JULEBALLET

[Charles Jonathan McDonal]

I can’t,

get her off my mind

Tøjet

Lyden af klikkende hæle, fik Charles til at vende blikket ud mod indgangs hallen. Kjolen Imogen havde valgt, fik det charmerende smil til at dukke op på den unge drengs læber. Det blonde hår strittede stadig svagt, men for en sikkerhed kørte han lige hånden gennem det. ”Hej smukke!” grinte han, og lod sig trække frivilligt med, i det at han nok ikke kunne føle sig mere malplaceret end nogensinde. Charles måtte sætte farten en smule op, da hans normale tempo var utrolig langsomt. Hvis han skulle race med en snegl, vidste han faktisk ikke helt hvem der ville vinde. Han kunne vel lade det komme an på en prøve, når ballet var slut!

I det Charles trådte ind i den overpyntede sal, kunne han ikke skjule sin forbavselse. Det lignede et nisseland, eller rettere sagt et vinterland. Blikket gled rundt og hvilede lidt på et alt for velkendt ansigt. Han kunne ikke komme sig over Pandora udseende. Med et blussede hans kinder svagt op, men ikke nok til at folk ville lægge mærke til det. ”Skal vi tage noget at drikke?” spurgte han, en smule afvigende da han ikke var den største eller den bedste danser på denne skole. Han ville (For næsten alt i verdenen) ikke danse, og slet ikke når Pandora var i nærheden. For at gøre ham selv til grin foran en pige, han holdte så meget af, ville han aldrig kunne få sig selv til.

Charles kiggede hen på Imogen og kunne ikke helt lade være med at smile af hende. Den måde hun havde klædt sig på, var utrolig fantastisk. For selvom hun lignede en der var på vej til alt andet end et bal, så hun samtidig utrolig smuk ud. Hvad havde han dog tænkt på da han havde besluttet sig for at gå til ballet?! Det ville blive den pinligste dag i hans liv, især hvis hans ledsager (Som også var hans bedsteveninde) Så ham danse. ”har jeg sagt at det er en smart kjole, du har fået dig?” Spurgte han med et kækt smil, og kunne ikke lade være med at hæve det ene blonde øjenbryn en smule. Når der var tid og stemning for det, kunne Charles ikke lade være med at gøre en smule grin. Og forhåbentlig ville Imogen kunne forstå at han bare var i sit drille hjørne, som hun nok tit oplevede ham.

Tag;; Fokz

[Jake Dunham]

Jake sendte hende et varmt smil og rejste sig op sammen med hende. Han ventede tålmodigt på at hun lige rettede på sin kjole mens han samtidig priste sig lykkelig for at hans jakkesæt ikke gled nogen steder, og at han af den grund ikke behøvede at rette på den får at få den til at sidde ordentligt. Da hun var færdig med at rette på sin kjole kiggede han kort rundt for at se om han kunne se Pandora, og da han fik øje på hende trak han blidt i Dawn's hånd og nikkede over mod pandora før han selv begyndte at gå over mod hende. De måtte jo lige sige hej, og han kunne forstille sig at Dawn gerne ville takke hende. Jake ville måske også havde takket Pandora for at hun satte dem sammen til Ballet, men Jake havde lidt svært ved at se hvordan han skulle få det sagt. Da de var kommet over til Pandora sendte han hende et smil "Hej Pandora" sagde han bare og håbede så lidt at Dawn ville fører resten af samtalen, for selvom han godt kunne lide Dawn, så vidste han ikke helt hvordan han skulle snakke om det med andre, end ikke Pandora.
[undskyld det lidt korte svar]

[ish]

