Into the wilderness...

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

"Lad nu være at gøre noget jeg ikke ville have gjort!" Aeron tog trappen oppefra husets øverste etage to trin ad gangen, mens han ignorerede sin lillesøsters drillende tilråb der fulgte efter ham nedad "Og heller ikke noget jeg ville have gjort faktisk." han kom til at grine uden helt at ville det og stoppede så lidt på trappen og så op "Jeg skal prøve." han gjorde en lille pause og fortsatte så "Henry?" han ventede til søsterens ansigt kom til syne over ham i en manke af brune krøller "Hvad, Romeo?" Aeron skar en grimasse over det nyeste øgenavn og himlede let med øjnene "Jeg glemte min jakke. Kast den lige ned." Henriettas ansigt forsvandt igen og sekundet efter kom en sort læderjakke sejlende ud over gelænderet "Tak! Vi ses senere." han løftede en hånd til hilsen og fortsatte så ned forbi værelserne til overnattende gæster på første sal og helt ned i selve pubben.

Der sad kun nogle enkelte kendte ansigter blandt de får gæster, men erfaring sagde ham, at der snart ville komme betydeligt flere, tidspunktet taget i betragtning. Han fortsatte hjemmevant om bag bardisken og smilede hurtigt til Genna mens han åbnede en skuffe og rodede rundt efter noget "De billetter vi fik til Wilderness som ikke blev brugt, ved du hvor de røg hen?" han så spørgende på den lyshårede kvinde der nikkede og pegede "Næste skuffe." Aeron åbnede den og smilede tilfreds for sig selv, mens han tog to farvestrålende små kort ud af bunken og stoppede dem i lommen på sin jakke med et både utålmodigt og nervøst blik mod døren ud til gaden.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah nægtede at indrømme overfor sig selv – og da især overfor sin lillesøster – at hun måske var en lille smule nervøs. Det var jo bare Aeron sgu da og ham kunne der virkelig ikke være nogen, der var bange for. ”Betænksom” var vist ordet hun havde beskrevet ham med, til stor morskab for Aisling i øvrigt. Lige præcis den kontekst ville hun dog helst ikke overveje for meget nu, imens hun ventede på at hendes forældre smuttede ud af døren, så hun uset kunne snuppe en anelse susepulver og tage den direkte rute til Witney. Jakken hang klar i gangen og hendes tøj var tilpas afslappet til ikke at fremkalde nogen undren. ”Farvel. Hej, hej,” hilste hun utålmodigt, før de endelig smækkede døren i efter sig og sikkert transfererede sig væk efter få skridt.

Bare for at være helt sikker på at de ikke vendte tilbage, blev hun hængende i stuen i endnu et par minutter, før hun råbte sin afsked til Emilia. Hun snuppede overtøj og sko fra deres pladser, tog en enkelt dyb indånding og krydsede afstanden til kaminen, blot for at smide det glitrende pulver ind i den, selv træde frem og sige navnet på sin destination højlydt. Flammerne omgav hende for en kort bemærkning, imens hun susede gennem netværket, kun for at tumle ud i et mørkt lokale, der måtte være en del af Owens-familiens privatgemakker. Hun var klar over den lille usmarte del af sin plan, men turen på kost tog simpelthen for lang tid i denne ombæring og helt ærligt. Der var jo ingen der havde opdaget hende. Ingen skade sket.

