Into the wilderness...

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron havde stadig allermest lyst til at forsøge sig med et tredie kys, men han lod være alligevel med en nogenlunde sikkerhed for, at han måske nok ville få chancen igen senere. I stedet rakte han en hånd frem mod hende og smilede lidt for afslørende da hun tog den. Han tøvede selv et sekund endnu, før han lukkede fingrene om hendes og nikkede med et skævt smil "Ja, nu du siger det." gav han hende ret med et muntert glimt i øjnene og fik så hurtigt gang i fødderne for at følge efter hende op mod stien.

Følelsen af fiasko var glemt igen og i stedet var den let berusede fornemmelse i kroppen på ham vokset i styrke. Han kunne ikke lade være at skæve til de mennesker de passerede, når hans blik ikke lige listede sig hen på Sarah, bare for at se om der blev lagt mærke til det. Han tænkte ikke engang over at han gjorde det, men der var noget ganske tilfredsstillende ved at gå sådan med lige hende, hvor alle kunne se det.

Han stoppede kun et øjeblik da de nåede stien og løftede den frie hånd for at pege i en given retning "Den vej. Deroppe hvor vi spiste tidligere." forklarede han og begyndte at gå igen, uden nogen intentioner om at slippe hendes hånd igen foreløbigt. Han gik et lille stykke uden at sige noget og skævede så til siden på hende igen "De evner der.." begyndte han lavmælt, men højt nok til at hun ville kunne høre ham "..var det det der skete til Bakers fest også?" han havde rynket brynene i let alvor, men var stadig mere nysgerrig end han var forbeholden.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah smilede kortvarigt, men faldt også hen i tavshed på vej op imod hovedstien. Hun forsøgte at vænne sig til følelsen af at gå med Aeron i hånden, uden at det havde et praktisk formål, men det lykkedes hende ikke fuldstændig. I stedet var hun efterladt med en underlig blanding af kriblen i mellemgulvet og en impuls til at hive den til sig igen, uden at kunne finde ud af hvad for en, der var stærkest. Da de nåede slutningen af deres lille afstikker igen, denne gang begge i bedre humør, nikkede hun simpelt som svar på hans konstatering. Hun sneg sig til at sænke blikket til deres samlede hænder, imens de gik fremad, men så hurtigt op igen og fik et øjebliks øjenkontakt med en dame i fuldt rævekostume, der hastede forbi dem.

Den antydning af et smil, der havde været på vej frem blev kvadret af det spørgsmål Aeron stillede øjeblikket efter. Hun skar ansigt og havde dermed allerede svaret inden hun åbnede munden. ”Måske,” prøvede hun sig frem uden succes og nøjedes med at rynke på næsen. ”Ja. Men der vidste jeg jo heller ikke...” En let rømmen og en akavet bevægelse med skulderen fulgte og hun så ret bevidst ikke på ham, som hun fortsatte. ”Der var ret mange ting jeg måske havde gjort anderledes, så. Eller måske ikke. Jeg ved det ikke. Kan vi ikke lade være med at snakke om den fest?”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Mindst halvdelen af Aerons opmærksomhed lå hele tiden ved hans egen hånd, der stadig var lukket om Sarahs. Følelsen var på ingen måde ubehagelig eller uvelkommen, men aldeles uvant og ikke ligefrem en, han havde regnet med han ville komme til at opleve. Han smilede skævt for sig selv mens han funderede over, om det nogensinde ville være blevet til noget hvis ikke Sarah og hendes veninder havde valgt at slå et slag omkring Witney tidligere på ugen.

At det næppe var tilfældet indrømmede han ærligt overfor sig selv og skød så tanken fra sig mens de gik videre og han i stedet tog grunden til deres lille afstikker op igen. Han fortrød lidt så snart Sarah skar ansigt, men kunne ikke lade være at smile skævt over hendes ansigtsudtryk alligevel "Det er okay.." han rynkede brynene lidt da hun fortsatte og så på hende med et hurtigt nik og et undskyldende blik "Jo, selvfølgelig." indvilligede han, selvom han stadig havde mindst tyve spørgsmål der netop drejede sig om hendes gener og den omtalte fest. Samtidigt gav hans uden at tænke over det hendes hånd et let klem og smilede prøvende før han så frem igen.