Hår
Make-up
Kjole og smykker
Sko

Hun betragtede ham med et smil og kunne se at nervøsiteten langsomt forsvandt hvilket blot glædede hende for det ville ikke være hverken sjovt for ham eller hende hvis han skulle gå og være nervøs hele aftenen. Hun smilede opmuntrende til ham som tegn på at han klarede sig godt hvilket han da helt klart gjorde taget i betragtning at det var hans første dans. Da han blev bevidst om hvor tæt de stod sammen gjorde hun det samme og følte sig helt flov i enkelte sekunder men skød det hurtigt fra sig. Hans ord og især hans stemme fik hende til at vende blikket direkte mod ham igen og et varmt smil gled hen over hendes læber mens hun ikke standsede med at danse ”Du var faktisk ret tæt på at få mig til at rødme” sagde hun i en hviskende tone. Lyset blev dæmpede en smule som tegn på at de forskellige par kunne danse tættere sammen i få minutter inden dansen ville slutte. Hun gjorde som enhver anden kvinde der dansede med sin partnere og lagde hovedet mod hans skulder og stillede sig helt tæt på ham og var ellers helt stille.

[William Dickens]

William kunne ikke lade vær med at grine lidt over det hun hviskede til ham. "Så må jeg prøve at gøre det bedre i løbet af aftenen" hviskede han tilbage da hun lagde hovedet på hans skulder og de dansede tættere sammen end de havde gjort før. Da han var sikker på at hun ikke kunne se det, lukkede han kort sine øjne et øjeblik og åbnede dem så hurtigt igen da han ville være sikker på at han ikke sov. Da han fandt ud af at han ikke Sov men at han faktisk dansede tæt med Ishbel kunne han ikke lade vær med at smile stort, som om at det først nu var gået op for ham at han virkelig havde fået hende med ud at dansen. Han flyttede lidt på sine arme for at de kunne ligge lidt bedre rundt om hendes liv, denne bevægelse fik kort hans ene hånd til at strejfe hendes røv før den igen lagde sig rundt om hendes liv. Og da han ikke havde gjort det med vilje valgte han at ignorer det da han ikke vidste om hun havde lagt mærke til noget som helst. Han duftede kort til hende igen mens han prøvede at gøre det uden at hun fandt ud af det, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige hvis hun opdagede det.

[ish]

Hår
Make-up
Kjole og smykker
Sko

Det var ikke til at ignorer hvordan han havde det med hende. Selv havde hun kun haft det sådan før med en fyr, hun havde været så dum at tro at de to nogensinde kunne have noget sammen desværre havde han sagt lige ud at de ikke ville være andet end venner hvilket havde såret hende så meget at hun sørgede for at ignorer ham så meget som hun kunne selvom hun vidste at det gjorde ham ked af det at hun havde sat en stopper for et godt venskab. Hans ord fik hende til at smile ”Held og lykke kære” hviskede hun tæt ved hans ører og lod ellers hovedet hvile mod hans skulder. Da han ændrede på sine hænder og strejfede hendes røv var hun ret tæt på at stivne men nåede at standse sig selv, det havde ikke føltes som noget han havde gjort med vilje så hun lod det passer. Inden der var gået mange sekunder holdt musikken op og lyset blev stærkere. Hun trak sig bort fra ham ”Er tørstig..” sagde hun og lod hånden stryge en hårlok som havde forvoldt sig bort fra hendes øjne.

[Pedias Cromwill]

Have fun, dear Mr. Christmas

- Outfit

[/blockquote]

