Into the wilderness...

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah fnøs muntert og rystede på hovedet en gang. Hun lyttede interesseret til Aerons fortælling om festivalens oprindelse og nikkede fra tid til anden. At den var opstået allerede i starten af århundredet fik hende i et kort sekund til at sidde med åben mund og se en smule tåbelig ud, før hun fik smækket kæberne sammen igen. Hun smilede skævt, havde en kommentar til de bands han nævnte klar på tungespidsen, men blev afbrudt og vendte blikket i samme retning som Aeron. ”Oh,” kommenterede hun, uden at smilet forlod hendes læber, som hun fulgte hans initiativ og rejste sig. Imens stak hun hænderne tilbage i lommerne og betragtede det hvidmalede skrummel, der nærmede sig i hvad der virkede som slowmotion i forhold til den eneste bus hun var reelt bekendt med – nemlig den magiske Natbus.

”Min storebror George hører Stornoway hele tiden, men jeg kan bedre lide Mystery Soup og Zwei tansende trolle,” indskød hun, inden mugglerkøretøjet standsede foran dem. Hun smilede til Aeron og pillede ved lidt lommeuld, som dørene gik op.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron tænkte ikke synderligt over Sarahs lettere spøjse udtryk, men havde i stedet ret travlt med at fortælle sig selv, at han ikke skulle betragte hende så åbenlyst nysgerrigt, som han selv følte han gjorde. I stedet plaprede han løs om festivalen og købte dermed sig selv fri af flere akavede øjeblikke, indtil han fik øje på bussen der nærmere sig.

Han nøjedes med at rejse sig indtil Sarah havde gjort det samme og gik så de få skridt ud til fortovskanten med et lille smil "Guldstjerne til George." bekendtgjorde han, og afslørede dermed tydeligt sin egen favorit blandt de tre han havde nævnt og skar så en lille, beklagende grimasse, som bussen kørte ind til fortovet og gik i hold "De der dansende trolde har aldrig helt været min stil."

Han slog ud med den ene hånd, og opfordrede hende klart til at gå foran ham ind i bussen, for selv at følge lige bagefter, mens han trak sin pung frem fra en lomme "To voksne til Charlbury Station." meddelte han til chaufføren og trak sit blik til sig, da han selv blev klar over, at det et øjeblik havde hvilet på Sarahs bagdel, der absolut ikke var et dårligt syn i de brune læderbukser. Han rømmede sig hurtigt og så i stedet på chaufføren der gav han en pris mens et lille apparat spyttede to billetter ud. Han betalte med et smil og rakte så Sarah den ene, før han nikkede ned gennem bussen "Frit valg på alle hylder."

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah himlede diskret med øjnene, men sagde ikke noget, som bussen slog sine døre op og hun trådte ind. Hun så sig rundt og greb klog af skade fat i et håndtag. Da hun dernæst drejede hovedet imod Aeron, var det lige tids nok til at opdage at hans blik havde været fanget af andet end billetkonduktørens halvhjertede smil. Hun hævede begge øjenbryn lidt og mærkede det sitre temmelig insisterende i begge mundvige, imens han betalte for deres billetter til Charlbury Station.

Som han rakte hende et lille stykke papir, sendte hun ham et skælmsk smil og bekræftede med et lavmælt ”mmh.” Hun kommenterede ikke på hans fascination af de lyse bukser – men nøjedes med at lede vejen til to sæder og hoppe ind på det inderste, imens hun halede rygsækken af og placerede den oven på sine lår med den ene arm omkring den. ”Den er ellers god” bemærkede hun kryptisk, imens hun drejede hovedet imod Aeron og trak på smilebåndet igen. ”... Deres sidste plade, altså. Det var den de spillede de fleste numre fra til Halloweenfesten.”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron fulgte lige efter Sarah som hun ledte vejen ned gennem bussen, der, allerede mens de gik, satte i gang igen og kørte ud fra kantstenen. Han greb fat i et håndtag for at holde balancen mens Sarah satte sig ind på et sæde og satte sig ved siden af hende, så snart hun havde fået sin taske op på skødet.

