JULEBALLET

[Dawn Phoenix]

Hun rødmede svagt da han komplimenterede hende og sendte ham et takkende smil. Hun gad ikke skjule den svage rosa farve som havde indtaget hendes kinder, hun ville hellere suge så meget af ham til sig, som hun overhoved kunne. Da han gik så hun efter ham med et drømme blik. Han så endnu bedre ud bag fra end forfra. Hvordan kunne han stadig være single? Og så i det jakkesæt.. Wow. Da han så ud til at være færdig med at øse punch på, vendte hun hovedet og så i en anden retning for at ikke at vise alt for tydeligt at hun stirrede på ham. Efter et par sekunder fandt hun det sikkert at se tilbage mod ham igen, og rigtigt nok. Han var netop på vej tilbage til bordet med et glas til hende. Hun måtte huske at takke Pandora næste gang hun så hende.

”Tak.” Hun tog roligt fadt i glasset, men satte det hurtigt fra sig på bordet, da han trak stolen ud for hende og fik hende til at rødme yderligere. Forsigtigt satte hun sig på stolen og lod ham skubbe den ind, uden at lægge alt vægt på stolen. Hun skulle jo ikke gøre det svære ham nu hvor han var så elegant. ”Hvilken gentleman du er.” Hun tog glasset og ventede til han havde sat sig, før hun holdt det op mod ham med et glædeligt smil. ”Skål.” Hendes stemme var rolig og svagt, meget svagt, flirtende. Så løftede hun let glasset og tog en tår af drikken. Hendes rødmen var så småt aftaget igen og nu hvor hun havde skålet og hilst ordentligt på Jake, kunne hun genoptage sin forundresle af salen. Hun elskede den hvide tåge, der gled ned af væggen og sneen på gulvet var en fantastisk detalje sammen med den faldne sne der faldt fra det fortryllede loft.

Til sidst endte hendes blik hos Jake. Hendes smil trak op i den ene side og blev skævt og hendes blik blev en anelse hemmelighedsfuldt. Som om hun så noget kun hun vidste hvad var. Og efter et par sekunder sådan, satte hun ord på det. ”Det jakkesæt klæder dig altså virkelig.” Hun sendte ham et drillende blik og nippede lidt til glasset, stadig med sine øjne vendt mod ham. Hun måtte virkelig huske at takke Pandora en dag.

outfit , shoes

[/i][/color]

[Nathan Brady]

Slottet havde været stille hele dagen. Alt for stille efter Nathans mening.Men lige nu så kredsede hans tanker om en andens ting, eller rettere person: hans date, Rachel. Han havde stået og ventet ved indgangen, i noget tid nu. Han håbede at hun snart ville dukke op på trappegangen. Han stod selv, iført en sort gallakappe, et sort slips og hvid skjorte, lidt pjusket hår og med spejlblanke sko. Nathan havde skam også sin stav på sig. Han havde den altid på sig, undtaget om natten hvor den lå ved siden af ham.
Han stak hurtigt hovedet ind i storsalen, men den lignede overhovedet ikke storsalen mere! Han kunne faktisk høre en, råbe skål hvilket fik ham til at grine og smile lidt, men gik så ud i indgangshallen igen. Han begyndte nu, at blive nervøs for om Rachel måske havde .. brændt ham af? Han håbede virkelig ikke, at hun havde brændt ham af. Rachel betød en masse for ham, næsten alt. Nathan trak nu, en blomst frem fra en inderlomme. Dog gik han lige hurtigt væk for en finde måske en buket? Heldigvis fandt han en buket i et vindue. Dette skulle nok gøre godt hos Rachel! Nu skullehan bare .. vente.

