JULEBALLET

[Dawn Phoenix]

Hun svarede ham ikke lige med det samme, for hun vidste ikke hvad hun skulle svare. Hun kunne bare sige hvor hun havde gået til dans, men hun kunne også være ærlig for sige til ham at hun havde danset siden hun var 5. Hun takkede ham ikke engang, for hun vidste det jo godt og hun følte at hvis hun sagde tak så ville hun også være nød til at svare på hans spørgsmål, som hun havde et svar til endnu. En anden grund var at hun havde sagt tak så mange gange at det var begyndt at blive lidt trivielt. Efter en tænkepause kom hun dog på et svar. ”Miss McGuariers Danseskole. I Hallow. Og tak, selvom vals nu ikke er min stærkeste dans.” Hun sendte ham et drillende blik og efter at havde været lyst op i et stort smil, lod hun det falde til det 'glædens smil' som hun havde haft siden hun var blevet færdig med at gøre sig klar.

Da han kyssede hende på kinden kunne hun ikke stoppe en stærk rødmen i at blusse frem på hendes kinder og for første gang siden de havde betrådt gulvet kom hendes generthed til syne. Dog kun som et smil og selv om hun havde lyst til at flytte blikket, gjorde hun det ikke. En flok sommerfugle lettede i hendes mave og hun glemte for en stund hvor hun var. Hun dansede dog videre ufortrødent, som han selv sagde; det sætter sig på rygraden, så hendes fødder kunne sagtens fortsætte uden at hovedet var med. Efter nogle sekunder landede sommerfuglene igen, men inden hun kunne nå at komme helt til sig selv igen, stilte hun sig op på tå, lænede sig forsigtigt forover og kyssede ham på munden, uden at ryge ud af takt på noget tidspunkt. Så vendte hun tilbage til tidligere position for at lade ham føre sig videre på gulvet. Det generte smil var forsvundet, men der hvilede stadig et smil på de røde læber.

outfit , shoes

[/i][/color]

[Jake Dunham]

Jake lyttede til hvad hun havde sagt og kunne så ikke helt lade vær med at grine over det sidste hun havde sagt "Det måske rigtig, men du er stadig langt bedre end mig" sagde han med et smil, han vidste godt at han egentlig bare sagde det samme som han havde sagt før med at hun var god til at danse, men han vidste stadig ikke helt hvad hun skulle sige. Da hun kyssede ham på munden blev han et kort øjeblik forundret og forvirret, og et kort øjeblik tabte han takten, han fangede den dog hurtigt igen, og kiggede så på hende, på en helt ny måde. Han havde lidt fanget at hun havde et crush på ham efter at han havde set at hun rødmede så meget som hun nu engang gjorde, når de havde snakket sammen. Men han havde dog ikke regnet med at hun ville kysse ham, og da slet ikke på munden. Han smilte dog forsat stort til hende, mens han lidt tænkte over situationen med Dawn, noget han faktisk ikke rigtig havde givet sig tid på noget tidspunkt da han ikke mente at han kendte hende godt nok til at danne sig et billede af hende. Hans smil blev lidt større mens han tænkte på hende. Efter lidt tid kom han i tanke om at han havde været stille lidt og kunne forstille sig at Dawn sikkert et eller andet sted var blevet lidt nervøs for at han måske ikke var særlig glad for at hun havde kysset ham på munden. Dog var der ikke ret meget som han kunne finde på at sige, så det eneste der forlod hans læber var "wauw"

[William Dickens]

William havde det meste af dagen gået mellem at ville tage med til Ballet, og så få kolde fødder og så tage bal tøjet af igen. Det var dog til sidst lykkes for en af de andre drenge at banke William lidt fornuft ind i hovedet, at da han nu var så heldigt at havde fået en pige med til ballet, og ikke bare en pige men en pige fra 7.årgang så skulle han da også se at komme med. Og efter at havde fået det at vide havde han taget hans gallatøj på endnu en gang og fået sat sit hår så det sad som han mente det skulle. Før han så til sidst gik ned til stor salen og festen. Da han først var kommet der ned følte han ikke at det var så slemt, alle var jo klædt pænt på. Dog da han fik øje På Ishbel i hendes lidt stramme kjole og hendes makeup blev han igen nervøs. Men i det samme kom hans ven forbi og skubbede ham hende mod hende, Men han stoppede dog med at skubbe ham da William var kommet tættere på hende. Da hans ven holdt op med at skubbe blev William jo nød til at gå selv og gik så resten af vejen hen til Ishbel. "wauw, hvor ser du bare godt ud Ishbel, Jeg skulle havde gjort noget mere ud af mig selv hvis jeg havde vidst at du ville se så smuk ud" Uden at tænke over det havde han igen slået sin Irsk accent til igen, ligesom da han fik hende inviteret med til ballet. Han lod blikket glide ned over hende med et smil på læben før han igen kiggede op på hendes ansigt.