Det var lykkedes Pedias at komme uset ind til festen og det passede hende for en gangs skyld ganske glimrende. Hendes intentioner i aften gik ud på lidt mere end bare at feste skolesemmestret af. Kjolen var af et glitrende stof og i guld foroven og forneden, imens den på stykket mellem hofterne og lårene var i en mere himmelblå farve. Den var syet kropsnært og blev holdt oppe af sig selv. Til var tilført et par øreringe i samme himmelblå nuance som kjolen og fem rækker perlekæder holdt sammen af en kostbar ædelstens broche lå omkring hendes hals. Det blonde hår var samlet op i en opsætning i nakken, hvor pandehåret var strøget skråt over panden og bag det ene øre. For en der var blevet hevet i gallakjoler fra hun kunne stå, havde det ikke været specielt problematisk at få sig gjort klar. Hun skimtede da også kort Maxwell og Rachel i flokken af mennesker, hendes to gamle selskabs 'buddies'. Det var godt nok mange år siden, omtrent lige så mange som det var, at hun havde snakket pænt til Rachel.
Hun fandt vej til bordet med drikkevarer og tog et glas, imens blikket søgte efter Julie i menneskemængden. Okay, hun havde måske bevidst overdrevet lidt, da hun havde sagt til Julie, at Lily da umuligt kunne blive sur over, at Adam var Julies kavaler. Det måtte deres venskab jo kunne holde til. I virkeligheden var det bare en chance man ikke måtte lade gå sig forbi, for det kunne jo kun ende galt. På en gang kunne hun være med til at ødelægge aftenen for både mudderblods Lily og Adam 'alt for irriterende' Ivory, uden at nogen kunne bebrejde hende. Det var lige før hun bare fik lyst til at blive stående her og vente på, at det gik galt. Lilys valg af partner gjorde det nok ikke bedre, det var utroligt at den tøs ikke kunne se hvor vild Adam var med hende. I sidste ende kunne det måske også slå lidt revner i venindeforholdet imellem Lily og Julie, hvilket kun ville gøre det endnu nemmere at manipulere Julie over til den rigtige side.

[lady]

Christmas eve
- Always something special

[/i][/font][/right]

Det var for meget. Helt igennem for meget. Der var for mange mennesker, for meget sne, en smule for lille kjole og så de her hæle. Det var for meget for Rachel, og hun var tæt på bare at vende rundt og storme mod sin opholdsstue. Hun vidste at hun sikkert ville komme til at høre for det senere, eller i morgen, men på en måde var Rachel fuldkommen lige glad. Rachel var træt af de her sko, og hun var knap nok ankommet. Noget som hun lidt allerede havde forudset, men som pigerne fra kollegiet fuldkommen havde ignorerede da hun havde sagt det. Rachel begyndte at mærke en lille vrede at brede sig.

- ”Maxwell” Rachel mærkede straks armen og i det hun hørte stemmen vendte hun sig halvt om. Hun havde haft mest lyst til blot at rive sig løst, men hun havde behov for en hånd, og så var hun rimeligt overrasket over Maxwells hjælp til hende. Rachel kiggede på ham, og havde pludselig vendt sig med ansigtet mod ham. Hun kiggede op på ham, fordi selvom hun havde hæle på, så var han stadig en smule højere end hende. Ikke noget hun havde noget imod. Det var rart at han var højere. Hun så ham i hans ’dress’, men hun havde set det før, dog så han som altid fuldkommen perfekt ud. Rachel mærkede det velkendte sug i maven. Noget hun var irriteret over, og gjorde alt for at ignorerer.

[/blockquote]

¤¤

Tag ¤ Yuleballet & Rachel
Note ¤
Translate ¤
Mood ¤ m(^w^)m
Outfit ¤ Shoes, dress, hair

[/size]

[Julie Aderyn Young]