Hun børstede sodresterne af sig selv, virrede lidt med hovedet og fejlede i at overveje at hun fik lavet en nydelig sort stribe af aske hen over sin egen næse. Den gik uopdaget hen, som hun blot sneg sig ud af rummet og forsigtigt fandt sin vej ud til en trappe og ned af samme vej som Aeron – uden at vide det – lige var kommet af. Følgelig dukkede hun også op fra samme dør i pubben og så sig lidt rundt, for at orientere sig. Der gik et øjeblik eller to før hun så klassekammeraten bag baren og lyste op i et skævt smil. ”Leder du efter nogen?” Hun lagde hovedet lidt på skrå og så drillende på ham, med jakken i den ene hånd og den anden fri til at stryge håret om bag sit ene øre i en sjælden nervøs bevægelse.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron havde slængt sin jakke hen over lågen der lukkede området bag baren af for resten af rummet og holdt til stadighed blikket mod døren ud til gaden, i den klare forventning, at det var gennem den, Sarah ville gøre sin entré. ..hvis hun kommer.. Han skar en grimasse over sig selv og tanken der fór gennem hans hovede og skubbede den stædigt fra sig igen.

Han tog blikket fra døren og satte sig i stedet på hug for at tage en flaske ingefærøl op fra en kasse der stod klart adskilt fra de andre før en velkendt stemme bag ham, fik ham til at rejse sig i en hurtig bevægelse. Han vendte sig mod stemmen og så et øjeblik overrumplet på Sarah, uden at kunne gennemskue, hvordan hun var havnet bag ham og ikke foran ham "Uhm, ja.." fik han frem, mens han rynkede brynene og bare så på hende et øjeblik, indtil brikkerne faldt på plads da han så den sorte stribe på hendes næseryg og han lyste op i et bredt smil "Susepulver.. selvfølgelig." han fnøs muntert og satte flasken fra sig på disken "Du kunne have advaret mig. For din egen skyld." hans blik løb over hendes ansigt og han måtte tage sig selv i nakken for ikke at grine.

I første omgang lykkedes det med en let rømmen før han fortsatte i samme spor "Henry er deroppe i skyggerne et eller andet sted. Vær du glad for du kom ned i ét stykke." han vrikkede drillende med øjenbrynene et par gange og tav så igen bare for at se på hende indtil en kort latter alligevel gled ud mellem hans stadig smilende læber "Du har noget.." han løftede hånden halvt for at pege mod hendes næse, men ombestemte sig så og greb i stedet en ren klub han selv havde skyllet op kort forinden og lukkede den korte afstand hen til hende i nogle få skridt. Han så uudgrundeligt på hende før han løftede kluden "..lige der." afsluttede han sin sætning og tørrede roligt sodstriben af hendes næse før han lod hånden falde igen og smilede underfundigt til hende uden at gå tilbage igen "Meget bedre."

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah morede sig temmelig åbenlyst over Aerons forbløffelse og afslørede for en kort bemærkning sine fortænder i et bredt smil, imens hendes hånd faldt fra omme bag øret og i stedet endte i sidelommen på hendes bukser. Hun nikkede, da han nåede den rigtige konklusion og trak derpå på skuldrene, uden at tage sig af den slet skjulte advarsel, der lå i hans ord.

For en lille stund lod hun blikket vandre ud over pubben, før det vendte tilbage til ham ved hans latter. Hun hævede begge øjenbryn lidt, så spørgende på ham og havde nær taget et skridt bagud, da han nærmede sig med kluden. I stedet fulgte hun ham opmærksomt, imens han overskred en enkelt fysisk grænse, rynkede lidt på næsen som han fjernede sodstriben og blev kortvarigt skeløjet i sit forsøg på at følge med i handlingen, uden alligevel at formå at gøre netop det.

Hun nøjedes med at se ind i hans brune øjne og gik i et enkelt sekund eller to i stå, før hun rømmede sig og trådte bagud, for at genskabe afstanden imellem dem, imens hun tørrede sig selv over næsen igen med sin frie hånd. ”Tak,” svarede hun lettere tamt, lidt for opmærksom på at det var hende, der var veget væk, og på at der var andre mennesker til stede. Hun fremtvang et smil, der lidt efter lidt blev naturligt og ægte, rykkede på sine skuldre og så over mod døren. ”Hvor skal vi hen?”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron tøvede kun kort over Sarahs uforstående blik, da han trådte tættere på hende med kluden i hånden. Da hun ikke trak sig væk eller protesterede, tørrede han langsomt den sorte streg af hendes næse og smilede skævt, da han lod hånden falde. Et øjeblik var han tavs og urørlig, mens han kunne konstatere, at hendes øjne var endnu pænere på tæt hold end på afstand.