[Jake Dunham]

Jake smilte til hende og satte sig over for hende da hun var blevet skubbet ind "Skål for en god aften."sagde han med et smil og drak så lidt af sin punch. Han kiggede lidt ned af sig selv da hun kommenterede hans jakkesæt "Synes du? jamen tak skal du havde. Din kjole klæder også virkelig dig" sagde han med et smil. Han kiggede kort ud på gulvet hvor der skulle være dans, der var noget musik, men det så ikke ud til at der var nogen der ude. Han kiggede lidt mellem danse gulvet, musikerne og så tilbage på Dawn og sådan sad han lidt før han rejste sig og gik over ved siden af hende "Må jeg få denne dans?" spurgte han så høfligt som han over hovedet kunne, med et varmt smil på læben. Han rakte en hånd frem mod hende som hun så kunne lægge sin hånd i før de gik ud på danse gulvet. Det var selvfølgelig hvis hun sagde ja. Lige nu var der en stille og rolig sang der blev spillet, der passede meget godt til en par dans som vals eller noget i den stil. Han vidste ikke meget om at danse men han kunne da lidt og håbede faktisk lidt på at Dawn ville danse med ham, Da det ville blive lidt for kedeligt for ham hvis de bare sad ned hele aftenen.

[Stuart Fellton]

[/color][/b], brummede Stuart klukkende. Han bøjede sig ned, stak hver sin fod i hvert sit buksehul, hvorefter han hoppede tre gange. Stuart fik trukket de sorte bukser op, lynede og lukkede hurtigt før han drejede mod spejlet. "Hold da kæft Stuart, du ligner jo en million! Du får ikke et fredeligt øjeblik i aften", hviskede han og blinkede til sit eget spejlbillede. Stuart Fellton stod iført nissehue, en hvid skjorte med tilhørende sort slips, samt ikke at forglemme den fornygeligt iførte sorte buks. En lyshåret, bredskuldret dreng nærmede sig fra højre, og daskede leende til Stuart. Bag ham stod 5 andre drenge, kun iført i få dele af deres ellers så fine sæt. En dreng med en stor brun, pjusket manke placeret på toppen af hovedet, stirrede desperat på Stuart. "Vi er præcis en halv time for sent din idiot! Du skal vel ikke have den åndssvage nissehue på, vel?", udbrød drengen og hævede begge bryn i en skeptisk attitude. Stuart, der i mellem tiden havde fundet sin pibe(ikke at han røg, nej Gud forbyde det, men det var en gave fra faderen, så derfor suttede Stuart på den alligevel), og stukket den i munden. Stuart nikkede og de 6 drenge brød ud i en dyb, latter som talte sit tydelige sprog. "Nu skal du ikke være så skide pessimistisk Fox! I aften skal vi bare more os, og sætte gang i noget spas", udbrød Stuart og vrikkede med de lettere buskede bryn. Denne gestus fik drengene til at bryde ud i grin. Det var ganske tydeligt, ikke mindst på deres opførsel, men også på de adskillige flasker der stod placeret rundt omkring, til bevis, at de alle havde fået en genstand for meget.[/i]

Stuart ankom til ballet præcis 3 kvarter efter det oprindeligt var startet. Han noterede sig de forskelliges position, og fandt hurtigt Pandora i selskabet. Et kort smil gled over hans læber, ved synet af hende. Jovist, hun så ganske flot ud, med den prangende kjole. Stuart havde ikke det mindste imod Pandora, men han agtede ikke at sætte jagten ind på hende. Nærmere en hvis veninde af hende, som i stedet ikke var til at finde lige med det første. Jasper, Charles og Julie var dog nemmere at gennemskue i mængden, og Stuart gik derefter fornøjet Jasper i møde. Han hævede hånden til hilsen, og lagde den derefter på nissehuen som han stadig bar, og ikke havde i sinde at tage af. Enkelte gange hilste han på de mennesker han passerede, smed en kommentar hist og her, men undgik nærmere kontakt til han havde haft en kort konversation med sin bedste ven. Stuart, der endelig nåede Jasper, lagde armen om ham.
”Hvad så dit.. usandsynligt godt klædte røvhul?”, udbrød Stuart og rettede kort på Jaspers slips. Han kunne ikke tilbageholde et grin, og så derefter ned af sig selv. Det fik blot smilet til at vokse, da Stuart var klædt ringere end Jasper. ”Ja ja”, sagde Stuart og rystede opgivende på hovedet, ”hvad man ikke gerne ville have at tage på”, afsluttede Stuart og klappede Jasper venskabeligt på ryggen, før han nikkede som hilsen. Alle, der bare havde en smule kendskab til Stuart, vidste, at hans forældre ikke havde råd til fine smokings. Derfor var nissehuen da et festligt indslag, ikke sandt? Stuart forlod Jasper og gik derefter over mod Pandora. Han havde endnu ikke bidt mærke i Imogen eller for dens sags skyld, hendes ledsager. [/ul]