Han så et øjeblik uforstående på hende, men kunne ikke andet end kæde det sammen med hvor han selv havde haft blikket sekunder forinden "Hvilken?" spurgte han og strøg i en lettere beklemt gestus fingrene gennem sit korte hår, mens han alt for tydeligt mærkede sine ører blive varmere.

Så revnede han et et bredt smil og slap et både muntert og lettet udbrud da hun fortsatte "Mjae.. smag og behag." forsvarede han sig halvhjertet og smilede skævt "De er ok, men det er for meget mainstream og for lidt reel musik." han trak på skuldrene og lænede sig tilbage i sædet, mens han slog ud med begge arme "Men jeg er også ret hjernevasket lige hvad det angår. Jeg giver min mor skylden hvis nogen skulle spørge."

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah så drillende på Aeron, da han tydeligvis havde forstået hendes ord som det var meningen. Hun smilede en anelse smørret, men befriede ham alligevel øjeblikket efter fra den beklemte situation ved at fastslå hvad hun egentlig mente. Alligevel var det relativt tydeligt, at hendes ordvalg havde været med fuldt overlæg og hun forsøgte ikke engang at skjule at hun synes det var ret sjovt at lege kispus med bevidste misforståelser og gøre ham pinligt berørt over noget, der virkelig var helt utrolig menneskeligt – og ikke noget at skamme sig sådan over. ”De er gode at danse til,” pointerede hun, som om det var en slags endeligt argument, der naturligvis måtte standse diskussionen.

Hun trak på skuldrene med et smil og lænede hovedet tilbage imod ryglænet, for at se op i det dødsens kedelige loft på bussen. ”Og du kan i hvert fald godt lide at danse, ikke?” Drejende hovedet lidt, så hun på ham med begge øjenbryn en smule hævet og et skævt smil. Hun rettede sig op igen uden at slippe ham med blikket og fugtede fraværende sine læber, imens hun forsøgte at genkalde sig brudstykker fra en aften, hvor hun ærlig talt havde haft andet at tænke på end deres korte sammenstød.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron kunne ikke helt se så brødebetynget ud som han måske burde, men så i stedet ned på sine hænder et øjeblik med et smil der tenderede smørret, ligeså meget som Sarahs gjorde. Han tvang det lidt i sig selv med en diskret rømmen og så op igen med et lille nik da hun fortsatte "Sandt, og de er ganske glimrende når man har en øl eller tre indenbords." fortsatte han selv tørt og smilede drillende. At de øjensynligt ikke var enige gjorde ham ikke så meget.

Han kastede et kort blik op mod loftet af den skrumlende bus, uden at lægge synderligt mærke til landskabet og de små byer der fór forbi udenfor "Mhm.." lagde han igen ud, mens han mødte hendes blik og igen ikke kunne lade være at smile "Hvem kan ikke det?" spurgte han retorisk, velvidende at en ret stor del af befolkningen netop helst undgik den form for fysisk udfoldelse.

Han tav igen, men drejede ikke hovedet væk. I stedet blev den insisterende fornemmelse af kildren i mellemgulvet igen forstærket under hendes undersøgende blik og han lukkede fingrene om hinanden, for ikke at rode ved sit eget hår igen "Der bliver masser af mulighed for det ude i parken i hvert fald.." indskød han en smule ledende og flyttede lidt på sig i sædet, uden helt at kunne abstrahere fra hvor tæt de sad på hinanden.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah smilede og betragtede loftet i et kort øjeblik, uden at svare Aeron. Hun var smigret over hans tydelige interesse og mere eller mindre ligeglad om han synes om det samme musik som hende eller ej. Det skulle virkelig ikke skille dem ad og det var ikke noget hun gad diskutere.

I stedet vendte hun blikket imod ham igen med et tydeligt træk i begge mundvige og betragtede ham med spillende øjne. ”Tons af mennesker,” konstaterede hun, før hun trak på skuldrene. ”Tumper, primært. Selvbevidste stakler, der ikke tør, fordi de er bange for at blive til grin.” Hun bed kort ned i sin underlæbe og overvejede at føre den sidste kommentar over på klassekammeraten. I sidste ende lod hun dog være og nøjedes med at smile til ham og nikke til hans bemærkning om parken.

