JULEBALLET

[Night]

yule ball,

Storsalen var i aftenens anledning pyntet smukt op, og alle lærere havde været i sving med deres tryllestave. Det glatte stengulv, var dækket af et tyndt lag sne, der dog hverken var koldt eller vådt. I stedet var det en varm illusion akkompagneret af sneen der dalede fra det fortryllede loft. Langs væggene faldt en frostklar dis, og hyllede rummet ind i et saligt hvidt skær. Fra de store stenhvælvinger i loftet, hang maliciøse istapper, der glimtede i lyset fra de blå flammer, som dansede fra metalskåle placeret langs de disede vægge.
Bagerst i storsalen stod tre, enorme juletræer, pyntet i hvide og sølv farver, hvor fortryllede engle og julekugler fór rundt i et finurligt mønster.
Små runde borde havde erstattet de sædvanlige langborde. Store fontæner med punch sprudlede af klar væske og skinnede om kap med det isede loft, som var det spækket med diamanter.

Da eleverne i storsalen var parat, trådte den gamle rektor frem og bredte armene ud, som for at trække salen ind i en varm omfavnelse, så ulig ham. Hans magtfulde stemme gjaldede ud over salen, da han erklærerede juleballet for åbent.
Ind trådte vejledere og præfekter med deres forundrede partner, og åbnede dansen til en smuk valsemelodi.

____________________________________________

OOC: Juleballet kommer til at foregå over HELE DECEMBER MÅNED! Kender du følelsen af at have gået glip af et event fordi du over den weekend eller uge hvor plottet har foregået, har været travl med skolearbejde eller af andre stressende grunde ikke haft mulighed på at være på? Det slipper du for her! Med en hel måneds event, skal vi nok nå det allesammen!

Til Juleballet, har jeres kære adminteam iscenesat et kæmpestort plot, som først vil blive afsløret til event'en som aftenen forløber sig, så alle bedes være opmærksomme på adminbeskeder til eventen! Det er meget vigtigt!

I er desuden velkomne til at lave private tråde, der foregår til/samtidig med ballet, men i så fald skal trådendes navn indeholde ordet 'BAL' allerforest, for at undgå forvirring.

Vel mødt!

Palindrome, Taut og Night.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

dress
shoes
hair

Der havde været noget nær stille på slottet hele eftermiddagen, så stille som der nogensinde blev. Men dette var selvfølgelig helt anderleders i opholdsstuerne og sovesalene hvor folk farede rundt i mellem hinanden – specielt pigerne – der havde glemt en ørering et sted, eller mistet sin tryllestav i kaoset. Lily havde stort set holdt sig på sovesalen hele dagen. Normalt var hun ikke typen der yndede at bruge timer på sig selv, men hun havde besluttet sig for noget andet denne gang – for en gangs skyld, ville hun gøre alt hvad hun kunne for at se smuk ud.

Fuldstændig upåvirket af venindernes jamren og fnisen, havde hun siddet og krøllet øjenvipperne omkring sin tryllestav og leget tilfældig med et af Slikhårs hårprodukter til hekse i alle aldre.
Kort før ballets start var hun endelig tilfreds, og så på sig selv med et udfordrende blik i spejlet. To af de forreste, lange, lyse lokker var snoet sammen på baghovedet, holdt på plads med et simpelt lille spænde med perler i samme farve som den lange kjole. Resten af de hvide hår bølgede naturligt ned af ryggen. Det var nok den der havde været sværest at finde, blandt alt det Lily manglede.

Den petroleumsblå farve spillede i lyset, og hvislede let som den kærtegnede gulvet – på trods af Lilys simple – men høje – sko. Hun havde aftalt at mødes med Jasper udenfor indgangshallen, så de kunne gå ind sammen som alle de andre par. Som det sidste stak hun tryllestaven ind under sine gevandter, og gik ned imod storsalen.
Lily følte selv at hendes hæle larmede unødvendigt meget på det hårde stengulv, og åndede lettet op da hun så Jasper Wayland vente på hendes for enden af trappen. Hendes fingre gled ned over gelænderet på stentrappen, mens hun smilede forsigtigt ned til ham.

tag; folkz

[lou]

Det ville være en direkte løgn at påstå, at Lou havde kommet sig over sine overvældende følelser og var helt rolig omkring i aften. I det mindste havde hun mandet sig op og sagt ja til Aiden - i et brev godt nok, men det var da bedre at tage chancen i stedet for at ignorere ham og ikke komme til ballet.