[Dawn Phoenix]

Han var ikke et naturtalent til at give komplimenter, men hun var tre gange værre til at tage imod dem, så det var vist kun godt. Hun sendte ham et takkende smil, slog blikket ned i bordet og drejede sig så på sin stol til hun kunne se dansegulvet. Hun elskede at danse. Det var det bedste hun vidste og dette tempo var perfekt til en af hendes ynglings. For ikke at dvæle for meget ved emnet begyndte hun i stedet at se rundt på de andre elever. Alle havde virkelig taget sig sammen og havde gjort sit bedste, eller det lignede det i hvert fald. Den ene kjole flotter end den anden gled forbi og på trods af drengenes ringe valgmuligheder havde de da gjort det godt. Hun kunne ikke finde to, der lignede hinanden til forveksling. Det fik hende til at tænke på Jake som sad på den anden side af bordet, og hun vendte blikket tilbage tik ham netop som han rejste sig og kom hen til hende. *Danser han?* Hendes øjne lyste op på en helt anden og måske mere dyb måde, end de før havde gjort. Han dansede. ”Bestemt.” Hendes stemme var lav og blød, men ikke mindre tydelig af den grund.

Hun lagde forsigtigt sin hånd i hans og rejste sig op for at lade ham følge hende ud på dansegulvet. Hun anstrengte sig for ikke at se på nogen af dem hun mødte på vejen, andet end dem hun kendte, naturligvis. For hvert skridt hun tog blev der tilføjet et ekstra hjerteslag og det var der to grunde til. Den ene var at hun aldrig rigtig havde indviet nogen i at hun dansede, sådan for alvor og derfor aldrig havde danset i et rum med så mange mennesker før, og den anden var at hun skulle danse med Jake. Alt dette blev dog forandret så snart de ramte gulvet. Alt nervøsitet lettede og alle tanker gled i baggrunden. Det betød jo alligevel ikke noget. Ingen ville kigge alligevel, de havde jo travlt med sig.

outfit , shoes

[/i][/color]

[Jake Dunham]

Jake sendte hende et varmt smil mens de gik ud på dansegulvet. Da de var kommet der ud lagde han forsigtigt sin ene arm om livet på hende og tog hendes anden hånd i sin hvorefter han først noget forsigtigt prøvede at fører hende i en vals. Han blev dog mindre forsigtig da de først var kommet igang, og da han først var stoppet med at være så forsigtig rettede han sig lidt i ryggen og kiggede så ind i hendes øjne. Han var måske ikke ligefrem den bedste danser på skolen, men han vidste dog alligevel hvad han lavede. Nu hvor han så havde mere tid til at betragtede hendes øjne da hans blik ikke slap hendes på noget tidspunkt sendte han hende et varmt smil "Du har meget kønne øjne, Dawn. De er så fulde af livsglæde" Han vidste godt at han ikke var så god til at komplimentere en pige, men det skyldtes udelukkende at han ikke havde snakket med så mange andre piger, og derfor ikke helt vidste hvad piger godt kunne lide at hører. Jake kunne ikke dy sig for at sende Dawn et charmerende blik. Han havde set hendes flirtende blik og hørt hendes svagt flirtende tone fald tidligere på aftenen og det var faktisk på grund af det at han havde valgt at de skulle ud at danse nu.