EVE OF THE YEAR
everyone

Ligeså snart Julie så smilet på Adams læber åndede hun lettet op. Hun besluttede sig flygtigt for at komme videre, for der var jo ikke sket noget, og da hun var lettere påvirket, var det heller ikke svært at ryste hændelsen af sig. Et hemmelighedsfuldt smil, der klædte hende og så utroligt normalt ud for hendes del, bredte sig på hendes læber, og hun sørgede for at blokere for nysgerrige blikke, da Adam tog flasken op af hendes taske. Ligesom Aiden følte hun sig spændt, og ligeså snart Adam nikkede til dem drejede Julie om på hælen, hvilket fik hendes vide kjole til at svinge ud og kræve sin opmærksomhed. Hun fattede endnu en gang sit glas og gik med målrettede skridt ud foran mængden ved bordet med drikkevarer og fik øjenkontakt med et par af de omkringstående, inden hun hævede det i en skål og smilede snedigt. Hun havde et glimt af frækhed i øjet, fordi hun udmærket vidste, hvad Adam, Aiden og Rachel lavede bag hende. Egentlig havde hun ikke været involveret i planen, men siden Adam var hendes date var hun blevet indviet i hemmeligheden. Julie havde med det samme set sit snit til at hjælpe til, mest fordi hun bare manglede en dårlig grund til at være midtpunktet af festen, bare i et par minutter. Julie havde fået de flestes blikke vendt mod sig, og folk skålede lystigt. Pedias kom til syne et sted til venstre for hende, og hendes blik hvilede lidt længere på slangen i håbet om, at hun ville få øje på hende - det virkede måske irrationelt, men lige nu var Pedias den, hun skulle komme ud med sin næsten-fejltagelse med Adam til.

---

Julie er iklædt en gulvlang mørkeblå kjole med et smukt, draperet fald. Den har en strop og følger hendes overkrop tæt i modsætning til selv kjolens underdel, der er meget vid. Under kjolen gemmer sig et par kobberfarvede stiletter, der matcher hendes clutch og øreringe. Hendes hår er sat op i en elegant frisure, man sjældent ser hende i.

kjole · hår · øreringe

[Edward Johnson]

outfit

Det årlige julebal var allerede ved at løbe af stablen, men det var stadig ikke sent nok til at komme fashionably late. Edward gik desuden ikke op i den slags, mest fordi han foretrak at komme forholdsvis ubemærket til denne slags begivenheder. Selvfølgelig ville han gerne kendes ved sine venner, men det der med at blive gloet på - og kommenteret - af alle var ikke lige hans ting. Faktisk var hele bal-halløjet ikke så vigtigt for ham, og han var overbevist om, at han kom som den mindst formelt klædte af alle. I det mindste havde han en blaizer på, tænkte han selvretfærdiggørende. Udover den havde han trukket i et par mørke, næsten sorte jeans, et par knap så formelle sorte sko og en sort skjorte, der hang udover bukserne. De øverste knapper stod åbne, og der var ikke skyggen af hverken slips eller butterfly at se omkring hans hals.
Lyden af mennesker nåede hans ører allerede langt inden, han overhovedet befandt sig i indgangshallen, men det var ikke festen han var bange for at komme for sent til: nærmere hans date. Elanor Ivory var egentlig forbudt område, fordi han var så gode venner med Adam, hendes storebror, og Aiden, hendes fætter. Men han kunne simpelthen ikke stå og se på ved sidelinjen, mens pigebarnet blev inviteret af en række små skarn, der i hans øjne slet ikke havde fortjent denne vidunderlige pige, så han havde tilladt sig at træde til - som ven altså. Selvfølgelig kunne han ikke benægte, at Ellie var en flot og tiltrækkende pige - men hun var forbudt område. Desuden var der en anden, der tiltrak ham endnu mere, men han var ikke sikker på, hvor meget han ville se til magiske Psyche denne aften, der næsten var ligeså speciel som hende.
Til sin lettelse så han Ellie ligeså snart han nåede toppen af trappen ned i indgangshallen, og han tog trappen i to skridt ad gangen. Hans drengede smil skiftede tydeligt facon til et mere imponeret og næsten stolt smil, da han så hende i fuld form - godt nok bagfra, men selv fra denne vinkel kunne han konstatere en ting eller to. En ting var, at lille Ellie kunne være så smuk - en anden ting var, at han var så heldig at kunne kalde sig for hendes date.
"Undskyld frøken?" sagde han og lagde blidt en hånd på hendes skulder. Han stillede sig lige bag hende og lænede sig indover hendes skulder. "Kan du sige mig, hvor jeg finder Elanor Ivory?" sagde han lavmælt ind mod hendes øre og greb fat om hendes hånd.