Nervøsiteten lod sig ikke vise på Lou, da hun trådte ind i storsalen. Hun var vant at vise en facade, om hun så var ked af det eller glad. Hendes rigtige humør fik man først en fornemmelse af, når man snakkede med hende. Synet der mødte hende var vidunderligt: salen var pyntet med de mest blikfangende dekorationer, og de elever, der allerede var ankommet var klædt i de flotteste, mest farvespraglende kjoler. Selv var hun iklædt en khakifarvet kjole med palietter i taljen, der fulgte hendes krop tæt. Hun var langt fra den mest iøjnefaldende gæst til ballet, men hun var ikke typen, der søgte opmærksomhed omkring den slags. Hendes simple, sorte stiletter klikkede mod gulvet, da hun stillede sig til højre for indgangen og i en sikker afstand fra de gæster, der allerede samledes rundt om pucnhbordene og sludrede for livet løs. Hun ventede på Aiden og ville helst ikke ses af nogen, hun kendte, før hun havde sin arm sikkert omkring hans.
I et forsøg på at gøre noget med sine arme snoede hun distræt en af de løse lokker ved hendes øre omkring sin finger. Hendes hår var sat op i en flot knold og gav hele hendes outfit et mere gallagtigt look.

kjole · stiletter

[Deleted]

let's do this shit !
may i have this dance?
Jakkesættet
Slipset

Adam havde vidst overgået sig selv, da det var lykkedes ham, med hjælp fra Julie, Aiden og Rachel, at liste alkohol med ind på skolen. Det var lidt af en succes, og de havde da også fået fejret successen! Adam og Julie var i hvert fald helt henne i hegnet på forhånd. Derfor kom Adam ind i storsalen, - som mildest talt ikke lignede storsalen mere, - med Julie under armen, og en flaske spiritus gemt væk i Julies håndtaske. De kom ind i et raskt tempo, som så til gengæld også afslørede at de ikke gik helt lige. Grinende og fnisende kom de ind, i den i forvejen ret fyldte sal. Så snart de var inde, skubbede Adam diskret Julie lidt til side, for at få iværksat deres plan for aftenen. Under andre omstændigheder var det første han havde gjort, at kigge efter Lily, men lige nu havde han en mission for sig som lige skulle klares først!

Han nikkede til Julie. De skulle lige vente på at Aiden dukkede op i salen, og derfor hviskede han til hende, at de skulle gå op og tage en drink, - alkoholfri... indtil videre! Diskret, tog han hendes hånd og gik op mod det høflige tagselvbord, og øste en drink op til Julie, som han høfligt rakte hende, og derefter en til sig selv. Adam var i ekstremt højt humør. Han havde sunget hele vejen ned af trappeopgangene ned til Storsalen, med Julie under armen, hvor de havde været hinandens støttepæle for ikke at vælte og afsløre sig selv for meget, - og det var da gået meget godt, for ingen havde haft mistanke endnu; måske var Adams festlige humør så gennemtrængende at det kunne dække over hans skæve gang.
Han hævede sit glas overfor Julie.
"Skål!" råbte han så højt han kunne imod Julie, og nikkede i skål til alle omkringsstående for at de skulle skåle med.

[Julie Aderyn Young]