[Aiden Kane Ivory]

Outfitt

Aiden havde haft gang i nogle ting og derfor var han ikke den første der var dukkede op i storsalen men han var dog langtfra den sidste. Han havde stået og sludret med nogle venner mens han flere gang kastede et blik hen mod døren, inden der var gået langtid var Adam dukkede op med Julie ved armen. Et smil gled hen over hans læber idet han bad sig undskylde og smuttede hen over gulvet med lette elegante skridt hans blik gled hen over døren for at se en flok piger dukke op inden blikket gled tilbage til hans fætter og hans ledsager. Det her skulle nok blive sjovt. Han var nær standset ved synet af hvad Adam var tæt på at gøre og satte derfor farten op. Han vidste at Adam ville fortryde det senere, og dog, men det vil sikkert såre Lily som ikke stod særlig langt fra med sin egen ledsager. Han vidste hvordan de to havde det med hinanden og situationen vil næppe blive bedre af at Adam stod og kysset på en anden. Han kunne dog se at de to ikke helt var friske og var ret sikker på at de begge havde drukket.

Han standsede foran dem og daskede Adam over armen ret venskabeligt inden han bukkede høfligt og dog tydeligt drillende for hans ledsager ”Har i det?” spurgte han med en hviskende stemme og med øjne der strålede af spænding. Han havde rettet sig op og lod hænderne glide ned i lommerne på jakkesættet som sad så klædte ham ud over alle grænser. Hans blik gled hen over døren igen for at opdage at Lou var dukkede op, dette betød bare at han skulle skynde sig ”Skynd jer” hviskede han og gjorde tegn til Adam om at hans ledsager var kommet, om denne ville opfatte det anede han ikke han håbede dog på det.

[ish]

Hår
Make-up
Kjole og smykker
Sko

Som alle andre piger havde Ishbel siddet foran sit spejl i flere timer. Hun havde været i bad og derefter havde hun straks fået en af pigerne til at ordne hendes hår, med lidt magi lykkedes det hende at få sat håret som hun ønskede det. Da håret var sat op havde hun fået lagt make-up på, ikke spor meget men alligevel nok til at det blev bemærket. Hun fik trukket kjolen på og også der havde hun fået hjælp af nogle veninder. Stiletterne blev trukket på til sidst og ellers stod hun og betragtede sit spejlbillede i et stykke tid. Mange af pigerne i den tid havde forladt værelset og der var endelig kun to tilbage sammen med hende.

Hun trak vejret dybt inden hun forlod værelset med lette elegante skridt. Kjolen var for lang til at hun bare kunne gå ned ad trappen uden at bære op i den og det var tydeligt at hun var meget forsigtig da hun gik ned ad trappen. Hun var ikke en af de piger der gik med kjole til dagligt, hellere ej om sommeren så at hun havde kjole på var i sig selv en sensation men ingen forventet vel at hun skulle have bukser på. Hun glædede sig faktisk til at komme ud på dansegulvet for var der noget hun elskede så var det at danse. Mens hun gik ned ad trappen blev hun meget bevidst over hvor stram kjolen var men det generet hende ikke. Heldigvis så hun højere ud i stiletterne og så kom hun lidt over de 167 cm hun ellers var. Hendes læber glinsede af den lipglose hun havde lagt over og øjnene strålede og virkede større end de var. Hvorfor hun følte sig nervøs anede hun virkelig ikke men hun havde sommerfugle i maven.

[Rachel Saskia Ivory]

It’s the most wonderful time

Kjolen forfra • Og bagfra • Skoene • Håret

Ligesom nok enhver anden pige på Hogwarts, havde Rachel siddet foran et spejl i flere timer, for at gøre sig klar til det så omtalte julebal. Normalt var hun jo ikke den, der gik synderligt op i sit udseende, men det var jo heller ikke hver dag, der blev holdt et så storslået bal på slottet. Selvom hun havde brugt lang tid i badet på at pleje sit hår med forskellige midler, havde det været ikke mindre end en kamp at få håret til at sidde som det skulle og hun havde derfor været i tidsnød med at få den grønne kjole på, for derefter at afslutte hele looket med make-up og stiletter. Tilfreds med sit spejlbillede havde hun dog endelig forladt sovesalen, for at følge alle andre elever, der, summende af forventning, strømmede mod storsalen.

