved hendes side, kunne han ikke glemme det lille stik der var kommet. Stuart, hans bedsteven, var åbenbart hendes date? Skulle han blive sur eller bare lade det ligge? Det var som om han stod på kanten til at falde ned i en afgrund af vrede, men som så mange gange kunne han vælge at gå væk.

I det den lyserøde væske rørte spidsen af hans tunge, og røg resten af vejen ned gennem hans hals lagde han ikke mærke til den ekstra smag af vodka. Nok fordi han havde for meget at tænke på. Charles sendte Pan et stort smil, i det hende og Stuart bevægede sig over mod dem. Det stod helt klart i hans tanker, at han måtte snakke med Stuart senere på aftenen under to øjne. ”Imo?” Hans stemme var varsom, men smilet på hans læber forsvandt ikke da han vendte ansigtet og dermed også sit blik mod pigen ved sin side. Charles havde ikke snakket med særlig mange om dette, og nu hvor han så hans bedsteven og pigen, som han ikke kunne glemme ville han gerne sige det til noget. Også selvom tidspunktet nok ikke var perfekt. ”Jeg tror jeg er ved at falde for Pandora” Hviskede han, så lavt som muligt. De grønne øjne, fløj straks ud i øjenkrogen, for at se om hun stod lige bag ham eller stadig var på vej.

Tag;; Fokz

[Stuart Fellton]

[/color][/b] Dawn. Du er virkelig smuk!”, sagde Stuart. Ved hans flirtende kommentar, blev det sædvanlige drillende smil, blot endnu større. Han blinkede til hende, og lagde derefter armen omkring Pandora, i en venlig gestus. Han flirtede til højre og venstre, og var villig til, at hoppe på alt hvad der bevægede sig.. hvis ikke det var fordi en hvis Ravenclaw elev havde vundet hans interesse.
”Men Pan.. Hvad skal jeg sige?”, udbrød Stuart og sendte hende ligeledes, dette flirtende blik. ”Du er mindst ligeså smuk som Dawn. Jeg er stolt af, at være din partner”, sagde han og de brede bryn, faldt på plads i panden. Han så alvorligt på hende, men kunne ikke holde masken for særlig længe, før han kyssede hendes kind let, og straks vendte sig mod resten af selskabet. Da Pandora gjorde det op med disse, kastede Stuart et forvirret blik på dem, men vinkede muntert.

Til at starte med, kunne Stuart ikke forstå helt præcist, hvad det var Pandora sagde.
”Hvem kommer med hvem?!”, udbrød Stuart.
De sorte øjne skød rundt i selskabet, og overhørte med vilje en del hilsner, som han senere hen fik. Da han fik øje på Charles og Imogen, kunne han have svoret, at Charles lænede sig mod hende. Og hvorfor dælen gjorde han det? Stuart skulle til at udbryde en høj kommentar, i det Charles hviskede noget. Det var ikke til at begribe.
”Han behøves sgu da ikke stå og hviske den røv!” … hviskede Stuart til Pandora, inden de nåede disse to. Stuart slap taget i Pandora, og vendte sig mod de to. Han stirrede på Charles. [/ul]

[Imogen Ivory]

can you dance,

like a hippogriff?

outfit


Imogen nippede let til det lile glas, og mærkede hvordan den søde smag kildede hele vejen ned i halsen, og hun smilede bredt op til Charles. Selvom hun havde fået lidt at drikke inden selve ballet i ledtog med Julie, kendte hun ikke til sin families planer om at spike den ellers ufarlige punch. Hendes blik faldt på Pandora, og var lige ved at tabe underkæben over venindens overdimensionerede kjole. Hun betragtede hende lidt, og beundrede hende for, at hun turde tage så voldsom en kjole på. Selv havde Imogen aldrig fundet på det, men det lod godt nok også til at det var hende der skilte sig mest ud indtil videre.

Eller det troede hun i hvert fald indtil hun fik øje på Stuart, og hun smilede skævt over nissehuen på hans hoved. Mere nåede hun dog ikke tænke, før Charles snakkede til hende, og hun vendte hele sin opmærksomhed imod ham. Dette var før hun så meget som opdagede at de to andre havde satte kurs mod dem.