Målet var ikke svært at finde, det var bare at følge gløden af ild der bevægede sig i mørket samt lyden af opmuntrende tilråb til de optrædende og der gik ikke længe, før de stod i udkanten af flokken der havde valgt at se på. Han strakte sig lidt for at se efter et sted med bedre udsyn og trak Sarah med sig lidt længere hen da han fandt det og gjorde plads til hende også på den begrænsede plet af ledigt græs "Hvordan ser holdet ud efter sommerferien?" spurgte han i et forsøg på at finde et sikkert emne, men alligevel oprigtigt interesseret og uden at kunne bestemme om han burde slippe hendes hånd eller ej.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah vidste ikke rigtig hvorfor det generede hende sådan at tale om festen, ud over at det måske nok havde noget at gøre med, at hun ikke havde lyst til at komme til at fortælle hvad der var sket senere på aftenen. Det var ikke fordi hun skammede sig over at have været sammen med Anessa eller fordi hun fortrød det, men et eller andet sagde hende, at det ikke var noget han havde brug for at høre om. Desuden kom det egentlig ikke andre ved, men hvis de bevægede sig i det emneområde risikerede hun at komme til at sige det. Hun havde det godt med at beholde det som en hemmelighed mellem hende og veninden og nøjedes med at smile lidt, som han sagde god for at droppe emnet. Dermed faldt stilheden igen imellem dem, men det gjorde hende ikke så meget endda. Der var nok at se på og Aerons stadig varme hånd at tage stilling til, som hun nærmest nonchalant spredte sine fingre, for at lade dem glide ind imellem hans.

Igen flagrede det en smule i hendes maveregion og hun bed kort ned i sin egen underlæbe, imens hun fulgte ham gennem menneskemængden og endte temmelig tæt på både ham og flere andre mennesker midt i mylderet. Hans ord fik hende til at dreje hovedet og flytte blikket fra ildkunstnerne til ham for en kort bemærkning og hun smilede med begge øjenbryn let hævede. ”Vi ser hammer godt ud. Som altid,” lagde hun drillende ud, uden at give ham rigtig tid til at skyde noget ind, før hun fortsatte. ”Jeg tror jeg bliver anfører. Jeg kan ikke se hvorfor ikke. Desuden har jeg bearbejdet min bedstemor siden Wolfe fik posten – og han har lagt et godt ord ind for mig. Den er nærmest sikker.” Hun rankede sig lidt med en selvsikker mine. ”Men vi mangler tre spillere. En angriber, en basker og værst af alt en søger...”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron bøjede hovedet lidt, helt per impuls, da han mærkede Sarahs fingre smyge sig ind mellem hans egne i stedet for blot at holde omkring dem. Sommerfuglene i hans mellemgulv gik insisterende på vingerne igen, mens alle overvejelser om at slippe hendes hånd igen, blev skubbet langt væk da han i stedet uden en eneste protest fulgte hendes eksempel. Så blev han selv opmærksom på, at han stadig havde blikket rettet mod deres hænder og løftede hurtigt hovedet, mødte hendes blik et kort sekund, smilede skævt, men uden fortrydelse og smilet endte med at gøre hans tænder synlige endnu engang, selvom han drejede hovedet væk og foregav at koncentrere sig om gøglerne på den åbne plads foran dem.

Det var dog kun med et halvt øje han fulgte med, vidende, at hvis ikke han havde stået der med Sarah og ikke mindst hendes fingre flettet ind mellem sine egne og stadig følelsen af hendes læber mod sine i frisk erindring, så ville showet have været en del mere fængende at betragte. Et muntert fnys undslap ham over hendes flabede svar og han himlede let med øjnene da han igen så på hende "Det er svært at se når I hænger tyve-tredive meter over banen." hans blik blev drillende, mens han et øjeblik foregav at se inspicerende på hende "Jeg på den her afstand er jeg tilbøjelig til at give dig ret." han hævede brynene en smule, mens han leverede sin slet skjulte kompliment og hold blikket på hende mens hun fortsatte ud i et egentligt svar.

Han nikkede flere gange mens han lyttede strøg uden at tænke over det, tommelfingeren over hendes "Så må du jo gå efter at gøre ham kunsten efter. Helst uden at vi skal dele med Ravnene næste år." han så sigende på hende, stadig med et blik der spillede drillende. Det havde været lidt af et samtale-emne i flere uger, at året pokal var endt med at blive delt mellem to hold. En smule alvor fandt ind på hans ansigt igen, mens han tøvede et øjeblik før han sagde mere "Hvornår har i prøverne i år?" lagde han ud med at spørge, før han slog blikket ned med et lille smil og en let skuldertrækning "Jeg har overvejet det hvert år siden femte, så det er ved at være sidste udkald." forklarede han stadig tøvende og så op igen for at lure hendes reaktion.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah tænkte, modsat Aeron, en hel del over hans tommelfinger, der strøg kærtegnende hen over hendes og gjorde hende underligt rastløs og uendelig opmærksom på potentialet for andet og mere end let, simpel, ligegyldig flirten og berusede kys. Hun overvejede at trække hånden til sig, bare for at slippe for tankerne, der virrede forstyrrende rundt i hendes hoved, men var alt for klar over hvilket signal det ville sende.