En svag kildren meldte sig igen i hans mellemgulv og han løsrev sig med en lavmælt rømmen, endnu et skævt smil og et lille nik "Så lidt.." han trådte selv et skridt tilbage og vendte sig halvt for at lægge kluden fra sig på disken igen "Cornbury Park." svarede han hemmelighedsfuldt uden at afsløre mere end det og så kort efter Genna der forsvandt ud i køkkenet.

Hans blik var dog hurtigt tilbage på Sarah og han nikkede spørgende mod den ingefærøl han havde fundet frem da hun dukkede op "Men vi har god tid hvis du vil have noget at drikke først?" han slog ud med den ene hånd og smilede igen, denne gang så han selv blev bevidst om at han blev ved med det og rømmede sig igen "Der er ikke noget der er tidsbestemt var vist det jeg forsøgte at sige." han tav igen og så afventende på hende.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah var ret opsat på at bryde den akavede stemning, der fulgte efter nærkontakten med Aeron, som hun ikke helt vidste hvad hun skulle mene om. En løsrevet sætning fra en fælles bekendt om hvad hun skulle være velkommen til at gøre med ham var rigeligt til at få hende til at trække sig væk og føle sig godt og grundigt akavet, men hun nægtede at spille med åbne kort og indrømme at hun var lettere nervøs. I stedet præsterede hun at hive sig selv op i hanken og så blot nysgerrig ud, da han tydeligvis nægtede at komme med flere detaljer.

Det vækkede hendes jagtinstinkt, sådan at blive holdt bevidst væk fra destinationen, og hun rynkede panden lidt over forslaget, for dernæst at ryste på hovedet. ”Ikke medmindre du er ved at dø af tørst,” svarede hun ligefremt, uden at gide at lade som om hun havde lyst til at sidde på hver sin side af et bord og opdigte en samtale, der ikke var præget af at det – uanset hvordan man vendte og drejede det – var en date. Hun smilede lidt, rettede på sit greb omkring jakken over sin ene arm og så lettere utålmodigt fra ham og til døren igen. ”Hvordan kommer vi derhen?”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron følte sig nogle øjeblikke låst fast på stedet efter at have fjernet sodstriben fra Sarahs næse. Han var ikke helt sikker på, om det havde været den forkerte grænse at overskride. Han kunne bare have gjort hende opmærksom på det, men uanset var det for sent at gøre om og han forholdt sig udadtil roligt afventende. En momentær følelse af tilfredshed strøg forbi da hun som den første trådte et skridt tilbage og han smilede skævt mens han fulgte eksemplet og lagde kluden fra sig i samme ombæring.

Det var med fuldt overlæg han ikke uddybede med mere end et navn på stedet han havde udset sig som destination og kunne udfra hendes ansigtsudtryk konkludere, at hun ikke kendte det og dermed ikke den årligt tilbagevendende begivenhed der foregik i parken til den gamle herregård. Han rystede lidt på hovedet og overvejede at sætte flasken tilbage i kassen, uden dog at gøre mere end at tænke det "Ikke specielt."

Han så på hende et langt øjeblik igen og rakte så ud efter sin jakker som han hurtigt trak på, uden dog at lukke den og sendte hende et overvejende blik "Transferens ville være hurtigst, men jeg tror ikke helt jeg tør tage chancen med nogen på slæb endnu." han gjorde en kort pause og så spørgende på hende, for så at fortsætte uden at vente på svar "Så mulighederne er snævret ind til Susepulver eller noget så mugglersk som en bus eller taxa." han lagde hovedet lidt på skrå med et nyt smil "Der er ikke så langt." føjede han til og så igen afventende på hende.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah fandt sig selv rystende på hovedet ligesom Aeron, i en eller anden gentagende gestus, som hun først opdagede efter hun igen stod ganske stille. Det plantede kortvarigt en svag rynke i hendes pande, før hun skubbede diverse påtrængende tanker om hendes egen nervøsitet fra sig og nøjedes med at knibe øjnene lidt sammen med et overvejende ”hm” rettet imod hans uvilje til at forsøge sig med transferens.