”Ja?” spurgte hun med et hævet øjenbryn, mens hun overdrevent immiterede hans varsomme og dæmpede tone, så det alligevel ikke var så diskret – men selvfølgelig havde hun igen anelse om hvad Charlie var på nippet til at lade hende vide.

”Hvad?! Charles Mcdonal, hvor længe har d… Heeeeeeej pretty.” først hviskede hun spidst ud igennem tænderne i et ophidset og overrasket tonefald, der flød ud i en lang svævende velkomst, da Pandora pludselig stod ved siden af hende. Hun kunne slet ikke lige tage stilling til tingene nu, og hun gloede kort over imod Charles, stadig forbløffet, og vendte så fulde opmærksomhed imod Pandora, hun netop havde hilst på, og sendte hende et overdrevent bredt smil, mens hendes blik fulgte hendes flotte kjole. Forsigtigt, for ikke at smadre hår eller kjole, omfavnede hun sin veninde, med et let kindkys og trak sig grinende tilbage.

”Jeg så, slet ikke I kom,” sagde hun hurtigt og viftede let med den ene hånd, før hun kiggede over imod Stuart.

tag; folkz

[Pandora Jean Evans]

let's dance ,
kjole foran · kjole bagpå · håret · tilbehøret

Pandora havde følt sig godt suppleret af Stuart ved hendes side, og havde ærlig talt fået lidt farve i kinderne over hans ligeledes frembrusethed; på det punkt var han nøjagtig ligesom hende. Men det lette kys på kinden havde hun nu ikke lige forudset, mens flirterierne strøg hende om ørerne; ærlig talt opfattede hun det i hvert fald ikke som flirten. Måske fordi hendes hoved var andetsteds. Hun lo let af Stuarts kommentar til deres undskyldning for at gå. Han var en mærkværdig fyr, ham Stuart.

Da de nåede hen til Imogen og Charles, syntes hun at høre Charles sige hendes navn, men kendte ikke sammenhængen af dette. Hun skævede diskret til Stuart for hans kommentar, og skulle til at give ham ret, da det gik op for Imogen at de stod der. Hun lod tankerne omkring benævnelsen af hendes navn ligge, og gengældte den omfavnelse Imogen kom med, noget mere uforsigtigt end hende.
"Heeeej skønne Imo! Og hej Charlie!" hilste hun livligt, hvorefter hun slap hende igen, sendte Charles et nervøst blik og kiggede så på Stuart. Hvad havde Charles mon sagt om hende? Hun følte sig pludselig meget forkert i kjolen, og i et splitsekund strøg en vanvittig tanke igennem hendes hoved som befalede hende at løbe. Hun blev dog stående og betragtede Imogens lidt utraditionelle kjole, som dog klædte hende så godt. Faktisk kunne Pandora ikke lige umiddelbart komme i tanke om noget der ville klæde hende bedre lige nu. Hun kastede blikket hen på baren.
"Jeg går lige hen og henter lidt at drikke. Vil du have noget med, Stu?" spurgte hun, da Imogen og Charles tydeligvis lige havde hentet drinks. Hun passerede ham, da hun gik ud fra at han som de fleste også ville have noget at drikke, og ikke ventede på svar for at halvvejs danse væk fra de blikke hun måtte tiltrække med sin lettere prangende kjole. Uden problemer nåede hun hen til punchfontænen, og begyndte at øse punch op i to glas.