[Dawn Phoenix]

Stilhed. Lige pludseligt blev musikken meget høj og elevernes latter og samtaler blev overdøvende. Hun så afventende på ham, men kunne ikke vurdere hvad der skete. Han så bare tavst på hende med et smil, som om intet var sket. Det eneste der havde indikeret at han havde bemærket hvad hun havde gjort, var han havde misset tre trin, inden han så genvandt takten og førte hende videre. Et andet dansende par kom meget tæt på, og hun overtog føringen ganske hurtigt, for at føre dem videre forbi dem i stedet for ind i dem. Så lod hun ham atter tage rollen som føre, nu hvor han havde genvundet takten.

Stadig ingen kontakt med ham. Hvis ikke det var fordi hun kunne se at baggrunden bag ham bevægede sig, kunne hun havde svoret at tiden var gået i stå. Havde det været forkert? Det var bare følt rigtigt at gøre i situationen, men som tingene var nu, måtte hun siges at fortryde. For ikke at gøre noget dumt, som fx at snakke til ham, så hun væk. Hun så op mod indgangen til storsalen hvor eleverne stadig kom ind. Hun fik øje på Pandora som var kommet ind med Anastasia i hånden. Hvor var hun smuk i den kjole. Nu hvor hun var gjort helt klar var hun endnu smukkere end da hun sidst havde set hende i sovesalen, inden hun gik. Hun mærkede efter om hun stadig smilede, jo hendes 'dansesmil' havde taget over da hun var blevet usikker på situationen.

Hun så først tilbage da hun hørte Jakes respons på kysset. Wauw? Var det godt? Hendes dansesmil, et overfladisk smil, hun brugte når hun skulle lade som om hun havde overskud, blev skiftet ud med et usikkert smil i det hun vendte ansigtet mod Jake. ”Undskyld. Jeg lod mig vist rive med. Skal vi ikke.. Sætte os tilbage til bordet?” Egentlig var det kun sagt fordi hun ville give ham en chance for at komme ud af situationen på en god måde. Hun kunne forestille sig at det ville være svært at forlade midt i en dans hvis der skete noget, der gjorde det akavet at fortsætte. Et forsigtigt, dog ærligt, smil havde taget over, men gløden og livet i hendes øjne veg ikke for noget. Hun dansede stadig og intet kunne tage det fra hende. Ikke engang en fejltagelse i grad med denne. I hendes øjne var det egentlig ikke en fejltagelse, nu vidste hun om han følte noget for hende og hvis han ikke gjorde, så kunne hun vende tilbage til at sukke efter ham på gangene eller måske, hvis nu var heldig, komme sig over ham. Hun ture dog ikke tro på det sidste, de følelser hun havde for ham var ikke nogen der bare lige forsvandt. Så der skulle der i hvert fald en aktiv indsats fra hans side til, med det formål at få hende til at hade ham, for at det skulle ske.

På trods af hendes tilbud dansede hun stadig videre. Hun ventede på hvad han ville sige og lod det ikke være skjult at hun gerne ville danse videre. Det kunne man føle på den måde hun satte sine fødder, de var ikke tøvende og hendes ryg var stadig lige ret. Hendes hånd var gledet lidt ned af han skulder så det nu kun var hendes fingre der lå på den og hendes hånd lå stadig elegant i hans. Hvis han trak sig væk fra hende var der intet der holdt ham tilbage, det havde hun sørget for.

outfit , shoes

[/i][/color]

[ish]

