Hvad så nu?

[Brody Blance]

Brody nikkede lidt. Hans mellemgulv tumlede rundt, men han holdt masken og tog Maggies hånd.

"Kom, Magpie. På tre. En, to..."

Med en skærende lyd forsvandt de fra pladsen og dukkede øjeblikket senere op foran lejlighedsbygningen lidt væk.

[Magdalene Abbey]

Maggie holdt godt fast og pustede ud, da de landede i Hogsmeade. "Jeg burde måske have hentet mine ting," slog det hende da, men hun lød ikke vanvittigt bekymret.

"Men hvis du har en ekstra tandbørste..."

Hun regnede ikke just med, at han havde beholdt de få toiletsager, hun havde efterladt.

[Brody Blance]

Brody rømmede sig let. "Mor Ollie har altid ekstra," forsikrede han. "Og jeg er glad for, at du allerede tænker på at overnatte..." Han lænede sig ned og kyssede hende blidt.

"Magpie? Jeg elsker dig..."

[Magdalene Abbey]

Maggie havde halvt åbnet munden for at sige, at hun bare var realistisk, men blev forhindret af at han lænede sig frem og kyssede hende. Det første kys, slog det hende, hvor hun var ædru.

Og selvom det var hurtigt og blidt, så var det nok til at gøre hendes indre helt flydende. Hun blinkede langsomt, da han trak sig væk og skuldrene faldt. Mundvigene gled en smule op.

"Jeg elsker også dig, Brody," svarede hun dæmpet og med et sug i mellemgulvet.

[Brody Blance]

Brody hvilede sin pande mod Maggies et øjeblik, før han slap hende og åbnede hoveddøren.

Han ledte vejen indenfor, op af trappen og ind i lejligheden, hvor han rømmede sig lidt.

"Honeys, I'm home," annoncerede han ud i rummet.

[Magdalene Abbey]

Ollie sad og slængede sig mageligt i sofaen, en skitseblok med en halvfærdig stribe på det ene knæ, da hans højlydte storebror annoncerede sin ankomst.

"Vi var alle dødssyge af bekymring," svarede han tørt og skottede først op et øjeblik senere og indså, at Brody ikke var alene. Brynene gled kort op, før han smilede smørret. "Hey, Mags."

[Brody Blance]

Brody grinede let over svaret og kastede sin pakke med nyvasket tøj i hovedet på lillebroren.

"Så," konstaterede han. "Maggie... Er her for at spise aftensmad. Fordi... Vi er... Kærester igen." Hans blik flakkede til hende. "Ikke?"

[Magdalene Abbey]

Maggie trak let på smilebåndet af de to voksne mænd og deres opførsel, men det var ærligt et lidt kærkomment gensyn. Blikket vandrede til Brody ved hans let tøvende tale og hendes mellemgulv skurrede lidt, men hun stod ved sin beslutning og nikkede. "Jo," bekræftede hun, mens Oliver så muntert til.

"Det regnede jeg lidt med efter det show I gav i weekenden," svarede han, men det var rent drilleri. Han vidste om nogen, at det ikke havde været en nem tid. Derfor blev hans smil også varmt. "Velkommen tilbage, Mags. Det er godt at have dig. Brody er så meget nemmere at holde ud, når du er her."

[Brody Blance]

Brody fnøs og rakte sin langefinger af Ollie. "Du er derimod lige uudholdelig, om Louis er med dig eller ej," konstaterede han, før han så på Maggie.

"Er du køkkenhjælper eller vil du hellere holde Abel derovre med selskab?"

[Magdalene Abbey]

Maggie kunne ikke lade være med at smile. Det var så familiært og hun havde savnet det efter det, der havde været et par elendige måneder, inklusiv en absolut frygtelig jul. Nu var alt lidt lysere og hun var kun halvt bevidst om det, da hun strøg sin hånd over Brodys underarm.

"Jeg kommer og hjælper," svarede hun og klemte fingrene lidt sammen, før hun så på Ollie. Tænderne kom til syne. "Så kan Ollver fortælle mig om alle de problemer, I hver især har rodet jer ud i de sidste par måneder, når vi spiser."

[Brody Blance]

Brody lo og rystede lidt på hovedet. "Niks, niks, niks. Du skal ikke fiske efter røverhistorier hos sladdertanten," protesterede han på vej ud i køkkenet.

"Det er uretfærdigt og det tvinger mig til at udspørge dine søstre om hvad du har lavet af ballade..."

[Magdalene Abbey]

Maggie kunne ikke lade være med at smile bare en lille smule djævelsk, som hun fulgte med Brody ud i køkkenet til lyden af Olivers muntre gnækken i baggrunden.

"Jeg laver aldrig ballade," svarede hun uskyldigt. "Kun under din tvivlsomme indflydelse."

[Brody Blance]

Brody fnøs. "Min indflydelse er fremragende," konstaterede han. "Du kan godt tåle at blive udfordret lidt. Det er sundt for dig."

Han sneg sig til at kysse hende flygtigt igen, da de stod i køkkenet. "Næste udfordring," mumlede han tæt på hendes læber. "Er at hakke løg uden at græde..."

[Magdalene Abbey]

Maggie var ikke nødvendigvis uenig og protesterede heller ikke, omend delvist fordi han kyssede hende. Det fik maven til at tumle en tur, selv hvis det næste fremprovokerede en munter lyd.

"Så urimeligt store forventninger," svarede hun drillende. "Ingen løfter."

[Brody Blance]

Brody smilede skævt og klemte blidt om Maggies skulder. "Okay. Du må godt græde lidt. Men så får jeg lov til at kysse det bedre," mumlede han.

"Kan du selv huske hvor der er knive og hakkebræt?"