Hun drejede hovedet for at se ud af vinduet på landskabet, der fløj forbi. Markerne med eller uden køer blev dog hurtigt kedeligt og hun slap et dæmpet suk, før hun vendte blikket tilbage på den jævnaldrende dreng og puffede let til hans skulder. ”Hey Aeron? Passer det at du har været vild med mig siden foråret, eller var det bare noget du fandt på?”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Et lille munters udbrud gled over Aerons læber da Sarah svarede på hans retoriske spørgsmål og han nikkede med et skævt smil "Alle er vel selvbevidste på et eller andet punkt." kommenterede han, mens han trak let på skuldrene uden at lægge mere i hendes ord end deres reelle betydning.

Han fulgte hendes blik ud af vinduet et øjeblik og lod så blikket vandre op mod fronten af bussen for at bedømme hvor langt de var kommet, kun for at konstatere, at der var nogle stop endnu før de skulle af. Hans blik gled videre til personerne på de andre optagede sæder uden egentligt at bide mærke i dem og han drejede hovedet mod Sarah igen med et brummende "Mhm?" da hun brød tavsheden igen, blot for så at mærke sit blik flakke et kort sekund uden at kunne gøre noget ved det.

Han skar en lille grimasse og så hurtigt ned, mens han for anden gang på forholdsvis kort tid, mærkede sine ører blive varmere. Så løftede han hovedet igen og tvang sig selv til at møde hendes blik, mere roligt end han egentligt følte sig, og nikke bekræftende "Det er ikke lige noget jeg plejer at lave fis med, så ja.." svarede han ærligt og måtte igen forsøge at ignorere den gnavende nervøsitet i sit mellemgulv, mens han på samme tid ikke kunne lade være at smile lidt over hendes ligefremhed.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah trak også på skuldrene og nøjedes med at smile, frem for at svare Aeron. Hun drejede hovedet imod landskabet, mere fordi hun ikke ville gøre ham mere forlegen ved at blive ved med at se på ham, end fordi hun var enormt interesseret i hvad der var udenfor Witney. Det virkede som om han fra tid til anden kom i tanke om at de rent faktisk var på en date og blev – nåja; selvbevidst. Hun havde det ikke på samme måde, men hun var selvfølgelig heller ikke faldet for ham, selvom hun måske ikke anså det for helt umuligt at det kunne gå hen og ske. Han var trods alt ret sød, når han blev grebet i noget det måske ikke var meningen hun skulle have set og blev lettere rødmosset.

Uforvarende formåede hun tilsyneladende at fremkalde samme reaktion med sit spørgsmål og bed ned i sin underlæbe med fortænderne og en afslørende sitren i mundvigene. Hun så undersøgende på ham med hovedet lidt på skrå og smilede, da han gjorde det samme. ”Det ved jeg jo ikke noget om,” konstaterede hun. ”Det sker altså temmelig tit, at drenge siger et eller andet pis, fordi de tror de får noget ud af det. Men du er ikke sådan en, vel?” Hun rynkede panden en smule, men smilede stadig lidt, tydeligvis med en hvis tro på at han ikke rent faktisk var det. Var det ikke 'betænksom' hun selv havde kaldt ham?

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron kunne ikke skjule at hendes meget ligefremme spørgsmål kom bag på ham, men da han først lige havde sundet sig et sekund eller to, mødte han hendes blik uden at tøve og svarede ærligt på hendes spørgsmål. Han holdt øjenkontakten med hende, selvom det undersøgende blik der gjaldt ham selv, fik den allerede tilstedeværende nervøsitet til at vokse. Selvom det smagte lidt af en knald eller fald situation, så var det sådan han foretrak det. Kortene på bordet og intet fejet ind under gulvtæppet eller forsøgt bortforklaret.

Han smilede svagt da hun talte igen, rynkede brynene i en spekulativ gestus og lagde hovedet lidt på sned mens hun fortsatte "Det ved jeg så ikke noget om. Jeg vover den påstand at drenge ikke er alene om at kunne finde på det." han hævede brynene lidt og rystede så langsomt på hovedet "Nej.." begyndte han, stadig med antydningen af et smil spillende på læberne "Det er jeg ikke." hans blik var momentært alvorligt, før et drillende glimt sneg sig ind og han tilføjede med en skuldertrækning "Ikke sidst jeg tjekkede efter i hvert fald.."

