Hvad så nu?

[Magdalene Abbey]

Der var noget formildende over reaktionen, selvom hendes spørgsmål havde været reelt nok. Impulsivt strøg hun lidt hår væk fra hans ansigt med en iskold fingerspids.

"Det ved jeg, at du kan. Det er meget upraktisk for mig," svarede hun og mundvigene sitrede. Hun var virkelig mest til bukser, men havde gjort undtagelser for Brody ved en del arrangementer efterhånden.

"Jeg sagde ikke, at jeg ikke ville med, desuden."

[Brody Blance]

Brody tiltede hovedet let og smilede svagt. "Jeg kan lide dig i hvad som helst," medgav han dæmpet. "Især ingenting..."

Han smilede skævt, så tænderne blev synlige. "Vil du være min date?"

[Magdalene Abbey]

Maggie kunne ikke lade være med at smile bare en lille smule smørret og det var en befrielse at kunne med ham.

"Med truslen om at blive løftet over skulderen hængende over mig?" svarede hun og hævede brynene. Blikket fik en lille gnist. "Jeg kan måske overtales."

[Brody Blance]

Brodys smil blev lidt bredere og han gav hende et klem. "Ikke offentligt," lovede han dæmpet.

"Fryser du?"

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede svagt. "Ja," svarede hun ærligt, selvom hun var pakket tykt ind. Hun havde dog en varm, og næsten lidt nervøs, følelse dybt i maven.

"Og jeg også lidt sulten. Hvis du mente det med den lasagne..."

[Brody Blance]

Med et lille smil, klemte Brody atter engang om hendes skikkelse. Han brummede let.

"Selvfølgelig. Jeg tror endda jeg har noget vin... Men måske er du mere til saft...?"

[Magdalene Abbey]

Maggie lo og puffede let til ham. "Ha, ha," svarede hun, men sandt at sige var hun nærmest først lige kommet sig over tømmermændene.

"Vand er vist rigeligt. Jeg skal også virkelig tidligt op i morgen. Tilbage til Wales..."

[Brody Blance]

Brody nikkede. "Mm. Tilbage," medgav han og rynkede panden svagt.

"Du ved... Nej. Ligemeget. Lad os se at komme hjem i varmen. Hvis du lige..." Han vippede hende blidt af sig.

[Magdalene Abbey]

Maggie kom på benene, men rynkede også lidt på brynene og så spørgende på ham.

"Hvad er det?" spurgte hun, fordi hun havde set hans panderynke og nu var ikke tiden til at lade ting gå usagt.

[Brody Blance]

Brody rynkede panden yderligere en bid. Han skulle til at vifte det væk, men så tog han sig i det.

"Da jeg sagde, at jeg kunne flytte til Wales. Det handlede ikke kun om tiltro. Jeg savnede dig, når du var der..."

[Magdalene Abbey]

Det var ikke en test for at se om Brodys nyfundne evne til at tale om følelser og tungere emner ville bare ved, men det var en positiv udvikling og Maggie blinkede lidt overrasket. Over ordene, ikke det førnævnte faktum.

"Oh," lød det fra hende, som det sank ind, at han havde ment det. "Virkelig? Men... Hvad med drengene? Og huset?"

Det var nærmest svært ikke at forestille sig Brody der. Og hun vidste, at han elskede det.

[Brody Blance]

Brody hævede begge bryn lidt. "Ja, det er helt fucked up," indrømmede han. "Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden husmor Ollie, men jeg tror... Jeg tror bare du er vigtigere end dét... Og han ender alligevel med snart at blive friet til af Louis..."

[Magdalene Abbey]

Andre ville måske se det som et rødt flag, at han ikke var sikker på, om det var bedre at bo med sin kæreste end sin lillebror, men Maggie var bare lidt i chok over, at han rent faktisk overvejede at flytte. For hende. Måske var hendes forventninger for lave.

"Men vil du virkelig bo i Wales?" måtte hun spørge. "Det er så langt væk fra alt og alle."

[Brody Blance]

Brody trak på skuldrene. "Måske," svarede han og tøvede kun et øjeblik. "Med susenetværket er der ikke så langt..."

Han løftede pakken. "Vi kan tale om det senere. Du skulle bare vide, at det ikke bare var for at holde på dig. Jeg mente det."

[Magdalene Abbey]

Maggie var stadig lidt i chok over, at Brody rent faktisk var villig til at flytte for hende, ville bo sammen med hende, og hun havde nær glemt, at de stadig stod ude i kulden.

"Det troede jeg ikke, at du gjorde," indrømmede hun, men det kunne ikke være så chokerende. Hun smilede svagt, en my formildende. "Men... Ja. Lad os tale om det senere."