Hår
Make-up
Kjole og smykker
Sko

Hendes blik gled rundt da hun trådte ind i salen. Der var smukt pyntet op, virkelig smukt. Da hun havde set sig omkring lod hun blikkede glide rundt for ligesom at få et overblik over hvem der var kommet og hvem der endnu ikke var dukkede op. Hun så en masse af sine veninder og hendes blik faldt da også på de fyre der havde inviteret hende men havde fået et nej, hun ignorerede deres måbende blikke og lod blikket glide videre søgende efter William. Da den faldt på ham standsede hun blot op og så ham an. Han så skam sød ud selvom han nu virkede en smule usikker. Hun betragtede ham mens hans ven skubbede ham tættere på og lod hovedet glide på skrå da han standsede foran hende. Hun lo en blid latter af hans ord ”Udseende er nu ikke alt.. ” svarede hun varmt og skubbede sin ene arm ind under hans ”Vi to skal så meget danse” sagde hun med et varmt smil. Tøjet havde ikke ændret på hendes måde at snakke på eller gjort hende mere fin i den. Kjolen tyngede slet ikke hendes bevægelser for hun bevægede sig endnu helt elegant.

[Jake Dunham]

Jake kunne ikke lade vær med at smile da hun tilbød at de skulle sætte sig ned og rystede på hovedet, over begge ting "Du har ingen grund til at sige undskyld Dawn, Jeg blev bare lidt overrasket det var det hele. Og Der er ingen grund til at vi stoppe med at danse, Medmindre du selvfølgelig ikke vil danse mere" Et varmt og chamerende glimt brød frem i hans øjne mens han kiggede på hende, og for ligesom at vise hende at det overhovedet ikke gjorde noget at hun lod sig rive med, lændte han sig lidt frem og kyssede hende så på munden. Igen var det som om hans krop bare reagrede uden at havde fået besked på det. Han holdt kysset lidt før han trak hovedet lidt tilbage, Selvom han selv så lidt forvirret ud over at han havde gjort det, så var det charmerende og varme glimt stadig at se i hans øjne. Han tog blidt men samtidig bedre fast rundt om Dawn hvilket også gjorde at de kom lidt tættere på hinanden. Han følte det som om at hans krop bare havde slukket for hans hjerne og bare reagerede af sig selv, men samtidig vidste han at han ikke havde noget imod det tværtimod.

[William Dickens]

William skulle lige til at sige at han var uenig, men valgte dog at lade være med det da hun skubbede sin arm ind under hans " Jeg kan ikke danse" sagde han prøvende i håb om at hun ville ændre sin mening, men allerede da han havde sagt det vidste han at hun ville være ligeglad med det. "Men jeg kan vel godt prøve" sagde han med et skuldertræk og sendte hende et smil. Det var egentlig sjovt hvordan hun stadig var den samme når man tænkte på hvad hun havde på af tøj, men så igen bare fordi hun gik i kjole idag var hun jo ikke en helt anden. Han sendte hende et skævt smil og begyndte så at gå mod danse gulvet, Hvis hun ville danse skulle hun også havde lov.

[Dawn Phoenix]

Da han rystede på hovedet, trak hun vejret dybt ned i lungerne og gav langsomt slip på det igen. Hun havde brug for lidt klarhed inden hun kunne lytte til ham, en klarhed der heldigvis også nåede at komme inden han begyndte at tale. Hun lyttede opmærksomt til hvad han havde at sige, men vidste ikke helt om han nu bare var høflig og ønskede at ride bølgen til den lagde sig for at resten af aftenen ikke skulle blive for underlig, eller om han mente det. Dog rystede hun blidt på hovedet da han åbnede op for muligheden om at hun måske ikke ville danse mere. Det ville hun bestemt. Hun elskede at danse og kunne danse hele aftenen hvid hun fik lov. Hun havde faktisk valgt sit tøj ud for muligheden af at hun måske skulle danse, og det selv om hun på daværende tidspunkt ikke havde en date eller en ide om, om hun ville få en. Hun kunne jo måske finde en ensom fyr der gerne ville danse, eller låne en ven eller veninde. Muligheden skulle være der.

