Hvad så nu?

[Magdalene Abbey]

Maggies mundvige rykkede og hun havde en varm fornemmelse i maven, der i hvert fald indtil videre fik det til at føles som om, at hun havde truffet den rette beslutning. "Selvfølgelig," svarede hun og lavede kun modstræbende afstand mellem dem.

Løg blev hakket og det samme med andet grønt og hun ryddede op, mens Brody fik samlet det hele i en gryde. Til den tid, hvor han satte et fad i ovnen, var resten af køkkenet rent og Maggie havde skubbet sig op at sidde på køkkenbordet, hvorfra hun havde den bedste udsigt til bare at betragte ham.

[Brody Blance]

Brody vippede ovnlågen i og vendte sig om imod Maggie. Da han opdagede, at hun sad og kiggede på ham, smilede han skævt og hævede et bryn, før han slentrede over til hende, stillede sig foran hende og lagde begge hænder på hendes knæ, inden han lod dem glide lidt op af hendes yderlår.

"Dig i mit køkken," mumlede han. "Så velkomment et syn..."

[Magdalene Abbey]

Det sugede i maven ved synet af den slentrende Brody og hendes mundvige rykkede, mens hun instintivt gjorde plads til at han kunne stå foran hende. Hendes hænder fandt hvile mod hans underarme.

"Jeg har altid nydt at se dig lave mad," svarede hun, men med de dybere følelser omkring det hele tydeligt i blikket. "Det har jeg også savnet."

[Brody Blance]

Brody klemte let om Maggies lår og smilede skævt over hendes beskrivelse. "Jeg har altid godt kunne lide at blive set på af dig," svarede han dæmpet, for at være helt sikker på at Oliver ikke skulle overhøre ham eller kommentere inde fra stuen.

"Jeg har savnet alt ved dig, Magpie. Det eneste rigtige Ollie sagde var, at jeg var svær at holde ud uden dig. Ren elendighed..."

[Magdalene Abbey]

Maggie så op på ham, udtrykket lidt trist, men ikke ulykkeligt, som det havde været. Brody havde selv bragt sig i situationen, men hun tvivlede ikke på, at han talte sandt.

"Jeg er ikke glad for, at du har haft det svært," sagde hun, lige så dæmpet. "Men jeg er glad for, at du ikke bare kom videre. Det gjorde jeg nemlig heller ikke. Ikke engang tæt på."

Hun fugtede læberne, men gjorde så en indrømmelse. "Jeg burde måske have sagt det efter festen, da vi løb ind i hinanden, men jeg var stadig så vred og du var virkelig uretfærdig, så... Jeg har ikke set nogen eller været ude med nogen. Det var bare Katie, der altid gør ting til mere end de er."

[Brody Blance]

Brody nikkede let. Han havde brændt lidt i flammerne, men det var selvforskyldt. Han havde ikke tænkt sig at brokke sig mere.

Til gengæld lyste han op ved Maggies opklaring og hans hænder fløj til hendes ansigt som han kuplede, før han lænede sig frem og kyssede hende.

Det stod på en lille stund, inden han trak sig nok væk til at mumle. "Tak. Godt. Det slog mig næsten ihjel af jalousi..."

[Magdalene Abbey]

Maggie ville naturligvis have været i sin gode ret, men hun var ikke just ked af Brodys reaktion. Kysset gav hende et sug i maven og hun var lidt varm i kinderne, da han brød væk. Hun fugtede læberne.

"Mh," lød det dæmpet fra hende og hendes hænder fandt til hans sider, nu hvor han havde løftet armene. "Du er ikke særligt let at komme over..."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt over Maggies ord og han hævede begge bryn let. "I lige måde," forsikrede han. "Og jeg har ikke længere nogen planer om at prøve det mindste på det..."

Han strøg sin ene hånds fingre ned til hendes hals og om i hendes nakke og fandt hendes hofte med den anden. "Søde Maggie..."

[Magdalene Abbey]

Maggie havde ikke lyst til at tale om jalousi, fordi det for let ville lede til, at hun var den af de to, der rent faktisk havde haft ægte grund til at føle det. Det her var et bedre fokus og hun smilede, som hun instinktivt lænede sig frem mod Brody og det greb, han havde om hende.

"Ikke det?" spurgte hun og distraherede sig selv fra en negativ tankespiral ved at mumle drillende: "Du plejer ellers at være ret interesseret i at komme over mig..."

[Brody Blance]

Brody stivnede let ved Maggies mumlende ord og hans greb omkring hende blev fastere, før han rømmede sig let og slækkede det igen.

"Din..." Hans stemme var hæs og han måtte rømme sig. "Det var ikke retfærdigt. Min bror sidder lige derinde," mindede han hende om.

[Magdalene Abbey]

Maggie lo lavmælt og smilede uden fortrydelse. "Jeg er ikke ked af det," svarede hun og var ærligt talt ret tilfreds med, at Brody ikke var upåvirket. Det strøg hendes sårede selvtillid lidt.

"Og jeg tror, at Ollie har været vidne til værre..."

Lørdagens forestilling, for eksempel.

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og hævede begge bryn. "Han har set meget værre, men vi bryder husreglerne," advarede han dæmpet med et djævelsk glimt i de lyse øjne.

"Selvfølgelig... Hvis de smider mig ud, bliver jeg jo nødt til at flytte alligevel. Så håber jeg, at du vil tage mig ind..." Hans næse strejfede hendes.

[Magdalene Abbey]

Det var helt skørt at høre Brody blive ved med at tale om at tage et stort skridt og hun kunne ikke hindre en lille, håbefuld følelse i at spire i maven. Foruden alt det, som dét blik gjorde ved hende.

"Det er jo svært at sige nej til, hvis det til dels er min skyld, at du bliver hjemløs," svarede hun, men tillod sig også rent faktisk at overveje det. Hun løftede en hånd og strejfede hans hals med fingerspidserne.

[Brody Blance]

Brody smilede tilfreds og brummede bekræftende. "Præcis. Og jeg ved hvordan jeg kan betale min husleje," mumlede han, før han strejfede hendes læber med sin egne.

"Madlavning, selvfølgelig," tilføjede han. "Og... Andre ydelser."

[Magdalene Abbey]

Det rislede ned over Maggies rygrad og hun slap en munter lyd over ham, men vred sig også en lille bitte smule på køkkenbordet. Det var svært ikke at lade sig påvirke.

"Du ville også skulle holde ud at bo med mig," pointerede hun dæmpet. Det rykkede ved læberne, men hun havde lidt hamrende hjerte. "Ikke bare ses nogle gange om ugen..."