|
|
Post by Sarah Bones on Aug 29, 2012 16:49:58 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarahs smil voksede lidt over Aerons bekræftende brummen og hun gav sig en smule over hans fingres kærtegn, uden rigtig at have løst til at løsrive sig. Det var ikke ligefrem fordi han var den første hun rendte rundt og kyssede på, men der var et eller andet ved den måde han så på hende på, der var anderledes. Samtidig med at det gjorde hende nervøs var det også dybt fascinerende og hun kunne ikke lade være med at være nysgerrig.
En lavmælt, munter lyd forlod hende og hun bed kortvarigt ned i sin egen underlæbe, uden at kunne lade være med at smile. ”Jeg kunne ret nemt slippe for dig, hvis jeg gerne ville,” konstaterede hun. ”Men...” I stedet for at færdiggøre sin sætning lod hun sine fingre glide ind i hans mørke hår og pressede sine egne læber imod hans igen. Hun lukkede øjnene og kunne konstatere at det ikke var en engangsting at verden omkring dem blev totalt ligegyldig. Hendes kys var krævende, nysgerrigt undersøgende hans mund og læber imens folk passerede på vej væk. To fremmede drenge piftede af de ugenerte teenagere, der stod og var optaget af hinanden midt i det hele.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 29, 2012 23:12:42 GMT 1
Like music and art, love of natureis a common languagethat can trancend social boundariesTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aerons læber trak sig endnu en gang op i et smil der gjorde hans tænder synlige og han fnøs muntert over Sarahs svar "Du kunne prøve.." gav han igen med et drillende blik, før han rynkede brynene spørgende over den lille tilføjelse der fulgte. Han åbnede munden for at gentage hende, men lukkede den igen da hendes fingre gled ind i hans hår og sendte en mindre strøm af illinger ned over hans ryg under jakken.
Han lukkede igen fingrene lidt fastere omkring hendes nakke og pressede læberne villigt mod hende, ligeså krævende og udforskende som hende og uden at ænse noget andet end hende. Hans frie arm gled helt op egen akkord omkring hende og trak hende nærmere til hun umuligt kunne komme nærmere og brød først væk igen, da hans tomme lunger tvang ham til det.
Han trak vejret betydeligt hurtigere end normalt da han igen åbnede øjnene og så ligeså beundrende og nysgerrigt på hende som før, men slap hendes nakke for i stedet at stryge det krøllede hår om bag hendes ene øre med et underfundigt smil "Ikke fordi jeg ikke kunne blive stående her et par timer endnu, men hvad siger du til at fange den sidste bus til Witney igen. Så giver jeg en sidste øl der?" han så afventende på hende og smilede da han fik et svar for så at fange hendes læber flygtigt igen. Så slap han hende, kun for at fange hendes hånd med den ene af sine og sætte kursen mod udgangen uden at kunne tørre det alt for tilfredse smil af ansigtet.
C L O S E D |
|