Hun lukkede øjnene da han kom tættere på, følte hans læber møde hendes og åbnede så øjnene igen. Hendes hånd gled op på sin tidligere plads så hun atter havde fat i ham og hun lod sig trække tættere ind mod ham, da han strammede sit greb om hendes talje. Kjolen bevægede sig i rolige, bølgende bevægelser til deres trin og hendes hår bevægede sig en smugle fra tid til anden, også af dansen. Hun bed sig i underlæben, kun ganske kort, inden hun gav slip i den igen og smilte glad til ham. Hun kunne godt lide hans øjne. Hun kunne ikke se væk fra dem, men det gjorde hende intet, stod det til hende ville resten af aftenen forsvinde i dette øjeblik. Selv om hun godt vidste at de var nød til at bryde op når nummeret var slut og dermed dansen. De skulle vel også havde noget at drikke på et tidspunkt og hun skulle i hvert fald lige sige hej til Pandora hvilket hun forestillede sig at han også skulle. Men alt det var ikke nu, det var senere, og lige nu nød hun bare dansen.

outfit , shoes

[/i][/color]

[Jake Dunham]

Jake slap ikke hendes blik på noget tidspunkt mens de dansede, men de afslørede dog ikke den tankestorm som rasede inde i ham. Det var helt underligt over hvordan de til at starte med var kommet som venner, men nu var de måske noget mere?, Og var det kun for aftenen eller hvad skulle der ske?. Han endte dog med at lukke af for tankerne da han ikke ville ødelægge aftenen med at tænke for meget over hvad der skete. Da hendes hånd igen lagde sig på hans skulder så hun havde bedre fadt i ham kunne han ikke lade vær med at smile lidt mere.

Efter at de havde danset et godt stykke tid, stoppede sangen desværer og Jake stoppede dansen og slap om hendes talje og hendes hånd, men han tog dog hurtigt hendes anden hånd med et smil, og førte hende så tilbage til deres pladser. Da han gerne ville havde en lille pause, for det var måske ikke den hårdeste dans, men det var nu også fordi der var sket så meget ude på danse gulvet at han gerne lige ville havde en lille pause til at lige komme helt til sig selv igen. Jake trak endnu engang stolen ud for hende og satte sig først ned da han havde skubbet hende ind og sidde. Han satte sig på stolen ved siden af hendes og tog så en tår af sin punch før han igen kiggede på hende. Hans mund åbnede og lukkede sig som om at han ville sige noget, men han kunne ikke rigtig finde på noget at sige lige nu.

[ish]

Hår
Make-up
Kjole og smykker
Sko

Som hun ganske rigtigt havde tænkt så lod hun sig ikke standse af at han ikke kunne danse. Selv elskede hun at danse og havde gjort det siden barnsben, så hverken påklædning eller make-up kunne ændre på det. Da de nåede ud på dansegulvet ændrede hun sin position så hun stod ansigt til ansigt med ham ”Jeg skal nok lærer dig at danse” sagde hun drillende og tog fat i hans hænder som hun lagde rundt om livet på sig selv. Musikken var ret stille og dansen var en af de danse hvor man dansede tæt. Hun lagde armene på hans skuldre med blikket rettet mod ham. Det var lidt svært at vise ham hvordan han skulle gøre når han ikke kunne se hendes fodbevægelser derfor besluttede hun bare at droppe det ”Du følger bare musikken så får du undervisningen en anden dag hvor jeg ikke har kjole på” sagde hun og begyndte at bevæge sig til musikken.

[Dawn Phoenix]

Dansen sluttede alt for hurtigt. Men når musikken holder inde må danserne jo gøre det samme, ingen kan danse rigtigt uden musik, i hvert fald ikke uden at det bliver teknisk og dte kunne man ikke kalde deres dans. Trinene var der, men alt andet havde valgt at blive væk, til hendes store glæde.