[Charles Jonathan McDonal]

I can’t,

get her off my mind

Tøjet

I det Imogen så ud til at hidse sig en smule op, røg Charles hænder afværgende op for sit ansigt. For han var, om man så måtte sige, lidt af en tøsedreng når det kom til problemer. Ikke at han ikke kunne finde ud at slås, men han hadede det inderligt. Da Imogen stoppede midt i sit forsøg på at få en forklaring ud af ham, vendte han sig om for at sende et strålende smil til Stuart. Hans bedsteven, eller sådan så det ikke ud for Stu. Blikket han fik tilsendt var yderst stødende, eller mere foruroligende. At Stuart havde kysset Pandora, havde som sagt fået ham til at skulle vælge mellem at gå fuldstændig kold eller lade det ligge, men da han kendte drengen foran sig vidste han at han nok ikke skulle tage sig så meget af det.
”’Ey Stu!” Hilste han med det samme skæve smil som altid, for derefter at hvile blikket på Pandora. Hun så fantastisk ud i den kjole. ”Og Hej til dig også, Pandora” sagde han og bukkede svagt, dog en del overdrevent. Selvom Charles ikke havde lagt mærke til at der havde været vodka i punchen, kunne man svagt se det på ham. Drengen takkede sig lykkelig for at Stuart var kommet tidsnok til at stoppe Imogens udbrud, for det ville sikkert ende med endnu et mærke af en hånd på hans kind.
Da Pandora bevægede sig forbi ham, kunne han ikke lade være med at vende blikket mod hende og lade det hvile en smule på hendes ryg. For selv bagfra så hun fantastisk ud. Derefter vendte Charles sin fulde opmærksomhed, og smilet, mod Stuart. Nissehuen han havde på fik et større smil frem på hans læber. Hvis det var muligt. ”Sej hue!” Sagde han, måske en smule for højt. De grønne øjne strålede og trods han ikke havde danset var hans kinder svagt blusset op. Nissehuen, mindede han ærlig talt om Rachel og deres nisse1 og nisse2 halløj. Ikke noget han sådan ville gå og prale af i fuld offentlighed, men det var meget hyggeligt. Charles kørte en hånd gennem det blonde hår for derefter at kigge hen på Pandora igen, i tvivl om han skulle gå hen og snakke med hende eller bare blive stående under Stuarts stirren. Det gjorde at Charles følte sig en smule utilpas.

Tag;; Fokz

[Stuart Fellton]

[/color][/b], mumlede Stuart, tydeligt ganske tvær, af uforklarlige grunde. Han kastede et hurtigt, olmt blik på Charles, derefter Imogen, før han lod det hvile på gulvet.
Han sparkede lidt til en klinke, der ikke lå vandret som de andre, med den sorte skosnude. Stuart havde lagt hænderne i lommen, en ting han altid gjorde, når han synes det begyndte at krible i hans finger, efter at slå nogen eller noget. Han kunne næsten mærke blodet der pumpede i fingerspidserne. Hvordan hans knyttede næven, længtes efter en hurtig date, med Charles absurde grimme fjæs.
”Nej”, udbrød han og hævede de mørkeblå øjne, som pludselig var dybt frastødende, og ikke charmerende at betragte som ellers. ”Jeg bed godt mærke i, at du var optaget af andre ting”, afsluttede og tilføjede Stuart mod Imogen. Derefter vendte han sig mod Charles, som rent faktisk havde komplimenteret hans nissehue. Han var den eneste, der havde tænkt i de komiske baner. Alle de andre, havde iført sig dyre smokings. Tanken var både frastødende, men gjorde ham også stolt. Stuart nikkede kort, ligegyldigt.
”Det var vel egentlig ret åndssvagt, når man tænker på, hvor mange andre der har iført sig de helt store sager. Pandora må have været lidt skuffet”, mumlede Stuart. Han havde lagt det mørke blik mod fliserne. Alle vidste jo godt, at Stuarts forældre var fattige, og slet ikke havde tænkt i den retning, at Stuart måske gerne ville have været ligeså flot klædt – men han var den eneste, på nær Jazz og Charles, der vidste det. [/ul]

[Imogen Ivory]

can you dance,

like a hippogriff?

outfit


Imogen smilede varmt til sin bedste veninde, mens Charlies ord rumsterede inde i hovedet på hende, mens en syg trang til at lege Kirsten Giftekniv skød op i hende. Ikke fordi Pandora direkte havde sagt til hende, at hun havde anderledes følelser for Charles, og hun vidste også at hun var fascineret af Amycus Wallace… Men, alligevel? Hun prøvede på at lade være med at smile for sig selv, og skjulte læberne bag sit glas, samtidig med Pandora forlod dem, uden Imogen kunne nå at sige noget. Ikke at der var behov for det, men altså…