[Eleanor Ivory]

I got nothing,

my mind

the outfit • the hair


Som så mange andre piger, havde Eleanor også brugt tid på at gøre sig så smuk som mulig. Det var det hendes eftermiddag havde gået ud på. Stilheden der havde overtaget slottet, for denne eftermiddag, ville snart forsvinde når al snakken og larmen ville snige sig ind mellem de forskellige elever til ballet. Eleanor vidste at det hele handlede om ballet i dag. Mange af hendes veninder havde snakket løs om de dates de havde fået med, mens hun selv stod og var tavs. Det var ikke fordi hun ikke havde en date, men Eleanor var fuldstændig sikker på at Edward så hende som en ven. Og ikke andet end det, men det var super!

Med så lydløse skridt som muligt, havde Eleanor begyndt sin tur ned mod Storsalen. Men ikke helt alene. Flere af hendes veninder gik og hev i hendes arm, mens de hele tiden skulle minde hende om at de skulle mødes med den ene fyr her og den anden der. Hvis ikke hun var van til dem, så ville hun ende med at rive hoveder af dem eller blive vanvittig. Den pudderfarvede kjole fulgte hendes bølgede bevægelser, når hun gik. Tidligere på dagen var hun blevet udfordret til at bevæge sig ned i et par høje hæle som hun så også skulle gå med til ballet. Og ikke kun noget af aftenen, men hele ballet igennem! Eleanor havde sagt ja, uden tøven. Derfor gik hun nu i et par sorte sko, med blonder på og en sløjfe midt i det hele. Veninderne havde brugt flere timer på at gøre hendes hår helt perfekt, og til sidst lykkedes det dem heldigvis. Det brune hår var nu præget af brune krøller, som gik helt til skuldrene. Noget af håret var sat op i en knold, mens resten faldt som et brunt vandfald.

Alle de mennesker som stod i indgangshallen, lod ikke til at fange Eleanors fulde opmærksomhed. Deres kjoler var flotte og man kunne tydeligt se at de havde gjort meget ud af sig selv. I forbi farten fik hun øje på Lily Abott, en pige fra årgangen over hende, men de kendte hinanden. Den lave pige – som ikke var så lav endnu – smilede lidt til Lily og åbnede munden for at sige noget, inden hun blev hevet videre af de utålmodige piger. I det hun blev hevet videre, bølgede kjolen om hendes bevægelser Men stoppede i det Eleanor selv måtte stoppe op ved synet af Storsalen. Fantastisk!

Inden den unge Metamorphmagus havde nået at få set sig om, var veninder smuttet væk. Alle i hver deres retning. Eleanor kunne ikke lade være med at klikke hælene utålmodigt sammen, i det hun ikke kunne finde Edward Johnson, hendes date til ballet i dag. Først da en stemme afslørede sig bag hendes ryg, efterfulgt af en hånd der lagde sig på hendes skulder. ”hmh?” Selvom Eleanor vidste hvem denne person var, så kunne hun ikke lade være med at spille lidt med på den. Let drejede hun halvt om og kiggede op på drengen foran sig. For ikke at tabe masken (både fordi Edward så utrolig godt ud og fordi at hun ikke kunne komme sig over at han var hendes date) måtte hun hoste en smule og lade blikket glide væk fra hans ansigt. ”Tjo. Det kunne da godt være” Eleanor kæmpede bravt for at holde masken. Et lavt grin kunne ikke holdes tilbage, da Edward tog fat i hendes hånd. ”Vi skal så meget danse!” røg det ud af hende, hvorefter hendes øjne hvilede i hans med et spændt udtryk. Smiler på hendes læber var stort og bedårende.