EVE OF THE YEAR
all and everyone

Festen var for Julie begyndt langt inden selve ballet var blevet skudt i gang, men sådan gik det jo en gang i mellem, når man både var en festabe og desuden datede en den samme aften. Lige så snart Julie havde erklæret sit hår for sat og sminken i orden havde Julie mødtes med Adam, der på snedigt vis havde fået lusket noget alkohol med ind på skolens område, som nu var gemt i hendes håndtaske. Gladeligt havde hun taget for sig, både fordi hun gerne ville sætte gang i løjerne, men også fordi hun inderst inde var lidt bange for Lilys reaktion, når hun kom valsende med den person, hun afskyede mest i hele verden. Hun retfærdiggjorde sin handling med, at hun selv bestemte, hvem hun var venner med, og at hun i det mindste havde lidt styr på Adam, nu hvor hun var hans date. Hvis Julie havde vidst, at hendes følelser var stikmodsatte, var hun aldrig gået med til at være det. Lily var ingen steder at se.
En smule slingrende i sine høje hæle lod Julie trække sig med ind i den flotte sal af Adam, der gik mindst lige så slingrende som hende selv. Hun boblede af grin og havde gjort det i et stykke tid, selvom hun ikke kunne huske, hvad der var så sjovt. På trods af sin svækkede dømmekraft og motoriske evner ankom hun med stil, da den mørkeblå draperede kjole, som gik helt ned til gulvet, svingede elegant omkring hendes ben. Adams slips matchede hendes kjole, og hendes håndtaske matchede hendes sko med sin kobberfarve. Julie havde ikke rigtig bemærket nogle af de andres outfits endnu, men hun havde sans nok til at se, at andre vendte hovederne efter hende, når hun kom ind i salen. Hun elskede, at hun ikke var ankommet ubemærket.
"Skål!" istemte hun med sin noget lysere stemme og vendte sig, ligesom Adam, ud mod de omkringstående elever for at få dem med på skolen. Hun greb fat om Adams arm igen, fordi hun kortvarigt mistede balancen. Hun endte med at hive Adam halvt med sig ved siden af punchbordet, og der var snart en masse mennesker mellem dem og drikkevarerne igen. Endnu en gang boblede hun over at grin ind mod Adams bryst

---

Julie er iklædt en gulvlang mørkeblå kjole med et smukt, draperet fald. Den har en strop og følger hendes overkrop tæt i modsætning til selv kjolens underdel, der er meget vid. Under kjolen gemmer sig et par kobberfarvede stiletter, der matcher hendes clutch og øreringe. Hendes hår er sat op i en elegant frisure, man sjældent ser hende i.

kjole · hår · øreringe

[lady]

Christmas eve
- Always something special

[/i][/font][/right]

Aften var endelig kommet. Den aften alle havde gået og ventet spændt på. Den aften som der altid var meget snak om. Både før og efter. Det var her man gjorde sin store entré og det kunne være noget fra denne aften som du blev kendt for resten af året, og muligvis det kommende år ligeledes. Det havde tydeligt kunne mærkes i atmosfæren på skolen de sidste par dage, og timerne op til var det hele blot blevet endnu værre. Hele skolen havde næsten været på den anden ende. De fleste elever, hvert fald af pigerne havde rendt rundt for at lægge det sidste hånd på deres mesterværk. Dog var drengene ikke gået fri. Selvom de så ud til at være afslappet, så var der næsten lige så mange drenge der var oppe og køre. Prøvede på at finde tøjet, og lige skulle sikre sig at deres ’date’ var okay med dem denne aften.

For mange var det sådan. For en enkel pige, var det anderledes.

Rachel havde ikke haft samme stress på hele dagen for at nå det hele. Hun havde faktisk bare taget det med ro. Hun havde valgt de bukser hun skulle have på sammen med den bluse hun bedst kunne lide. Ikke på vilkår om hun skulle skrues ned i en lille tætsiddende kjole og et par høje hæle. Godt nok havde hun været glad for hæle da hun var yngre, men det var den gang, og bestemt ikke længere. Så hvordan det var gået til at hun nu stod i indgangen til storsalen iført en stram rød kjole med der tilhørende røde stiletter kunne Rachel på ingen måde huske, og hun ville heller ikke huske det. Hun følte sig til grin og ikke særlig smuk. Kjolen var for kort, skoende for høje og så strammede de. Der til så var det ikke til at holde balancen og Rachel var sikker på at hun hvert øjeblik det skulle være sikkert ville vælte. Derfor var hendes gang bestemt ikke noget særligt kønt syn. Hun prøvede blot på at bevæge sig, men når man ikke var van til skoende så blev armene ikke hold ind til siden, men nærmere ud som et par vinger.