Roligt trådte Rachel ind i storsalen, velvidende at den ikke ville være til at kende. Alligevel kunne hun dog ikke lade være at smile let for sig selv. Wauw, de havde virkelig gjort noget specielt ud af det dette år! Langsomt gled hendes brune øjne over omgivelserne, sugede dem til sig og fandt også sine venner i mængden. De var der alle sammen før hende. Aiden og Adam, der stod med Julie, stod og snakkede. Lily og Jazz stod et andet sted sammen. Hendes blik ramte Nathan, der ventede på hende med blomster. En svag rødmen blomstrede frem på hendes kinder og hun gik med værdige skridt hen til sin partner.

”Hey”, mumlede hun med et svagt smil og lod sine læber strejfe hans mundvige. Adskillige tanker ramte hende. Hvor længe havde han mon stået der? Havde hun ladet ham vente for længe? Forsigtigt tog hendes tænder et blidt tag i den bløde underlæbe, før hun skubbede tankerne væk igen.

”Jeg skal lige sige hej til Adam og Aiden”, forklarede hun roligt, mens hun trak ham med sig hen til sine to bedste venner. Et bredt smil gled over hendes læber og hun blinkede til Adam, mens hun omhyggeligt undgik at få nogen form for kontakt med Aiden. Hun havde set Lou på trappen. Så han havde inviteret hende. Selvom det jo ikke var ment som noget ondt mod Rachel, kunne hun ikke undgå at tage det en smule personligt, at han hellere ville følge med Lou end hende.

[Nathan Brady]

Da han så Rachel komme gående ned af trappen, kunne han ikke lade være med at måbe. Hvor var hun bare smuk i den kjole! Da hun stod foran ham, rakte han blomsterne frem imod hende og smilede lidt skævt, men genert.
Nathan smilte stort, men rødmen steg utrolig højt op i hans kinder, da hendes løber strejfede hans mundvige. Hun gjorde ham skør nogle gange! "Hey." smilte han og kunne ikke fjerne øjnene fra hende, han ville heller ikke fjerne sine øjne fra hende! Da hun stod her hos ham, glemte han helt hvor langt tid han havde ventet på hende, for nu var hun her heldigvis.
Da hun forklarede hvor hun gik hen, smilte han bare og tog en arm om hende og håbede ikke at hun havde noget imod dette.
Han sagde intet, eller gjorde intet du hun hilste på dem. Han stod bare og smilte, dog ikke totalt meget, bare sådan en venligt smil. Han håbede ikke, at nogle fra hendes familie ville flå ham fordi han havde inviteret hende til juleballet? Nathan ville nemlig gøre et godt indtryk på hendes familie, og håbede ikke at de ville behandle ham som en 'outsider'.

[Julie Aderyn Young]

EVE OF THE YEAR
everyone

Der lå intet bag, at Julie stod så tæt op af Adam. De havde rent rundt hånd i hånd og lænende op ad hinanden hele aftenen, og hun havde ikke lagt noget i det. Faktisk havde hun været mere opmærksom på, at hun ville holde Adam fra andre piger, ford hun et eller andet sted mente, at det måske kunne ændre Lilys opfattelse af situationen lidt. Men Julies dømmekraft var nu svækket af alkohol i allerhøjeste grad, og hvad der var startet som en slinger i valsen, hvor hun af ren og skær mangel på balance havde lænet sig op ad Adam, var nu endt med, at hun stod helt tæt op ad ham med sin hånd på hans bryst. Først bed hun ikke mærke i det som en intim situation, men så strøg Adam sin hånd henover hendes albue - hun anede ikke, om det var intentionelt eller ej. Hun stirrede med et lidt sløret blik på sin hånd, der hvilede på hans bryst, men snart var hendes blik rettet mod Adams læber, der søgte hendes. Drevet af både alkohol og en pludselig lyst til at kysse ham, løftede hun sit ansigt op mod hans. De var så tæt på hinanden, at Julie kunne mærke varmen fra Adams ansigt mod sit eget, og netop som deres læber skulle til at mødes skar en stemme i gennem luften. Det gav et sæt i Julie, der med et ryk fjernede sig fra Adam.
Med en pludselig klarhed i hovedet kiggede hun på Aiden og konstaterede, at han virkelig var kommet på et irriterende tidspunkt - kunne han da ikke se, at de var midt i noget? Men så begyndte tingene at dæmre for hende: Aiden var med i planen om at liste alkohol i punchen, og Adam var meget bestemt ikke kyssemateriale. En smule forfjamsket rettede hun lidt på sit hår, fordi hun havde en sær følelse af, at det var blevet lidt medtaget at situationen i og med, at det hele havde været lidt intenst, men hun samlede sig snart med en rømmen og viftede diskret med sin håndtaske.
"Det er her." forklarede hun Aiden og så henover hans skulder, at hans tvillingesøster var på vej hen mod dem. Hun skævede til Adam i et forsøg på at læse ham.