”Vildt dårlig timing,” konstaterede hun. ”Der er ikke engang en måned til jeg fylder sytten.” Hun smilede skævt og trak på skuldrene, før hun skævede lidt ud i den halvtomme pub og tyggede tænksomt på sin underlæbe. ”Jeg har aldrig kørt i en mugglerbus,” informerede hun ham, imens hun rettede på sit greb om jakken igen. ”Skal vi lege mugglere? Jeg går ud fra at du kan finde ud af det. Du er halvblods med en helt hundrede procent mugglermor, ikke?” Uden at vente på at han tog initiativet gik hun igennem diverse rækker mellem borde og stole imod udgangen. På vejen trak hun sin jakke på, velvidende at det var lidt småkøligt udenfor. Hun frigjorde tørklædet fra lommen og havde netop svunget det rundt om halsen, da hun nåede døren og skubbede den op indefra uden problemer.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron skar en lille, beklagende grimasse, men kunne alligevel ikke foregive at være særlig brødebetynget over ikke at ville tage chancen med transferensen. Han nikkede let sin enighed før han uden helt at tænke over det bekræftede hende "Det ved jeg, men når jeg ikke selv er mere øvet end jeg er lige der, så er det lidt af et sats." han smilede skævt og hævede øjenbrynene i en både drillende og udfordrende gestus "Jeg har ikke ret meget lyst til at risikere at skulle forklare dine forældre hvorfor du er gået i spåner, hvis jeg nu skal være ærlig." han trak på skuldrene med en næsten flabet smil "Kald mig en kylling. Jeg overlever alligevel."

Han rynkede brynene lidt og betragtede hende tålmodigt mens hun overvejede mulighederne og slap så en kort latter mens han nikkede "Der er ikke en dråbe magi i hende, nej." han trak på skuldrene og smilede varmt "Selvom min far holder på der var en smule wilie i hende da de var unge." han rystede på hovedet med et overbærende smil ved tanken om det evige drilleri mellem forældrene og stak så hænderne i jakkelommerne mens han fulgte efter Sarah mod hoveddøren "Men lege mugglere lyder interessant."

Han stoppede lige udenfor døren og så ned ad gade i den lille by, mens han trak hænderne op og lynede jakken op som værn mod vinden der alligevel var koldere end forventet "Vi skal ned til glas-skuret dernede." han pegede ned ad gaden mod et ret synligt punkt og stak igen hænderne i lommen mens han begyndte at gå "Der kommer en bus om et kvarter hvis jeg husker rigtigt." han var tavs nogle skridt, før han skævede til siden igen og i et forsøg på at eliminere den akavede stemning, tog hendes eget emne op igen "Og dine forældre er magikere begge to, eller?" han holdt opmærksomheden på hende selvom han ikke sænkede farten på sine skridt og betragtede hende med oprigtig interesse.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah havde ikke flere kommentarer til Aerons manglende vilje til at eksperimentere, eftersom hun overhovedet ikke var uenig. I stedet for at opfinde et eller andet at sige, nøjedes hun med at trække på skuldrene, før hun ledte vejen imod udgangen med en enkelt rynke i panden over det han sagde om sin far. Hun kommenterede ikke på det, men kunne ikke lade være med at overveje betydningen, som hun åbnede døren ud til gaden og standsede op få skridt på den anden side. Hendes blik fandt Aeron, imens hun lukkede sin egen jakke og strammede halstørklædet lidt.