Storsalen var pyntet smukt. Den lagde fuldkommen op til at aften skulle være endnu mere fortryllende end året normalt ellers var. Om det havde været lige så mægtigt og fortryllende sidste år kunne Rachel bestemt ikke huske. Hun kunne faktisk ikke huske særligt meget fra året før, men måske var det også fordi hun ikke var blevet tvunget i sådan noget her tøj. Godt nok var dette ikke hendes første bal, og det var heller ikke det sidste, men hvorfor hun så skulle plages i år forstod hun ikke. Hun sukkede næsten højlydt da hun langt om længe var kommet inden for, havde fundet det første og bedste bord og sat sig. Hvad hun ikke lige havde opdaget var at bordet hun havde fået sat sig ved mere eller mindre kun bestod af slanger.

- ”Undskyld mig” mumlede Rachel i det hun rejste sig igen, og prøvede på at finde et andet sted at placere sig uden at være i vejen for nogle eller noget.

[/blockquote]

¤¤

Tag ¤ Yuleballet & Rachel
Note ¤
Translate ¤
Mood ¤ m(^w^)m
Outfit ¤ Shoes, dress, hair

[/size]

[Jake Dunham]

Jake havde ikke skulle forfærdelig lang tid på at gøre sig klar til Ballet, Hans hår stod just trodsalt næsten af sig selv, så det skulle han ikke bruge tid på, så efter at han havde været i bad og barberet sig. Havde han skiftet til sit Festtøj, Som bestod af en sort smoking, med en hvid skjorte og et sort slips. Han havde længe stået og overvejet om han skulle havde slips på eller ej, Men da han normalt ikke var fest typen, og fordi han havde en date, valgte han at tage slipset på, det kunne jo trods alt tages af igen hvis det blev nødvendigt.

Da han kom ned to storsalen kiggede han lidt rundt for at se om han kunne se Dawn nogen steder, men da det ikke var tilfældet gættede han sig til at hun endte var gået ind eller at hun ikke var færdig endnu, så derfor valgte han at gå ind til ballet og finde et bord. Det ville jo være nemt nok at finde hende der inde, eller det håbede han da. Jake fandt hurtigt et bord hvor der ikke rigtig sad nogen. Da han havde valgt bordet, Tog han et glas punch og sippede lidt til det mens han kiggede rundt for at se om han kunne få øje på Dawn. Men da der var en del elever for ikke at sige næsten alle. Så var det meget sværere end han havde troet. Men efter noget tid var han dog sikker på at Dawn ikke var kommet og trak bare lidt på skulderne igen og kiggede så bare rundt i Salen.

[Charles Jonathan McDonal]

I can’t,

get her off my mind

Tøjet

Den blonde dreng havde brugt mindre en ti minutter på at få den irriterende smoking på. Med lidt hjælp fra en eller anden pige fra hans opholdstue fik han bundet slipset ordentligt, da han syntes at havde et eller andet fjendskab med dette forbandede slips. Charles kunne ikke helt huske hvem der havde været villig til at hjælpe ham i sidste øjeblik, men han var dybt taknemmelig. I det han trådte ud af Ravenclaw tårnet, begav han sig ned mod stedet hvor han skulle mødes med Imogen. Da han havde brugt de sidste minutter på at tage fest tøjet på, så orkede han ikke at sætte sit hår. Derfor måtte han prøve at få det til at stritte, mens han gik ned af trapperne dog fik han tid da trappen han lige havde trådt ud på begyndte at bevæge sig. Irriteret, men samtidig taknemmelig lod han hænderne kører igennem det blonde hår bare for at lade det få en strittende effekt.

Charles var ikke den type som gjorde så meget ud af sig eller ville have opmærksomhed, derfor havde han valgt et gråt men festligt jakkesæt. Slipset var kedeligt sort, som altid. Dog havde han tilladt sig at sætte en lille broche af en ørn midt på slipset, bare for at være en smule besværlig. Da han havde brugt flere minutter på at komme ned, lykkedes det ham endelig at stå foran Storsalens store trædøre. Og heldigvis til tiden. Blikket gled rundt på de forskellige folk, mest pigerne, som havde klædt sig utrolig godt. Mange af kjolerne var fulde af farver, mens andre havde en naturlig farve men alle kjolerne klædte pigerne på forskellige måder. Charles havde med det samme han var trådt ned på trappens første trin, hvorfra han kunne se ud over indgangs hallen, kigget efter Pandora. Men da han ikke lige havde kunnet se hende ved første øjekast, måtte han glemme sine forhåbninger for en stund. Charles kunne ikke gemme smilet bag en eller anden facade og det samme galt hans halve nervøsitet.

