Hvad så nu?

[Brody Blance]

Brody brummede dæmpet. Han kyssede hende igen. Tænkte lidt.

"Mm. Men jeg har en vild overraskelse at fortælle dig," mumlede han og rykkede hende lidt ud og tættere på sig selv, før han lænede sig ind og hviskede i hendes øre. "Jeg kan ret godt lide at bruge tid med dig..."

[Magdalene Abbey]

Den fysiske respons på hans lille manøvre var umiddelbar og hun sank. "Jeg er ikke den eneste her, der er uretfærdig," anklagede hun, lidt åndeløst. Mundvigene rykkede.

"Jeg tror det bedste er at sige ja, før du får os begge smidt ud..."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og yderst tilfreds. Han nappede hende blidt i øreflippen og brummede dæmpet.

"Der går en halv times tid før lasagnen er færdig," pointerede han. "Vil du med ind på mit værelse og vente imens? Vi kan... Tale mere om fordelene ved at flytte sammen."

[Magdalene Abbey]

Maggies mundvige sitrede, samtidig end at hun følte sig lidt tummelumsk ved udsigten til rent faktisk at tage et ægte skridt mod et alvorligt forhold.

"Mh. Tale," svarede hun drillende. "Det vil jeg se, før jeg tror det." Hun sneg sig til at stjæle et kys. "Lad os gå derind."

[Brody Blance]

Brody fik pludselig et djævelsk udtryk i ansigtet, da han trak sig lidt bagud. Han tyggede på det et øjeblik.

"Mm, lad os gå," svarede han, før han lænede sig nok frem til hans skulder var ud for hendes mave og hejste hende op på den. Så rettede han sig op med et godt greb om hende og forlod køkkenet med kurs imod sit soveværelse.

[Magdalene Abbey]

Maggie kunne se, at han var ude på noget og så mistænksomt på ham. Så blev intentionen klar og hun slap en lille, halvhjertet lyd i protest, som blev fulgt op af en latter.

Ollie så op ved lyden, blinkede og himlede så med øjnene. "Seriøst? Du er sådan en hulemand," kommenterede han tørt, men han morede sig i virkeligheden også. Han foretrak denne version af sin storebror.

[Brody Blance]

Brody smilede smørret, også til Ollie. "Ja ja," svarede han. "Hvis Louis kunne løfte dig, ville du have elsket det."

Han fortsatte uden problemer videre ind på soveværelset, lukkede døren i og vippede Maggie ned på sin seng, før han selv fulgte efter, så de lå næsetip mod næsetip, ham smilende som en kat.

[Magdalene Abbey]

Ollies latter fulgte dem ind på værelset og Maggie smilede smørret, da Brody dumpede hende ned på sengen. Han havde naturligvis ret i, at hun virkelig var ret svag for at blive båret på.

"Du er så selvtilfreds," mumlede hun dog drillende, men strakte sig også og kyssede ham, før han for alvor kunne nå at svare.

[Brody Blance]

Brody var ret selvtilfreds. Han havde dog ikke synderligt behov for at svare Maggie, da hun trykkede læberne mod hans.

Han smilede, begravede hænderne i hendes hår og trykkede sig meget sigende imod hende, velvidende at de ikke kunne gå længe om den varme grød, hvis de skulle nå noget inden maden.

[Magdalene Abbey]

Det var nok lidt ensporet af dem, men de havde altid været gode til den fysiske del, tusind gange bedre end til at tale om ting. Nu havde de gjort en god del af det sidste og Maggie var fint tilfreds med skiftet.

Hun holdt sig da heller ikke tilbage, men trak i Brodys tøj, helt ædru denne gang, men ikke mindre længselsfuld.

[Brody Blance]

Brody fulgte Maggies opfordring og en lille stund senere lå de uden tøj på under hans dyne i et lille sammenfilter af kroppe. Han kyssede hendes skulder blidt og brummede dæmpet.

"Lad prøve at bo sammen," mumlede han. "Jeg elsker dig. Jeg vil gerne se dig hver dag, sove med dig hver nat. Jeg behøver ikke opsige værelset her endnu. Vi kan prøve det af i en måned..."

[Magdalene Abbey]

Maggie åbnede øjnene halvt, da Brody begyndte at tale. Og så kom det, hun halvt havde forventet hele tiden, trods hans store armbevægelser omkring fremtiden. En flugtvej på klem, blot timer efter de havde fundet sammen igen. Det stak lidt.

"Du behøver ikke flytte, hvis du ikke er klar til det," svarede hun og var glad for at de lå så tæt, at hun ikke kunne se ham i øjnene.

[Brody Blance]

Brody åbnede øjnene med en lille rynke i panden og pustede Maggie i øret. "Magpie," brummede han.

"Jeg vil gerne. Men du ved da ikke om du kan holde ud at bo med mig. Har du hørt hvor meget Ollie brokker sig?"

[Magdalene Abbey]

Maggie gav sig over pustet, men rykkede sig også nok væk til at hun kunne se på ham. Hun havde stadig en lille rynke mellem brynene.

"Brody," sagde hun dæmpet. "Hvis jeg ikke troede på, at der var en fremtid med os, så var vi ikke her nu."

[Brody Blance]

Brody rykkede sig også lidt og strøg Maggie blidt over kinden, imens han så hende i øjnene.

"Nej, det giver mening," musede han. "Men det gør det altså også hvad jeg siger. Hvad er der galt med en afprøvning først? Du var nervøs for om jeg kunne bo i Wales? Så lad mig prøve. Jeg kan flytte ind i en måned fra næste uge."