---

Julie er iklædt en gulvlang mørkeblå kjole med et smukt, draperet fald. Den har en strop og følger hendes overkrop tæt i modsætning til selv kjolens underdel, der er meget vid. Under kjolen gemmer sig et par kobberfarvede stiletter, der matcher hendes clutch og øreringe. Hendes hår er sat op i en elegant frisure, man sjældent ser hende i.

kjole · hår · øreringe

[Deleted]

let's do this shit !
may i have this dance?
jakkesættet
slipset

Det var som at vågne fra et mareridt, - eller et mareridt var måske så meget sagt, eftersom Julie ikke nødvendigvis var en skidt ting, men lige i den her sammenhæng var det hele meget skidt, og da han blev klar i hovedet ved lyden af Aiden, flyttede han sig nærmest automatisk væk fra Julie. Hans hånd gled nervøst igennem hans hår. Havde det været tydeligt? Havde det virkelig været så tæt på som det syntes at være? Adam gned sine halvtrætte øjne, og kiggede på Aiden; han sendte ham et taknemmeligt smil... han var stadig i tvivl om hvorvidt Aiden havde set hvad de havde været tæt på, og det gjorde måske situationen en smule akabet, men det var kun lige indtil han kom i tanke om det Aiden havde afbrudt dem med; missionen! Selvfølgelig. Han smilede til Julie, opstemt over de narrestreger de skulle til at lave; hans smil kom også frem som en dels skæven... han håbede lidt at de begge kunne glemme det her, for ikke at skabe fremtidig akavethed.

Han trådte hen til Julie igen, og tog flasken høfligt fra hende; planen var at Julie holdt øje med eventuelle professorer, ansatte og generelt andre elever, mens Rachel og Aiden stod på hver sin side af Adam, som hældte flasken i punchen; bare for at sikre at andre ikke kunne se hvad Adam lavede med punchen. Det ville gå stærkt; hele flaskens indhold skulle bare tømmes i punchskålen. Adam fik også øje på Rachel, og nikkede hende hen til sig, mens han skjulte flasken indenunder habitten, og vendte sig imod punchen. Diskret gik han helt tæt på og nikkede til Julie og Aiden. Så var det nu!

[Dawn Phoenix]

Hun stilte sig med front mod ham, lagde sin ene hånd på hans skulder, men kun sådan at den lige rørte den, og lagde så sin anden hånd i hans frie. Hun stoppede sig selv i at bøje hovedet bag over og ligge det på skrå væk fra ham, det her var jo ikke en dansekonkurrence og desuden havde hun aldrig rigtig brudt sig om at man ikke måtte kigge på sin partner mens man dansede denne dans. Så i stedet rettede hun bare ryggen, lod skuldrene falde ned og lod så ham føre hende i deres dans.

Han var faktisk en god danser og den af hendes dansepartnere der havde været mest naturlig til at føre. Hun bemærkede godt hans koncentrerede udtryk og lod derfor hendes blik glide ud over salen. Hun flyttede ikke på sit hoved på noget tidspunkt, hendes ansigt var hele tiden vendt mod ham, men hendes blik tog sig en lille udflugt indtil hun kunne mærke af at han blev mere sikker på sig selv. Hun kunne mærke det på måden han holdt om hende på, forandringen var ikke stor, men den var til at mærke. Så vendte hun blikket tilbage til ham og kort efter mødtes deres øjne.