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah rynkede panden lidt ved det første svar hun fik tilbage og bed en benægtelse i sig, kun for at smile antydningsvist og stramme sit greb lidt omkring tasken. Hun sænkede blikket til selvsamme for en kort bemærkning, før hun rømmede sig lidt og rystede på hovedet. ”Niks. Det mente jeg heller ikke,” kommenterede hun let med et skævt smil, imens hun forsøgte at se ud som om hun ikke havde nogen bekymringer i verden.

Det passede da også nogenlunde i den sammenhæng, eftersom hun i det mindste ikke var bekymret for at Aeron skulle vise sig at være en af de omtalte knægte, der ikke havde nogen skam i livet. ”Desuden er det ikke det samme med piger og drenge. Der er ikke nogen piger, der lyver for at... Ja. Ikke nogen jeg kender i det mindste. De fleste piger har ikke ligefrem brug for den slags manøvrer” Hun så temmelig sigende på ham, undlod at nævne sin egen lidt for rigelige erfaring på området og nøjedes i stedet med at vende blikket halvt imod vinduet igen, uden rigtigt at se noget.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aerons udtryk blev en smule underholdt da Sarah denne gang var den der så ned og hans øjenbryn røg igen en smule i vejret, uden at han tog blikket fra hende "Godt at vide.." han prøvede ikke at undertrykke den drillende undertone i sin stemme, men så selv ned et øjeblik da det skæve smil trak hans mundvige nok op til at blotte hans tænder og bed en lille munter lyd i sig før den blev til noget.

Der var stadig et glimt i hans blik da han så op igen med fornyet alvor der passede til spørgsmålet hun havde stillet og han rystede på hovedet en enkelt gang "Der er langt i mellem dem i hvert fald." kommenterede han tørt og undlod at fortælle om nogle af de typer han over årene havde set passere gennem pubben. I stedet lagde han igen hovedet lidt på skrå og så nysgerrigt på hende "Det mener du ikke?" hans blik spillede drillende igen mens han fortsatte "Hvad har de så brug for?" han så igen frem i bussen da hun drejede hovedet væk og de kørte ind til et stoppested. Det betød dog ikke, at han lod emnet ligge, mens en ældre dame møjsommeligt stod af og unge knægte stod på. Han registrerede kort at de satte sig nogle sæder foran ham selv og Sarah, før han igen drejede hovedet og så på hende "Det er vores stop næste gang." informerede han og så så igen afventende på hende, for at få svaret på sit tidligere spørgsmål.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah var ikke overmåde tilfreds med at være den, der for et kort øjeblik følte sig en kende forlegen. Hun rynkede lidt på næsen, rystede på hovedet og vendte blikket ud imod udsigten til diverse mere eller mindre kedelige huse med et skuldertræk som eneste svar på hans spørgsmål. Først da bussen satte i gang igen og Aeron afbrød hendes tanker med en simpel information, drejede hun hovedet imod ham. Hun smilede først, men hævede derpå begge øjenbryn over hans ansigtsudtryk og himlede lidt med øjnene. ”Sund fornuft, så de ikke falder for enhver idiot, der siger at han er vild med dem,” kommenterede hun med et lettere udfordrende blik, før hun puffede let til ham, nikkede imod bussens mellemgang og rejste sig halvt op.

”Det jeg mener er bare, at det ikke ligefrem er svært for en pige at få noget, hvis hun vil have det. Hun behøver ikke at lyve sig til at være noget hun ikke er eller give løfter hun ikke kan holde. Det er selvfølgelig heller ikke alle drenge, der føler de har brug for det, men de findes. Måske er du for ærlig og sød til at kunne forestille dig det.” Imens hun talte var de kommet hen foran dørene. Bussen standsede og Sarah, der helt havde glemt at holde fast i noget, var nær væltet og greb ud efter det nærmeste – værende Aerons arm – for at finde balancen. Hun slap en enkelt munter lyd, så drillende på ham og hoppede ud af mugglerkøretøjet med sin taske hængende i stroppen fra den ene hånd.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron slap et muntert fnys da Sarah gav ham svar på tiltale og sendte hende et flabet smil da hun puffede til ham "Så er der ligeså mange tøsebørn der spiller op uden at lægge noget som helst i det." gav han igen, uden at der var nogen reel anklage i hans stemme, mens han greb fat i håndtaget på sædet foran og rejste sig op.