Hun nikkede og faldt ind ved siden af ham på vejen op til målet. Imens funderede hun stadig over hvordan hun skulle angribe den tanke, der havde slået rod i hende. Aerons spørgsmål faldt inden der dukkede noget op og hun blev i et kort sekund en anelse anspændt, før hun sendte ham et tilsyneladende afslappet smil og nikkede. ”Ja selvfølgelig. Fuldblods begge to,” svarede hun, en anelse uinteresseret – eller undvigende. ”Hvorfor siger din far det med at din mor er lidt willie? Er det et udtryk for at der er noget i vejen med hende?” Hun anlagde en spørgende mine som om hun ikke var halvvejs fornærmet, men blot almindeligt nysgerrig, uden at være sikker på præcis hvor åbenlys hun egentlig var. Nogen stor skuespiller blev hun aldrig.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Det tog ikke Aeron mange sekunder i tavshed, før han havde brudt den igen med et ret neutralt spørgsmål, som han dog stadig var ærligt interesseret i svaret på. Det sagde en del om andre hvordan magiker-fordelingen mellem forældrene var og hverken Sarah eller han selv var en undtagelse.

Han rynkede brynene lidt over hendes svar, uden helt at kunne se hvorfor det skulle være en selvfølge, men valgte ikke at kommentere på det. Han nåede det heller ikke før hun fortsatte og han impulsivt slap en lille munter lyd sammen med en hovedrysten "Nej, vist nærmere det stik modsatte." han så undersøgende på hende, med en svag fornemmelse af, at være gået ind på et ømtåleligt emne "Han mener, at hvis det ikke var fordi hun var muggler, ville han havde svoret på hun havde besnæret ham med en eller anden form for magi da de mødtes første gang." han himlede svagt med øjnene, uden at smilet forsvandt "Det er en af de der anekdoter man har hørt en million gange og sikkert kommer til at høre en million endnu." han skar en lille grimasse og trak på skuldrene, for så at se påtaget opgivende på hende "Det var meget sødt de første fem gange. Nu er den bare ved at være gammel."

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarahs panderynker forsvandt lige så hurtigt som de var dukket op, da først hun forstod Aerons forklaring. Det trak op i begge hendes mundvige, som han skar en grimasse, og hun undertrykte en munter lyd. Hendes hænder havnede i lommerne på den varme jakke – der egentlig slet ikke burde være nødvendig på det, der skulle forestille en sommerdag. Hun ledte lidt efter ordene og fugtede sine læber, imens hun så lige frem for sig. ”Dem kender jeg godt,” endte hun med at konstatere. ”Fortællingerne om en fortid, der sikkert ikke var en snus bedre eller værre end nutiden, men som bliver dramatiseret helt vildt i deres egen optik, fordi de savner spænding i deres liv efterhånden.” Hun smilede skævt og trak lidt på skuldrene, som de nåede busstoppet.

Her trippede hun lidt på stedet, før hun endte med at sætte sig ned på den lille bænk i det intermistiske skur, der hørte til. ”Så hvor er det egentlig vi skal hen? Eller altså. Hvad er der ved Cornbury Park? Har du en hobby med træer eller blomster, som jeg ikke har hørt om?” Hun trak den ene hånd op af lommen for at stryge et par hårtotter væk fra sit ansigt og så interesseret på Aeron med en svag antydning af drilleri i blikket.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aerons undrende udtryk forsvandt som dug for solen da Sarah tilsyneladende slappede af igen over hans forklaring. Hvorfor emnet havde fremkaldt rynkerne på hendes pande, var han stadig ikke klar over, men han forfulgte heller ikke emnet yderligere, meget mere interesseret i at se hende smile. Han nikkede med endnu et skævt smil og fulgte hendes ord op med flere som de nåede busskuret "Men alligevel mener at vi ikke må nøjagtigt det samme som de lavede da de var unge." han rystede på hovedet med et lille grin.