[nicklas]

Nicklas rendte lidt rundt for at finde et sted at sidde ned. Han havde egentlig ikke lyst til at være her, men det var jo næsten obligatorisk. Han havde egentlig ikke det vildeste vilde tøj på. Bare et jakkesæt med et slips. Han fandt en stol og smed sig ned. Han havde mest af alt bare lyst til at grave sig ned, for han hadede at der skulle være så mange mennesker på et sted. Hans ansigt viste tydeligt disse følelser og han sad og trippede nervøst. Han var kun kommet herned fordi han ville undgå ballade ved at være andre steder, men nu ville han hellere have en skideballe for at rende rundt ovenpå end at sidder her til det åndssvage bal.

[ish]

Hår
Make-up
Kjole og smykker
Sko

Ishbels blik gled rundt for at se om hun kunne finde en bestemt person hun faktisk ikke forventet at finde men da hendes blik alligevel faldt på Nicklas som sad for sig selv og så ud til at fortryde noget - sikkert at han var kommet - gled et smil over hendes læber hun forsøgte at fange hans opmærksomhed ved at vinke til ham men anede ikke helt om han ville bemærke hende.

[Mae Hawthorn]

Hår og makeup
Kjole
Sko

Mae kom gående ned af stortrappen i indgangshallen. Hun skulle lige vænne sig til de nye sko. Hun var lidt sent på den, men hun havde faktisk ikke regnet med at komme. Det var ikke hende, den her slags festhalløj. Hendes kjole var blevet sendt her i eftermiddags, så hun var bagud i forhold til de andre Gryffindorpiger, der havde været i gang i flere timer med at smuksere sig. Maes far havde fået lov at låne den af en kollegas datter, der altid havde været samme størrelse som Mae. Hun havde uheldigvis også altid været meget mere barmfager og bredhoftet. Faren havde beklaget meget, men det var det bedste han havde kunne klare. Det var heldigvis ikke noget Mae ikke kunne klare med lidt magi. Smykkerne og makeuppen havde hun lånt af en veninde, men hun havde selv klaret at lægge det, og var ret stolt. Hun havde også selv sat håret. Skoene var heldigvis hendes eget. Hun brød sig ikke om at gå i andres sko. Mae havde en lille sort taske i hånden (hun også havde lånt), der indeholdt en lipgloss og hendes tryllestav. Hun følte sig ganske enkelt nøgen uden den.

Mae kom ind i storsalen efter at have taget en dyb indånding. Hun var så meget ikke klar til alt det her hurlumhej. Hun så et par kendte ansigter, men ikke nogen hun havde snakket synderligt meget med. Hun gik direkte hen til punchen og tog en drink. Hun var kommet uden partner og vidste ikke hvad hun skulle mene om det. De fleste ville vel tro at hun ikke kunne få en date. Det kunne hun altså godt, hvis hun ville! – Det regnede hun da med. Hun syntes bare ikke hun havde behov for at rende rundt med den samme fyr hele tiden. Og Stuart skulle hun nok ikke regne med at se. Han hang nok på en dame et sted. Hun sukkede lavt og stillede sig lidt væk fra punchen. Så stod hun bare der og stod. Måske ville hun lære nogle nye mennesker at kende i aften.

[Deleted]