Da han slap hendes talje, lod hun samtidigt sin hånd glide ned fra hans skulder og ned langs hendes side, det samme gjorde den anden hånd, der ellers havde hvilet trygt og varmt i hans hånd. Hun gjorde et lille neg for at bryde stemningen og smilte drillende til ham inden han tog hendes hånd og de sammen gik tilbage til bordet, der heldigvis stadig var frit. Det kunne de nok takke deres glad med punch for. Igen trak han stolen ud og hun satte sig og fulgte ham så med blikket indtil han satte sig på stolen ved siden af hende. Hun betragtede ham med et smil mens han tog en tår af sin punch og valgte så at gøre det sammen. Hun drejede ansigtet væk hen mod hendes glas, tog glasset i en elegant bevægelse og lagde så mod sine læber for at lade den læskende drik køle hendes lidt ned. Hun studerede ganske kort eleverne omkring dem, ude på dansegulvet stod en pige i en smuk lille kjole og en dreng, der så ret nervøs ud ved hele situationen. Så så hun ned på bordet igen, satte glasset fra sig og lod blikket glide videre hen til Jake ved hendes side. Hun var ikke helt sikker på hvad hun kunne sige, og at dømme efter hvordan hans mund åbnede og så lukkedes igen, vidste han det heller ikke rigtigt. Igen bed hun sig fats i underlæben. Det kunne havde været et tegn på at hun tænkte, hvilket det normalt også ville have været, men hendes tanker stod stille. Så op gav hun, gav slip på læben og lod sine hænder mødes under bordet hvor de gnubbede sig nervøst mod hinanden.

”Hvad siger du til at sige hej til Pan? Eller skal du lige have lov til at side ned lidt længere?” Hendes øjne hvilede roligt på ham mens et beroligende og glædeligt smil fik dem til at lyse op. De veg kun fra ham et øjeblik for at se hvor meget punch han havde tilbage, måske hun kunne hente noget mere til ham så han havde lidt tid hvor han ikke skulle tage stilling til hende? Men hun vurderede at der var for meget tilbage til at hun kunne hente noget til ham, så derefter gled hendes blik atter op til hans øjne.

outfit , shoes

[/i][/color]

[Jake Dunham]

Jake valgte til sidst at opgive at finde på noget at sige, og derfor lukkede han bare munden uden at åbne den igen. Han drak lidt mere af sin punch og kiggede så igen på Dawn. Som han sad der begyndte hans tanker igen at kører *hvad skete der ude på gulvet, hun kyssede mig og så slog det bare klik for mig, og jeg kyssede hende?* tænkte han lidt for sig selv. Men selvom han prøvede at overbevise sig om at det ikke var noget, at han bare havde gjort det for at hun ikke skulle være trist resten af aftenen, sagde hans mavefornemmelse noget andet. Han følte det næsten som om at han var på vej ned af en rustjebane, eller sådan føltes det hvertfald i hans mave. Da hun forslog at de skulle gå hen og finde Pandora og sige hej nikkede han taknemligt "Ja lad os det Dawn, Bare sådan lige for at sige hej." han rejste sig dog ikke lige med det samme, da deres øjne mødtes endnu en gang. Han rakte ind mod hendes hænder under bordet og tog begge hendes hænder i sine. Længe sad han sådan, nok lidt fordi han ikke helt vidste hvad han skulle gøre, da han ikke havde prøvet at kunne lide en pige på den her måde før, eller hvertfald ikke når den pige også kunne lide ham. Han sad stadig lidt forvirret før han til sidst tog en beslutning og lændte sig frem og kyssede hende blidt på munden for anden gang den aften. Det var højst usædvanligt at han lod sine følelser lede, men underlig nok følte han at han sagtens kunne tillade sig det når han var sammen med Dawn. og at hun ikke ville fordømme ham på nogen måde på grund af det.

[William Dickens]

William sank en lille klump da de først var nået ud på dansegulvet, og Ishbel vendte sig mod ham så de stod ansigt til ansigt, og det blev kun værre da hun lagde hans arm om livet på hende. Dog begyndte nervøsiteten at fortage sig da de først langsomt begyndte at danse. William gjorde som Ishbel havde sagt og lod musikken lede sig, og efter hans egen mening gik det faktisk rimelig okey, han trådte hende ikke over fødderne og han faldt ikke over sine egen ben. Efter lidt tid hvor de havde danset sammen, var han rimelig sikker på benene i dansen, selvom det var tydeligt at han ikke var vant til den slags. Og det var først nu at han opdagede hvor tæt de egentlig var på hinanden. igen sank han en lille klump men besejrede dog hurtigt sin nervøsitet og kiggede bare ind i hendes øjne, med et selvsikkert blik, mens et charmerende smil lagde sig om hans læber. "jeg må være død og kommet i himlen. Siden jeg kan danse med sådan en engle" røg det ud af hans læber, med hans charmerende irske accent. Han lukkede dog hurtigt munden efter at han havde sagt det, og følte sig meget mindre end han egentlig var. Han ønskede sig inderligt at han kunne øde sine ord i sig, men han vidste at det desværre var umuligt at gøre, så han håbede bare at han ikke var blevet alt for meget til grin foran Ishbel da han havde sagt det.