Han blev stående mens Sarah satte sig på bænken og smilede hemmelighedsfuldt over hendes spørgsmål, mens hans brune øjne spillede muntert mod hende "Du afslørede mig.." han fandt en tilpas ærgelig grimasse frem og slog opgivende ud med begge arme mens han fortsatte "Jeg havde tænkt mig at spørge om du ville se min samling af tørrede blomster senere." han fejlede i at holde masken længere og kom til at smile smørret.

Så stak han den ene hånd i lommen igen og tog et stykke farvestrålende karton med op, mens han satte sig ved siden af hende på bænken og rakte det over til hende "Der er det her." han slap billetten så snart hun havde fat i den og blev siddende lænet lidt frem over sine egne ben, med ansigtet vendt mod hende "Vi får en stak billetter hvert år og det plejer at være godt. Der er en masse god musik og en masse at se på." han tav igen og så afventende på hende med et spændt blik.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah skar en grimasse, fnøs muntert og nikkede, før hun dumpede ned at sidde på bænken. Hun smilede skævt op til ham ved hans tydelige ironiske svar og himlede lidt med øjnene, som han fortsatte og kørte den længere ud. Mere interesseret i sandheden, undlod hun dog at kommentere yderligere på hvorvidt hun gad se på noget som helst og vedblev blot at betragte ham, indtil han satte sig ved siden af hende og fiskede en billet op af lommen og rakte hende den.

Hun tog imod den, sænkede blikket til skriften og de farverige – men urørlige – billeder. Studerende den imens han talte, nikkede hun lidt med et voksende smil. Så snart han var færdig med at forklare, undslap kommentaren ”fedt,” hende uhindret og hun skimmede bagsiden af papstykket, før hun rakte det tilbage til Aeron og kortvarigt fremviste sit svage overbid igen. ”Så kan jeg bedre forstå det med stiletter og festkjole. Er der nogen magiker-musikere, eller er det et rent muggler-arrangement?” Hun så interesseret på ham og havde for en kort bemærkning glemt, at de sad og ventede på en bus og ikke bare gjorde ophold for vejret i det lille skur.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron havde stadig en mindre flok spændte sommerfugle flaksende dovent rundt i mellemgulvet, men han slappede alligevel gradvist mere af i selskabet og hans sædvanlige, tenderende flabede attitude, kom sikkert op til overfladen, mens han halvt om halvt tilbød hende at se den samling af tørrede blomster, han ikke havde.

Han smilede stadig skævt mens han fiskede den ene billet op af lommen og rakte den til hende mens han satte sig ned ved siden af hende på bænken. Han sneg sig til at betragte hendes silhuet mens hun havde blikket på billetten og han selv uddybede en smule mere. Han så hurtigt væk igen og rettede blikket mod billetten hun rakte tilbage og nikkede med et bekræftende "Mhmm.." han stak pappet i lommen til det andet igen og kom selv til at smile bredt nok til hans tænder blev synlige.

Så så han på hende og nikkede endnu en gang "Det er ikke særlig praktisk når man render rundt i en park med en fadøl." konstaterede han tørt og lyste så lidt op da hun spurgte ind til musikken "Der er begge dele faktisk, men det er kun de indviede mugglere der ved det selvfølgelig." han rynkede brynene lidt mens han fortsatte "Det hele startede som en lille magiker-ting faktisk, tilbage i 2001 tror jeg, men det er vokset med årene, så nu er det en fed blanding af begge verdener." han smilede skævt og så sigende på hende "Selvfølgelig igen kun for dem der ved det, men der er masser af magi der passer til temaet og for mugglere kan bortforklares med optiske illusioner og veludførte tricks." han så undersøgende på hende et øjeblik "Stornoway er magikere og ret fede. Udover dem ved jeg at Mystery Soup og To Kill a King også kommer, af magiske bands altså." han smilede igen og kastede et blik ned ad gaden, hvor han fik øje på bussen der var på vej i deres retning "Og så er det nu.." bekendtgjorde han og rejste sig langsomt.