Nyheder

[Oliver Morecambe Young]

Oliver kunne ikke lade være med at grine og han trak let på skuldrene, temmelig afslappet. Det var selvfølgelig heller ikke ham der stod i en krise, men han var alligevel naturligt bekymret for sin bror.

"Det er jeg ikke," erklærede han og kom på benene igen. Han havde egentlig været vej på badeværelset. "Jeg synes bare lige at du skal overveje det." Han klappede Brody på skulderen.

[Brody Blance]

Brody sukkede tungt og slog ud efter Ollies arm. "Jeg glæder mig til at du får problemer med Louis," kaldte han efter lillebroren, før han strøg fingrene gennem håret igen og sukkede tungt. "Fuck," udbrød han, som han kom på benene.

Han rynkede panden, mumlede irritabelt og kom på benene. Uden at få tasken med, trådte han direkte ind i kaminen igen og kvækkede Maggies adresse.

[Magdalene Abbey]

Maggie sad stadig håbløst på dørtrinnet ind til stuen med ansigtet begravet i hænderne. Tusind tanker føg gennem hendes hoved og hun havde ikke overskuddet til at flytte sig. Til gengæld følte hun sig godt og grundigt ulykkelig og hendes øjne var en anelse røde, selvom hun ikke havde grædt.

Hun var dog fristet til det og ville nok være endt med det, hvis ikke kaminen pludselig havde blusset op og hun havde fanget det ud af øjenkrogen. Maggie løftede langsomt hovedet fra sine arme og stirrede på Brody, der trådte ud af ildstedet igen. Vaklende og lettere klodset kom hun på benene, nær skvattende i det lange skørt, men kun fokuseret på ham. Hendes blik antydede at hun frygtede det værste.

[Brody Blance]

Brody spildte ikke tiden. Han stod et splitsekund og stirrede på Maggie, før han gik over gulvet med lange skridt. Uden at vente på at Maggie kunne nå at opfatte hvad han havde tænkt sig at gøre, var hans fingre begravet i hendes hår og han havde bøjet sig ned for at kysse hende hårdt og inderligt.

Han slap hende ikke, da han trak sig lidt væk, men begravede tværtimod bare hovedet mellem hendes hals og skulder og hev hende ind imod sig med et bestemt træk og et mumlende "fuck, undskyld," der lød lettere hæst.

[Magdalene Abbey]

Maggies hjerte nåede kun lige at flyve op i halsen, da Brody bevægede sig, men andet var der ikke tid til før hans læber var mod hendes. Maggies knæ havde nær givet efter under hende og verden syntes at snurre en omgang, men alligevel endte hun med at presse sig ind mod ham og var lige dele stakåndet og rødkindet, da han gav slip.

Med hagen hvilende mod hans skulder og hænderne krummet let sammen mod hans ryg, slog Maggies puls afsted og det tog hende et øjeblik at finde sin stemme og da hun endelig gjorde, var det bare et lavmælt, kvækkende: "hvad...?" Hun vidste ikke, hvad han undskyldte for eller hvorfor han var tilbage, men hun havde ikke tænkt sig at give slip igen.

[Brody Blance]

Brody knugede Maggie ind til sig og slap et dæmpet suk ind imod hende, før han - modvilligt - trak hovedet nok tilbage til at se hende i øjnene. "Jeg er en idiot," svarede han tungt. "Undskyld." Han søgte efter noget i hendes blik og så ud til at finde det. I hvert fald sank hans skuldre lidt og han bøjede sig tøvende frem og kyssede hende denne gang langt blidere.

Fingrene fandt ind i hendes hår og han tog sig god, god tid til at overbevise hende om, at han var frygtelig ked af det.

[Magdalene Abbey]

Maggie åndede tungt ud og før hun selv blev klar over det, trak et lille smil over hendes læber. "Ja, du er," gav hun ham ret, men strakte sig for at møde ham på halvvejen. Stenen i maven opløste sig langsomt og verden blev mindre og mindre sort, jo længere kysset varede. Da hun endelig måtte bryde fri for luft var der røde pletter på hendes kinder, men hun smilede til gengæld stadig svagt.

En hånd frigjorde sig fra hans ryg og hun hvilede den i stedet mod hans kind. "Jeg elsker dig," sagde hun med eftertryk, for én gangs skyld ligeglad med sin ellers påtrængende frygt for at skræmme Brody. "Jeg elsker dig så højt."

[Brody Blance]

Brodys maveregion trak sig hårdt og ubamhjertigt sammen over Maggies kærlighedserklæringer. Han tog en tung indånding og sank en anelse sammen, før han trak hende ind til sig og stirrede ud i luften bag hende. "Jeg er ikke særlig god til det her," svarede han hæst og uden antydningen af munterhed, der ellers havde spillet i hans blik før kysset.

Han slap ikke. Det ville jo kræve, at han forholdt sig til noget mere kompliceret end Maggies varme krop trykket ind imod hans og hendes åndedræt. "Jeg ved ikke hvad der skal ske." Det var en stor indrømmelse fra hans side.