Imogen hævede karakteristisk det ene øjenbryn over Stus lunkne kommentar til Pandora kom ligesom ud af ingenting, men hun valgte at lade være med at tænke mere over det. Hun havde alligevel ikke rigtigt noget at sige til det. Hun så i stedet op på Charles, og længtes efter at fortsætte samtalen, men nåede ikke at sige noget, før Stuart havde rettet sin opmærksomhed imod hende, og som sædvanligt smilede hun kækt og venligt, som hun altid gjorde.

”Ja, jeg blev vist lidt distraheret.” hun klukkede let og så indforstået på Charles, uvidende om at Stuart måske endnu engang ville få det forkerte indtryk af hvad de to havde foretaget sig før. Imogen kunne ikke drømme om at røre Charlie på andre måder end som sin ven – ikke fordi, han ikke så godt ud, men det lå bare ikke i kortene. Så havde det også langt større konsekvenser, skulle hun komme til at lange ham en lussing igen.
Igen forsøgte hun at sige noget til Charles, men da han åbnede munden for at snakke med Stuart tav hun, og rynkede voldsomt på brynene over hans ord, og måtte bryde ind.

”Jeg er hundrede procent sikker på at Pandora har en fantastisk aften! Se bare hvordan hun danser af sted!” udbrød hun og gestikulerede over imod veninde, der lykkeligt skred hen over gulvet. Og Imogen var ikke umiddelbart enig i det med de store sager, men undlod at kommentere på det. Selv var hendes kjole en hun havde fundet i en genbrugsbutik og senere hen dekoreret. Den havde ikke kostet hende mere end tre sølvsegl. Skoene havde til gengæld kostet lidt mere, men det var ikke noget at snakke om. Hun fik lyst til at ruske Stuart godt og grundigt.

tag; folkz

[Pandora Jean Evans]

let's dance ,
kjole foran · kjole bagpå · håret · tilbehøret

Pandora var heldigvis ikke til stede da Stuart kom med den antagelse at Pandora ville være skuffet over Stuarts påklædning, - hvilket var meget heldigt, for hvis hun havde været der, ville hun nok have reageret ret voldsomt på den antagelse. Hun havde faktisk selv været en smule genert og næsten skamfuld over at komme i sin kjole, men nu var den lavet, og desuden havde hun ikke haft andre pæne kjoler at tage på; og så passede den til hendes sko. Derfor var hun også evigt taknemmelig over den loyalitet Imogen viste ved at støtte op om venindens holdning. Pandora vidste jo godt at Stuart ikke havde mange penge at gøre med, og det var netop personer som Stuart og Imogen der gjorde denne slags events til store festligheder! Der var så festligt med underholdende indslag.

Da Pandora havde skænket op, - til både hende og Stuart, da hun ikke havde fået Stuarts sidste kommentar med, på grund af musikken og den evige sumren af elevernes snakken, råben og jublen. Hun nippede til sin egen drink og vendte sig om for at betragte de tre uden at give mine til at deltage igen lige med det samme. I stedet lænede hun sig diskret tilbage op af baren, og sukkede svagt. Hendes øjne faldt et øjeblik lidt for længe på Charles, og da han kiggede hen på hende, sænkede hun blikket ret brat, og fik en lettere rødmen i kinderne. Hun kastede et blik hen på alle de dansende par. Hun vidste ikke om hun decideret turde bevæge sig ud på dansegulvet i aften. Hendes klodsethed bød vidst kun på katastrofer. Hun tog en dyb indånding og gik tilbage til selskabet. Hun smilede til dem allesammen, men det falmede lidt da hun fornemmede en lidt trykket stemning.
"Ville du have lidt at drikke, Stu? Det smager virkelig forfriskende!" bød hun, og rakte det fristende til ham, med et skævt smil.