-,”Rachel” Svarede han tilbage og bukkede høfligt med hovedet. Hun lignede en der var på vej til at stikke af. Det ville ikke undre ham hvis hun var. Men han var endnu ikke klar til at lade hende stikke af, i hvert fald ikke lige så let. Desuden, kunne hun vel ikke løbe nogle steder i de sko, så han havde hende lige hvor han ønskede. De sølvgrå øjne lå længe og åbenlyst ved hende. Han studerede hende fra top til tå, for derfor blot at vende blikket frem for sig. -,”Ingen date?” Med vilje gjorde han sin stemme overraskende. Han vendte blikket mod hendes øjne og af en eller anden grund lagde de lumske, lidt nedgørende øjne sig over hans facade. Han var bange for at det var lidt af en vane at håne de Hufflepuffs der ikke kunne finde sig selv en fyr. Men Rachel havde bestemt ingen problemer i at tiltrække sig fyre. Ikke med det udseende, der kunne få selv den smukke oppyntning til at syntes at forsvinde i baggrunden.
Han håbede på at hun ikke havde nogen date, så han havde hendes fulde opmærksomhed. Han havde aldrig været god til at dele. Hans blik blev kort vendt mod dansegulvet. At stå her med hende i sin arm, med musikken og selv klunset, fik minderne til at strømme ind i hans hoved. Det føltes som lidt af et deja-vu, bort set fra at de begge var ældre. Rachel og Max havde tråds alt kendt hinanden siden de var små, og blev tvunget til at danse sammen. Han havde lyst til at byde hende op til dans, blot så han havde en undskyld for at være tæt på hende. Selvom han dog aldrig før havde brug for en undskyldning. Idet han så sig omkring, fik han øje på Pedias. Hans blik lå længe ved hende, ikke af fulde intention, og først efter et stykke tid vendte de tilbage på Rachel.
Han lod som ingen ting, selvom han var godt klar over at hun nok havde lagt mærke til hans stirren efter Pedias. I stedet smilte han lumsk til hende og strøg blidt en vildfaren tot tilbage. Det havde kriblet længe i hans fingre efter at røre hendes hud, og som altid havde han blot gjort som det passede ham. Uden at tænke på hvordan personen ville reagere. -,”Du ser godt ud Ballard” Hans stemme lød alvorlig. Men dette var nok også den første rigtige kompliment han havde givet hende, uden præ af ironi eller form af dril.

[Jasper Wayland]

Christmas is not a time or a season

[/color]
but a state of mind.[/left][/font]

Jasper grinte svagt over hendes kommentar. ”Skal jeg tage det som en fornærmelse, Lily?” spurgte han, stadig med et smil på læberne, og førte hende ind i storsalen. Synet der ventede ham, var ikke ligefrem det han havde forstillet sig og han kunne knap nok kende storsalen. Jasper havde vel bare regnet med, at der i et hjørne stod nogle juletræer og at langbordene var skubbet ud til siden.
Han så kort ned på Lily, der var næsten lige så høj som ham i øjeblikket - hvilket Jasper absolut ikke var van til – for at se hendes reaktion, der mindede en del om hans egen.

Han så igen udover storsalen, og et mindre smil voksede om hans læber da han fik øje på Stuart med nissehuen på hovedet, mens han nikkede en enkel gang til vennen da denne kom helt hen til Lily og ham. ”Hovhov, ikke slipset Stu! Det er irriterende når det sidder stramt..” svarede Jasper da Stuart rettede på hans slips, og kort tid efter Stuart have sluppet det løsnede Jasper det igen, stadig med et smil på læberne. Jasper brød sig som sagt, ikke om et stramt slips og intet kunne ændre på dette – ikke engang et bal. ”Jeg må nu indrømme at jeg elsker nissehuen – det var smart fundet på” sagde han og nikkede en enkel gang mod huen. Han løftede den frie hånd, vinkede kort til Stuart da denne igen gik.

Jasper opdagede ikke at Lily snakkede til ham, før hun trak ham med ud på dansegulvet, og svarede efter noget tid: ”Lily, jeg er en dårlig danser..”, men alligevel stoppede han ikke op, fordi han kunne se hun gerne ville danse og helt ærligt, så havde Jasper ikke lyst til at skuffe hende - og fulgte nu efter hende ud på dansegulvet. Han bad inderligt til at dansen snart var ovre, og Lily så ikke ville danse igen, samt at ingen opdagede det i mængden af dansende elever, der alligevel ikke var ret stor igen.
kvinden, du bliver min død en dag tænkte Jasper og ventede på at den igangværende sang sluttede, så de kunne danse.

Words: 352
Quote: Calvin Coodlidge
Tagged: ppz.
Time: -
Place: Storsalen.
Notes: OUTFIT

[/font]