Tag;; Fokz

[Jasper Wayland]

Christmas is not a time or a season

[/color]
but a state of mind.[/left][/font]

At der have været stille på slottet, var noget der havde gået Jasper Wayland på: han brød sig ikke om stilhed og fortrak til hver en tid at der skete noget, og når der intet skete kunne han finde på de mærkeligste ting. I dag havde han dog intet ballade lavet – selvom der var Julebal kunne man ikke stole på lærerne, og han ville helst ikke bankes søndersammen af Lily Abbott hvis han var nødt til at aflyse grundet en eftersidning eller han var blevet ”bortvist” fra ballet.
Det at Jasper og Lily havde aftalt var ikke ligefrem en rigtig date, ja faktisk, så havde Lily bestukket Jasper med chokolade, hvilket man aldrig ville kunne få Jazz til at indrømme. Hvor ynkeligt ville det ikke også lyde, at han, Jasper Wayland, blev bestukket til at følges med en pige på grund af noget chokolade?
Jasper var iført et par mørke jeans, eftersom han hadede bukserne der normalt hørte med til et jakkesæt som pesten. Han havde en stribet grå skjorte på, med svagt optegnede sorte streger der kun kunne ses tæt på, og uden over skjorten havde han en sort jakke. Slipset var sort, og sad en smule løst. Ikke tale om at Jasper ville stramme det – uanset begivenheden. Håret sad sat op med noget mugglerstas kaldet ”voks” som en af hans venner havde anbefalet ham, og for at prøve noget nyt havde han hjerteligt taget imod forslaget. Skoene var for engangs skyld noget andet end de halvslidte sneakers, og de sorte - nyindkøbte! – sko passede til jakkesættet.
Han stod for enden af trappen, halvt op af gelænderet, mens han holdte øje med hvem der gik ned af gangen. Lily skulle nødig se ham stå lænet op af gelænderet, for selv om Lily var en fantastisk pige, vidste Jasper ikke hvad hun kunne finde på under et bal. Efter noget tid fik han øje på Lily og rettede sig straks op i sin fulde højde, mens han smilede op til hende, og da hun nåede ned til ham tilbød han hendes hans hånd, præcis ligesom mændene gjorde i de få mugglerfilm han havde set – og tilføjede dernæst: ”De der sko..” begyndte Jazz, men fik aldrig færdiggjort sin sætning, fordi det virkede lidt uhøfligt at sige: er den verdens opfindelse nogensinde, de får jer til at virke ligeså høje som os fyre næsten.

Words: 391
Quote: Calvin Coodlidge
Tagged: ppz.
Time: -
Place: Storsalen.
Notes: OUTFIT

[/font]

[Imogen Ivory]

can you dance,

like a hippogriff?

outfit


På nogle tidspunkter savnede Imogen Ivory sit lange, bølgende hår og deres mere feminine udseende. Sådan havde hun også først haft det med juleballet, men efter til sidst at have besluttet sig for så at være utraditionel, havde hun egentlig vendt tilbage til sin normale ekstase over det lette, korte hår, der denne aften heller ikke var specielt kunstfærdigt sat, men nærmere samlet i en meget lav hanekam, som alligevel ikke rigtigt kunne karaktiseres på den måde.

Hendes kjole var lårkort, sort og præget af voldsomme guldmønstre i alskens former. Ligeledes var de sorte stilletter tårn høje, i samme farve som de lakerede negle. Omkring øjnene var make-up’en mørk, og mest af alt lignede Imogen en der skulle til en vild fest og ikke et julebal. Men hvorfor ikke skille sig en smule ud? De eneste smykker hun bar, var et bare ligeledes sorte øreringe.

Hælene klikkede arrigt mod gulvet, som hun bevægede sig nærmere den store sal, og fik øje på Charlie der ventede på hende i døråbningen. Hun kastede et blik på hans fine tøj, og morede sig et kort øjeblik over hvor meget hun skillede sig ud i forhold til ham. Han så jo ganske nydelig ud, mens hun mest af alt lignede en eller anden på vej til et diskotek.