Så hun lod være, forsøgte at koncentrere sig om ildkunstnerne – der ikke var halvt så imponerende som hendes bedstemor havde været i sin tid – og kneb øjnene en smule sammen, imens hun nikkede. ”Vi tager hele puljen i år. Hvis vi får den rigtige søger. Resten af holdet er toptunet. Det kan umuligt gå galt.” Hun smilede selvsikkert – eller noget i den stil – og drejede hovedet imod ham. Øjeblikket efter røg begge hendes bryn en smule op og hun betragtede ham overrasket, imens han forklarede sig.

Et skuldertræk senere var resterne af smilet væk igen og erstattet af alvor, som hun rynkede panden lidt. ”Ehm. Det plejer at være i starten af oktober, så elever uden egen kost kan nå at øve sig på skolens og så andetårselever har en teoretisk mulighed, for at ansøge.” Hun kastede et blik ned på deres hænder, imens det trak lidt i hendes mundvige. ”Du får altså ingen fordele, fordi du har inviteret mig med på musikfestival, Owens...”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron fortsatte med at stryge tommelfingeren over Sarahs halvt ubevidst om det, men alligevel uden på nogen måde at kunne abstrahere fra deres stadig sammenflettede fingre. Han smilede skævt uden at forsøge at sige hende imod i den selvsikre udtalelsen hun kom med. Hvilken Grævling med bare en smule kollegie-solidaritet ville gøre det.

I stedet fortsatte han på emnet med en mindre, men stadig ret personlig indrømmelse og så selvbevidst ned et øjeblik over hendes tydelige overraskelse. Han nikkede uden at se op med det samme igen, da hun bekræftede hvad han havde regnet med, at prøverne lå som de altid gjorde "En kost har jeg.." startede han og løftede hovedet igen for at møde hendes blik "Og du mangler en Basker." fortsatte han, uden at tage sig af det faktum, at hun reelt set ikke var anfører for holdet, endnu.

Den alvor der helt naturligt havde indfundet sig på hans ansigt, forsvandt igen da hun fortsatte og en kort, spontan latter undslap ham "Det regnede jeg heller ikke med.." latteren sad stadig tydeligt i det spillende blik han sendte hende "Det ville være for nemt.." det sitrede afslørende i hans mundvige igen "Jeg har ikke noget imod at arbejde lidt for det jeg gerne vil opnå.." fortsatte han, ikke særlig tvetydigt og hævede brynene drillende mod hende før han rettede blikket mod ildkunsterne ude på pladsen.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah nikkede lidt, betragtede Aeron nysgerrigt og smilede skævt, da hendes bemærkning fik ham til at grine. Det gjorde alting en smule mindre akavet og hun slappede lidt mere af, også selvom han fulgte op med en temmelig åbenlys hentydning, der i stedet fik et muntert fnys fra hende. ”Nej, ikke så snart du først er kommet ud af starthullerne,” konstaterede hun lige så drillende, før hun forsigtigt frigjorde sine fingre og sin hånd, kun for at tørre den lidt af i sin jakke med et enkelt nervøst grin. ”Varmt,” bemærkede hun som forklaring med et lettere undskyldende smil, imens hun afsøgte hans ansigt undersøgende og overvejede hvordan hun lige fandt ind tilbage på samtalen om quidditch, der havde været virkelig nem, før der kom andre betydninger ind over.

Det lykkedes ikke rigtig. I stedet fandt hun sig selv tøvende længe nok til at det blev akavet og drejede ansigtet imod ildkunstnerne igen, imens hun krummede sine fingre lidt sammen og dernæst slappede af i dem.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aerons smil forsvandt ikke igen og hans brune øjne spillede stadig drilsk over Sarahs reaktion på hans ikke særlig diskrete hentydning. han fortrød den dog ikke og gjorde intet forsøg på bare at lade som om han gjorde lige det. I stedet trak han lidt på skuldrene og så ud mod ildshowet med et tenderende flabet grin "Mhmm.." brummede han, uden at sige mere, halvt af frygt for at komme til at grine igen.