[Stuart Fellton]

[/color][/b], udbrød han og vendte sig mod hende. Han greb chancen, og tilføjede hurtigt: ”Jeg tror jeg har brug for noget luft(han drejede sig mod Imogen og Charles)- I har ikke set Pedias Cromwill? Jeg er nødt til at snakke med hende”, udbrød han og vendte derefter ryggen til de tre. Han følte sig kulret. Ikke på grund af den uopdagede vodka, men fordi Imogen havde svaret ham. Han kunne ikke klare fornemmelsen mere. Hvad var det de to havde gang i? Hvorfor blev hun distraheret, når hun så på Charles? Hvad havde han, som.. ja.. andre drenge(her mente Stuart jo sig selv) ikke havde? Det var da fuldstændig ulogisk.
Stuart havde atter vendt sig mod disse, efter han havde kastet et blik rundt omkring i salen. Pedias kunne måske blive hans redning, men det så ikke ud til, at denne.. redningsaktion, ville lykkes ham. Derfor måtte han vel hænge ved lidt endnu, ikke?
”Nå, det kan jo vente. Hun er sikkert i gang med.. noget.. spændende”, tøvede han og stillede glasset fra sig. Han så ned i gulvet, og lagde hænderne i lommen. [/ul]

[Pearl Dragomirov]

Sommetider ville Pearl sværge, at farmoderen måtte være synsk.
Længe havde Pearl gået og helt afvist tanken om at deltage ved ballet, indtil hun blot få dage inden, var blevet inviteret af Loretz. Pludselig stod uden ude kjole og meget håb for at finde den perfekte kjole indenfor et par dage. Netop som hun var ved at opgive alt håb, var en af familien Dragomirov’s ugler landet i skolens ugleri, og den var ikke kommet alene, men havde medbragt en blød pakke. Da Pearl havde fjernet det brune papir, havde et væld af bløde stoffer og blonder strømmet ud. Det skulle forestille, at være en tidlig fødselsdagsgave. Straks havde hun sendt uglen tilbage med et taknemmeligt brev til farmoderen.

Som alle de andre piger fra hendes sovesal, uden undtagelse, havde Pearl brugt lang tid på at gøre sig klar til ballet den dag. Rummet var fyldt med forventninger og duften af sød parfume. Pigerne havde ivrigt hjulpet hinanden med både hår og make-up, mens de havde uddelt håbefulde drømme om deres kavalerer og aftnen som var i vente. Pearl havde lagt en mørk make-up omkring øjnene, mens resten af ansigtet fremstod naturligt. Håret var sat med perle-prydede hårnåle. De få smykker som Pearl havde udvalgt sig, øreringe og et enkelt armbånd, havde hun allerede påført sig. Og den eneste spænde på sølvskoene var spændt, og hendes fødder parate til at betræde dansegulvet. Et øjeblik havde hun stået og betragtet sig selv, og ladet forestillingen om den perfekte aften rende af sted med hendes fornuftige sind. Tanken om at blive vartet op som en prinsesse var indbydende for Pearl’s indre. Et sted i det samme indre, måtte hun også indse, at en del af den store forventning til ballet, lå nok også i at det netop var Jake som havde spurgt efter hendes arm. En af pigerne fra hendes årgang, trak blidt i hendes arm for at vække hende, og for at spørge, om Pearl ikke lige ville hjælpe med at rette hendes hår til intet mindre end perfektion!

Pearl havde med samme pige aftalt at følges ned mod storsalen, hvor de begge havde aftalt at mødes med deres kavalerer for aftnen. Netop som de forlod sovesalen for at bevæge sig af sted, kastede Pearl et sidste blik over skulderen med det store spejl som prydede en del af væggen af dem. Arret på hendes skulder var ikke skjult under kjolens stof. Oftest var det dækket af skolens uniform, men nu var det blottet for alles syn. De andre piger havde dog forsøgt, at overbevise Pearl om ligegyldigheden ved arret. Det kunne næsten ikke ses, det var ikke så slemt, man lagde knap mærke til det. Men Pearl kunne se det, også selv om hun prøvede at lade sig overbevise af de andres ord. Pigen ved hendes side lod hende dog ikke se det længere an, men halede hen i stedet ved armen og førte hende ivrigt med ud af sovesalen, mens hun ivrigt, med drømmende øjne, fortalte om hendes kavaler, og om hvor romantisk han havde været, da han havde spurgt hende, om hun ikke ville følges med ham til ballet. Et sted i baghovedet bad Pearl til, at venindens tårnhøje forventninger ikke ville slå den stakkels fyr helt af hesten, men hendes eneste bemærkning til veninden, var et smil.