[Magdalene Abbey]

Maggies hjerte hamrede lidt. Selvom hendes mave ikke gjorde ondt på samme måde som før, så var bekymringerne ikke forsvundet og hun vidste, at der stadig var meget at tale om. Et lavmælt suk gled ud over hendes læber, som hun lod hånden glide om i Brodys nakke. Den strøg blidt over de lyse hår.

"Jeg ved det heller ikke," indrømmede hun. "Jeg ved at det kommer til at ændre tingene, hvis jeg tager afsted. Det er derfor, at jeg ikke har sagt ja endnu," mumlede hun ind mod hans hals. "Jeg vil gerne tale med dig om mulighederne, men... Måske ikke nu?" Maggie famlede lige så meget i blinde som Brody. Hun havde kun haft én kæreste før ham og det havde været på Hogwarts. Det meste af tiden efter havde de boet i hver sin del af verden og Hector havde været fokuseret på sin karriere, bestemt ikke på hende.

[Brody Blance]

Brodys fingre strøg langsomt ned over Maggies ryg og han åndede dybt og langsomt ud med duften af hendes hår i næsen og halvt lukkede øjne, der ikke så på noget bestemt. "Ikke nu," mumlede han dæmpet, før han tog en hurtig indånding og strammede grebet kortvarigt. Han kyssede hendes tinding.

"Hvad så nu?" Fingrene havde fundet ind under tæppet og fulgte hendes rygrad op igen. Han var uforbederlig. Det pludselige og bratte behov for nærhed havde sikkert en dybere forklaring. Han vidste bare, at hun var varm og duftede af kvinde.

[Magdalene Abbey]

Maggies puls var hurtig og hun var bevidst om følelsen af Brody tæt på. Det instinktive behov fra tidligere var ikke forsvundet og fingrene var ikke stoppet med at kærtegne hans nakke, da hun pressede læberne blidt mod krogen mellem hans hals og kraveben. Hun skælvede over fingrene mod sin rygrad og der gik et stykke tid før hun svarede ham.

"Jeg vil have dig," lød det mumlende, men utvetydigt. Der var ikke tid til at blive forlegen over direktheden. Måske var det et behov for at demonstrere noget, noget besidderisk, men Maggie var ligeglad. Hun trak sig bare lidt tilbage og så Brody i øjnene. Denne gang afventede hun hans respons.

[Brody Blance]

En enkelt, sikker kuldegysning vandrede op langs Brodys rygrad ved Maggies mumlen. Han så hende i øjnene i et langt øjeblik (føltes det som) før han bøjede sig og trykkede læberne insisterende og begærligt imod hendes. Han var endt med en kæreste, der var langt mindre sky omkring at udtrykke sine behov end han havde regnet med. Og det generede ham ikke.

Fingrene pillede tæppet af hende og hans kys forsvandt ned over hendes hals, før han bøjede sig nok til at kunne løfte hende op i sine arme og gå direkte imod soveværelset uden planer om at stoppe op og sniksnakke først.

[Magdalene Abbey]

Maggie fandt sig ikke afvist denne gang og sensationen af det fik hendes hud til at sitre. I stedet lagde hun nakken lidt tilbage og blottede halsen, skælvende lidt over Brodys kærtegn. Hun var ikke meget i tvivl om, hvad hun gerne ville og for en gangs skyld var hun ikke tøvende med at udtrykke det.

Der var dog ikke meget hun kunne gøre i Brodys arme, andet end at beskæftige sig selv med at udforske hans hals med læberne og selvom det gjorde hende lettere rastløs, så gjorde hun ikke meget for at slippe ned.

[Brody Blance]

Brody gik hurtigt imod soveværelset, uden dog at have noget ønske om at vælte på vejen. Han vippede døren op med foden, fortsatte de få skridt hen til sengen og lænede sig nok frem til, at han kunne sætte Maggie ned og selv følge direkte efter.

Da han senere lå viklet halvt ind i et tæppe uden en trevl på kroppen, blev han nødt til at smile lidt for sig selv. Han gabte, selvom det ikke var sent endnu, og stirrede op i loftet. "Jeg har hørt det er bedst, når man har noget at undskylde for," bemærkede han tørt, men også lettere sigende, som han drejede hovedet lidt imod Maggie.

[Magdalene Abbey]

Maggie trak tæppet op om sig, skælvende lidt, men ellers relativt godt tilfreds. Hun drejede hovedet mod Brody og fnøs hørligt, før hun skubbede sig lidt op og smøg sig henover ham, så hun kunne plante et kys mod hans brystkasse. "Det her var i hvert fald ret godt," mumlede hun ned mod den varme hud og løftede hovedet for at se på ham.

Hun rakte op og strøg en hårlok væk fra hans pande. "Men jeg er ikke sikker på, at jeg har lyst til at gøre det til en vane," tilføjede hun med et sigende blik, som hendes fingre fulgte hans kæbe.