Købt, solgt eller blot til låns

[Erica Owens]

Tim brugte knapt så meget tid på at holde øje, måske fordi de to yngste var dukket op og han i stedet sikrede sig, at de ikke lavede alt for meget ballade - det var set før.

Da Celia talte i hans øre, drejede han dog ansigtet ind mod hende og rynkede lidt på brynene. "Hm? Hvad ser jeg?"

[Owain Ellis]

Celia himlede let med øjnene med et smil og klemte blidt om sin mands side.

"Hun har følelser for waliseren, Tim. Vores lille pige er forelsket. Kan du ikke se det?"

[Erica Owens]

Tim lagde armen om sin hustru og så lidt skeptisk ud i et øjeblik. "Hvem, Erica?" sagde han tvivlende og skottede over på de to.

"Nej..." musede han og så på Celia. "Tror du?"

[Owain Ellis]

Celia smilede underfundigt og brummede bekræftende. "Men jeg tror heller ikke han ved det. Og jeg ved ikke om han er lige så betaget af hende endnu... Men sådan kan det gå. Ikke alle er som to magneter fra første øjeblik."

Hun så op mod Tim og strøg fingrene let mod hans underarm. "Vi må hellere lade være med at skræmme ham væk, hm? Så tilgiver hun os ikke før om lang tid og jeg kunne ikke bære at vores eneste fornuftige datter var vred på os." Hun hævede et bryn let og så i retning af køkkenet, hvor man kunne høre de to yngre pigers røster.

[Erica Owens]

Tim stod stadig og musede lidt over det og havde ærligt svært ved at se det. Erica var flamboyant på en stille dag og waliseren havde... En strikvest på. Og virkede fint tilpas med ikke at tale.

"Jeg ved nu ikke," svarede han. "Hun brokker sig over os, men havde hun taget en hun var interesseret i med herhen, hvis ikke det var for at se, hvordan han passer ind med os?"

Erica kunne godt lide at lade som om, at hun nogle gange syntes, at de var tumpede, men han var ikke i tvivl om, at hun elskede familien lige så meget som ethvert andet medlem. "Jeg har stadig svært ved at se, hvad du ser, men vi er vel som vi er..."

[Owain Ellis]

Cecilia smilede og hævede et bryn. "Åh, jeg tror ikke nogen Owens nogensinde ville kunne finde ud af ikke at være larmende, frembrusende og generelt centrum i egen arena," forsikrede hun med et spillende blik. "Men måske behøver ingen udfordre ham til dyst på violaen den første gang... Du ved hvordan Dan er..."

... Lige så slem som sin far, onkel og tante.

[Erica Owens]

Tim tog sig til brystet, som om hun havde såret ham dødeligt og havde endda et inddigneret gisp, der passede til.

"Ærekrænkelse," anklagede han med påtaget harme, før han trak på skuldrene i et ganske kontrastfyldt skift.

"Jeg mener bare, at hvis han ikke kan klare mosten, så er det vel bedre at finde ud af det først som sidst..."

[Owain Ellis]

Celia fnøs muntert og rystede på hovedet. "Ja, ja, men der er forskel på hvor hårdt du ville gå til en potentiel svigersøn og bare en af hendes venner," pointerede hun.

"Bare... Hold en lille my igen. Guderne skal vide, at pigerne kræver nok energi..." Der lød et rabalder fra baglokalet og hun rejste sig med et suk. "Min tur. Hvis jeg ikke kommer tilbage, så husk, at mine yndlingsblomster er solsikker. Mindst ti på kisten."

[Erica Owens]

Tim så noget skeptisk ud over at blive bedt om at holde igen. "Det er som om, du slet ikke kender mig," svarede han med et glimt i øjet, før han sukkede dybt over lyden fra baglokalet.

"Du skal få en hel mark, min elskede."

[Owain Ellis]

Celia sendte Tim et luftkys og mumlede "Godt vi i det mindste stoppede ved fire," før hun slog dørene op og skruede bissen så meget på, som hendes overordentlig blide væsen tillod.

---

Owain, på den anden side, sad og skævede lidt i retning af baglokalet og larmen. "Er her altid så... Livligt, selv uden kunder?"

[Erica Owens]

Erica fortrak ikke en mine over al postyret, men drak bare sin øl og fantaserede lidt om den dag, hvor Owain ville indse, at hun havde potentiale som meget mere end bare roommate.

Det måtte hun lige bryde ud af, da han talte og hun så kort forvirret ud, før hun kom til at le. "Mere eller mindre," svarede hun muntert. "Forestillede du dig, at jeg kom fra en familie, der samles til en pæn og lydløs søndagsmiddag?"

[Owain Ellis]

Owain hævede et bryn let over Ericas udtryk, før han fnøs og rystede på hovedet som svar.

"Næppe," medgav han. "Det er i hvert fald meget anderledes end hjemme hos mine forældre. Dem tør jeg jo næsten ikke præsentere dig for nu."

[Erica Owens]

Overvejede Owain at præsentere hende for sine forældre? Hendes indre hoppede og dansede lidt og hun kunne ikke rigtigt kontrollere det. Hun smilede og slap en affærdigende lyd.

"Hvorfor ikke?" udfordrede hun. "Forældre elsker mig. Jeg er yderst elskelig."

Nåja. Måske var der ikke så mange af de rigtigt konservative, der var ovenud begejstret for hendes farvestrålende ydre og attitude, der matchede, men det var bare fordi de selv var hæmmede.

[Owain Ellis]

Owain fnøs muntert og drak en tår øl med begge bryn hævet let. "Jeg har ikke sagt andet," forsikrede han med et drillende glimt i øjet.

"Men måske lidt for frembrusende til Arthur og Brynwen Ellis..."

[Erica Owens]

Erica kunne mægtigt godt lide, at han ikke modsagde hende. Det andet var knapt så opmuntrende og hun fnøs, før hun slog håret tilbage med den ene hånd i påtaget dramatik.

"Jeg tror, at du mener et friskt pust."