Det var kun få skridt, Pearl nåede at tage inden hun opdagede Jake’s tilstedeværelse lige udenfor sovesalen. Hun havde fjernet blikket fra veninden, kun for at skabe sig et kort overblik over de mennesker, som nu engang opholdte sig udenfor sovesalen, og hendes øjne blev mødt af et par velkendte, lysende blågrå øjne. Hun stoppede op, og skulle straks til at spørge bekymret indtil, om der var noget galt. Det var jo meningen, at de skulle mødes nede foran storsalen.. Hun lod først blikket glide hen over ham, for at se om han nu havde begge ben og arme endnu, men måtte så hengive sig til at se ham meget nærmere an, end blot at tælle de mest vitale lemmer. Hun indså hurtigt at han ikke lignede en der var i problemer, hvis noget lignede han netop det modsatte. Han lignede en der kunne klare hele verden, og tanken fik et smil til at pryde sig over Pearl’s læber.

yours dearly
Pearl Dragomirov

what she looked like, on this special night

[/right]

[Charles Jonathan McDonal]

I can’t,

get her off my mind

Tøjet


Det olme blik, blev ikke glemt. Charles trak brynene let sammen, så hans ellers så rene pande fik svage rynker. Var Stuart sur på ham, og hvis han var hvad havde Charles så gjort galt? ”Har jeg gjort et eller andet, Stuart?” spurgte han ligeud, og smilet forsvandt ligeså langsomt. Det var ikke til at ignorer mere, det så endda ud som om at Stuart direkte hadede ham. De grønne øjne prøvede at fange de sorte, og Charles kørte endnu engang hånden igennem de blonde krøller.
”Jeg skulle bare fortælle Imogen noget, ” Man kunne tydeligt høre på ham at han forsvarede sin bedsteveninde, Charles lagde armen op på hendes skulder i det han følte sig en smule utilpas. ”noget jeg lige har fundet ud af” Afsluttede han sætningen, og kiggede ned på hende med et halvt forklarende smil. Trods Imogen ikke havde fået meget afvide, inden samtalen var blevet afbrudt så kunne hun vel mærke på ham at han blev mere fjoget i Pandoras nærvær.

”yearh, hun hard et nok sjovere med dig end nogen anden” Mumlede han, en smule tvær. Ikke fordi han havde noget imod at de gik sammen. Men at Pandora så lykkelig ud, sammen med Stuart gjorde ham en smule irriteret. Nej, ikke en smule men utrolig meget! Det burde være ham der stod ved hendes side og få hende til at danse hen af gulvet. Ikke Den fimsede dreng med nissehuen! ”Desuden store sager er ikke hvad der tæller” Charles kiggede hurtigt tilbage på Pandora inden, han kiggede irriteret hen på Stuart. Hvordan kunne han?! Læste han ikke de blikke Charles sendte til hende, når de snakkede? Havde han ikke forstået de få hentydninger han havde fået? Med et opgivende suk, røg glasset op til læberne igen og det sidste lyserøde væske gled ned gennem halsen på ham. Charles kiggede forfærdet på glasset, da det allerede var tomt og skinnende. De grønne øjne hvilede på Stuarts ansigt, gennem glasset og gjorde at det fik en sjov form. Et lavt grin gled ud over hans læber og han rystede lidt på hovedet, for derefter at stille glasset på det nærmeste bord. Han måtte hente noget senere. Charles kiggede olmt på Stuart, hans ’bedsteven’ der før havde stået og kysset på den pige som han var faldet for. Det var jo noget utilgiveligt stads! Blodet pumpede i hans håndflader og fik dem til at kradse, det gav faktisk lysten til at slå hånden imod noget. Mest af alt ville næven passe lige perfekt i Stuarts mave, eller måske hans ansigt? Denne tanke fortrød han straks og rystede svagt på hovedet.

