Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Feb 29, 2024 21:42:49 GMT 1
Owain lo og trak på skuldrene.
"For mig, ja. Jeg har ingen andre venner, der er som dig. Det er... Temmelig herligt."
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 1, 2024 21:03:52 GMT 1
Ericas indre dansede over hans ord og hun besvarede det med et strålende charmesmil, der var familienavnet værdigt.
"Du ved lige, hvad du skal sige til en kvinde," svarede hun drillende, selvom hun egentlig mente det.
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 3, 2024 10:08:04 GMT 1
Owain smilede lidt forlegent og drak en god tår øl. "Sorry," svarede han. "Det var ikke ment som en scorebemærkning. Bare rolig, jeg blander ikke bofællesskab og flirt."
Han rømmede sig. "Det ville være noget rod."
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 3, 2024 10:52:14 GMT 1
Det var den første, minimale åbning som Erica havde set og selvom han havde ret, og hun burde lade det passere, så kunne hun ikke lade være med at gøre et lille greb ud efter den.
"Eller også ville det bare være sjovt," sagde hun derfor og skød et bryn lidt op. Det kunne heldigvis afskrives som en spøg.
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 3, 2024 13:34:28 GMT 1
Owain så det som en spøg og lo blot, imens han rystede på hovedet.
"Nej, nej. Du behøver ikke engang lave sjov med det. Jeg sværger, at jeg slet ikke har tænkt den tanke. Jeg er ikke en creep. Jeg ville aldrig have flyttet ind med dig, hvis det var min intention at prøve noget."
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 3, 2024 16:06:57 GMT 1
Ericas mundvige rykkede let, selvom det ikke var så sjovt igen. Hun hørte det dog ikke som om, at han var frastødt af hende - heldigvis.
"Jeg hører dig. Du er hæderlig," svarede hun og skød et bryn op i udfordring. "Du ved, for nogen kvinder er det som katteurt."
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 4, 2024 9:09:55 GMT 1
Owain fnøs muntert og rystede på hovedet. Emnet gjorde ham lidt ukomfortabel, men han prøvede at holde det ud i strakt arm.
"Ja, ja, den er god. Din mor kan heldigvis ikke høre os," tilføjede han. Og endnu mere heldigt resten af dem.
"Skal vi spørge din far om en øl mere?"
Ved Merlin, emneskift.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 4, 2024 9:21:57 GMT 1
Og således blev vinduet smækket i. Hun forsøgte at lade som om, at det var helt fint og heldigvis var hun en virkelig god skuespiller.
"Mmh-hm," svarede hun med et let hævet bryn, før hun kaldte efter sin far. Tim dukkede op. "Har du andet vi skal prøvesmage for dig, gamle mand?"
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 4, 2024 9:26:28 GMT 1
Owain var blind og døv for Ericas ægte interesse og opfattede det kun som sjov. Desværre synes han det var knapt så sjovt. Han var glad for hendes venskab og det lille hjem er var ved at etablere.
Da hendes far kom, var det derfor en fremragende distraktion og han tømte prompte sit glas med øl og så forventningsfuld ud.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 4, 2024 13:52:19 GMT 1
Tim hævede et bryn af sin datter, men tog begge de tomme glas. "Ja, ja, din far forlader du gerne, men øllen kan stadig bruges," svarede han med et drillende glimt i øjet.
"Det er et held, at jeg er så gavmild," tilføjede han, før han så på Owain og nikkede let i opfordring. "Lys eller mørk?"
|
|
Owain Ellis
Box-navn | Emma |
Alder | Femogtyve |
Stilling | Skribent |
|
Post by Owain Ellis on Mar 4, 2024 18:04:53 GMT 1
Owain var glad for distraktionen denne gang, selvom han stadig fandt Ericas hele familie intimiderende. Han rømmede sig let.
"Lys, tak. Men jeg betaler gerne," forsikrede han.
|
|
Erica Owens
Box-navn | Night |
Alder | Atten |
Stilling | Assistent |
Andet | Metamorphmagus |
|
Post by Erica Owens on Mar 4, 2024 18:42:43 GMT 1
Tim slog tilbuddet hen og snart efter havde de to friske krus øl. Erica havde også en lille smule hjertesmerte, men det var tydeligvis ikke tiden til at forsøge at ændre det. Så i stedet skålede hun bare. Og drømte videre. Lukket
|
|