[Deleted]

Tux,

Han kunne ikke vente til ballet var overstået, så ville folk måske holde op med konstant at snakke om det. Selv da der var mere end to uge til, kunne man langsomt høre folk der så småt begyndte at bringe det på banen. Selv Slytherins bord var begyndt efterhånden med ugen, at fylde sig op med tøser der udelukkende snakkede om kjoler og hår. I disse tilfælde var han glad for at være en fyr, og ikke behøvede at tænke på sådan noget pjat. Han behøvede blot at tage et jakkesæt på og måske lige rede håret, bare for en gangs skyld.
Max trådte ind ad døren til storsalen. Bedre sent end aldrig, flød i hans tanker, da han lagde mærke til at salen allerede var godt fyldt. Det var typisk Max at møde op i tide og utide. Han strammede slipset der hang om halsen, og stoppede derefter sløvt begge hænder i lommerne.
Han havde mest af alt lyst til at blive i opholdsstuen og læse/brænde en god bog. At blande sig med så mange mennesker var ikke lige hans kop te, og da specielt ikke når det krævede slips og jakkesæt. Han var tvunget til hjemme at bære disse klæder, men på skolen var der ingen der skulle bestemme hvilket tøj han skulle have på, alligevel kunne han ikke komme uden om skolens dresscode.

Han lod endelig de næsten sølvfarvede øjne betragte hans omgivelser. Efter hans mening var der lidt for mange brede smil på folks læber, og musikken var forfærdelig. Han rystede kort på hovedet, og begav sig mod bordet med drikkevarer. På vejen mod et af de runde borde, fangede hans øjne en rød farve ude i øjenkrogen. Han smilte diskret. Det så endelig ud til at hans aften alligevel ikke var helt spild af tid. Beklædningen var usædvanlig på hende, men ikke desto mindre så var det hende – Rachel Peak Ballard
Hun stod med ryggen til ham, og med lydløse skridt bevægede han sig tættere på hende og sneg en arm ind under hendes arm
-,”Du så ud til at kunne bruge en hånd” Han sørgede for at holde godt fast i hendes, så selvom hun skulle få et chok, ville hun ikke falde. Samtidig med hans ord lavede han en kort gestus mod hendes høje hæle. Hendes blonde hår passede perfekt med kjolen, så selvom han ikke var vant til at se hende i sådan en mundering, måtte han indrømme at hun så fantastisk ud i aften. Han glemte næsten helt at hun rent faktisk var Hufflepuff. Selvom det dog aldrig havde stoppet ham før.

[Dawn Phoenix]

Hun nikkede enigt til hans ord. Ja lige præcis, bare lige sige nej, og skulle lige til at rejse op da det gik op for hende at han ikke var i gang med at rejse sig. Så hun blev siddende og betragtede ham. Ventede på at han skulle rejse sig eller sige noget. Under bordet var hendes hænder stadig urolige, lige til det punkt hvor hans hænder nåede dem. Hun så kort ned på sine hænder som de frøs da følelsen af hud rørte dem, så så hun undrende op på Jake, en undren der forsvandt da han tog fat i dem så han nu holdt begge hendes hænder. Hun gengældte hans greb og lod sin højre tommelfinger kærtegne hans håndryg.

Da han lænte sig frem mod hende, lænte hun sig også frem ham for at gøre afstanden kortere og mødes med ham på halvvejen. Bag efter blev hun siddende lænet frem mod ham og så ham ind i øjnene. Hendes forelskelse var helt tydelig, hun lagde ikke længere skjul på noget, forsøgte ikke at styre sig eller noget andet i den stil.

”Kom.” Hun talte lavt og med en blød, meget roligt, stemme. ”Lad os hilse på Pan.” Så smilte hun forelsket til ham, gav slip i hans ene hånd og rejste sig langsomt op, stadig med hans ene hånd i hendes. Med den anden hånd rettede hun hurtigt på sin kjole så skørtet sad som det skulle og barmen på kjolen ikke var faldet ned, hvilket den næsten ikke kunne sådan som den sad, men alligevel.

outfit , shoes

[/i][/color]