”Hej handsome,” jokede hun, og omfavnede ham kort, hvor malplaceret det så end var i situationen – men Charles var trods alt hendes bedste ven. Hun stak armen ind under hans, og trak ham med ind i storsalen.

tag; folkz

[Dawn Phoenix]

Dawn havde gået bag ved et velklædt, lidt slingrende par, på vej ned mod Storsalen. De havde grinet og fjollet lige siden hun stødte på dem i korridoren, hvilket var smittet af på hende så hun nu også var i et ret opløftet humør. Hun gik et godt stykke bag dem for ikke at gå for tæt på dem, og begyndte så småt af gå og svinge med kjolens skørt, jo bedre hendes humør blev. Hele dagen havde hun tænkt på denne aften. I starten havde hun tænkt sig bare at tage sin kjole på og så var det det. Men efter hånden som hun hørte de andre piger snakke om hvordan de skulle gøres is tand, var hun blevet enig med sig selv om at hun nok også hellere måtte gøre lidt ekstra ud af sig selv, hvilket selvfølgelig havde gjort at hun havde været helt fra den da hun kom tilbage til kollegiet og skulle gøre sig klar.

Hun havde først fundet den hvide kjolen frem og havde lagt den på sengen med skoene stående på gulvet neden under. Og så havde hun så stået og set på det uden at vide hvad hun skulle gøre med sig selv. Heldigvis havde en af hendes veninder set hendes knibe og var trådt til. Hun havde lånt et fladejern af en og et krøllejern af en anden og havde så brugt størstedelen af tiden på at glatte og krølle hendes hår til det endelig så ud som hun syntes det skulle gøre. Så lagde hun en neutral makeup på nær hendes læber, som hun gjorde røde og tog så til sidst kjolen på. For en tid stod hun foran spejlet for at vurdere om hun så præsentabel ud. Et svagt suk og et træk på skuldrene fortalte hendes omgivelser at hun ikke var helt tilfreds. Hun åbnede skuffen i hendes natbord og fandt to lange øreringe frem i sølv som hun tog på sammen med to forskellige armbånd; et på hvert håndled og en ring som kom på venstre ringefinger. Alt sammen i sølv. Så vurderede hun atter sig selv foran spejlet og blev denne gang enig med sig selv om at det var bedre end før. Stadig ikke helt tilfreds, men bedre. På vej ud af døren trak hun i de hvide, højhælede sko og forsvandt så ud af den stadig overfyldte sovesal, for at give de andre piger lidt mere plads at løbe rundt på.

Hun trådte frem øverst på trappen og kunne lige skimte Storsalen gennem de store døre. Hun trak forsigtigt op i tylskørtet som hun begyndte at gå ned af trappen. Hendes øjne lyste op af glæde som hun lod dem gennemsøge mængden af mennesker for enden af trappen efter Jake. Hendes smil matchede hendes øjne, der både ledte efter Jake og forsøgte at se hvor hendes fødder trådte så hun ikke faldt på halen ned af trappen.

Hendes skuldre var frie og hendes brune hår faldt i bølger ned omkring hendes skuldre. Hun havde sat det med en skæv skilning i aftens anledning hvilket gav hende et helt andet look end det hun plejede at have. At hendes hår rent faktisk så nyredt ud i dag og samtidigt var velsat, hjalp selvfølgelig lidt på det. *Bare han nu er her.*

Jo tættere på jorden hun kom, jo mere sikker var hun på at han ikke var der. Hendes smil forblev uændret, men glæden gik af hendes øjne. Da hun nåede enden af trappen stilte hun sig til siden og ventede mens hun spejdede efter ham. Men hun fandt ham ikke. Til sidst fulgte hun efter en flok elever ind i Storsalen, hun kunne jo ikke lade festen pacere bare fordi han havde valgt at blive væk eller havde problemer med tøjet.