Pandora kom hurtigere tilbage end forventet, men det lagde Charles ikke mærke til først. De grønne øjne hvilede på Stuart. Hvorfor ville han nu lede efter Pedias? Hurtigt rystede han på hovedet og kiggede hen på Pandora. ”Nej hende har jeg ikke set, ” svarede han i et ligegyldigt tonefald. Drengen kiggede hen på Pandora og sendte hende et lysende smil. Med et fik han den idé at han kunne spørge hende op til dans?
”Pan, vil du danse?” spurgte han, med et skævt smil, dog meget tøvende. Han havde lige sat sig for at han ikke ville danse og nu havde han pludselig skiftet mening. Charles sendte et halvt grin til Imogen og kiggede derefter hen på Stuart. Hvad var der i vejen med den dreng?
.

Tag;; Fokz

[Jake Wade Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake havde ikke tilbragt længe på at gøre sig klar, selvfølgelig havde han overvejet om det var godt nok længe, men i forhold til det kvindelige køn var drengene oftest noget hurtigere til at gøre sig færdige. Han havde forhørt sig hos en af hans kollegiekammerater om han så godt nok ud og som svar havde han fået et anerkendende nik og et smil. Jake smilede taknemmeligt og godkendte ligeså kollegiekammeratens valg af påklædning. Færdig og klar til at tage af sted.. Tidsfordriv havde aldrig været Jakes stærke side, han var ikke typen som satte sig og trillede tommelfingre for at få tiden til at gå, mest af alt på grund af at han oftest havde noget han kunne lave. Dog havde han fået ventetiden til at gå og stod nu foran døren ind til pigernes sovesal.
Forventningsfulde havde han hørt flere piger komme drømmende ud af døren foran ham. De fleste af dem i selskab med andre piger fra samme årgang, ivrige efter at komme til ballet og mødes med deres kavalerer. Jake kunne ikke lade være med at lytte til hvad de mange piger snakkede om og nogle af de ting som blev sagt frembragte da også smil på hans læber. Forventningen var tydelig at høre i pigernes stemmer og han kunne tydeligt høre at de glædede sig.
Da døren endnu engang, som så mange gange før, gik op, var det denne gang en smule mere specielt. For der kom hans date gående arm i arm med en pige fra samme kollegium som ham selv og hans date. Han smilede skævt til hende imens han løsnede grebet en smule om hans egen hånd på ryggen. Det var tydeligt at se i Pearls ansigtsudtryk at det bestemt ikke var hvad hun havde forventet og hvad var det.. Var det bekymring han kunne skimte i de brune øjne? Hendes reaktion fik et skævt smil frem på hans læber imens han, uden at lægge skjul på det, lod de klare øjne vandre ned over hendes krop. Han lod sin ene hånd dykke ind under jakkesættet og ned i inderlommen for at fiske den sorte æske op som ikke var pakket ind i papir, men alligevel skjulte hvad der var indeni selve æsken. Samtidig tog han et skridt frem, med pakken i hånden som hang ned langs siden på ham. Det skæve smil var ikke til at fjerne fra hans læber og han så ned i Pearls øjne. ” Du ser fantastisk ud Pearl. ” Komplimenterede han og sendte hende et skævt smil. Han fjernede kun kort blikket fra hende for at hilse på hendes veninde med et nik og en hilsen med ord inden han igen så ned i Pearls øjne. Afstanden imellem dem var kort, omkring en halv meter og han løftede æsken op imellem dem og holdte den frem imod hende. Han ventede tålmodigt på at hun skulle tage imod den og selvfølgelig efterfølgende åbne den så han kunne se hendes reaktion, den reaktion han havde glædet sig til at se i flere dage. Han ville se om hun kunne lide hans gave til hende.

516 WORDS
for who? Juleballets deltagende
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES