Into the wilderness...

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron havde måske nok været til den årlige festival før, men det gjorde det på ingen måde mindre spændende at vende tilbage år efter år. Der var altid noget nyt at se og altid nye oplevelser at tage med hjem i bagagen. Han vidste, at et eller andet sted derinde, stod hans far, storebror og to andre frivillige i teltet der for weekenden var Wychwood Brewery's til udskænkning. Han vidste også, at han næste år selv ville stå samme sted, fordi han så var fyldt 18 og efter også gældende mugglerregler, var myndig.

Han havde dog ikke rigtigt nogen intentioner om at skulle omkring lige dét telt, ikke mere end måske for at sige hej idet det var lettere umuligt helt at undgå. Alt det holdt han dog for sig selv og havde halvt stukket den ene hånd i lommen for at fiske billetterne frem, da varme fingre lukkede sig om hans anden hånd og han fik en umiskendelig fornemmelse af usynlige vinger i mellemgulvet.

Han lod billetter være billetter og så på Sarah, et øjeblik med et fåret udtryk. Det var dog hurtigt erstattet af et skævt smil og et lille nik, mens han fulgte efter hende og ikke kunne finde ud af, om det var ok at lukke fingrene om hendes hånd også. Han valgte i første omgang at lade være og betragtede hende med et underholdt blik, mens hun med tydelig nysgerrighed fortsatte frem. Først da han blev klar over, at hun ikke havde skænket billetter en tanke, tog han helt fat om hendes hånd og gav hendes arm et let træk, for at få hendes opmærksomhed "har du travlt, Bones?" han så drillende på hende og fiskede billetterne frem "Vi skal nok nå det.." han rakte dem til en midaldrende kvinde i en kirsebærrød kjole med gule mønstre og en hat der så ud til at kunne tippe hende bagover. Hun tog imod dem med et smil på højrøde læber og så afventende fra den ene til den anden. Aeron slap modvilligt Sarahs hånd og rakte den i stedet frem mod kvinden, der i et snuptag satte et farvestrålende armbånd på hans håndled før hun så afventende på Sarah, klart forventende hun fulgte eksemplet.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah var nogenlunde uvidende om sommerfuglene i Aerons mave, selvom hun ikke kunne sige sig fri for at der lå noget grænseoverskridende og spændende i at tage hans hånd og hive ham med sig. Det kunne alligevel tælles på to hænder hvor mange drenge hun var gået hånd i hånd med – også selvom man inkluderede hendes storebrødre i løbet af hendes første par leveår. Her føltes det naturligt, måske fordi handlingen i sig selv var drillende og hun brugte den til at komme videre, men da først han strammede sin hånd omkring hende, blev det noget andet. Hun stoppede op, drejede hovedet imod ham med et spørgende blik, men bevarede det kun indtil det gik op for hende hvad hun havde overset.

En munter lyd forlod hende, som hun drejede sig rundt imod den midaldrende dame, uden at se ud som hun skammede sig det mindste over at have været på vej ind – helt i sin egen verden. Da Aeron trak sin hånd til sig kastede hun kortvarigt et blik hen over den ene skulder, før hun vendte tilbage til virkeligheden foran sig og rakte sin arm frem imod damen med et skævt smil. Hun takkede, da først armbåndet sad fast, og stak begge hænder i lommerne på sin jakke, uden overhovedet at overveje at genfinde Aerons. De fortsatte i den farverige strøm af mennesker til stien delte sig og hun vendte blikket imod ham med gnister i øjnene og en klar forventning om at han tog en eller anden beslutning.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron var, hvis han skulle være ærlig, og det var han som oftest, godt klar over, at der ikke lå noget i at Sarah havde taget hans hånd. Han vidste også godt, at da han slap den, var der ingen garanti for, at han fik chancen igen. Håbet vedblev dog at være lysegrønt og selvom han stadig følte sig let anspændt i hendes selskab, så var det på en anden måde end bare kort forinden.

Han drejede det farvestrålende papirsarmbånd på sit håndled lidt, mens han tålmodigt ventede på Sarah fik et lignende på, og måtte erkende, at det faktisk var første gang han havde hende på tomandshånd for alvor. Selvom han havde kendt hende perifært i flere år, så havde han allerede fra hun var ankommet til Witney og til hvor de stod nu, opdaget adskillige ting, der ikke gjorde hende mindre spændende at tilbringe tid med eller mindre atråværdig, nærmere det stik modsatte.

Han gengældte både hendes skæve smil og hendes hænders placering, stoppede sine egne i jakkens lommer med en lille ærgelig tanke og forsatte sammen med hende, lige ind i menneskemylderet. Han tøvede ikke da hun stoppede hvor stien delte sig, men nikkede mod højre med et nyt smil "Mystery Soup er den vej.." han gik et par skridt opfordrende baglæns uden at slippe hende med blikket mens han tilføjede "Og koldt øl hvis vi er heldige. Jeg er lige på randen til at dehydrere." han tog hænderne op ad lommerne, endnu et skridt bagud og vendte sig først med ansigtet i gå-retning, da han var sikker på hun fulgte med.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah smilede oplagt og fulgte uden tøven med Aeron, da han begyndte at gå baglæns i den rigtige retning. En munter lyd forlod hende over hans tilføjelse til informationen og hun hævede begge øjenbryn lidt.

”Er reglerne anderledes her, eller har du tænkt dig at spise mig af med ingefærøl igen, Owens? Jeg er stadig ikke myndig i nogen sammenhæng. Jeg kan ikke købe øl.” Hun så både drillende og afventende på ham, uden at holde op med at smile.

Emnet virkede ikke ligefrem som om det var lige så seriøst eller problematisk for hende, som det havde gjort den dag hun havde besøgt Witney med sine veninder. Men det kunne også godt ske at hun havde dramatiseret nødvendigheden af alkohol en lille smule.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron stak tommelfingrene indenfor kanten på sine bukselommer mens de fortsatte længere ind i parken og han igen selv vendte med næsen den rigtige vej. Han slap en munter lyd og så drillende på hende, for så at ryste på hovedet "På papiret nej, men jeg har aldrig oplevet nogen der tjekkede ID til sådan noget her." hans blik spillede udfordrende et øjeblik "Ellers må du jo bare spørge pænt. Så kan jeg måske godt overtales til at være skaffedyr."

Han fortsatte med et stadig smil på læberne som de nærmede sig en af parkens mange scener og drejede fra stien, hen over græsset, med kursen mod et øltelt hvor han stoppede igen og så spørgende på Sarah "Og øl er fint, eller er der noget andet du har mere lyst til?" han afventende svaret og bestilte efterfølgende, for så at give hende det ene plastickrus og sende et spejdende blik ud over græsset foran scenen "Jeg tænke ikke på at tage et tæppe med." funderede han impulsivt, skar en lille grimasse og så lettere undskyldende på hende "Hvis du har lyst til at sidde lidt altså." han var alt for bevidst om at en smule usikkerhed igen havde sneget sig ind for hans eget vedkommende, men ikke mere end at han selv kunne smile skævt over det.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah betragtede Aeron spørgende og endte med at fnyse muntert og træde et enkelt skridt ud af sin vej, for at puffe til hans skulder igen, uden at trække hænderne op af lommerne. ”Det plejer egentlig ikke at være nødvendigt at spørge,” konstaterede hun lige så drillende – men samtidig dybt seriøs. Gangene hun havde været nødt til at skaffe sit eget alkohol – eller sodavand – når der var drenge til at købe det kunne tælles på en enkelt hånd. Og hun var vandt til at det var sådan.

Ovre ved ølteltet rystede hun kort på hovedet og nøjedes med et let træk i mundvigene, som hun strøg håret om bag ørerne. Hun tog imod kruset få øjeblikke efter med et simpelt ”tak” og tog den første tår, imens hun drejede sig rundt imod scenen. Hendes blik fandt Aeron igen og hun hævede begge bryn en smule, før hun afslørede tænderne i endnu et skævt smil. ”Det er okay. Jeg kan bare sidde på dig, hvis jeg bliver træt i benene,” konstaterede hun med et slet skjult muntert glimt i øjnene. ”Kan jeg ikke?”

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron smilede skævt, uden at kunne fremvise nogen reel fortrydelse over sin drillende kommentar og vippearmen nærmest hende lidt, og gav hendes arm et mindre puf tilbage "En gang skal jo være den første." han sendte hende et drillende smil "Måske du kunne blive overrasket." han kom hurtigt til og betalte for de to krus øl han fik skubbet hen.

Da det ene først var givet videre til Sarah, kastede han et blik ud over græsset med en halvt undskyldende kommentar og tog selv en mundfuld af det kolde øl. Han spejdede videre efter en ledig plads og fandt en, lige da Sarah fortsatte. Han øjenbryn røg udfordrende lidt i vejret, mens han drejede hovedet og mødte hendes blik "Hvis du tør.." gav han igen og forsøgte sig med noget der mindede om et uskyldigt udtryk "Du kan tage chancen, så lovet jeg ikke at lægge en masse i det." han blottede tænderne i et bredt smil, der eliminerede alt håb om uskyldighed.

Så pegede han i en bestemt retning, uden at det muntre glimt i hans blik helt forsvandt "Jeg tror der var et hul derovre." han smilede varmt og gjorde et lille kast med hovedet "Kom.." opfordrede han og gjorde anstalter til at begive sig tværs gennem mængden af glade mennesker, stående, siddende og liggende.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah rystede lidt på hovedet og himlede med øjnene. Hun mente ikke det ville være nogen særlig behagelig overraskelse, hvis hun lige pludselig ikke kunne forvente at drenge havde lyst til at købe hende øl, men gad ikke at argumentere. Desuden gik der ikke mange øjeblikke før – vupti – Aeron havde gjort præcis som andre før ham og hun kunne tage den første tår af en iskold fadøl. Temmelig tilfreds vendte hun sig rundt og var halvt på vej til at gå, da hans indledende undskyldning fik hende til at standse op. Hun fnøs muntert, smilede til ham og fulgte derpå efter, uden protester, men i stedet med blikke vendt imod scenen og fødder der var mere end villigt til at finde rytmen med det samme.

Turen den korte vej gennem menneskehavet til en bar plet foregik halvt dansende for Sarahs vedkommende, selvom hun var bevæbnet med både rygsæk og øl. Hun var totalt blind for de få hankøn, der drejede hovederne efter hende som hun gik forbi, og lige dele opslugt af musikken og af at følge efter Aeron. Da først de standsede så hun i et øjeblik opfordrende på ham og slog ud med hånden, som om hun forventede at han rent faktisk satte sig ned, så hun kunne sætte sig oven på ham. Så grinede hun dog blot, hægtede sin rygsæk af og dumpede den ned på jorden før hun satte sig med den foran sig og øllen i den ene hånd. Hun vendte hovedet imod ham med et smil og løftede plastikkruset i en tavs skål.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron skænkede det ikke en tanke, at han gjorde netop som Sarah forudså, da han rakte hende et fyldt papkrus. Tværtimod faldt det ham helt naturligt netop at være skaffedyr. Det var trods alt ham der havde inviteret hende ud, selvom hun delvist havde opfordret ham til det og han havde ikke engang et mindstemål af fortrydelse på emnet.

Derfor smilede han også bare oplagt til hende, før han ledte vejen gennem mængden af mennesker, og stoppede da han nåede en fri plet på græsset, der sagtens kunne rumme to mennesker. Han vendte sig mod Sarah igen og åbnede munden for at sige noget, men gik momentært i stå og så bare på hende, indtil hendes håndbevægelse trak ham tilbage til nuet. Hans øjenbryn krøb igen lidt opefter, mens et drillende smil krusede sig på hans læber mens hun satte sig som den første. Han behøvede ikke yderligere opfordring men lod sig dumpe ned ved siden af hende og satte sit krus fra sig lige længe nok til at krænge jakken af og skødesløst lade den ligge bag sig. Han betragtede hende et øjeblik igen da hun løftede kruset og tog så sit eget op igen og lod det støde let mod hendes før han tog en mundfuld, stadig betragtende hende med et uudgrundeligt blik hen over plastickanten.

- - - - - - - - - -

Aeron tømte sit tredie krus for den sidste mundfuld og smed det i en skraldespand de passerede. Han følte sig afslappet op opstemt på én gang, som resultatet af en blanding af både stemningen i parken, de mange indtryk, den moderate mængde alkohol han havde i kroppen og ikke mindst det selskab han havde med sig. Han drejede hovedet og så på netop selskabet, stadig i form af Sarah og smilede ganske impulsivt bare fordi han havde lyst "Jeg holder stadig på den maske der ville have klædt dig." hans brune øjne spillede drillende mens han formåede at lyde knap så ironisk, som ordene rent faktisk var ment.

Så så han frem igen og sænkede farten lidt, da en lokkende rytme fangede hans opmærksom hed og ledte hans blik hen til en lille lund mellem parkens træer, oplyst af adskillige lyskæder og kulørte lamper. Han stoppede helt, så overvejende mod den vuggende flok af mennesker under træerne og vendte sig så halvt mod Sarah med et næsten drenget smil "Kom.." opfordrede han kort og greb fat om hendes ene håndled før han uden yderligere tøven, satte i retning af den lille lomme under træerne.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah havde skaffet sig af med sit eget krus et lille stykke tilbage og gik igen med hænderne i lommen på den nu åbne jakke, der afslørede en sort top indenunder. Hun fnøs muntert over Aerons bemærkning og rystede på hovedet, så krøllerne dansede en kortvarig dans i luften. ”Knurhårene var lige lidt for meget,” konstaterede hun som svar med et skævt smil. ”Desuden ville jeg ikke kunne leve op til kostumekravene, der førte med. Så du ikke den dame, der rendte rundt med hale og hele pibetøjet?” Hun klukkede lidt, rynkede en smule på næsen og rystede på hovedet igen, bare for lige at understrege at det overhovedet ikke var hende. At hun var en smule fascineret af selvsamme dame – og af alle de sære mennesker i kostume i det hele taget – var ikke til at diskutere.

Der gik et sekund eller to, før hun fangede at Aeron var stoppet – og hvorfor. Hun drejede blikket imod en svajende, dansende menneskeflok med begge bryn lidt hævet og smilede så igen, da hendes håndled blev indfanget og hun blev trukket imod lyden og synet af noget, der kun kunne være sjovt. Folk virkede indfangede i deres egen verden, men det gjorde ikke noget. Hun forsøgte at minde sig selv om at prøve på at holde en eller anden form for kontrol med sin families evner, men tabte en del af de gode intentioner, da først hun begyndte at bevæge sig til rytmen. Skævt smilende gled hendes hånd ind i Aerons, før hun drejede under hans arm og slap ham igen. Hun tog en dyb indånding, brød en kortvarig stilstand og vendte sig væk, kun for at lade sin taske og sin jakke dumpe ned for foden af et træ, før hendes opmærksomhed igen var på den jævnaldrende dreng med et undersøgende blik.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron slap en munter latter over Sarahs forbehold og rystede lidt på hovedet uden at tage blikket af hende "Overhovedet ikke.." han skar en lille grimasse da hun huskede ham på kvinden i kattekostumet, og lagde så hovedet lidt på sned, mens man betragtede hende med et underfundigt udtryk "Jeg er ellers sikker på du ville være et ganske kønt syn som kat." han trak let på skuldrene og fortsatte ligeså drillende som før "Den søde, lille killing der kan charmere alle til at glemme hun har kløer." han hævede brynene lidt og så udfordrende på hende, egentligt ikke det mindste i tvivl om, at der ville komme et ret hurtigt svar på hans eget drilleri.

Han glemte det ikke da hans opmærksomhed blev fanget af musikken og de dansende mennesker under træerne. Ikke mange sekunder efter havde han grebet fat i Sarah og trukket hende med sig, fast besluttet på at lokke hende med ud at danse. At det nok ikke ville være så svært var han næsten sikker på, og selvom han allerede havde danset med hendetil festen for ikke så længe siden, var det som om hans hukommelse var en smule sløret på lige det punkt.

Han så et sekund spørgende på hende, da hun tog hans hånd, men smilede så uden skyggen af protester og betragtede hende åbenlyst beundrende, da hun drejede en omgang om sig selv. Han virrede svagt med hovedet da han et øjeblik følte sig mere beruset end han burde være. Han lod sin jakke lande ved siden af hendes og tasken, før han sank hårdt og uden at slippe hende med blik eller hånd, selv begyndte at bevæge sig til musikkens smittende rytme.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarahs øjne spillede muntert, selvom hun øjeblikket efter skar ansigt og stak sin albue i siden på Aeron uden nogen rigtig kraft bag. Hun havde allerede åbnet munden med et mere eller mindre flabet comeback, men lukkede den igen, da det gik op for hende at han var stoppet op. Da han øjebikket efter trak hende med sig fulgte hun uden protester, men med et skævt smil på læberne og en enkelt sommerfugl i maven, hvis tilstedeværelse hun ignorerede. Hun sprang direkte ud i et par simple dansetrin med et let grin, før både taske og jakke røg på jorden og hun endte foran klassekammeraten igen.

Her standsede hun. Hendes blik på ham var nysgerrigt, men hun tøvede alligevel lidt, underligt uvillig til at kaste sig ud i noget, som hun vidste hvor endte henne. På en eller anden måde generede den sædvanlige forudsigelighed hende en smule – selvom hun ikke havde tænkt over det før nu. At forvandle Aeron til endnu en håbløst forgabt dukke og forsøge at vikle sig ud af snorene i ryggen på ham var ikke ligefrem på hendes dagsorden, men hun begyndte nu alligevel at følge musikkens rytme, imens hun prøvede på at få mentalt fat i hvad det egentlig var der skete, når det skete.

Evnerne, der ellers ikke var videre udtalte i hende når hun ikke tvang dem frem med magt, begyndte at rive sig løs i det øjeblik hun slap tøjlerne og bare bevægede sig. Hun knyttede sin ene hånd sammen til en knytnæve og smilede til Aeron, som om hun ikke havde nogen bekymringer i verden. Det var let, bare at give slip og lade sig føre med, fantastisk og frit og... Lige det hun havde brug for. Ikke at tænke, bare at danse og smile i en stor flok af mennesker, hvoraf flere drejede hovederne efter hende, selvom hendes opmærksomhed kun var på drengen foran hende.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron registrerede perifært Sarahs tøven, selv i sin berusede tilstand, som havde mere med hende, og mindre med øl at gøre. Han rynkede brynene en smule, uvant med at se hende tøve for noget som helst, men formåede ikke at holde fast i tanken, da hun først begyndte at bevæge sig til musikken.

Han fulgte med uden tøven og bevægede sig selv med naturlig flair for både rytme og musik, mens hans blik hvilede intenst på hendes ansigt. Efter nogle lange øjeblikke var hans blik en smule sløret og han havde glemt alt om at der var andre mennesker til stede end hende og ham selv. Det var også ligegyldigt da hun smilede til ham og han gengældte det villigt, mens han for sig selv overvejede, om hendes brune krøller var ligeså bløde som de så ud.

Uden at tænke over det, løftede han den ene arm og lagde den langsomt, men uden tøven, omkring livet på hende, med det simple, instinktive ønske, at være tættere på hende. At overskride den usynlige grænse mellem dem, der var blevet opretholdt hele dagen og kun brudt halvt drillende de to gange han havde haft fingrene lukket om hendes hånd. Denne gang var der dog ikke rigtigt noget at misforstå eller noget til at bortforklare det og han kunne ikke helt bryde øjenkontakten med hende og havde i bund og grund slet ikke lyst til det.

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Aeron var ikke den eneste, der var lettere beruset og under indflydelse af andet end alkohol, men modsat ham burde Sarah måske kunne forventes at være i stand til at kontrollere det. Det var hun ikke. Ikke nok til at standse sig selv i at vugge henført til musikken, uden at kunne lade være med at slippe den kontrol, der normalt holdt hendes evner fra at påvirke nogen som helst. Der var flere mennesker, flere mænd, der så på hende, som Aerons arm lagde sig omkring hendes liv og trak hende en smule tættere på sig selv. De havde formentlig lyst til at slå ham, imens deres partnere havde det på samme måde med både Sarah og dem.

Teenagepigen, der tydeligvis ikke var en dag over sytten, havde stadig ikke opdaget at andre end Aeron så på hende – og han burde jo se på hende. Han var sød og det var vel egentlig ret uskyldigt og virkelig sjovt, lige indtil det ikke var det. Den tydelige forgabelse og indsigten om, at han var på vej til at blive præcis lige så meget et instrument i hendes fingre som de altid blev, gik op for hende, samtidig med at hun rev sig selv mentalt løs fra det forførende i netop at slippe kontrollen – og få så meget mere af den igen. Hun virrede med hovedet og vristede sig ud af hans greb, før hun satte retning direkte imod sin jakke og taske uden et ord, hev begge dele til sig og fortsatte imod stien de var kommet fra.

Tag: Aeron Owens ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Aeron Owens]

Like music and art, love of nature
is a common language
that can trancend social boundaries


Tagged: Sarah Bones -- Dressed like: This

Aeron var stadig komplet uvidende om den effekt Sarah havde på også de omkringværende og ikke bare på ham, komplet ensporet som han var under indflydelse af hendes helt særlige magi, som han intet anede om. Hans frie hånd var diskret på vej op mod hendes hår, da hun abrubt trak sig væk og alt han nåede før hun var på vej væk, var et overrasket udbrud.

Han stod nogle sekunder stivnet på stedet, midt i den stadig vuggende mængde og så dybt forvirret efter hende, mens han blinkede adskillige gange med øjnene og langsomt kom til sig selv. Så rynkede han brynene dybt, virrede let med hovedet og satte målrettet efter hende ind over græsset, uden at skænke sin egen jakke en tanke "SARAH!" hans stemme var hævet, men druknede alligevel delvist i musik og stemmer omkring dem og han satte farten op til let løb mens han kaldte igen "SARAH! Stop lige!" han satte farten op igen og indhentede hende før hun nåede stien. Han greb fat i hendes arm lige længe nok til at være sikker på han igen havde hendes opmærksomhed og trådte ind foran hende med et alvorligt og stadig forvirret udtryk "Undskyld, okay. Jeg skulle ikke.." han slog frustreret ud med begge arme og så indtrængende på hende "Undskyld. Jeg ved ikke hvad der gik af mig." hans blik flakkede svagt mellem hendes øjne og han følte sig stadig en smule omtumlet, uden at kunne få det til at passe med den moderate mængde alkohol han havde drukket. Der var noget der ikke var som det burde være, men uanset hvor meget han brød hjernen, kunne han ikke finde ud af hvad. Som en brik der manglede i et puslespil og han havde en alt for klar fornemmelse af, at den var gemt hos pigen foran sig.