Hun nåede knapt ind i Storsalen før hun var gået i stå igen, denne gang overvældet af den flotte sal som var som forvandlet. Det var ikke til at se at det var her hun havde spist morgenmad i morges. Da hun havde kommet sig over salen begyndte hun at lede efter en hun kendte og fik øje på.. ”Jake.” Hun sagde det stille for sig selv inden hun begyndte at bane dig vej hen mod det bord han sad ved. Hun kantede sig sidelæns mellem nogle piger der stod og kommenterede diverse drenge. ”Er den til mig?” Hun nikkede mod hans drink med et drillende smil og samme glæde i hendes øjen som tidligere. ”Undskyld jeg kommer så sent, jeg har vist ikke så nemt ved at se godt ud som dig.” Hun smilte drillende til ham og sendte ham et flirtende blik inden hun hurtigt drejede blikket mod bordet med punch. Hun skulle have et eller andet inden hendes nervøsitet vandt over hendes selvtillid som lige nu var i overflod.

outfit , shoes

[/center][/i][/color]

[Pandora Jean Evans]

let's dance ,
kjole foran · kjole bagpå · håret · tilbehøret

Pandora vidste godt at hendes kjole måske var noget... prangende. Men nu var det den hun havde fået syet til sig på rekord kort tid, og ærlig talt havde hun faldet pladask for den, da hun fik den tilsendt fra Hogsmeade. Takket være den buttede kvinde med æblekinderne! Det eneste minus ved Pans kjole var, at hun ikke kunne decideret løbe i den, hvilket hun ikke ligefrem var vant til; og så var hun desuden ikke vant til høje hæle; eller jo, men det var jo altid kilehæle, hvor hun følte sig forholdvis sikker på ikke at vælte. Derfor var det godt at hun havde Anastacia ved sin side, da hun forsigtigt trådte op i de høje sko som matchede hendes clutch til aftenens anledning. Ja, det havde virkelig taget overhånd, men på den anden side var det ikke specielt ofte at man fik lov til at klæde sig i flotte kjoler. Hun havde med vilje ikke taget en halskæde på, fordi hun bedst kunne lide sit outfit med bart bryst; specielt fordi den lyse kjole fik hendes hud til at se helt solbrun ud. Det røde hår var sat op i en flot frisure, som var lavet med lidt hjælp fra en besværgelse.

Det var jo egentlig ikke fordi at juleballet betød helt vildt meget for Pandora. Hun havde tilmed givet sin første balpartner væk til veninden Dawn. Til gengæld havde hun også fundet en ny, men hun havde egentlig ikke rigtig tænkt over om hun overhovedet skulle danse, - i så fald havde kun måske droppet hælene eftersom kjolen gjorde det svært nok i forvejen. Hun nikkede anerkendende til hendes kønne veninde, Anastacia ved hendes side; de var klar! De to havde hjulpet hinanden hele aftenen med at ligge make-up på hinanden og rette hinandens tøj og alt hvad der måtte høre med. Pandora var ganske stolt af det resultat hun havde fået ud af Anastacia, og ligeledes var hun glad for resultatet af Anastacias eksperimenter med hendes øjenskygge.

Men veninden i armen, begyndte de så småt at begive sig ned mod storsalen, og da de efter længere tids vandren ned af trapper, nåede de to omsider storsalen. Spændt, og med en mindre klump i halsen trådte Pandora ind, med Anastacia i hånden, og smilede sagte til hende på vejen ind.
"Du er simpelt hen så smuk, Ana!" komplimenterede hun anerkendende, selvom hun havde fortalt hende det en halv milliard gange den aften. Det syntes bare at virke mere passende nu, hvor de stod og skulle ind i salen.

[Lily Abott]

fire burn,
and cauldron bubble

dress
shoes
hair


At Lily uden tvivl ville have slået Jasper halvt fordævet, hvis han ikke dukkede op, var ingen underdrivelse. En ting var, at hun havde afvist en i forvejen, og dernæst tvunget sin bedste ven til at gå med sig, ville hun ikke kunne bære at skulle komme alene alligevel. Så det var nu engang med stor lettelse, Lilys blik kærtegnede Jazz velkendte ansigt i mylderet af mennesker. I forbi farten nåede hun at sende et hej af sted mod Ellie, der fløj direkte forbi hende, og sikkert ville have væltet hende, hvis hun havde været en smule tættere på. Lily smilede åndeløst efter hende, og trådte så hele vejen ned til Jazz. Hans kommentar med hendes sko, var en så typisk kommentar for ham, at Lily ikke kunne andet end at le. På trods af at Lily var noget højere end sædvanlig, nåede hun stadig ikke Jaspers højde, selvom det nærmede sig.

”Bare rolig. Folk vil godt kunne se, du er manden.” drillede hun og blinkede til ham, før hun tog hans hånd med et charmerende smil, og trådte ind i storsalen med løftet hage. Hendes petroleumsblå kjole skinnede i det dæmpede blå lys, og det smykke syn af salen slog Lily helt ud af kurs. Hun så over på Jasper med et forundret blik, for at finde ud af om han var lige så fortryllet af synet som Lily selv.

Lily kastede et blik ud i salen, og søgte efter et bestemt kendt ansigt – på trods af at hun nok ikke ville indrømme det overfor sig selv. Samtalen med Aiden og brevet fra Adam, havde virkelig rodet rundt i Lilys verden, og ting hun længe havde fortrængt boblede under overfladen.

Få sekunder senere faldt hendes blik på Adam, som ganske vist ikke så i hendes retning. Julie bemærkede hun overhovedet ikke, men sendte et forsigtigt smil over imod sin gamle barndomsven, uvidende om han så det. Men det i sig selv, at Lily smilede til ham, var noget der ikke var sket igennem de sidste seks år. En ting Lily selv aldrig havde troet skulle ske igen. Kort efter havde hun dog vendt blikket imod Jasper, hvis hånd hendes spinkle stadig hvilede i.

”Åh, Jazz. Dans med mig! Vil du ikke nok?” spurgte hun lokkende, og gik langsomt ud imod gulvet, hele tiden med blikket på Jasper. Langsomt nok til at han kunne nå at afslå, men det håbede hun selvfølgelig ikke.

tag; folkz

[Jake Dunham]

Jake kiggede op da Han så Dawn komme hen mod sig. Og han rejste sig høfligt op og smilte til hende "Det er helt iorden Dawn. Og jeg synes du ser langt bedre ud af mig" sagde han med et varmt smil. Han lod kort blikket glide ned over hende med et smil for at rigtig at kunne se hvordan hun så ud i den kjole før han kiggede hende ind i øjnene igen. Han sendte hende et skævt smil "Vil du ikke hellere havde din egen? ellers må du da godt få den" sagde han med et smil. Det var jo heldigvis ikke fordi at det var noget der var svært at få fadt i, da det bare var punch fra de forskellige funtæner. Han tog gik hurtigt over og hentede et glas punch til hende også og kom tilbage med det til hende, før han trak en stol ud for hende så hun kunne sidde ned. "Værsågod" sagde han med et smil og ventede med at skubbe den ind til hun havde sadt sig. Mens han stod og ventede kunne han ikke lade vær med at studere hende lidt. Når man først gav sig tid til at studere hende, så så hun faktisk godt ud, hvertfald i hans øjne. Og han vidste jo allerede at Hun var en sød pige, så allerede der vidste han at det hvertfald ville blive en rigtig hygelig aften.

[Deleted]

let's do this shit !
may i have this dance?
jakkesættet
slipset

Adam havde selv for længst glemt hvad han gik og grinte af. Da de skålede, faldt hans øjne et øjeblik på Lily omme bag Julie, som trak afsted på Jasper Wayland, og i et øjeblik falmede hans smil, men det var kun lige indtil hans øjne faldt på Julie igen. Ærlig talt var han begyndt at overveje seriøst at ignorere Lily som hun plejede at ignorere ham; hun så så lykkelig... og smuk ud, som hun gik der og trak Jasper ud på dansegulvet.

Men som sagt faldt hans øjne ret hurtigt på den grinende Julie, og han blev pludselig opmærksom på hvor tæt på hun var, da han bemærkede hendes hånd op mod hans bryst. Han glemte helt at drikke sin skål, fordi hendes læber virkede usandsynligt tæt på. Var det med vilje?

Uden at tænke over det, strøg hans hånd henover hendes albue; han følte sig ærlig talt ikke herre over sine egne handlinger. I løbet af meget kort tid havde Julie valgt at se gennem fingrene på det sammenstød der var mellem Lily og Adam, for så at se på Adam med egne øjne, og nu var de på venskabelig fod, samt Julie havde sagt ja til hans invitation til ballet.
Adams krop syntes dog, på trods af omstændighederne, at operere af sig selv, og hans hoved virkede til at søge mod hendes, på en diskret og instinktiv måde.

*INDSÆT AIDEN TIL AT AFBRYDE HER* XD