Han glemte dog delvist emnet, da han mærkede Sarah trække hånden til sig og hans blik faldt automatisk. En rynke fandt helt automatisk ind mellem hans bryn og forsvandt ikke helt, selvom Sarah forklarede sig med et enkelt ord, allerede før han så op. Han nikkede med et lille smil og vidste pludselig ikke hvor han skulle gøre af sin hånd igen og endte med ikke at gøre noget som helst, andet end at forsøge ikke at se skuffet ud over at hun havde sluppet. Hun havde desuden ret.

Det var varmt at gå med en andens hånd på den måde, men samtidigt komplet uden sammenligning. Han overvejede et splitsekund og løftede så armen i stedet, lagde den let om skuldrene på hende og gav hende et drillende klem "Spøg tilside, så mener jeg det helt seriøst. Hvis jeg skal nå at prøve kræfter med det, så er det nu det skal være. Næste år er det lidt for sent." han var halvt på vej til at trække armen til sig igen, men ombestemte sig så og lod den blive liggende, uden ligefrem at holde hende fast.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah var pinligt bevidst om Aerons skuffelse, da hun trak hånden til sig og det tog lidt af lettelsen fra hende over at være befriet fra den distraherende nærkontakt. Hun kom ikke rigtig videre, andet end til at se væk fra hans ansigt, før han havde løftet armen og hun stivnede i et splitsekund. Et skævt, men mest af alt nervøst, smil trak i hendes mundvige, uden at hun forsøgte at gøre sig fri, men med en underlig følelse af at alle så på dem, selvom hun rent logisk vidste at det ikke passede.

Hun nikkede, rømmede sig lidt og forsøgte at placere sin tommel nonchelant i buksernes ene lomme. ”Det er allerede ret sent nu,” konstaterede hun, før hun skyndte sig at smile til ham. ”Fordi vi ikke plejer at bruge kræfter på spillere, der kun kan være der i et år. Men hvis du er den bedste, der stiller op... Og kan samarbejde med Rhi...” Det gik op for hende at ildkunstnerne faktisk var stoppet – for tredive sekunder siden – og hun tøvede lidt, uden at kunne finde ud af at tage stilling til om hun egentlig helst ville hjem, eller om hun ville gå mere rundt med Aerons arm omkring sig og en snigende fornemmelse af, at hun ikke lige sådan slap af med ham nu.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron kunne tydeligt mærke Sarah spænde under sin arm et sekund eller to og han betragtede hende et øjeblik afventende, klar til at trække armen til sig igen. Da hun ikke trak sig væk, lod han den dog blive liggende og gengældte impulsivt hendes nervøse smil med et lignende og et spørgende blik "For meget?" spurgte han, ganske klart hentydende til armen han havde omkring hendes skuldre for sekundet efter halvt at fortryde at have været så ligefrem og rømme sig svagt.

Han hankede lidt op i sig selv for at komme tilbage på emnet Quidditch og trak på skuldrene "Lidt måske, men både du og Rhi har også kun et år tilbage." forsvarede han sig med et skævt smil og tog sig i at have været på vej til at fange en krøllet lok mellem to fingre "Og vi samarbejder fint, men selvfølgelig er det den bedste der skal ind og jeg kan ikke garantere det er mig." han slap en lille munter lyd og fulgte så hendes blik ud på pladsen hvor det også gik op for ham, at showet var slut, uden at han egentligt kunne påstå at have bidt mærke i noget særligt af det.

Han så ubeslutsomt tilbage på Sarah mens folk omkring dem begyndte at bryde op og fortsætte, enten videre ud mellem de mange telte og oplevelser, eller mod udgangen for at tage hjem "Er der noget du har lyst til at se nærmere på som vi ikke har nået endnu?" spurgte han ledende og vendte sig halvt om mod hende uden at tage armen til sig.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah skar en svag grimasse og rystede kort på hovedet, uden at sige noget. Hun kom øjeblikket efter til at smile og prøvede uden held at lade være, før emnet quidditch blev hevet frem og tog hendes opmærksomhed væk fra at hun overhovedet ikke kunne finde ud af om det var for meget eller ej, men i hvert fald ikke ville jage ham væk.

Hun lyttede til hans argumenter, nikkede igen og smilede lidt, før hun klarede halsen. ”Nu får vi se,” kommenterede hun afslutningsvis og satte et tydeligt punktum i sagen – eller i hvert fald et midlertidigt et af slagsen. At det betød stilhed og eventuel akavethed igen var ikke fjernt fra hendes tanker, men de blev derimod midlertidigt optaget af, at det vitterligt var gået over hovedet på hende, at de stod og så på ildkunstnere, der bukkede en sidste gang for publikum, før de forlod pladsen.

Hun drejede hovedet imod Aeron med begge øjenbryn hævet og så i et øjeblik nærmest overrasket på ham, før hun nikkede igen. Det trak i hendes mundvige og hun smilede prøvende, som svaret lige på hendes tungespids blev mere insisterende. ”Mmh,” bekræftede hun en ekstra gang med et blik, der flakkede relativt indiskret fra hans øjne til hans læber. Hun rømmede sig en anelse selvbevidst og måtte virkelig holde sig selv i stram snor, for ikke at springe til den lette løsning og kalde sine evner frem igen for at påvirke ham.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron nikkede med endnu en afslørende sitren i mundvigene og lod armen blive liggende hvor den var og bestemte at hanvar tilfreds med det svævende svar hun havde givet ham, for nu. Han havde stadig alle intentioner om at stille op til årets udtagelsesprøve til holdet, men der var en del andre ting der var mere spændende lige i øjeblikket.

En smule af den foregående akavethed indfandt sig dog igen da det gik op for også ham, at showet var forbi, uden at han havde bemærket det. Alligevel kom hans næste spørgsmål naturligt, omend han forholdt sig mere roligt end han egentligt følte sig, da han tog et halvt skridt ind foran hende og stillede et spørgsmål der kunne tolkes på flere måder.

Han kneb øjnene lidt sammen mens et underfundigt smil krusede sig på hans læber over hendes svar, der var ligeså tvetydigt som spørgsmålet havde været og så alligevel overhovedet ikke. Han flyttede armen om hendes skuldre lidt, så han igen kunne lægge hånden bag hendes nakke og lade fingrene forsvinde ind i hendes mørke krøller og på samme tid lod sine læber finde hendes igen, kun for at finde ud af, at det havde nøjagtigt samme effekt som tidligere. En behagelig skylle af adrenalin løb gennem kroppen på ham, mens han krummede fingrene let mod hendes bløde nakke og ganske insisterende udforske hendes mund.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah blev sikker på at Aeron havde opfattet hendes hentydning nogenlunde lige så snart han smilede. Hun gjorde selv det samme, imens en enkelt sommerfugl rørte på sig i hendes mellemgulv, og fulgte hans bevægelser med et opmærksomt blik og let adskilte læber. Selvfølgelig var hun anspændt, men det var overraskende meget nemmere at beskæftige sig med lige præcis det han havde gang i nu end det var at opretholde en normal samtale imens de flettede fingre.

Hun lukkede øjnene, som hans fingre forsvandt ind i hendes mørke krøller, og løftede selv sin ene hånd, for at lægge den imod hans hals. Følelsen var entydigt positiv og hun besvarede hans kys villigt og overgav sig til sit eget brusende hoved, imens omgivelserne omkring hende forsvandt fuldstændig.

Hvor længe de stod sådan var hun ikke helt sikker på. Det føltes uden tvivl længere end det var, men da hun trak sig langsomt og modvilligt væk var hun en smule forpustet og temmelig rødkindet. Hun åbnede øjnene og smilede lettere smørret, imens hendes blik gled ned af Aerons ansigt. ”Det bliver bedre,” mumlede hun dæmpet med et drillende glimt i øjnene, uden at have fjernet sin hånd fra hans hals endnu.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron havde ikke en eneste protest i verden da han fulgte Sarahs ret klare hentydning og lænede sig lidt frem for igen at lade sine læber finde hendes. Følelsen at den intense kontakt blev kun mere dominerende da han fik kysset gengældt og han strammede ubevidst grebet bag hendes nakke lidt. Det kildrede gevaldigt i hans mellemgulv og fornemmelsen spredte sig automatisk ud i resten af kroppen på ham, kun for at bringe den berusede følelse tilbage for fuld styrke.

Sarahs hånd mod hans hals føltes varm i den kølige aftenluft, også varmere end den måske reelt set var og hans opmærksomhed blev ved at at flagre omkring i et forsøg på at koncentrere sig om bare ét af de mange indtryk, der alligevel sammenlagt var en stor fornemmelse han villigt tog imod.

Han tog selv en dyb, hørlig indånding da hun brød væk og fyldte lungerne med frisk luft, mens han sendte hende et fascineret blik og et smil der var mindst ligeså smørret som hendes. Han brummede et bekræftende "Mhmm.." mens han løsnede grebet om hendes nakke, uden at fjerne sin hånd og i stedet strøg fingerspidserne kærtegnende over de små hår i hendes nakke "Du ved godt du formindsker dine chancer for at slippe for mig med det her, ikke Bones." fortsatte han lavmælt, halvt i alvor, men stadig med et drillende glimt i de brune øjne.