Han gik et skridt tilbage for at lade hende komme ud foran sig, uden egentligt at tænke over det og lyttede til hende med et lille underfundigt smil, mens de bevægede sig op gennem bussen. På vejen trykkede han diskret på en rød knap, der fik et skilt over midtergangen til at lyse op, mens han selv, klog af skade, holdt fast i de dertil indrettede håndtag for at holde balancen. Han rynkede brynene lidt over hendes konklusion og skar så en lille grimasse, der med lidt god vilje godt kunne antages for forlegen "Næh.. det ville være synd at sige, men jeg kan vælge ikke at opføre mig sådan, eller måske at være kræsen nok til ikke bare at springe på det første, det bedste tilbud." han trak på skuldrene og skulle lige til at sige noget mere, da bussen trillede i holdt med et ryk og han instinktivt greb ud efter en vaklende Sarah med den ene hånd, netop som hun greb fat i samme arm.

Han spændte lige så instinktivt i armen for at forhindre hende i at falde og rømmede sig med et skævt smil da hun fandt balancen igen for så at følge efter hende ud af bussen med et venligt smil til chaufføren og uden helt at kunne benægte, at han havde knap så meget imod, næsten at have haft fat omkring hende. Han stoppede nogle skridt ude, uden at se efter bussen der igen kørte bag dem, men lod i stedet blikket glide ud over det lille stationsområde, der myldrede med mennesker. Flere af dem var i påfaldende påklædning, masker, sminke eller andet der gjorde ham ret sikker på, at de skulle i samme retning. Der gik heller ikke længe før han fik øje på den hvide festivalbus og pegede den ud for Sarah "Ti minutter med den der og jeg garanterer for høj stemning, men ingen siddeplads, så er vi der."

- - - - - - - - - -

Et kvarter efter, i stedet for de lovede ti minutter, stod de udenfor indgangen til Cornbury Park hvor en lind strøm af mennesker gik i begge retninger. Lyden af musik, glade stemmer og meget andet var høj og tydelig, sammen med et væld af forskellige dufte der blandede sig med hinanden. Aeron så på Sarah igen med et både oplagt og ivrigt udtryk og havde halvt rakt ud efter hendes hånd for at lede hende med sig, da han tog sig i det og blot nikkede ind i parken "Klar?"

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah fnøs muntert og havde rigeligt af svar til Aerons konstatering. Det nåede dog ikke frem, før et overrasket gisp forlod hende og hun greb hurtigt ud efter hans arm til hun fandt balancen. Uden skyggen af forlegenhed hoppede hun øjeblikket efter af bussen og smilede skævt til ham. Det gik hende ikke på, at hun nær var væltet eller at hun havde været tæt på at ende i armene på ham. Tværtimod var hun stadig temmelig let om hjertet og så sig nysgerrigt rundt, kun for hurtigt at kunne konstaterede at de næppe var på festivalpladsen endnu.

- - - - - - - - - - - - - - -

Parken ligefrem sydede af aktivitet i eftermiddagstimerne og selvom vejret var køligt, var humøret allerede højt hos de mennesker, der væltede ud af bussen før og efter dem. Det gjalt også Sarah, der smilede stort og drejede hovedet imod Aeron tids nok til at se ham lave en akavet bevægelse og gennemskue den. Hun gjorde kort proces, stak sin egen hånd frem og greb hans med et drillende ”nu skal du ikke tro at jeg spiller op til noget.” Uden i øvrigt at svare på hans spørgsmål trak hun af sted med ham i samme retning som alle andre gik og så sig omkring. Så opsat var hun på at få det hele med lige i starten, at hun overhovedet ikke så skillelinjen eller billetstanden, men derimod snildt kunne være gået direkte forbi uden at opdage noget som helst.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]