”Tak.” Hun holdt øjenkontakten. Dans gav hende en helt anden form for selvtillid, det var et sted hvor hendes generte jeg ikke kunne komme ind. Man kunne vel sige at hun hvilede i sig selv når hun dansede. ”Hvor har du lært at danse?” Hun lod sin hånd falde på plads på han skulder, så den ikke længere kun lige rørte hans skylder, men i stedet nu hvilede trykt på den. Da han sendte hende et charmerende smil gengældte hun det med et voksende smil og et sigende blik, der faktisk ikke sagde så meget alligevel.

outfit , shoes

[/i][/color]

[Jake Dunham]

Jake trak lidt på skulderne "Det kan jeg faktisk ikke huske. det må havde været da jeg var mindre, men det er jo noget som sætter sig på rygraden selvom man ikke kan huske noget rigtigt" sagde han med et grin. Mens de dansede slap han ikke øjenkontakten på et eneste tidspunkt og han var faktisk glad for at se at hun ikke var så nervøs som hun altid virkede når hun var sammen med ham. "Hvad med dig Dawn? Hvor har du lært at danse henne? du er en utrolig dygtig danser" Det var længe siden at han havde været så tæt på en pige som han var med Dawn nu, og derfor vidste han ikke helt hvad han skulle snakke om. *måske var det slet ikke sådan en dum ide, som Pan kom med* tænkte han for sig selv, selvom han stadig kun så Dawn som en ven, så vidste han at han nok ville få en bedre aften sammen med Dawn end han ville havde gjort med pandora, og så kunne det godt være at han kendte Pandora bedre end Dawn, men samtidig vidste han at der var en anden som Pandora heller ville være her med, og det ville nok havde ødelagt aftenen lidt. Han kom hurtigt tilbage til sig selv efter at han havde været i sine egne tanker lidt. Han havde dog ikke fjernet sit blik fra Dawn's på noget tidspunkt og han smilte igen charmerende til hende. Før han lændte sig frem og gav hende et lille kys på kinden, selv vidste han dog ikke hvorfor han havde gjort det.

[Aiden Kane Ivory]

Outfitt

Aiden havde et rimelig godt overblik over hvad der foregik omkring ham og hvem der var tilstede og hvem der endnu manglede. Han kastede et blik bagud i enkelte sekunder inden blikket blev vendt mod IDEN OG Julie. Han havde skam bemærket det irriteret udtryk i Julies øjne, men ærligt så ville han hellere se det irriteret blik end døje med Adams dårlige humør dagen efter, hvis han da ville huske hvad der var sket. Han havde skam også bemærket det taknemlig udtryk i Adams og så var der intet at fortryde ved sin opførsel. Hans blik blev vendt mod Julie der rettede på sit hår og derefter havde svaret ham. Et glimt dukkede op i hans øjne og det var tydeligt at han glædede sig til at se folk fulde, han vil selvfølgelig selv være forsigtig med hvor meget han drak.

Hans blik gled hen over sin søster der tydeligvis undgik at se på ham. Han forstod ikke helt hvorfor.. havde han gjort noget forkert? Han havde inviteret Lou med og hun havde sagt ja.. men Rachel havde jo også selv sagt ja til Nathan. Han valgte ikke at tænke over det og i stedet fokusere på hvor godt hun endelig så ud.. i hans øjne så hun skam altid godt ud men hun havde – som alle de andre piger – gjort noget ud af sig selv. Selv var han jo klædt i hvidt/cremefarvet hvilket var ret anderledes i forhold til de andre unge mænd der var tilstede som enten var klædt i sort eller mørkeblåt eller gråt for den sags skyld. Han ændrede på sin stilling som de havde aftalt og kom op at stå på Adams ene side så han skyggede for hvad der skete på bordet fra den venstre side.